MomsMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Fortegnelser

Tidligere år

MomsMails "gamle" website

Support og hjælp

Udebliver mailen

MomsMail 2015, uge 51

Kære læser !

Så nåede vi for 14. gang til årets sidste MomsMail, og jeg synes ikke, det er særligt lang tiden siden, jeg sidst ønskede Glædelig Jul. Når jeg en gang i mellem tager en tur over og sætter mig i det filosofiske hjørne, så kan jeg godt blive lidt forbavset over, hvor hurtigt tiden den går. Men som én sagde til mig, så er tid relativ. Jo ældre man bliver, jo mindre tid udgør det sidste år af den samlede tid, man har levet. Og derfor synes tiden at gå hurtigere og hurtigere. Han har nok ret.

Nå - moms og afgifter kan vel med en vis rette synes at ligge længst væk af alt fra filosofi. Tror i hvert fald ikke Kierkegaard ville have skænket momssystemdirektivet mangen en tanke. Så jeg må hellere komme til indholdet af denne uges MomsMail.

MomsMail i denne uge indeholder en stribe domme fra både ind- og udland - bl.a. en ganske omfangsrig dom fra EU-Domstolen om fastlæggelse af leveringsstedet for elektroniske ydelser - og derudover så er Folketinget tydeligvis også i gang med at skulle på juleferie, for der er masse af dokumenter fra lovforslagsbehandlingen.

Til slut vil jeg bare ønske alle MomsMails læsere en Glædelig Jul og et Godt Nytår. Vi holder juleferie nu og rammer din mailboks igen den 4. januar 2016.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Om skift mellem momsafregningsperioder
ATP-Pensionsservice
Energiafgifter – satser og godtgørelsessatser for 2015 og 2016
Momsfradrag Holdingselskaber
Frist for genoptagelse af sager om fuldt momsfradrag
Har du betalt for meget i CO2-afgift?
International VAT Monitor: 6 - 2015
EU-Domstolen sætter dansk momslov til dørs
Forvaltning af ejendomsselskaber kan være momsfritaget

Domme
Registreringsafgift - importerede brugte biler - beregningsmetode
Moms - fradrag - udgifter afholdt af ejerforening - berettiget forventning
Registreringsafgift - hæftelse - parallelimport - luksusbil
Klagefrist overskredet - særlige omstændigheder

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste for uge 52
2 nye sager
2 indstillinger
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20151214' AND [SkatteraadChanged] <= '20151220') OR ([LSRChanged] >= '20151214' AND [LSRChanged] <= '20151220') OR ([ByretChanged] >= '20151214' AND [ByretChanged] <= '20151220') OR ([LandsretChanged] >= '20151214' AND [LandsretChanged] <= '20151220') OR ([HojesteretChanged] >= '20151214' AND [HojesteretChanged] <= '20151220')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Om skift mellem momsafregningsperioder

Den 1. januar er skiftedag for virksomheder, der er kommet over eller under den omsætningsgrænse, der gælder for den gruppe, som de i øjeblikket er placeret i.

Beierholm

ATP-Pensionsservice

SKAT har udsendt det længe ventede styresignal om forvaltning af investeringsforeninger, på baggrund af EU-Domstolens afgørelse i sagen vedrørende ATP-Pensionsservice.

Beierholm

Energiafgifter – satser og godtgørelsessatser for 2015 og 2016

I nedenstående skemaer fremgår de mest forekommende godtgørelsessatser for afgiften af el, vand og brændsler.

Dansk Revision

Momsfradrag Holdingselskaber

Holdingselskabers momsfradragsret ved køb af selskabsandele har hidtil skullet opgøres efter et skøn. SKAT har nu meddelt, at momsfradraget skal opgøres efter de almindelige regler. I styresignalet ændres også praksis for holdingselskabers fradrag for øvrige generalomkostninger.

DELACOUR

Frist for genoptagelse af sager om fuldt momsfradrag

SKAT fremkommer med frist for anmodning om genoptagelse af momstilsvaret, som konsekvens af, at en nyere EU-dom har medført en ændring af SKATs praksis om holdingselskabers adgang til momsfradrag.

Deloitte

Har du betalt for meget i CO2-afgift?

Landsskatteretten stadfæster, at flere af de elementer, der indgår i aftaler om handling fee, skal medgå i den afgiftspligtige værdi, da de ikke har karakter af ekstraudstyr eller besidder det fornødne element af finansiering.

International VAT Monitor (IVM)

International VAT Monitor: 6 - 2015

I denne udgave:

Making VAT Fit for the Digital World
Taxation of Cross-Border Services Connected with Immovable Property
Credit Card Transactions - The German VAT Treatment
Supplies of Blood Plasma in the Light of VAT
VAT on Private Educational Services in Greece: Is It Allowed Pursuant to the VAT Directive?
VAT Registration Thresholds in Europe
VAT Committee - Guidelines 2014-2015
VAT NEWS
VAT CASE NOTES
ECJ VAT CASES

Plesner

EU-Domstolen sætter dansk momslov til dørs

Med en ny dom om ejendomsinvesteringsselskaber underkender EU-Domstolen dansk momspraksis endnu engang. Dommen varsler mulighed for tilbagebetaling af fejlagtigt opkrævet moms samt besparelser i fremtiden.

PwC

Forvaltning af ejendomsselskaber kan være momsfritaget

EU-Domstolen har i dag (den 9. december 2015) fastslået, at forvaltning af et ejendomsselskab under visse betingelser er momsfritaget. Dommen indebærer, at forvaltere og ejendomsselskaber kan have et tilbagesøgningskrav på moms mod SKAT på op til 10 år tilbage i tid, ligesom der fremadrettet vil kunne opnås en fordel.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Dom: Registreringsafgift - importerede brugte biler - beregningsmetode

SKM2015.780.BR

Vedrører: Registreringsafgiftsloven § 4, stk. 7

Sagen omhandlede beregningen af registreringsafgift på en importeret brugt bil. Sagen drejede sig nærmere om, hvorvidt SKATs generelle beregningsmetode var lovhjemlet, idet der mellem parterne var enighed om, at SKAT ikke havde begået konkrete fejl vedrørende beregningen af registreringsafgiften på netop sagsøgerens bil. Dog havde Skatteministeriet under sagen taget bekræftende til genmæle vedrørende et mindre beløb på 485 kr., der relaterede sig til beregningen af det såkaldte radiofradrag, som følge af en generel beregningsfejl vedrørende netop dette fradrag.

Sagsøgeren gjorde gældende, at beregningsmetoden ikke havde hjemmel i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, om beregningen af afgift på brugte biler. SKATs beregningsmetode (og beregningen af den såkaldte værdifaldsprocent) tager udgangspunkt i den oprindelige nypris inkl. dagældende afgifter. Det var sagsøgerens synspunkt, at beregningen skulle tage udgangspunkt i den oprindelige nypris inkl. afgifterne på importtidspunktet, og at SKATs beregningsmetode førte til en uhjemlet forhøjelse af køretøjets afgiftspligtige værdi med tilbagevirkende kraft.

Sagsøgeren nedlagde under hovedforhandlingen en hjemvisningspåstand med henvisning til, at der efter sagsøgerens opfattelse var tvivl om de forskellige beregninger, der var fremlagt i sagen. Byretten tillod ikke denne påstand fremsat, idet betingelserne herfor mod Skatteministeriets protest ikke var opfyldt, jf. retsplejelovens § 358.

Retten fandt i overensstemmelse med Skatteministeriets synspunkter, at spørgsmålet om beregningsmetodens lovlighed var blevet afgjort med Højesterets dom af 12. juni 2014 ( SKM2014.427.HR ), hvor Højesteret havde fundet, at den beregningsmetode, som SKAT havde anvendt i de foreliggende sager, var i overensstemmelse med ændringen af registreringsafgiftsloven i 2008. Sagerne for Højesteret vedrørte den særlige overgangsregel i 2008-lovens § 4, stk. 2, hvorefter der for visse brugte køretøjer, der var afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler, efter ansøgning kunne foretages omberegning af registreringsafgiften efter registreringsafgiftsloven som affattet efter den nye lov. Denne omberegning skulle således i givet fald ske efter bestemmelsen i lovens § 4, stk. 7. Da Højesteret således havde tiltrådt den anvendte beregningsmåde for beregning af registreringsafgift for brugte biler, som også var anvendt i sagen for byretten, tog retten Skatteministeriets påstand til følge om frifindelse mod anerkendelse af et tilbagebetalingskrav på 485 kr.

Dom: Moms - fradrag - udgifter afholdt af ejerforening - berettiget forventning

SKM2015.778.BR

Vedrører: Momsloven § 37, stk. 1. Momsbekendtgørelsen § 84 (dagældende) og § 61, stk. 1 (dagældende)

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til fradrag for moms af udgifter forbundet med renovering af en ejendom, hvori sagsøgeren ejede to ejerlejligheder, hvorfra han drev advokatvirksomhed. Renoveringsarbejdet var bestilt af og regningerne herfor blev faktureret til den ejerforening, som sagsøgerens ejerlejligheder var en del af.

Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at ejerforeningen alene havde karakter af et administrativt fællesskab. Det betød ifølge sagsøgeren, at udgifterne i realiteten var afholdt af sagsøgeren, og at sagsøgeren derfor havde ret til momsfradrag for en forholdsmæssig andel af de afholdte omkostninger efter momslovens § 37, stk. 1.

Retten fastslog, at der ikke forelå nogen momsbelagt faktura udstedt til sagsøgeren, og at sagsøgeren heller ikke ud fra betragtninger om gennem- eller viderefakturering havde ret til momsfradrag.

Retten fandt endvidere, at SKATs udtalelse om at ville se "velvilligt på sagen" ikke indebar, at der var givet sagsøgeren et bindende forhåndstilsagn om momsfradrag.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Registreringsafgift - hæftelse - parallelimport - luksusbil

SKM2015.776.ØLR

Vedrører: Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende)

Sagen er en del af det sagskompleks, der er behandlet af Højesteret i en pilotsag i SKM2013.447.HR , som handler om, hvorvidt købere af parallelimporterede luksusbiler hæfter for betaling af den registreringsafgift, der mangler at blive betalt af bilerne som følge af, at afgiften ved afgiftsberigtigelsen hos SKAT blev fastsat for lavt på grund af svig fra importørens side.

Spørgsmålet i sagen var, om bilkøberen var omfattet af SKATs særlige administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende køber, der har købt et køretøj hos en forhandler.

Køberen, der havde købt et køretøjet af samme sælger som i SKM2013.447.HR , fik modsat i byretten ikke medhold i, at han havde været i god tro om den manglende betaling af afgift, og at han derfor i henhold til SKATs praksis ikke var forpligtet til at efterbetale registreringsafgift af det omhandlede køretøj. Landsretten lagde bl.a. vægt på det for landsretten fremkomne om, at det køretøj, som bilkøberen erhvervede, ikke var det samme køretøj, som det han nogle måneder forud for købet havde fået et pristilbud fra den autoriserede danske forhandler om, men derimod et andet og dyrere køretøj med mere ekstraudstyr. Videre lagde landsretten vægt på en række omstændigheder ved handlen og sælgeren. På denne baggrund fandt landsretten, at køberen ikke havde været i god tro om den manglede betaling af registreringsafgift (ændring af SKM2014.803.BR ).

Dom: Klagefrist overskredet - særlige omstændigheder

SKM2015.775.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 3 og 6

Sagen drejede om, hvorvidt skatteyderen havde mulighed for at få realitetsbehandlet sin klage over SKATs afgørelse af 3. marts 2014. Klagen var modtaget af Skatteankestyrelsen den 16. juni 2014 og dermed ca. 11-12 dage senere end 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3.

Sagen blev behandlet af 3 dommere, som enstemmigt fandt, at Skatteankestyrelsen med rette havde afvist at behandle den for sent indgivne klage. Hverken længden af fristoverskridelsen eller årsagen hertil kunne i sig selv begrunde, at der skulle ses bort fra fristoverskridelsen. Endvidere havde skatteyderen ikke påvist, at der var sandsynlighed for, at skatteyderen ved en klagesagsbehandling ville få medhold i sagens materielle spørgsmål om godtgørelse for toldskyld i medfør af EF-toldkodeksen artikel 239. Således forelå der ikke i sagen en "særlig situation", som er en betingelse for godtgørelse efter EF-toldkodeksen artikel 239.

Nye straffesager

SKM2015.779.ØLR Straffesag - moms- og skattesvig - ansvarssubjekt - sort arbejde - underentreprenører - kædesvig

Vedrører: Momsloven § 81. Kildeskatteloven § 74. Arbejdsmarkedsfondsloven § 18 (dagældende). Straffeloven § 289, § 21, § 124 og § 276. Skattekontrolloven § 16. Våbenbekendtgørelsen § 44. Lov om euforiserende stoffer § 3.

T1 var direktør og stifter af en virksomhed, der beskæftigede sig med nedrivning og forskellige serviceopgaver. Der var registreret 7 fuldtidsansatte i virksomheden. I perioden 1/10-2009 til 24/8-2011 blev der på virksomhedens konto indsat ca. 23. mio. kr. fra virksomhedens kunder. Virksomheden har på intet tidspunkt angivet moms, ligesom den kun har indeholdt A-skat og AM-bidrag for de få medarbejdere, som man har aflønnet via Dataløn. Der er overført flere millioner til 4 såkaldte underentreprenører. Underentreprenørerne har ikke på noget tidspunkt angivet moms, ligesom de ikke har oplyst om ansatte.

T1, T2, T3 og T4 var tiltalte for som reelle daglige ledere af virksomheden, at undlade at angive moms og opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag og for en periode forsøg herpå. De havde derved unddraget for 5.628.679 kr. i moms, 4.455.602 kr. i A-skat og 703.042 kr. i AM-bidrag. DH, GS, NJ og LM var tiltalte for at have udstedt fakturaer med urigtige indhold for udlejning af mandskab, som var egnede til at danne grundlag for et uretmæssigt momsfradrag på i alt 2.407.695 kr. i moms for virksomheden. T5 var tiltalt for medvirken og forsøg på medvirken til skattesvig med kildeskat, idet hun opgjorde arbejdstimer til brug for lønudbetaling m.m.

Byretten fandt det bevist, at T1, T2, T3 og T4 i fællesskab var ansvarlig for driften af virksomheden og de alle har været fuldt ud bekendt med, at lønningerne blev udbetalt sort, og at der ikke blev angivet og afregnet moms og skat. Den fandt det endvidere bevist, at de udstedte fakturaer fra underentreprenørerne er fiktive. T1, T2, T3, T4, DH, GS, NJ og LM fandtes skyldige i tiltalen. T5 frifandtes. Selvom hun var bekendt med at der udførtes sort arbejde i virksomheden, var hendes tilknytning til virksomheden ikke sådan, at hun kunne straffes for virksomhedens manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

T1 idømtes som fællesstraf fængsel i 2 år og 7 måneder ubetinget samt tillægsbøde 11.675.000 kr.

T2 idømtes som tillægsstraf fængsel i 2 år og 3 måneder ubetinget samt tillægsbøde 11.765.000 kr.

T3 idømtes fængsel i 2 år og 6 måneder ubetinget samt en tillægsbøde på 11.675.000 kr.

T4 idømtes en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 9 mdr. samt tillægsbøde 5.350.000 kr.

DH idømtes en tillægsstraf af fængsel i 8 måneder samt en tillægsbøde på 1.100.000 kr.

GS idømtes en tillægsstraf af fængsel i 6 måneder samt en tillægsbøde på 625.000 kr.

NJ idømtes en tillægsstraf af fængsel i 4 måneder og tillægsbøde på 500.000 kr.

LM idømtes fængsel i 7 måneder samt en tillægsbøde på 925.000 kr.

Endvidere konfiskeredes genstande m.m. hos virksomheden og hos de tiltalte. T1, T2, T3 og T4 skulle betale 3.861.446 kr. med procesrente til SKAT og T1, T2 og T3 yderligere 4.702.064 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men fængselsstraffen for T2 forhøjedes til 2½ år, tillægsbøden for T1, T2 og T3 nedsattes til 9.650.000 kr., kosterne 469, 477 og 402 konfiskeres ikke og T1, T2 og T3 skal betale SKAT yderligere 415.000 kr. med procesrente fra den 29. april 2013.

Indholdsfortegnelse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 11/0299437
Ansættelse af registreringsafgift
Klagen vedrører ansættelse af afgiftspligtig værdi for et køretøj. Landsskatteretten nedsætter afgiften til det påståede.
Afsagt: 24-11-2015

Journalnr: 12/0190594
Opgørelse af energiafgifter på et kraftvarmeværk
Klagen skyldes, at SKAT har fundet, at et kraftvarmeværke, i afgiftsberegningsmæssig forstand skal opfattes som 2 anlæg. Det ene anlæg består af et affaldsfyret forbrændingsanlæg og det andet anlæg af et gasturbineanlæg med udstødningskedel. Som følge heraf skal dampproduktionen fra gasturbineanlæggets udstødningskedel måles særskilt og fraregnes den samlede dampproduktion på en fælles dampskinne forinden beregning af affaldsvarmeafgift, tillægsafgift og CO2-afgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-11-2015

Journalnr: 09/0221344
Registreringsafgift
SKAT har afkrævet selskabet registreringsafgift af filmbus som følge af, at bussen er anvendt i strid med fritagelsesbestemmelsens regler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-11-2015

Journalnr: 14/0233693
Toldværdi
SKAT har truffet afgørelse om efteropkrævning af yderligere told med 1.258.261 kr. af tekstilvarer indført fra Kina, da SKAT har fundet, at toldværdien for de indførte varer ikke kan fastsættes ud fra transaktionsværdien efter EF-Toldkodeksens artikel 29, men derimod efter EF-Toldkodeksens artikel 31, stk. 1, om rimelige fremgangsmåder. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-11-2015

Journalnr: 14/2714845
Genoptagelse af rettens afgørelse
Klagerens repræsentant har den 19. maj 2014 bedt Landsskatterettenom at genoptage afgørelsen med sagsnummer [...]. Sagen blev afgjort den 4. februar 2014 med korrigeret afgørelse den 4. marts 2014. Landsskatteretten nægter at genoptage afgørelsen.
Afsagt: 01-12-2015

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 21-12-2015 - 19-01-2016

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 23-12-2015 indstilling i C-40/15 Aspiro
Fiskale bestemmelser

Skatter og afgifter – merværdiafgift – artikel 135, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112/EF – afgiftsfritagelse for forsikringstransaktioner og ydelser udført af forsikringsmæglere og -formidlere i forbindelse med disse transaktioner – forsikringsgivers udlicitering af skadereguleringen

Tidligere dokument: C-40/15 Aspiro - Dom
Tidligere dokument: C-40/15 Aspiro - Indstilling

Den 23-12-2015 dom i C-250/14 Air France - KLM Hop!-Brit Air
Fiskale bestemmelser

Merværdiafgift – afgiftspligtens indtræden og forfald – luftbefordring – billet, der er blevet købt, men som ikke er blevet brugt – levering af transportydelsen – udstedelse af billetten – tidspunkt for betaling af afgiften

Tidligere dokument: C-250/14 Air France - KLM Hop!-Brit Air - Dom
Tidligere dokument: C-250/14 Air France - KLM - Ny sag

Den 12-01-2016 indstilling i C-226/14 Eurogate Distribution DHL Hub Leipzig
Fiskale bestemmelser

EF-toldkodeksen – toldoplag – procedure for ekstern forsendelse – opståen af toldskyld som følge af misligholdelse af en forpligtelse – for sen bogføring i lagerregnskabet – for sen frembydelse af varerne for det kompetente toldsted – sjette direktiv – momsdirektivet – momsens forfald – forbindelse mellem toldskyld og momsskyld

Tidligere dokument: C-226/14 Eurogate Distribution DHL Hub Leipzig - Dom
Tidligere dokument: C-226/14 Eurogate Distribution DHL Hub Leipzig - Indstilling

Nye sager for domstolen

C-530/15 Melitta France m.fl.

C-552/15 Kommissionen mod Irland

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at opkræve den fulde registreringsafgift, når en person bosat i Irland registrerer et motorkøretøj, der er leaset eller lejet i en anden medlemsstat, uden at der herved tages hensyn til varigheden af køretøjets anvendelse, når køretøjet hverken i det væsentlige skal anvendes varigt i Irland, eller faktisk anvendes på denne måde, og ved at opstille betingels...

Indstillinger

C-550/14 Envirotec Denmark

Sagen omhandler:

Skattelovgivning – merværdiafgift – artikel 198, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF – kundens betalingspligt ved levering af guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter – guldbarrer bestående af en sammensmeltning af diverse guldholdige metalgenstande

Generaladvokatens indstilling:

Momsdirektivets artikel 198, stk. 2, finder anvendelse på barrer, der som de i hovedsagen omhandlede består af en tilfældig, grov sammensmeltning af diverse skrottede guldholdige metalgenstande og har en lødighed på over 500‰.

C-528/14 X

Sagen omhandler:

Fælles toldtarif – forordning (EF) nr. 1186/2009 – artikel 3 ff. – fritagelse for importafgifter – personlige ejendele – flytning af det sædvanlige opholdssted fra et tredjeland til Den Europæiske Union – begrebet »sædvanligt opholdssted« – udelukkelse af muligheden for, at der samtidigt kan etableres et sædvanligt opholdssted i et tredjeland og i en EU-medlemsstat – kriterier for fastlæggelse af det sædvanlige opholdssted

Generaladvokatens indstilling:

1) Bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter skal fortolkes således, at det er udelukket, at en fysisk person kan have sit »sædvanlige opholdssted« samtidigt i en medlemsstat og i et tredjeland, navnlig med henblik på anvendelsen af importafgiftsfritagelsen i forordningens artikel 3.
2) I denne forbindelse skal en fysisk persons »sædvanlige opholdssted« fastslås under hensyntagen til alle de faktiske omstændigheder, der gør det muligt at fastlægge det sted, hvor personen konkret har opholdt sig under størstedelen af den relevante periode.

Domme

C-419/14 WebMindLicenses

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift – direktiv 2006/112/EF – artikel 2, 24, 43, 250 og 273 – leveringssted for elektronisk leverede tjenesteydelser – kunstig fastlæggelse af dette leveringssted ved hjælp af et arrangement uden økonomisk realitet – misbrug af rettighed – forordning (EU) nr. 904/2010 – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 7, 8, 41, 47, 48, artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1 og 3 – ret til forsvar – ret til kontradiktion – afgiftsmyndighedens anvendelse af beviser, som er tilvejebragt uden den afgiftspligtiges vidende i forbindelse med en sideløbende uafsluttet straffesag – aflytning af telekommunikation og beslaglæggelse af e-mail

Domstolens dom:

1) EU-retten skal fortolkes således, at det med henblik på vurderingen af, om en licensaftale, hvis genstand var brugsretten til knowhow, der gjorde det muligt at drive et websted, hvorved der blev udbudt interaktive audiovisuelle tjenesteydelser, som blev indgået med et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat end den, hvor det selskab, der udstedte denne licens, havde hjemsted, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende udgjorde misbrug af en rettighed ved at drage nytte af, at den sats for merværdiafgift, der fandt anvendelse på disse ydelser, var lavere i denne anden medlemsstat, ikke i sig selv forekommer afgørende, at direktøren for og eneaktionæren i det licensudstedende selskab havde skabt denne knowhow, at denne samme person øvede indflydelse på eller havde kontrol over udviklingen og udnyttelsen af denne knowhow og leveringen af de ydelser, som blev udført på baggrund heraf, samt at forvaltningen af de finansielle transaktioner og menneskelige og tekniske ressourcer, der var nødvendige for leveringen af nævnte ydelser, blev udført af underleverandører, ligesom de grunde, som kan have foranlediget det licensudstedende selskab til at overdrage brugsretten til den omhandlede knowhow til et selskab med hjemsted i denne anden medlemsstat i stedet for selv at udnytte den, heller ikke i sig selv forekommer afgørende.
Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge alle omstændighederne i hovedsagen med henblik på at fastslå, om denne aftale udgjorde et rent kunstigt arrangement, som skjulte den omstændighed, at de omhandlede tjenesteydelser ikke reelt blev leveret af det licensmodtagende selskab, men faktisk blev leveret af det licensudstedende selskab, idet det bl.a. skal undersøges, om etableringen af det licensmodtagende selskabs hjemsted for dets økonomiske virksomhed eller faste forretningssted var reel, om selskabet havde en passende struktur til at udøve den omhandlede økonomiske virksomhed for så vidt angår lokaler og menneskelige og tekniske ressourcer, eller om nævnte selskab udøvede denne økonomiske virksomhed i eget navn og for egen regning, under eget ansvar og på egen risiko.
2) EU-retten skal fortolkes således, at det i et tilfælde, hvor der konstateres et misbrug, som har medført, at leveringsstedet for en tjenesteydelse blev fastlagt i en anden medlemsstat end den, hvor det ville være blevet fastlagt, hvis der ikke var sket misbrug, ikke er til hinder for berigtigelse af merværdiafgift i den medlemsstat, hvor denne tjenesteydelse reelt er blevet leveret, at der er blevet betalt merværdiafgift i denne anden medlemsstat i overensstemmelse med denne medlemsstats lovgivning.
3) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift skal fortolkes således, at en medlemsstats afgiftsmyndighed, som undersøger, hvorvidt der skal pålægges merværdiafgift på ydelser, der allerede er blevet pålagt merværdiafgift i andre medlemsstater, er forpligtet til at fremsende en anmodning om oplysninger til afgiftsmyndighederne i disse andre medlemsstater, såfremt en sådan anmodning er nyttig eller endog uundværlig med henblik på at fastslå, om der skal pålægges merværdiafgift i den første medlemsstat.
4) EU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at afgiftsmyndigheden med henblik på anvendelsen af artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 325 TEUF samt artikel 2, artikel 250, stk. 1, og artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og med henblik på at fastslå, om der er sket misbrug på området for merværdiafgift, kan anvende beviser, der er tilvejebragt uden den afgiftspligtiges vidende inden for rammerne af en endnu uafsluttet sideløbende straffesag ved hjælp af f.eks. aflytning af telekommunikation og beslaglæggelse af e-mail, forudsat at tilvejebringelsen af disse beviser i forbindelse med nævnte straffesag og anvendelsen af beviserne i forbindelse med den administrative sag ikke tilsidesætter de rettigheder, der er sikret ved EU-retten.
Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende påhviler det i medfør af artikel 7, 47 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder den nationale ret, som foretager prøvelsen af lovligheden af en afgørelse om berigtigelse af merværdiafgift, der er truffet på grundlag af sådanne beviser, at efterprøve dels, om aflytningen af telekommunikation og beslaglæggelsen af e-mail udgjorde efterforskningsmidler, som var fastlagt i lovgivningen og var nødvendige i forbindelse med straffesagen, dels, om nævnte myndigheds anvendelse af beviserne tilvejebragt ved hjælp af disse midler ligeledes var nødvendig og tilladt i henhold til loven. Det tilkommer desuden denne ret at efterprøve, om den afgiftspligtige i overensstemmelse med det generelle princip om overholdelse af retten til forsvar har haft mulighed for under den administrative procedure at få adgang til disse beviser og at blive hørt herom. Såfremt retten fastslår, at den afgiftspligtige ikke har haft denne mulighed, eller at beviserne er blevet tilvejebragt i strid med chartrets artikel 7 i forbindelse med straffesagen eller anvendt i strid hermed i forbindelse med den administrative procedure, skal nævnte nationale ret afvise beviserne og annullere nævnte afgørelse, hvis afgørelsen på baggrund heraf ikke længere er begrundet. Disse beviser skal ligeledes afvises, såfremt denne ret ikke har beføjelse til at efterprøve, om beviserne under denne straffesag er blevet tilvejebragt i overensstemmelse med EU-retten, eller i det mindste på grundlag af en allerede udført efterprøvelse foretaget af en straffedomstol inden for rammerne af en kontradiktorisk procedure kan sikre sig, at beviserne er blevet tilvejebragt i overensstemmelse med EU-retten.

Tidligere dokument: C-419/14 WebMindLicenses - Indstilling