MomsMails

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20160926' AND [SkatteraadChanged] <= '20161002') OR ([LSRChanged] >= '20160926' AND [LSRChanged] <= '20161002') OR ([ByretChanged] >= '20160926' AND [ByretChanged] <= '20161002') OR ([LandsretChanged] >= '20160926' AND [LandsretChanged] <= '20161002') OR ([HojesteretChanged] >= '20160926' AND [HojesteretChanged] <= '20161002')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

Beierholm

Varebiler - Gulpladebiler 2016

Denne information omhandler skatte-, moms- og afgiftsregler for varebiler.

FSR - danske revisorer

Høring af lovudkast om ændring af elafgiftsloven og forskellige andre love (indberetning af statsstøtte, lønsumsafgift m.m.)

Indberetning af statsstøtte

FSR er enig i vigtigheden af, at danske virksomheder bidrager til at Danmark overholder sin forpligtelse til at indberette støttebeløb. Dette er særligt vigtigt henset til, at manglende indberetning kan få konsekvenser for muligheden for fremover at anvende gruppefritagelsesordninger. Da lovudkastet ikke lægger op til ændrede strafbestemmelser for manglende indberetning, foreslår FSR, at der i lovforslaget henvises til skattekontrollovens sanktioner i forbindelse med manglende indberetning til SKAT. Alternativt bør der indføres sanktionsbestemmelser i de omfattede afgiftslove.

Endvidere foreslår FSR, at der foretages en præcisering af, hvilke statsstøtteordninger, der er omfattet af lovforslaget.

Lønsumsafgift

FSR hilser forslaget om erhvervsskolers fritagelse for lønsumsafgift velkomment, men anser det for retssikkerhedsmæssigt kritisabelt, at der i lovbemærkningerne henvises til en udvidelse af praksis. Dette bør ske gennem lovændring. FSR opfordrer til at Skatteministeriet i samarbejde med SKAT foretager den fornødne underretning og vejledning til de omfattede uddannelsesinstitutioner.

FSR - danske revisorer

Høring af udkast til lov om ændring af elafgiftsloven, fusionsskatteloven og selskabsskatteloven

Ændring af bilaget til elafgiftsloven

Forslaget lægger op til at lempe elafgiften for forlystelser mv. At visse erhverv får mulighed for godtgørelse af elafgift vil have store konsekvenser for de erhverv, som nu og fremadrettet omfattes af bilaget, idet disse erhverv ikke kan få godtgjorte afgift på elektricitet. Konsekvenserne synes at være i strid med formålet med lovændringen.

FSR bemærker, at bilag 1 til elafgiftsloven kan ophæves i sin helhed henset til såvel bilagets udformning og fortolkningsproblemer som de administrative ulemper. En sådan ophævelse vil endvidere være i overensstemmelse med regerings målsætninger om regelforenkling.

Ændring af fusionsskatteloven

Høringsudkastet indeholder en væsentlig forringelse af mulighederne for spaltning uden tilladelse, da forslaget rammer langt bredere en formålet tilsigter. Lovforslaget vil medføre betydelige administrative og fordyrende omkostninger for erhvervslivet. Lovforslaget er i strid med regeringens arbejde for enklere regler, og FSR henstiller derfor til, at forslaget genovervejes og justeres, så det er i bedre overensstemmelse med formålet.

Ændring af selskabsskatteloven

FSR hilser første del af ændringsforslaget velkomment, idet det præciseres, at der uændret er skattemæssig fradragsret for henlæggelser til særlige bonushensættelser, også selv om de pågældende hensættelser regnskabsmæssigt fra og med 1. januar 2016 måtte henføres til overskudskapitalen.

Det er FSR’s opfattelse, at forslagets anden del betyder, at sambeskatningsindkomsten ændres retroaktivt, når den overdragne virksomhed efterfølgende går konkurs. FSR forudser, at den foreslåede tilføjelse kan blive svær at administrere i praksis, idet den skattemæssige behandling af et eventuelt over- eller underskud fremover vil afhænge af selskabets videre udvikling i den resterende del af indkomståret, som sælger ikke nødvendigvis har indflydelse på.

FSR anser forslaget for meget vidtrækkende og foreslår, at forslaget begrænses til at omfatte omgåelseslignende situationer.

Global Trade and Customs Journal

The TBT Agreement: Where Did It Come from and Where Is It Going?

Authors: Cherise M. Valles, Deputy Director, Advisory Centre on WTO Law, Geneva, Switzerland.

Global Trade and Customs Journal

The Interpretation of 'Treatment No Less Favourable' Under Article III:4 of the GATT 1994 and Article 2.1 of the TBT Agreement: A Comparative Analysis

In recent years, the World Trade Organization has witnessed several disputes dealing with the national treatment obligation under Article 2.1 of the Agreement on Technical Barriers to Trade. This obligation has not been interpreted in the same way as in Article III:4 of the General Agreement on Tariffs and Trade of 1994. Indeed, the Appellate Body has developed a legal standard for the term ‘treatment no less favourable’ under Article 2.1 of the TBT Agreement that differs from the one in Article III:4 of the GATT 1994. After describing the different legal standards under these two provisions and their respective application in the case law, this article reflects upon several questions. In particular, it examines the treatment of de jure/de facto discrimination under the TBT Agreement as compared to the GATT 1994, the exact meaning of ‘legitimate regulatory distinction’ as a non-treaty term created by the Appellate Body for purposes of Article 2.1 of the TBT Agreement, and the implications of the different rules on burden of proof for a complainant’s legal strategy when faced with discriminatory technical regulations.

Global Trade and Customs Journal

Article 2.2 of the TBT Agreement: More Complicated than Necessary?

Article 2.2 of the Technical Barriers to Trade Agreement requires that technical regulations shall not be more trade restrictive than necessary. The legal standard of Article 2.2 is composed of various elements which have been developed in World Trade Organization jurisprudence. This article explains the different components of Article 2.2, and presents a critical analysis of the issue of ‘risks of non-fulfilment’.

Global Trade and Customs Journal

From 'Standard-Takers' to 'Standard-Makers': Developing Countries and Least-Developed Countries? Perspectives in the Harmonization of Technical Regulations Through International Standards

The Agreement on Technical Barriers to Trade (hereinafter ‘TBT Agreement’) pursues the harmonization of technical regulations – one of the most commonly used measures affecting trade – through the use of international standards. International standards are developed by international standardizing bodies outside the World Trade Organization. Developing countries and least-developed countries (LDCs), however, encounter several obstacles impeding their effective participation in international standard setting, and, as a result, tend to determine ex post, based on their trade flows, which international standards to follow. Therefore, they are often referred to as ‘standard-takers’ instead of ‘standard-makers’. This article argues that a detailed look at the text of the TBT Agreement and the TBT Committee Decision makes clear that concrete steps to remove these obstacles and to engage developing countries and LDCs in international standard setting must become a prerequisite for promoting documents prepared by standardizing bodies to the status of an international standard within the meaning of the TBT Agreement.

Global Trade and Customs Journal

The Question of Private Standards in World Trade Organization Law

There has been a remarkable increase in recent years in the number of private standards developed by private companies and non-governmental organizations. The increase of these private standards has a significant impact on international trade, thus creating an obstacle for exporters from developing country World Trade Organization (WTO) Members. For this reason, there have also been many controversial discussions on the issue of private standards in WTO Committees as well as in other international fora. In the WTO context, the most frequently asked question is whether private standards are covered by WTO agreements such as the Agreement on Technical Barriers to Trade or Agreement on Sanitary and Phytosanitary Measures. This article will discuss whether private standards are regulated under these agreements and whether they can be challenged under the WTO.

Global Trade and Customs Journal

Sealing Off Asbestos: The Appellate Body's Interpretation and Application of the 'Product Characteristics' Criterion Within the Definition of a 'Technical Regulation' in the TBT Agreement

Prior to EC – Seal Products, in all World Trade Organization (WTO) disputes involving claims under the Agreement on Technical Barriers to Trade (hereinafter ‘TBT Agreement’), the Appellate Body deemed every contested measure to be a ‘technical regulation’ within the meaning of the TBT Agreement. The interpretation of the term ‘technical regulation’ is very important to WTO Members seeking market access. It serves as a gateway to the TBT Agreement, which offers complainants litigation avenues different from, and additional to, those available under the General Agreement on Tariffs and Trade 1994. This article analyses the evolution of the Appellate Body’s interpretation and application of the term ‘technical regulation’ from EC – Asbestos to EC – Seal Products, particularly in respect of ‘product characteristics’. The Appellate Body’s ruling in EC – Seal Products may reflect certain misgivings about the inclusion of prohibited product characteristics within the scope of a ‘technical regulation’, in the EC – Asbestos ruling. At the same time, the EC – Seal Products approach appears to introduce a greater degree of case-specific weighing and balancing of a rule versus exceptions to arrive at a characterization of the measure as a whole. This arguably reduces the predictability as to whether a measure as a whole will qualify as a technical regulation under the ‘product characteristics’ criterion. Given this greater flexibility and the resulting uncertainty, a clarification of the term ‘their related process and production methods’ in the definition in Annex 1.1 to the TBT Agreement, as an alternative to the ‘product characteristics’ criterion, would have been helpful. However, in EC – Seal Products, the Appellate Body did not avail itself of the opportunity to provide this clarification.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Godtgørelse - energiafgifter - rengøring

SKM2016.428.SR

Vedrører: Gasafgiftsloven § 10, stk. 5, nr. 3

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers forbrug af gas til opvarmning af vand til rengøring af spørgers totebintank er omfattet af fritagelsen i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3.

Dom: Indsættelser på bankkonti-uregistreret momspligtig virksomhed

SKM2016.434.ØLR

Vedrører: Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde udøvet uregistreret momspligtig rengøringsvirksomhed og skulle svare moms af beløb, der var indbetalt på hans egen bankkonto og på en bankkonto, hvortil han havde fuldmagt.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til de grunde, byretten havde anført. Også landsretten fandt således, at appellanten ikke havde godtgjort, at beløbene indbetalt på de to konti ikke tilhørte ham, og at de indbetalte beløb hidrørte fra udøvelse af en momspligtig rengøringsvirksomhed, som appellanten var involveret i, og som han således skulle svare moms af.

Den under sagen for landsretten afgivne forklaring fra den tidligere direktør af et af de rengøringsselskaber, der havde indbetalt penge på de to bankkonti, fandt landsretten ikke kunne føre til et andet resultat.

Nye straffesager

SKM2016.430.ØLR Straf - skattesvig - hævninger - arveforskud

Vedrører: Skattekontrolloven § 13, stk. 1.

T var tiltalt for skattesvig for 2010 og 2011. T havde i forbindelse med sine Tast Selv indberetninger for 2010 og 2011 undladt at selvangive henholdsvis 87.000 kr. og 592.000 kr. som hun løbende havde hævet fra sin tantes konto der senere afgik ved døden den 21. februar 2012. T havde derved unddraget for 348.149 kr. i skat. T var afdødes enearving. T havde på et møde i skifteretten afgivet forklaring.

T erkendte at have hævet 87.000 kr. og 592.000 kr. på den nu afdødes konto. T forklarede, at en del af de hævede beløb blev anvendt til afdødes underhold.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig. Retten lagde til grund at T havde hævet beløbene på afdødes konto. Retten lagde vægt på størrelsen af de hævede beløb samt det forhold, at T ikke på mødet i skifteretten havde oplyst, at det var hende, der havde hævet beløbene på afdødes konto, men først på et senere tidspunkt havde oplyst, at dette var tilfældet samt at T godt var klar over, at hun på et tidspunkt skulle betale arveafgift af de hævede penge, men på trods heraf undlod at holde regnskab med, hvilke beløb hun selv beholdt som arveforskud. T idømtes en tillægsstraf på 60 dages fængsel betinget samt en tillægsbøde på 230.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men ændrede straffen, så T fik en samlet straf på fængsel i 4 måneder, hvoraf 80 dage anses for udstået med den allerede udførte samfundstjeneste og resten blev gjort betinget samt en tillægsbøde på 200.000 kr. Unddragelsen reduceredes skønsmæssigt med 100.000 kr. vedrørende beløb, der er kommet afdøde til gode i form af privatforbrug.

SKM2016.426.ØLR Straf - skattesvig - momssvig - frifindelse - uregistreret virksomhed - bevisets stilling

Vedrører: Straffeloven § 289. Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52, stk. 6. Skattekontrolloven § 13, stk. 1

T var tiltalt for moms- og skattesvig for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009. T var indehaver af en tolkevirksomhed der ikke var momsregistreret. Han udstedte fakturaer til kunder med deklareret moms. Momsen og overskud af virksomhed blev ikke angivet til SKAT. T havde underskrevet fakturaerne, pengene gik ind på hans konto, men der var på fakturaerne anført en andens CVR-nummer. T havde derved unddraget for 1.019.919 kr. i moms og 1.846.755 kr. i skat.

T forklarede, at han af indtægter betalte den andens regninger og udbetalte resten kontant til hende. Nogle af de indbetalte beløb var ikke indtægt ved tolkning, uanset at der var udstedt fakturaer for de omhandlede beløb, men der var derimod tale om lån. Han skulle låne pengene i forbindelse med et projekt om ejendomskøb i udlandet.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig moms- og skattesvig. Retten lagde til grund efter de fremlagte oplysninger, herunder fakturaernes ordlyd og det forhold, at indtjeningen gik ind på T's egen konto, at der var tale om indtægter for tolkevirksomhed drevet af T. Det forhold at T i fakturaerne havde oplyst cvr.nr. til den andens virksomhed, kunne ikke føre til andet resultat. T's forklaring om lån forekom retten konstrueret og tilsidesattes. T idømtes ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder samt en tillægsbøde på 2.850.000 kr. Ved strafudmålingen lagdes der vægt på størrelsen af de unddragne beløb, den lange periode, hvor unddragelsen er sket samt sagens grovhed og omfang.

Landsretten frifandt T efter parternes samstemmende påstande.

Indholdsfortegnelse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/0742914
Stykgods fra Norge
SKAT har opkrævet told og importmoms af 10.179 kg uspecificeret stykgods, der blev indført fra Norge til Danmark uden at blive frembudt for toldmyndighederne. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-08-2016

Journalnr: 13/0215622
Genoptagelse af momstilsvaret
SKAT har ikke genoptaget momsansættelserne for indkomståret 2009 eller 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen for indkomståret 2009 men pålægger SKAT at genoptage momsansættelsen for indkomståret 2010.
Afsagt: 16-08-2016

Journalnr: 14/2050954
Momsfradrag
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar, idet SKAT ikke har kunnet godkende virksomhedens momsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-08-2016

Journalnr: 13/0205346
Energiafgift - måling med tilbagevirkende kraft
SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om måling med tilbagevirkende kraft til fordeling af el- og gasforbrug mellem almindelig proces og metallurgisk proces, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 8, og gasafgiftslovens § 10, stk. 8. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-09-2016

Journalnr: 14/2217308
Tinglysningsafgift - skadesløsbrev
SKAT har truffet afgørelse om, at der for tinglysning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 3.000.000 kr. til afløsning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 2.000.000 kr. skal betales tinglysningsafgift på 46.400 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet der ikke foreligger et tilsvarende pantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2016

Journalnr: 14/2658157
Tinglysningsafgift - skadesløsbrev
SKAT har truffet afgørelse om, at der for tinglysning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 4.700.000 kr. til afløsning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 4.000.000 kr. skal betales tinglysningsafgift på 72.160 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet der ikke foreligger et tilsvarende pantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2016

Journalnr: 14/2666657
Tinglysningsafgift - skadesløsbrev
SKAT har truffet afgørelse om, at der for tinglysning af et skadesløsbrev - fordringspant med en hovedstol på 900.000 kr. til afløsning af et skadesløsbrev - fordringspant med en hovedstol på 1.500.000 kr. skal betales tinglysningsafgift på 14.900 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet der ikke foreligger et tilsvarende pantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2016

Journalnr: 14/3961793
Tinglysningsafgift - skadesløsbrev
SKAT har truffet afgørelse om, at der for tinglysning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 1.000.000 kr. til afløsning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 450.000 kr. skal betales tinglysningsafgift på 16.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet der ikke foreligger et tilsvarende pantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2016

Journalnr: 13/4277583
Tinglysningsafgift - skadesløsbrev
SKAT har truffet afgørelse om, at der for tinglysning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 750.000 kr. til afløsning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 500.000 kr. skal betales tinglysningsafgift på 12.700 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet der ikke foreligger et tilsvarende pantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2016

Journalnr: 16/0670903
Sikkerhedsstillelse
Klageren har anmodet om, at klage over SKATs afgørelse om størrelse af sikkerhedsstillelse samt klage over SKATs efterfølgende frigivelse af de pågældende varer tillægges opsættende virkning. Landsskatteretten tillægger ikke klagerne opsættende virkning.
Afsagt: 30-08-2016

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 03-10-2016 - 01-11-2016

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 05-10-2016 dom i C-576/15 Maya Marinova
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – direktiv 2006/112/EF – artikel 2, stk. 1, litra a) – artikel 9, stk. 1 – artikel 14, stk. 1 – artikel 73, 80 og 273 – princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet – momssvig – uregelmæssig regnskabsførelse – hemmeligholdelse af leveringer og indtægter – fastsættelse af beskatningsgrundlaget

Tidligere dokument: C-576/15 Maya Marinova - Dom

Den 05-10-2016 dom i C-412/15 TMD
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – direktiv 2006/112/EF – fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse – artikel 132, stk. 1, litra d) – levering af organer, blod og mælk fra mennesker – rækkevidde – blodplasma fra mennesker behandlet og anvendt til industrielle formål

Tidligere dokument: C-412/15 TMD - Dom
Tidligere dokument: C-412/15 TMD - Indstilling
Tidligere dokument: C-412/15 TMD - Ny sag

Den 06-10-2016 indstilling i C-274/15 Kommissionen mod Luxembourg
Fiskale bestemmelser

Afgiftsret – moms – artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112/EF – afgiftsfritagelse for visse gruppers ydelser til deres medlemmer – præstation af ydelser, som er direkte nødvendige for en afgiftsfritaget eller ikke-afgiftspligtig transaktion – gruppens medlemmers fradrag af indgående afgift – et medlems handlen i eget navn for gruppens regning

Tidligere dokument: C-274/15 Kommissionen mod Luxembourg - Dom
Tidligere dokument: C-274/15 Kommissionen mod Luxembourg - Indstilling
Tidligere dokument: C-274/15 Kommissionen mod Luxembourg - Ny sag

Den 12-10-2016 dom i C-340/15 Nigl m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – sjette direktiv 77/388/EØF – artikel 4, stk. 1 og 4 – direktiv 2006/112/EF – artikel 9 og 11 – begrebet »afgiftspligtig person« – civilretlige selskaber, der markedsfører deres produkter under et fælles mærke og via et kapitalselskab – begrebet »selvstændige virksomheder« – afvisning af status som afgiftspligtig person – tilbagevirkende kraft – sjette direktiv 77/388 – artikel 25 – direktiv 2006/112 – artikel 272 og 296 – standardsatsordning for landbrugere – udelukkelse fra standardsatsordningen – tilbagevirkende kraft

Tidligere dokument: C-340/15 Nigl m.fl. - Dom
Tidligere dokument: C-340/15 Nigl m.fl. - Indstilling
Tidligere dokument: C-340/15 Nigl m.fl. - Ny sag

Den 20-10-2016 indstilling i C-573/15 Oxycure Belgium
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – princip om afgiftsneutralitet – lægebehandling ved hjælp af ilt – nedsat momssats – balloner og andre iltbeholdere – normalsats for moms – iltkoncentrator – begrebet »handicap

Tidligere dokument: C-573/15 Oxycure Belgium - Dom
Tidligere dokument: C-573/15 Oxycure Belgium - Indstilling
Tidligere dokument: C-573/15 Oxycure Belgium - Ny sag

Den 20-10-2016 dom i C-24/15 Plöckl
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – afgifter – merværdiafgift – sjette direktiv – artikel 28c, punkt A, litra a) og d) – overførsel af varer inden for Den Europæiske Union – ret til fritagelse – manglende overholdelse af en forpligtelse til at angive et momsregistreringsnummer tildelt af bestemmelsesmedlemsstaten – ingen konkrete holdepunkter for at antage, at der foreligger afgiftssvig – afslag på at indrømme fritagelsen – spørgsmålet, om afslaget er tilladt

Tidligere dokument: C-24/15 Plöckl - Dom
Tidligere dokument: C-24/15 Plöckl - Indstilling
Tidligere dokument: C-24/15 Plöckl - Ny sag

Den 26-10-2016 indstilling i C-679/15 Ultra-Brag
Toldunion

EF-toldkodeks – artikel 202, stk. 3 – artikel 212a – toldskyld opstået som følge af ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer – debitorbegrebet – medarbejder hos juridisk person ansvarlig for ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer – en ansats adfærd og viden tilregnes arbejdsgiver

Tidligere dokument: C-679/15 Ultra-Brag - Dom
Tidligere dokument: C-679/15 Ultra-Brag - Indstilling
Tidligere dokument: C-679/15 Ultra-Brag - Ny sag

Den 27-10-2016 indstilling i C-126/15 Kommissionen mod Portugal
Fiskale bestemmelser

Fiskale bestemmelser – forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak – direktiv 2008/118/EF – artikel 7, artikel 9, stk. 1, og artikel 39, stk. 3 – begrænsning af markedsføring og salg – afgiftsmærker – proportionalitet

Tidligere dokument: C-126/15 Kommissionen mod Portugal - Dom
Tidligere dokument: C-126/15 Kommissionen mod Portugal - Indstilling
Tidligere dokument: C-126/15 Kommissionen mod Portugal - Ny sag

Nye sager for domstolen

C-392/16 Dumitru

Er direktiv 77/388/EØF og direktiv 2006/112/EF under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende til hinder for en national lovgivning eller en afgiftspraksis, hvorefter ordningen for omvendt betalingspligt (forenklingsforanstaltninger) – som på det pågældende tidspunkt var obligatorisk for så vidt angår transaktioner vedrørende grunde mellem momspligtige personer – ikke finder anvendelse på en person, der er blevet undergivet en afgiftskontrol og efter denne kontrol er blevet momsregistr...

Indstillinger

C-592/15 British Film Institute

Sagen omhandler:

Merværdiafgift – direktiv 77/388/EØF – artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n) – fritagelser til fordel for visse kulturelle tjenesteydelser – medlemsstaternes skønsmæssige beføjelse til at vælge, hvilke kulturelle tjenesteydelser der kan fritages

Generaladvokatens indstilling:

1. Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), i Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 92/77/EØF af 19. oktober 1992, skal fortolkes således, at begrebet »visse kulturelle tjenesteydelser« giver medlemsstaterne mulighed for at afgøre, hvilke kulturelle tjenesteydelser der kan være omfattet af en merværdiafgiftsfritagelse.
Det tilkommer den nationale ret under hensyntagen til indholdet af de pågældende tjenesteydelser bl.a. at afgøre, om udelukkelsen af den indstævnte i hovedsagen fra merværdiafgiftsfritagelse er i overensstemmelse med princippet om afgiftsneutralitet, og navnlig om den medfører en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet i forhold til andre aktører, der præsterer de samme tjenesteydelser under tilsvarende vilkår, og som er merværdiafgiftsfritaget i forhold til disse tjenesteydelser.
2. Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 92/77, kan således ikke påberåbes direkte af en afgiftspligtig ved en national ret, når den berørte medlemsstat har undladt at gennemføre det i national ret inden for de fastsatte frister.