MomsMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp



 

MomsMail 2016, uge 10

Kære læser !

Denne uges MomsMail er præget af en lang række artikler - heraf flere ganske kritiske om de ændringer af praksis, både Skattrådet og SKAT er kommet med.

Herudover er der i denne uge debut til vores nye nyhedspunkt, nemlig høringssvar til SKATs styresignaler. Høringssvarene ligger sidst i afsnittet med "Nye afgørelser mv. offentliggjort af SKAT".

Endelig er der også en hel del nyheder fra EU, ligesom der er to håndfulde nyhedsbreve og nye satser.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Nye krav til elregningen
Hjælp til foreninger og vandværker med solceller på taget
Brug momskoder i dit økonomisystem
Salg af fast ejendom med bygninger kan ikke anses for en byggegrund
Nye regler om bindende tariferingsoplysninger
Flere spørgsmål end svar i uklar præcisering fra SKAT
Nye retningslinjer for kantinemoms
Moms på lejligheder, der har været anvendt til momsfri udlejning
Afgiftslempelse til forlystelser
PSO-tilskudsordningen udvides
Nyt styresignal vedrørende salg af varer fra andre EU-lande
Styrket indsats mod momssvindel
Den nye EU-toldkodeks - Sidste nyt om sikkerhedsstillelse
Nyt om moms i Europa
Databehandlingsydelser kunne ikke omfattes af momsfritagelsen for finansielle ydelser
Ny dom på kant med princippet om momsens neutralitet
Hvordan er det nu med ... fakturering af grænseoverskridende arbejdsudleje og koncerninterne leverancer?
Ombygningsudgifter - ingen nedskrivning ved vurdering af momspligt ved salg af ejendom
2016-3. Landsskatterettens kompetence til at behandle klager over rykkergebyrer pålagt af SKAT i inddrivelsessager. Afgørelsesbegrebet
Ny toldregulering
Skatterådet skærper praksis på forkert grundlag
Notat om beretning om Skatteministeriets økonomistyring

Udkast til styresignal
Præcisering af reglerne for udstedelse af historisk nummerplader - udkast til styresignal

Styresignaler
Kantinemoms - administrativt forenklede ordninger
Fjernsalg i momslovens forstand ved salg af varer fra andre EU-lande - styresignal

Bindende svar
Afgiftsgodtgørelse efter el-patronordningen
Mineralolieafgift - godtgørelse - andre varer end jetfuel
Mandskabsvogne - kørsel til udlandet - opsamling af medarbejdere
Moms ved udlejning mellem interesse og ikke-interesseforbundne parter
Forening - forskning - afgiftspligtig person - fritagelse

Afgørelser
Spørgsmål om, hvorvidt synsprøve udgør en selvstændig ydelse eller ej

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste for uge 11
3 nye sager
1 indstilling
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nye satser

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20160307' AND [SkatteraadChanged] <= '20160313') OR ([LSRChanged] >= '20160307' AND [LSRChanged] <= '20160313') OR ([ByretChanged] >= '20160307' AND [ByretChanged] <= '20160313') OR ([LandsretChanged] >= '20160307' AND [LandsretChanged] <= '20160313') OR ([HojesteretChanged] >= '20160307' AND [HojesteretChanged] <= '20160313')) ORDER BY AppelId DESC

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato Angivelse Periode
15-03-2016 Lønsumsafgift i 2016 Metode 2 (februar 2016)

Indholdsfortegnelse 

Artikler og interessante links

BDO

Nye krav til elregningen

Med virkning fra 1. april 2016 kan momsregistrerede virksomheder kun få fradrag for elafgift, hvis elselskabet har påført virksomhedens (køberens) CVR-nummer på sin faktura.

BDO

Hjælp til foreninger og vandværker med solceller på taget

Idrætsforeninger, der opsætter et solcelleanlæg på klubhuset, samt vandværker m.fl., der opsætter tilsvarende anlæg eller køber en vindmølle, har skattemæssige udfordringer, hvis de er tilsluttet elnettet.

BDO

Brug momskoder i dit økonomisystem

Mange virksomheder er udfordret, når de skal udfylde rubrikkerne A, B og C i forbindelse med deres momsindberetning. For hvordan får man identificeret de tal, der skal indberettes, og hvor skal de stå? Vi giver svaret.

DELACOUR

Salg af fast ejendom med bygninger kan ikke anses for en byggegrund

Landsskatteretten har i en afgørelse fastslået, at SKATs fortolkning af begrebet ”byggegrund” går langt ud over EU-praksis og momslovens definition af en byggegrund.Virksomheder, som har fået kvalificeret et salg af en fast ejendom med bygninger for at være en byggegrund, kan med kendelsen anmode om genoptagelse af sin sag, hvilket vil være relevant i de handler, hvor køber ikke har haft adgang til at fratrække momsen.

DELACOUR

Nye regler om bindende tariferingsoplysninger

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget en ny toldkodeks. Kodeksen indeholder blandt andet nye regler om bindende tariferingsoplysninger.

Deloitte

Flere spørgsmål end svar i uklar præcisering fra SKAT

SKAT ændrer praksis pr. 1. september 2016 for anvendelse af de forenklede kantinemomsordninger under overskriften præcisering.

DLA Piper

Ny toldregulering

1. maj 2016 træder en ny toldregulering i kraft. Reguleringen påvirker bl.a. danske importører og eksportører samt logistikvirksomheder.

EY

Nye retningslinjer for kantinemoms

SKAT har netop udsendt et nyt styresignal om opgørelse af kantinemoms efter de administrativt forenklede ordninger. Styresignalet har betydning for de virksomheder, der har eksterne operatører til at stå for kantinedriften, men i mindre grad end forventet. Det træder i kraft 1. september 2016.

EY

Moms på lejligheder, der har været anvendt til momsfri udlejning

Et nyt bindende svar fra Skatterådet skaber stor økonomisk usikkerhed for virksomheder, der handler med fast ejendom, der har været anvendt til momsfri udlejning før salg.

EY

Afgiftslempelse til forlystelser

Regeringen og dens støttepartier indgik den 9. februar 2016 en politisk aftale om Vækst og udvikling i hele Danmark. Vækstaftalen indeholder blandt andet en aftale om afgiftslempelse for forlystelser, som i dag er belastet af den fulde elafgift af elektricitet anvendt til procesformål.

EY

PSO-tilskudsordningen udvides

Nyt lovforslag vil udvide PSO-tilskudsordningen for elintensive virksomheder.

EY

Nyt styresignal vedrørende salg af varer fra andre EU-lande

I et netop offentliggjort styresignal præciserer SKAT deres fortolkning af, hvornår leverandører fra andre EU-lande kan sælge varer til danske kunder, uden at salget omfattes af fjernsalgsreglerne med registreringspligt til følge.

EY

Styrket indsats mod momssvindel

I anledning af DR's dokumentarserie 'Sådan svindles Danmark' har regeringen præsenteret tiltag under overskriften 'Styrket indsats mod momssvig' - men er der i virkeligheden tale om gammel vin på ny flaske, og kan Danmark forvente en effekt af tiltagene?

EY

Den nye EU-toldkodeks - Sidste nyt om sikkerhedsstillelse

Der har på det seneste været en del diskussion om det nye krav om sikkerhedsstillelse for potentiel toldskyld og i særdeleshed om, hvor meget virksomheder skal stille i sikkerhed ved anvendelse af de økonomiske toldprocedurer og hvordan. Nu er der endelig kommet en afklaring - i hvert fald indtil videre.

EY

Nyt om moms i Europa

Moms er en indirekte afgift, som er indført i alle EU-landene, og forskellige ændringer i vores europæiske naboers momsregler kan derfor have stor betydning for virksomheder, der handler med disse lande. Vi bringer her et overblik over nogle af nye momsregler i Frankrig og Italien.

EY

Databehandlingsydelser kunne ikke omfattes af momsfritagelsen for finansielle ydelser

Østre Landsret har i en nyligt afsagt dom fastslået, at databehandlingsydelser, der købes af en bank til håndtering af udlån, ikke kan omfattes af momsfritagelsen for finansielle ydelser.

EY

Ny dom på kant med princippet om momsens neutralitet

En ny dom fra Østre Landsret rejser en principiel diskussion omkring, hvorvidt princippet om momsens neutralitet tillader, at man alene på baggrund af formalia nægter køberen af en momspligtig ydelse fradragsret, når den købte ydelse må anses for forbrugt i forbindelse med en momspligtig leverance.

EY

Hvordan er det nu med ... fakturering af grænseoverskridende arbejdsudleje og koncerninterne leverancer?

Efter ønske fra en af vores læsere bringer vi en artikel om momsbehandlingen ved grænseoverskridende arbejdsudleje internt i koncerner og om koncerninterne leverancer generelt.

EY

Ombygningsudgifter - ingen nedskrivning ved vurdering af momspligt ved salg af ejendom

Skatterådet har fastslået, at afholdte ombygningsomkostninger ikke kan nedskrives med 1/10 pr. år ved beregning af, om der er sket ombygning i væsentligt omfang, uanset at dette tydeligt fremgår af lovforarbejderne. Endvidere præciseres det af Skatterådet, hvilke omkostninger der skal indgå - og ikke indgå - i beregningen.

Folketingets Ombudsmand

2016-3. Landsskatterettens kompetence til at behandle klager over rykkergebyrer pålagt af SKAT i inddrivelsessager. Afgørelsesbegrebet

På baggrund af den sag, som er omtalt i SKM2014. 867. LSR, rejste ombudsmanden en sag på eget initiativ overfor SKAT og Landsskatteretten. Sagen blev rejst for at afklare, i hvilke tilfælde Landsskatteretten kan behandle klager over rykkergebyrer pålagt af SKAT i inddrivelsessager.

Efter ombudsmandens opfattelse er der tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når SKAT pålægger rykkergebyrer i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelser. Ved vurderingen lagde ombudsmanden bl.a. vægt på inddrivelseslovens forarbejder, på gebyrets størrelse og på, at udsendelse af en rykkerskrivelse er et led i den almindelige inddrivelsesproces. Da Landsskatteretten kun kan behandle klager over SKATs afgørelser, nåede ombudsmanden frem til, at Landsskatteretten ikke kan behandle klager over selve pålæggelsen af et rykkergebyr.

I de tilfælde, hvor en borger har klaget til SKAT over et pålagt rykkergebyr, vil SKATs stillingtagen til borgerens indsigelse mod det pålagt rykkergebyr efter ombudsmandens opfattelse være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Landsskatteretten kan derfor behandle klager over SKATs svar på indsigelser mod pålagte rykkergebyrer i inddrivelsessager.

(Sag nr. 15/00583)

PwC

Skatterådet skærper praksis på forkert grundlag

Kort baggrundSkatterådet forholder sig i et nyt bindende svar (SKM2016.105.SR) til en situation, hvor en finansiel virksomhed i 2014 opførte et byggeri til brug for udlejning, men hvor virksomheden nu påtænker at sælge ejerlejlighederne i takt med, at lejerne fraflytter – alternativt at sælge hele ejendommen.

Rigsrevisionen

Notat om beretning om Skatteministeriets økonomistyring

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 3/2015 om Skatteministeriets økonomistyring.

Notatet er baseret på en redegørelse fra skatteministeren og handler om de initiativer, som ministeren vil igangsætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • SKATs videre arbejde med at implementere og justere den nye styringsmodel, som skal danne grundlag for en effektiv drift og sikker økonomisk styring i SKAT
  • status for SKATs arbejde med effektiviseringer
  • SKATs arbejde med at sikre retssikkerhed i sagsbehandlingen
  • Skatteministeriets styrkelse af det departementale tilsyn.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Præcisering af reglerne for udstedelse af historisk nummerplader - udkast til styresignal

16-0254306

Styresignalet præciserer, at der af hensyn til udformningen af lov om registrering af køretøjer(registreringsloven) § 7, stk. 4 og registreringsbekendtgørelsens § 74, stk. 1, hvor der overlades SKAT beføjelse til at skønne over, om historiske korrekte nummerplader skal udstedes, skal foretages et individuelt skøn i hvert enkelt tilfælde.

 

Styresignal: Kantinemoms - administrativt forenklede ordninger

SKM2016.115.SKAT

Vedrører: Momsloven § 4, stk. 1 og § 29, jf. § 28, stk. 3

SKAT præciserer grundlaget for anvendelsen af de forenklede ordninger til fastsættelse af momsgrundlaget for virksomhedskantiner.

De forenklede ordninger kan anvendes som et valgfrit alternativ til en faktisk opgørelse af kostprisen, når en virksomhed leverer kantineydelser til sine medarbejdere til en pris, der er lavere end kostprisen.

 

Styresignal: Fjernsalg i momslovens forstand ved salg af varer fra andre EU-lande - styresignal

SKM2016.112.SKAT

Vedrører: Momsloven § 14, stk. 1, nr. 2-3

SKAT præciserer sin fortolkning af, hvornår salg af varer fra andre EU-lande kan ske uden, at det omfattes af reglerne om fjernsalg i momsloven, hvorved der ikke skal beregnes dansk moms.

Det er SKATs opfattelse, at enkelte handlinger fra leverandøren af varerne kan medføre, at salget af varerne bliver omfattet af reglerne om fjernsalg, herunder eksempelvis hvis leverandøren giver oplysninger til transportøren om de varer, som kunden ønsker fragtet.

 

Bindende svar: Afgiftsgodtgørelse efter el-patronordningen

SKM2016.120.SR

Vedrører: Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 4 og 5

Skatterådet kan bekræfte, at spørger kan opnå tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, hvis spørger indkøber brændsel og driver spidslastkedlerne ejet af et andet selskab (Y).

 

Bindende svar: Mineralolieafgift - godtgørelse - andre varer end jetfuel

SKM2016.119.SR

Vedrører: Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 6, nr. 3

Skatterådet bekræfter, at et endnu ikke stiftet selskab x vil kunne opnå godtgørelse for afgift af andre varer end jetfuel til fly, i det omfang de flyvninger selskab x foretager kan anses som erhvervsmæssige flyvninger mod vederlag. Det er en forudsætning, at det vederlag der aftales imellem kunderne og selskab x afspejler det sædvanlige og markedsmæssigt fastsatte vederlag.

Skatterådet bekræfter, at ovenstående er gældende i situationer, hvor kunden i selskab x er henholdsvis ejerselskabet, ejerselskaberne og ejerselskaberne samt øvrige kunder.

 

Bindende svar: Mandskabsvogne - kørsel til udlandet - opsamling af medarbejdere

SKM2016.116.SR

Vedrører: Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9

Skatterådet bekræftede, at spørger - uden at det udløste registreringsafgift - kunne anvende to leasede mandskabsvogne til at transportere medarbejdere og arbejdsudstyr fra enten spørgers adresse eller spørgers lageradresse, der var sammenfaldende med en af spørgers medarbejderes adresse, til arbejdsstedet i udlandet, og at spørger med mandskabsvognene kunne samle medarbejdere op fra motorvejstilkørsler på vejen mod arbejdsstedet i udlandet.

 

Bindende svar: Moms ved udlejning mellem interesse og ikke-interesseforbundne parter

SKM2016.114.SR

Vedrører: Momsloven §§ 27, stk. 1, 28, stk. 3, 29, stk. 1 og 3 samt 51, stk. 1 Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 3.

Skatterådet bekræfter, at Spørger kan anvende markedslejen på den opførte bygning som afgiftsgrundlag i forbindelse med udlejning til en ikke-interesseforbunden tredjepart. Skatterådet bekræfter endvidere, at momsgrundlaget kan fastsættes til normalværdien, jf. definitionen i momssystemdirektivet, hvilket også er tilfældet, når modværdien er højere end egenfinansieringen, men dog lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen. Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at normalværdien kan dokumenteres på baggrund af vurderinger fra to uafhængige ejendomsmæglere.

Det pointeres i forhold til alle tre spørgsmål, at der ved besvarelsen alene er taget stilling til opgørelsen af afgiftsgrundlaget, men ikke til om betingelserne for at der er tale om erhvervsmæssig udlejning er opfyldt, jf. at der ikke kan gives bindende svar på bevillingsmæssige spørgsmål. Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4.

 

Bindende svar: Forening - forskning - afgiftspligtig person - fritagelse

SKM2016.113.SR

Vedrører: Momsloven § 3 og § 13, stk. 1, nr. 4

Skatterådet bekræfter, at spørger er en afgiftspligtig person, som driver økonomisk virksomhed i henhold til momsloven § 3 stk. 1. Skatterådet bekræfter, at spørger er omfattet af fritagelsen i momsloven § 13, stk. 1, nr. 4.

 

Afgørelse: Spørgsmål om, hvorvidt synsprøve udgør en selvstændig ydelse eller ej

SKM2016.118.LSR

Vedrører: Momsloven § 4, stk. 1 og § 13, stk. 1, nr. 1

En optikervirksomheds fakturering ved salg af briller og brilleglas ansås for at indeholde vederlag for en synsprøve, og virksomheden var berettiget til momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, vedrørende denne del af vederlaget.

 

Høringssvar til udkast til styresignal:
Kantinemoms - administrativt forenklede ordninger

Udkastet til styresignal: 14-3133705

SKAT præciserer grundlaget for anvendelsen af de forenklede ordninger til fastsættelse af momsgrundlaget for virksomhedskantiner.

De forenklede ordninger kan anvendes som et valgfrit alternativ til en faktisk opgørelse af kostprisen, når en virksomhed leverer kantineydelser til sine medarbejdere til en pris, der er lavere end kostprisen.

Høringssvar:

  • Dansk Erhverv
  • Dansk Byggeri
  • DI
  • FSR - danske revisorer
  •  

    Høringssvar til udkast til styresignal:
    Udkast til styresignal - Fjernsalg i momslovens forstand ved salg af varer fra andre EU-lande

    Udkastet til styresignal: 15-3245162

    SKAT præciserer sin fortolkning af, hvornår salg af varer fra andre EU-lande kan ske uden, at det omfattes af reglerne om fjernsalg i momsloven, hvorved der ikke skal beregnes dansk moms.

    Det er SKATs opfattelse, at enkelte handlinger fra leverandøren af varerne kan medføre, at salget af varerne bliver omfattet af reglerne om fjernsalg, herunder eksempelvis hvis leverandøren giver oplysninger til transportøren om de varer, som kunden ønsker fragtet.

    Høringssvar:

  • Advokatrådet
  • Dansk Erhverv
  • Dansk Byggeri
  • FSR - danske revisorer
  •  

    Nyt fra EU-domstolen

    Retsliste 14-03-2016 - 12-04-2016

    Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

    Den 16-03-2016 dom i T-103/14 Statsstøtte Frucona Košice mod Kommissionen
    Fiskale bestemmelser

    Statsstøtte – punktafgifter – delvis afskrivning af en skattegæld i henhold til en kreditorordning – afgørelse, der erklærer en støtte uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf – ret til forsvar – de berørte parters processuelle rettigheder – kriteriet om den private kreditor – bevisbyrde

    Tidligere dokument: T-103/14 Statsstøtte Frucona Košice mod Kommissionen - Dom

    Den 17-03-2016 indstilling i C-11/15 Ceský rozhlas
    Fiskale bestemmelser

    Skattesystem – merværdiomsætningsafgift – afgiftsfritagelse – virksomhed, der udøves af offentlige radio- og tv-selskaber, der ikke har kommerciel karakter – public service radio- og tv-virksomhed – finansiering via obligatoriske licenser – kvalifikation af en sådan tjenesteydelse

    Tidligere dokument: C-11/15 Ceský rozhlas - Dom
    Tidligere dokument: C-11/15 Ceský rozhlas - Indstilling
    Tidligere dokument: C-11/15 Český rozhlas - Ny sag

    Den 17-03-2016 dom i C-40/15 Aspiro
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – direktiv 2006/112/EF – artikel 135, stk. 1, litra a) – fritagelse for forsikringsområdet – begreberne »forsikringstransaktioner« og »ydelser udført af forsikringsmæglere og ‑formidlere i forbindelse med disse transaktioner« – skadereguleringsydelser udført i en forsikringsgivers navn og på dennes regning

    Tidligere dokument: C-40/15 Aspiro - Dom
    Tidligere dokument: C-40/15 Aspiro - Indstilling

    Den 17-03-2016 indstilling i C-493/14 Statsstøtte Dilly’s Wellnesshotel
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse – statsstøtte – forordning (EF) nr. 800/2008 – former for støtte, der kan anses for at være forenelige med fællesmarkedet – støtte til miljøbeskyttelse – støtteforanstaltninger i form af nedsættelser af miljøafgifter – den ufravigelige karakter af betingelserne for fritagelse

    Tidligere dokument: C-493/14 Statsstøtte Dilly’s Wellnesshotel - Dom
    Tidligere dokument: C-493/14 Statsstøtte Dilly’s Wellnesshotel - Indstilling

    Den 17-03-2016 dom i C-84/15 Sonos Europe
    Toldunion

    Præjudiciel forelæggelse – forordning (EØF) nr. 2658/87 – toldunion og fælles toldtarif – tarifering – kombineret nomenklatur – pos. 8517, 8518, 8519, 8527 og 8543 – selvstændige apparater beregnet til at downloade, modtage og gengive digitale lydfiler i form af forstærket lyd

    Tidligere dokument: C-84/15 Sonos Europe - Dom

    Den 06-04-2016 indstilling i C-24/15 Plöckl
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse – afgifter – merværdiafgift – sjette direktiv – artikel 28c, punkt A, litra a) og d) – overførsel inden for Fællesskabet – fritagelse – oprindelsesstatens mulighed for at nægte at indrømme en fritagelse som følge af manglende angivelse af et momsregistreringsnummer tildelt af bestemmelsesstaten

    Tidligere dokument: C-24/15 Plöckl - Dom
    Tidligere dokument: C-24/15 Plöckl - Indstilling
    Tidligere dokument: C-24/15 Plöckl - Ny sag

    Den 07-04-2016 dom i C-546/14 Degano Trasporti
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – moms – artikel 4, stk. 3, TEU – direktiv 2006/112/EF – insolvens – akkordprocedure – delvis betaling af momskrav

    Tidligere dokument: C-546/14 Degano Trasporti - Dom
    Tidligere dokument: C-546/14 Degano Trasporti - Indstilling

    Den 07-04-2016 indstilling i C-4/15 Argos Supply Trading
    Toldunion

    Præjudiciel forelæggelse – procedure for passiv forædling – forædlingsprodukter – importafgifter – fuldstændig eller delvis fritagelse – meddelelse af bevilling – økonomiske forudsætninger – forarbejdningsvirksomheder – forordning (EØF) nr. 2913/92 – artikel 148, litra c) – misbrug af rettighed

    Tidligere dokument: C-4/15 Argos Supply Trading - Dom
    Tidligere dokument: C-4/15 Argos Supply Trading - Indstilling
    Tidligere dokument: C-4/15 Argos Supply Trading - Ny sag

    Den 07-04-2016 dom i C-294/14 ADM Hamburg
    Toldunion

    Præjudiciel forelæggelse – toldunion og fælles toldtarif – EF-toldkodeks – toldpræferencer – forordning (EØF) nr. 2454/93 – artikel 74, stk. 1 – produkter med oprindelse i et præferenceberettiget land – transport – forsendelser bestående af en blanding af rå palmekerneolie med oprindelse i flere lande, der er indrømmet den samme præferencebehandling

    Tidligere dokument: C-294/14 ADM Hamburg - Dom
    Tidligere dokument: C-294/14 ADM Hamburg - Indstilling

     

    Nye sager for domstolen

    C-571/15 Wallenborn Transports

    Første spørgsmål:
    Er en national momsretlig bestemmelse, hvorefter frizoner af kontroltype I (frihavne) ikke er en del af statens indenlandske område, en ordning som omhandlet i momsdirektivets artikel 156, jf. artikel 61, første afsnit, og artikel 71, stk. 1, første afsnit?

    Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende:

    Andet spørgsmål:
    Indtræder afgiftspligten og forfalder afgiften for toldpligtige varer i henhold til momsdirektivets artikel 71, stk. 1, andet ...

    C-564/15 Farkas

    Er en afgiftsmyndigheds praksis – der støttes på momslovens bestemmelser, i henhold til hvilke den pågældende myndighed konstaterer en afgiftsforskel, der skal afholdes af køberen af en vare (eller modtageren af en ydelse), såfremt leverandøren (eller tjenesteyderen) udsteder en faktura vedrørende en transaktion, der er underlagt ordningen for omvendt betalingspligt i overensstemmelse med den almindelige afgiftsordning, og angiver og indbetaler den på fakturaen angivne moms til statskassen, o...

    C-605/15 Aviva

    Er en national bestemmelse om fritagelse af en selvstændig gruppe af personer for moms, som ikke indeholder betingelser eller metoder vedrørende vurderingen af betingelsen om konkurrenceforvridning, forenelig med artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«) sammenholdt med momsdirektivets artikel 131 samt effektivitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttels...


    Indstillinger
    C-543/14 Ordre des barreaux francophones og germanophone m.fl.

    Sagen omhandler:

    Moms – direktiv 2006/112/EF – gyldighed og fortolkning – ydelser, der leveres af advokater – ikke-fritagelse for moms – adgang til domstolsprøvelse – ret til juridisk bistand – processuel ligestilling – retshjælp

    Generaladvokatens indstilling:

    1) Ved en korrekt fortolkning af artikel 371 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem kan en medlemsstat, der i overensstemmelse med denne bestemmelse fortsat har fritaget advokatydelser for moms, begrænse rækkevidden af denne fritagelse uden at afskaffe den i sin helhed. Når fritagelsen er afskaffet i sin helhed, kan en sådan medlemsstat imidlertid ikke genindføre den samme fritagelse med en mere begrænset rækkevidde.

    2) Hverken artikel 132, stk. 1, litra g), eller en anden bestemmelse i direktiv 2006/112 giver medlemsstater tilladelse til at momsfritage advokaters leveringer af ydelser under en national retshjælpsordning som ydelser med nær tilknytning til social bistand og social sikring.

    3) Undersøgelsen af de forelagte spørgsmål har ikke afsløret forhold, der kan berøre gyldigheden af direktiv 2006/112.


    Domme
    C-499/14 VAD og van Aert

    Sagen omhandler:

    Præjudiciel forelæggelse – toldunion og fælles toldtarif – tarifering – kombineret nomenklatur – fortolkning – almindelige bestemmelser – bestemmelse 3, litra b) – begrebet »varer i sæt til detailsalg« – separate pakker

    Domstolens dom:

    Bestemmelse 3, litra b), i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den affattelse, som følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 1214/2007 af 20. september 2007, skal fortolkes således, at varer som de i hovedsagen omhandlede, der frembydes til toldbehandling i separate pakker og først herefter emballeres sammen, ikke desto mindre kan betragtes som »varer i sæt til detailsalg« som omhandlet i denne bestemmelse og således henhører under én og samme toldposition, når det er godtgjort, at disse varer, under hensyn til andre objektive faktorer, hvilket det tilkommer den nationale ret at bedømme, udgør en enhed og som sådan er bestemt til at udbydes til salg i detailhandelen.


    Nyt fra EU

    Nyt fra Rådet

    ST 6396 2016 INIT: RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Toldunderudvalget, der er oprettet i henhold til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side, vedrørende erstatning af nævnte aftales protokol II vedrørende definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde

    ST 6420 2016 REV 2: Udkast til Rådets konklusioner om Kommissionens rapport til Rådet om Refitevalueringen af direktiv 2011/64/EU og om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak - Vedtagelse

    ST 6420 2016 REV 2 COR 1: Udkast til Rådets konklusioner om Kommissionens rapport til Rådet om Refitevalueringen af direktiv 2011/64/EU og om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak - Vedtagelse

    ST 6899 2016 INIT: Kommissionens rapport til Rådet om Refitevalueringen af direktiv 2011/64/EU og om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak - Rådets konklusioner (8. marts 2016)

    ST 6866 2016 ADD 1: BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til undertegnelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Østlige Republik Uruguay i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til dens tiltrædelse af Den Europæiske Union

    ST 6866 2016 INIT: Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til undertegnelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Østlige Republik Uruguay i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til dens tiltrædelse af Den Europæiske Union

    ST 6867 2016 INIT: Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Østlige Republik Uruguay i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til dens tiltrædelse af Den Europæiske Union

    ST 6867 2016 ADD 1: BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Østlige Republik Uruguay i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til dens tiltrædelse af Den Europæiske Union

     

    Nyt fra Kommissionen

    Preparation of Eurogroup and Council of Economic and Financial affairs, Brussels 7-8 March

    Customs: The first module (UCC Overview) of the eLearning programme on the Union Customs Code is available

    The Concept of Tax Gaps - Report on VAT Gap estimations (2.03 Mb)

    This report, prepared by the Fiscalis Tax Gap Project Group, provides an introduction to the methodologies currently applied to estimate tax gaps, with its main focus on VAT gap estimations. Tax gap estimations are rough indicators of revenue loss and over the last decade several methods have been developed by national (tax) administrations and international institutions to estimate these losses. This report presents the most important aspects of tax gap estimations in order to provide a better understanding of the estimation methodologies and to share information with a broader public.

      

    Online public consultation on the future of EU-Australia and EU-New Zealand trade and economic relations. Closing date: 03/06/2016. Policy field: Trade. Audience target: All stakeholders

     

    Nyt fra Parlamentet

    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Landerapport for Danmark 2016 Dette dokument er et orienterende arbejdsdokument fra Europa-Kommissionens tjenestegrene. Det er ikke udtryk for Kommissionens officielle holdning, og det foregriber heller ikke en sådan holdning.  

    om tobaksaftalen (PMI-aftalen)

    Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en aftale i form af en erklæring om udvidelse af handelen med informationsteknologiprodukter (ITA)  

    Cigaretter: MEP'erne imod fornyelse af EU's anti-smuglingsaftaler med tobaksfirmaer

     

    Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

    Nyhedsbrev til virksomheder

    Belgien udtræder af vejafgiftsordningen 1. april 2016

    Nye Tariferingsforordninger

    Rettelse til toldtariffen - antidumpingtold

    Regulering af leasingekspeditioner med værditabsberegning

    Rettelse til toldtariffen - antidumpingtold

    Information om Serbiens tiltrædelse af Konventionen om en fælles forsendelsesprocedure - Sikkerhedsdokumenter (TC 32)

    Nye eller opdaterede satser fra Skatteministeriet

    Brændstofforbrugsafgiftsloven
    Afgiftssatser i brændstofforbrugsafgiftsloven (grøn ejerafgift)

    CO2-afgiftsloven
    Afgiftssatser i CO2-afgiftsloven

    Gasafgiftsloven
    Afgiftssatser i gasafgiftsloven

    Kulafgiftsloven
    Afgiftssatser i kulafgiftsloven

    Mineralolieafgiftsloven
    Afgiftssatser i mineralolieafgiftsloven

    Svovlafgiftsloven
    Afgiftssatser i svovlafgiftsloven

    Vægtafgiftsloven
    Afgiftssatser i vægtafgiftsloven


    Indholdsfortegnelse 

    Nyt fra Folketinget

    Nye dokumenter vedrørende lovforslag

    L 124 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, ligningsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Indførelse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og opkrævning m.v.).

    Spørgsmål og svar

    Spm. 4

    Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/3-16 fra Ernst & Young, til skatteministeren

    L 99 Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen).

    Bilag

    Bilag 9

    Notat vedrørende forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om etablering af et arbejdsprogram til udvikling og ibrugtagning af de elektroniske systemer i EU-toldkodeksen

    Bilag 10

    3. udkast til betænkning

    Spørgsmål og svar

    Spm. 14

    Spm. om at oplyse, om de dele af forordningen, der træder i kraft 1. maj 2016, og som er årsagen til justeringen af dansk lovgivning med L 99, får administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige, til skatteministeren

    Almindelig del

    Bilag

    Bilag 144

    Orientering om Spillemyndighedens årsrapport 2015

    Bilag 145

    SKAT årsrapport 2015

    Bilag 146

    Skatteankestyrelsens årsrapport og kvartalsvis rapportering

    Spørgsmål og svar

    Spm. 232

    Spm. om ministeren kan oplyse det samlede antal og størrelse af bøder, der er blevet udstedt i forbindelse med manglende afregning af moms og afgifter...  Svar  

    Spm. 272

    Spm. om at tilsende udvalget talepapir fra samrådet den 3. marts 2016 om svindel med moms og punktafgifter, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål O, til...  Svar