MomsMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp



 

MomsMail 2016, uge 14

Kære læser !

Med MomsMail i denne uge er er vi ved at være tilbage i vant gænge i forhold til at have nyt fra alle kilder. Det er længe siden, der er kommet nye ikke-offentliggjorte kendelser, men også her er der nyt i denne uge - endda et par forholdvist interessante af slagsen.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Nye tilføjelser til reglerne om kantinemoms
SKAT har indbragt Landsskatterettens afgørelse vedrørende nedrivningsejendomme for domstolene
Hvad kontrollerer SKAT i 2016 – Mikrovirksomheder
Udbud af ejendomsprojekt momsfrit
Elafgift

Styresignaler
Liste over anerkendte flyselskaber

Bindende svar
Ikke udlæg, men salg af transportydelse
Afgifter af spil - online-spil - væddemål og online-kasino - spil for bonus-spilpenge
Afvisning - usikkerhed om faktiske oplysninger
Spil på heste, England/Isle of Man
Importmoms - Adgang til at anvende udlægsregler
Moms - tilskud og fradrag - udlejning af bygning

Afgørelser
Afgørelse om, hvorvidt advokatydelser til fagforenings medlemmer var momsfritaget.

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
2 indstillinger
2 domme

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20160404' AND [SkatteraadChanged] <= '20160410') OR ([LSRChanged] >= '20160404' AND [LSRChanged] <= '20160410') OR ([ByretChanged] >= '20160404' AND [ByretChanged] <= '20160410') OR ([LandsretChanged] >= '20160404' AND [LandsretChanged] <= '20160410') OR ([HojesteretChanged] >= '20160404' AND [HojesteretChanged] <= '20160410')) ORDER BY AppelId DESC

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato Angivelse Periode
11-04-2016 A-skat mv. for små og mellemstore virksomheder i 2016 Marts 2016
15-04-2016 Lønsumsafgift i 2016 Metode 1, 3 og 4 (1. kvartal 2016) og metode 2 (marts 2016)

Indholdsfortegnelse 

Artikler og interessante links

BDO

Nye tilføjelser til reglerne om kantinemoms

SKAT har udsendt et styresignal med en række præciseringer i forhold til, hvordan og hvornår den forenklede ordning med beregning af kantinemoms kan anvendes, når virksomheden bruger en ekstern kantineleverandør.

Beierholm

SKAT har indbragt Landsskatterettens afgørelse vedrørende nedrivningsejendomme for domstolene

Vi har tidligere i nyhedsbrev Februar 2016–06 orienteret om, at Landsskatteretten har underkendt SKAT i en sag om moms på salg af ejendomme, der efterfølgende skal nedrives for at give plads for nybyggeri.

Vi har nu fået kendskab til, at SKAT har valgt at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene.

Dansk Revision

Hvad kontrollerer SKAT i 2016 – Mikrovirksomheder

I år forventes det, at vi betaler 940 mia. kr. i skatter, afgifter, moms og told. Dette kommer både fra private og virksomheder. Af de 940 mia. kr. betaler mikrovirksomheder ca. 28 mia. kr. i skat og moms.

DELACOUR

Udbud af ejendomsprojekt momsfrit

Skatterådet fører fortsat den praksis, at salg af fast ejendom med eksisterende gamle bygninger kan anses for salg af byggegrunde i det omfang, sælger er vidende om, at køber har til hensigt at nedrive de eksisterende bygninger. I det omfang sælger alene har anvendt ejendommen til momsfrie aktiviteter, vil der under visse betingelser være adgang til momsfrit salg.

Revisorgruppen Danmark

Elafgift

Skærpede fakturakrav som betingelse for godtgørelse af elafgift

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Liste over anerkendte flyselskaber

SKM2016.151.SKAT

Vedrører: Momsloven § 34, stk. 1, nr. 10-12 og stk. 3. Momsbekendtgørelsen § 50

Listen med godkendte flyselskaber er opdateret for 2016, og i alt 20 selskaber er godkendt for 2016. SKAT har anerkendt, at i alt 20 flyselskaber for 2016 mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik. Luftfartsselskaber, der ønsker SKATs anerkendelse af, at de kan anses som luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, skal en gang årligt sende meddelelse til SKAT om, at de opfylder betingelserne.

 

Bindende svar: Ikke udlæg, men salg af transportydelse

SKM2016.157.SR

Vedrører: Momsloven § 4, stk. 1, 13, stk. 1, nr. 13, 27, stk. 1 og 3, nr. 3

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger, som var et fragt- og kurérfirma, kunne anvende udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, når Spørger viderefakturerer de portoudgifter, som Spørger har betalt til Post Danmark, til Spørgers kunder. Ved afgørelsen er der henset til, at der ikke foretages et udlæg, men derimod sælges en transportydelse.

 

Bindende svar: Afgifter af spil - online-spil - væddemål og online-kasino - spil for bonus-spilpenge

SKM2016.155.SR

Vedrører: Lov om afgifter af spil, § 6 og § 11

Skatterådet svarer nej til, at indsatser i online-spil, som hidrører fra tildelte bonus-spilpenge, kan holdes ude af bruttospilleindtægten, og dermed ude af afgiftsgrundlaget for spilleafgift. Det har således ikke betydning, om spillene for bonus-spilpenge bliver bogført på en særskilt konto, adskilt fra spillerens egne indbetalinger og vundne gevinster hidrørende fra disse indbetalinger. Der svares endvidere ja til, at en opskrivning af spillerens spilkonto med et vist kontantbeløb først skal medregnes i bruttospilleindtægten som indskud, når beløbet anvendes som indsatser i spil.

 

Bindende svar: Afvisning - usikkerhed om faktiske oplysninger

SKM2016.153.SR

Vedrører: Lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12/11/2015 af skatteforvaltningsloven

Skatterådet afviser at svare på, om alle oparbejdede merværdier, som ikke er indregnet regnskabsmæssigt, skal anses som patenter og knowhow i forbindelse med en påtænkt skattemæssig overførsel af immaterielle anlægsaktiver fra A A/S (det overførende selskab) til B A/S (det modtagne selskab).

Spørger har i anmodningen forudsat, at alle de immaterielle aktiver, der danner baggrund for aktiviteterne i A A/S, stadig ejes af det danske selskab. Baggrunden for afvisningen er, at Skatterådet finder det overvejende usandsynligt, at denne forudsætning er opfyldt, idet Skatterådet efter en samlet vurdering finder det overvejende sandsynligt, at immaterielle aktiver allerede er flyttet fra A A/S til det udenlandske moderselskab C. Det er samtidigt uklart, hvilket immaterielle aktiver, der præcist har været ejet af A A/S.

Da Skatterådet afviser spørgsmål 1, afviser Skatterådet også at svare på, om alle merværdier som nævnt i spørgsmål 1 er omfattet af afskrivningslovens § 41 og dermed kan straksafskrives skattemæssigt, idet bestemmelsen netop omhandler patenter og knowhow.

 

Bindende svar: Spil på heste, England/Isle of Man

SKM2016.152.SR

Vedrører: Lov om afgifter af spil § 1

Gevinst ved spil på heste hos den svenske bookmaker ATG var under visse omstændigheder ikke skattepligtig i Danmark, når der blev spillet fra England/Isle of Man.

 

Bindende svar: Importmoms - Adgang til at anvende udlægsregler

SKM2016.145.SR

Vedrører: Momsloven § 27, stk. 3, nr. 3 Og § 37, stk. 1 og 2. Momsbekendtgørelsen § 79, stk. 2

Spørger planlægger at importere sine kunders fly formelt set i eget navn og for egen regning i forhold til toldbestemmelserne om indførsel. Skatterådet bekræfter, at den betalte importmoms kan anses for et udlæg for kunden, og at udlægsreglerne kan finde anvendelse. Skatterådet bekræfter, at kunderne har ret til fradrag for importmomsen. SKAT udtaler vejledende, at kunderne imidlertid efter momsbekendtgørelsens regler ikke kan udøve retten til fradrag på baggrund af de af spørger udfærdigede udlægsopgørelser og de fortoldningsangivelser, som spørger vil videregive til kunderne.

 

Bindende svar: Moms - tilskud og fradrag - udlejning af bygning

SKM2016.150.SR

Vedrører: Momsloven § 4, stk. 1, § 13, stk. 1, nr. 8, § 27, § 37, § 38 og § 51

Skatterådet bekræfter, at Spørger ikke skal afregne moms af tilskud fra xy-Fond, jf. udkast til tilsagn om tilskud/gavebrev, som Spørger modtager til opførelse af ny bygning, når Spørger lader sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom.

Skatterådet bekræfter endvidere, at Spørger har adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til projektering og opførelsen, når Spørger lader sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, uagtet at der ikke skal afregnes moms af tilskuddene.

Endeligt bekræfter Skatterådet, at Spørger vil have adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til forberedende undersøgelser til etablering af en ny bygning, jf. momslovens § 37, hvis projektet ikke realiseres på grund af manglende finansiering.

 

Afgørelse: Afgørelse om, hvorvidt advokatydelser til fagforenings medlemmer var momsfritaget.

SKM2016.147.LSR

Vedrører: Momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. og § 13, stk. 1, nr. 4

Juridiske tjenesteydelser, der består i rådgivning til og førelse af retssager for en fagforening vedrørende de ansættelsesforhold, som foreningens enkelte medlemmer har indgået med arbejdsgivere, var ikke momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, når et selskab leverede sådanne ydelser til en fagforening.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 12/0198747
Genoptagelse af momstilsvaret
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2008-31. december 2008. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-02-2016

Journalnr: 12/0243819
Genoptagelse af momstilsvaret
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2009 - 31. december 2009. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-02-2016

Journalnr: 15/1603288
Genoptagelse af momstilsvaret
SKAT har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvar for 3. kvartal 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. SKAT har hertil fundet, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er særlige grunde, der kan begrunde en fravigelse fra 3-årsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage sagen.
Afsagt: 15-03-2016

Journalnr: 15/2980881
Genoptagelse af momstilsvaret
Klagen skyldes bl.a., at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om ordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2013. Landsskatteretten annullerer SKATs afgørelse. Det påhviler herefter SKAT på ny at behandle og tage stilling til virksomhedens anmodning af 23. juni 2015 om genoptagelse.
Afsagt: 17-02-2016

Journalnr: 08/0198247
Erhvervelsesmoms
Klagen skyldes, at SKAT har efteropkrævet 153.586 kr. i moms for perioden fra den 2. september til den 31. december 2005, idet klageren er anset for pligtig at betale yderligere moms i forbindelse med erhvervelsen af to nye motorkøretøjer fra Tyskland, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 2, og § 31. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2016

Journalnr: 13/0181859
Moms af konsulentydelser
Klagen skyldes, at SKAT har anset andelsforeningen for betalingspligtig af moms af konsulentydelser leveret af et selskab uden for EU, hvorfor foreningens momstilsvar for 1. halvår 2010 er forhøjet med i alt 1.121.250 kr., jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-02-2016

Journalnr: 13/6301006
Moms af synsprøver
Klagen skyldes, at SKAT for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2011 ikke har imødekommet en anmodning om nedsættelse af virksomhedens momstilsvar med 203.492 kr., idet levering af synsprøver er anset for sket vederlagsfrit. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist og overlader beløbsopgørelsen til SKAT.
Afsagt: 23-02-2016

Journalnr: 13/5789552
Momsfradrag
Klagen skyldes, at SKAT for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 har efteropkrævet 58.399 kr. i moms, idet der ikke er godkendt fradrag for moms af diverse indkøb m.v., jf. momslovens § 37, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2016

Journalnr: 13/6642333
Rette omkostningsbærer
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for købsmoms på 8.750 kr. vedrørende udgift til advokat, jf. momslovens § 37, stk. 1, idet virksomheden ikke anses for at være den rette omkostningsbærer. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 14-03-2016

Journalnr: 12/0270242
Salg af bil til hovedanpartshaver
Klagen vedrører værdiansættelsen af bil solgt til hovedanpartshaver. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-03-2016

Journalnr: 15/1996897
Godtgørelse af tinglysningsafgift
SKAT har truffet afgørelse om, at en anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, ikke kan imødekommes. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-02-2016

Journalnr: 15/2154761
Godtgørelse af tinglysningsafgift
SKAT har truffet afgørelse om, at en anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, ikke kan imødekommes. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-02-2016

Journalnr: 14/2584453
Registreringsafgift - bus
SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2016

Journalnr: 14/4871046
Registreringsafgift - bus
SKAT har givet afslag på ansøgningen om fritagelse for registreringsafgift ved anskaffelse af en handicapbus efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra b. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-03-2016

Journalnr: 15/0526889
Spilleafgift
Klagen skyldes, at SKAT har opkrævet spilafgift idet SKAT har fundet, at der er sket udlodning af midler fra gevinstgivende spilleautomater mod nedsalg i spilafgiften til en forening, der ikke kan anses for en forening med velgørende formål, jf. spilleafgiftslovens § 13, stk. 2, nr. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-02-2016

Journalnr: 15/1745724
Tinglysningsafgift af påtegning
SKAT har truffet afgørelse om, at der ved tinglysning af en påtegning (erklæring) til et skøde skal betales tinglysningsafgift på 1.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-03-2016

Journalnr: 14/0578367
Tinglysningsafgift skadesløsbrev
SKAT har truffet afgørelse om, at der skal betales et yderligere beløb på 135.000 kr. i tinglysningsafgift for tinglysning af et skadesløsbrev (virksomhedspant) i forhold til det allerede betalte beløb på 1.660 kr., idet fristen i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7, er overskredet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-02-2016

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 11-04-2016 - 10-05-2016

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 21-04-2016 indstilling i C-221/15 Etablissements Fr. Colruyt
Fiskale bestemmelser

Direktiv 2011/64/EU – punktafgifter for forarbejdet tobak – detailsalgspris for forarbejdet tobak – banderole – minimumspriser – varernes frie bevægelighed – kvantitative restriktioner – artikel 101 TEUF

Tidligere dokument: C-221/15 Etablissements Fr. Colruyt - Dom
Tidligere dokument: C-221/15 Etablissements Fr. Colruyt - Indstilling

Den 22-04-2016 dom i T-50/06 RENV II Statsstøtte Irland mod Kommissionen Aughinish Alumina mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser

Statsstøtte – direktiv 92/81/EØF – punktafgift på mineralolie – mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid – fritagelse for punktafgift – fritagelsens forenelighed med en bemyndigelsesbeslutning vedtaget af Rådet i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81 – formodning om EU-retsakters lovlighed – retssikkerhed – god forvaltning

Tidligere dokument: T-50/06 RENV II Statsstøtte Irland mod Kommissionen Aughinish Alumina mod Kommissionen - Dom

Den 27-04-2016 dom i C-528/14 X
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse – fælles toldtarif – forordning (EF) nr. 1186/2009 – artikel 3 – fritagelse for importafgifter – personlige ejendele – flytning af opholdsstedet fra et tredjeland til en medlemsstat – begrebet »sædvanligt opholdssted« – umuligt at have et sædvanligt opholdssted i en medlemsstat og i et tredjeland samtidigt – kriterier for fastlæggelse af det sædvanlige opholdssted

Tidligere dokument: C-528/14 X - Dom
Tidligere dokument: C-528/14 X - Indstilling

Den 28-04-2016 dom i C-128/14 Het Oudeland Beheer
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – moms – afgiftspligtige transaktioner – udtagelse til brug for virksomheden af goder, som er opnået »inden for rammerne af virksomhedsudøvelsen« – sidestillingen med levering af goder mod vederlag – afgiftsgrundlag

Tidligere dokument: C-128/14 Het Oudeland Beheer - Dom
Tidligere dokument: C-128/14 Het Oudeland Beheer - Indstilling
Tidligere dokument: C-128/14 Het Oudeland Beheer - Ny sag

Den 28-04-2016 dom i C-233/15 Oniors Bio
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse – forordning (EØF) nr. 2658/87 – den fælles toldtarif – tarifering – kombineret nomenklatur – underposition 1517 90 91 og 1518 00 31 – flydende, vegetabilsk, uforarbejdet blanding, som ikke let fordamper, sammensat af rapsolie (88%) og solsikkeolie (12%)

Tidligere dokument: C-233/15 Oniors Bio - Dom

 

Indstillinger
C-24/15 Plöckl

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – afgifter – merværdiafgift – sjette direktiv – artikel 28c, punkt A, litra a) og d) – overførsel inden for Fællesskabet – fritagelse – oprindelsesstatens mulighed for at nægte at indrømme en fritagelse som følge af manglende angivelse af et momsregistreringsnummer tildelt af bestemmelsesstaten

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 22, stk. 8, og artikel 28c, punkt A, litra a), første afsnit, og litra d), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2005/92/EF af 12. december 2005, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at oprindelsesstatens skattemyndigheder giver afslag på at indrømme en afgiftsfritagelse for en overførsel inden for Fællesskabet med den begrundelse, at den afgiftspligtige person ikke har angivet et momsregistreringsnummer tildelt af bestemmelsesstaten, når der ikke foreligger konkrete holdepunkter for at antage, at der foreligger svig, genstanden er overført til en anden medlemsstat, og de øvrige betingelser for afgiftsfritagelsen også er opfyldt.


C-4/15 Argos Supply Trading

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – procedure for passiv forædling – forædlingsprodukter – importafgifter – fuldstændig eller delvis fritagelse – meddelelse af bevilling – økonomiske forudsætninger – forarbejdningsvirksomheder – forordning (EØF) nr. 2913/92 – artikel 148, litra c) – misbrug af rettighed

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 148, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2007 af 28. februar 2007, skal fortolkes således, at begrebet »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet« i denne bestemmelses forstand ikke blot omfatter Fællesskabets producenter af produkter, der ligner de forædlingsprodukter, som er nævnt i ansøgningen om passiv forædling, men også Fællesskabets producenter af produkter, der ligner råstoffer eller halvfabrikata, som ikke har oprindelse i Fællesskabet, og som anvendes til indarbejdning i midlertidigt udførte fællesskabsvarer i forbindelse med de forædlingsprocesser, der er genstand for ansøgningen.


Domme
C-546/14 Degano Trasporti

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – moms – artikel 4, stk. 3, TEU – direktiv 2006/112/EF – insolvens – akkordprocedure – delvis betaling af momskrav

Domstolens dom:

Artikel 4, stk. 3, TEU samt artikel 2, artikel 250, stk. 1, og artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem er ikke til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fortolkes således, at en erhvervsdrivende, som er insolvent, kan indgive en begæring til en ret om indledning af en akkordprocedure med henblik på at afvikle den erhvervsdrivendes gæld gennem en afvikling af dennes aktiver, hvorved den erhvervsdrivende kun foreslår delvis betaling af en merværdiafgiftsskyld, idet denne ved en sagkyndig erklæring, som er udfærdiget af en uafhængig sagkyndig, godtgør, at der ikke ville opnås større dækning af denne merværdiafgiftsskyld i tilfælde af den erhvervsdrivendes konkurs.

Tidligere dokument: C-546/14 Degano Trasporti - Indstilling


C-294/14 ADM Hamburg

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – toldunion og fælles toldtarif – EF-toldkodeks – toldpræferencer – forordning (EØF) nr. 2454/93 – artikel 74, stk. 1 – produkter med oprindelse i et præferenceberettiget land – transport – forsendelser bestående af en blanding af rå palmekerneolie med oprindelse i flere lande, der er indrømmet den samme præferencebehandling

Domstolens dom:

Artikel 74, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1063/2010 af 18. november 2010, skal fortolkes således, at præferenceoprindelsen som omhandlet i den generelle præferenceordning, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2011 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2006 og (EF) nr. 964/2007, for forsendelser med rå palmekerneolie kan anerkendes i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor gyldige oprindelsescertifikater er blevet frembudt, selv når disse varer i forbindelse med transporten til Den Europæiske Union er blevet blandet i tanken på et fragtskib under betingelser, hvorunder det kan udelukkes, at andre produkter – navnlig ikke-præferenceberettigede – kom i denne tank.

Tidligere dokument: C-294/14 ADM Hamburg - Indstilling


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

ST 7604 2016 INIT: KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/… af 5.4.2016 om berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2015/2446 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen

ST 7687 2016 INIT: MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om en handlingsplan for moms - Mod et fælles europæisk momsområde - De svære valg

 

Nyt fra Kommissionen

VAT Action Plan

VAT Action Plan: Commission presents measures to modernise VAT in the EU

VAT Action Plan: Commission presents measures to modernise VAT in the EU

Action Plan on VAT: Questions and Answers

Speech by Commissioner Pierre Moscovici on the adoption of the VAT Action Plan

 

Nyt fra Parlamentet

BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen  

BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Samo Jereb til medlem af Revisionsretten  

Kommissionens delegerede forordning om berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2015/2446 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen  

Udkast til betænkning Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner  

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om en handlingsplan for moms Mod et fælles europæisk momsområde - De svære valg  

Kommissionens delegerede forordning til berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2016/341 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446  

 

Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

Nyhedsbrev til virksomheder

Supplerende bestemmelser til KN og nye forklarende bemærkninger til KN

Tariferingsudtalelser og ændringer til FBHS

Rettelse til toldtariffen - nye opdelinger


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 124 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, ligningsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Indførelse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og opkrævning m.v.).

Bilag

Bilag 5

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at oplyse, hvor meget det koster SKAT at udstede en check, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om lovforslaget også vil have betydning for almindelige borgere, som skylder SKAT under 200 kr., til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om at give eksempler på, at 14-dagesfristen for virksomheders indberetning af oplysninger til SKAT vedrørende kontant betaling for aktiver i "en række tilfælde har vist sig at være unødigt restriktivt", til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/3-16 fra Ernst & Young, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om der kan indføres en model, hvor overskydende skat på 200 kr. eller derunder, som trods flere forsøg over en periode på 3 måneder ikke har kunnet blive udbetalt til skatteyderen via Nemkontosystemet, kan overføres til den kommende årsopgørelse, til skatteministeren

L 150 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og lov om spil. (Ændring af reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, ændring af reglerne om udbetaling af eksportgodtgørelse, fastsættelse af brændstofforbruget for særligt store personbiler, nedsættelse af pristillægget for ønskenummerplader m.v.).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at redegøre for, om der er huller i lovgivningen vedrørende leasing af biler, der kan udnyttes til skatteunddragelse, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om at redegøre for den tekniske beregning af brændstofforbruget for de særligt store personbiler med en køreklar vægt, der overstiger 2.585 kg, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om at oversende beregningsgrundlaget for lovforslagets økonomiske konsekvenser, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at redegøre for, hvordan skat kan kontrollere udenlandske leasingselskaber, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at redegøre for, hvorfor prisen på ønskenummerplader ikke sænkes til 6.200 kr., som var prisen før den seneste ændring, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 158

Henvendelse af 1/4-16 fra Jakob Larsen, JL Vandløbsrådgivning vedrørende strafrenter ved for tidlig indbetaling af moms

Spørgsmål og svar

Spm. 296

Spm., om antallet af nyindregistrerede biler i 2015 med en afgiftspligtig værdi på over 82.800 kr., til skatteministeren  Svar  

Spm. 307

MFU spm. om ændret praksis i SKAT vedr. prøveplader, til skatteministeren  Svar  

Spm. 320

MFU spm. om oplyse finansieringsbehovet fra 2016 til 2020, hvis bidragene fra den nuværende PSO-opkrævning blev erstattet af finansiering fra statens ...  Svar  

Spm. 324

Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/4-16 fra Jakob Larsen, JL Vandløbsrådgivning vedrørende strafrenter ved for tidlig indbetaling af moms, til sk...  Svar