MomsMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp



 

MomsMail 2015, uge 48

Kære læser !

Denne uges MomsMail indeholder som sædvanligt en hel del artikler. Derudover er de to styresignaler om henholdsvist ATP-dommen og retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet med urette udkommet i endelig form.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Nedsættelse af registreringsafgiften
Nedsættelse af registreringsafgiftssatsen til 150 %
Hvad er status på holdingselskaber og deres momsfradragsret?
Kommende bilejere får en tidlig julegave af regeringen - registreringsafgiften bliver nedsat til 150 %
Brugtmomsordningen kan ikke resultere i negativ moms
Godtgørelsesmuligheden for elafgift på el til elbiler forlænges
Fordelene ved frivillig momsregistrering for fast ejendom
Husk momsfradrag for gamle byggemodningsomkostninger m.v.
Hvordan er det nu med ... kursusvirksomheders fradragsret?
Afgiftsændringer 2016 - nye afgiftssatser 2016
Momsfrister for 2016
EY's toldrapport tager temperaturen på told i danske virksomheder
Handel med virtuel valuta er momsfri
Momsfritagelsen for selvstændige grupper
Moms og overskudsfødevarer
Praksisændring: Fuldt momsfradrag til holdingselskaber
SKAT og EU-Domstolen kan ende i ny momsstrid

Styresignaler
Genoptagelse - Forvaltning af investeringsforeninger - Ydelser til pensionskasser - EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService - styresignal
SKATs retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten

Bindende svar
Andel af valutapulje - optjent ved udlejning af afgiftsfrie biler til valutaudlændinge - kan indgå i delvis virksomhedsoverdragelse

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Skatteetaten, Norge

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20151123' AND [SkatteraadChanged] <= '20151129') OR ([LSRChanged] >= '20151123' AND [LSRChanged] <= '20151129') OR ([ByretChanged] >= '20151123' AND [ByretChanged] <= '20151129') OR ([LandsretChanged] >= '20151123' AND [LandsretChanged] <= '20151129') OR ([HojesteretChanged] >= '20151123' AND [HojesteretChanged] <= '20151129')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

Beierholm

Nedsættelse af registreringsafgiften

SKAT har udsendt et nyhedsbrev, som beskriver den praktiske gennemførelse af finanslovens punkt om nedsættelse af registreringsafgiften for biler og motorcykler fra 180% til 150%.

Deloitte

Nedsættelse af registreringsafgiftssatsen til 150 %

Regeringen har i samarbejde med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative indgået aftale om finanslov for 2016. Som resultat af dette sker der for første gang i mange år en reduktion af registreringsafgiften på personbiler og motorcykler fra de nuværende 180 % til 150 % Nedsættelsen har allerede virkning for biler, der indregistreres den 20. november 2015.

EY

Hvad er status på holdingselskaber og deres momsfradragsret?

SKAT har offentliggjort det endelige styresignal. Hvis du vil søge moms tilbage udover den almindelige forældelsesfrist, så er deadline 16. maj 2016. Alle holdingselskaber bør konkret vurdere betydningen for selskabet.

EY

Kommende bilejere får en tidlig julegave af regeringen - registreringsafgiften bliver nedsat til 150 %

Som en del af finanslovsforhandlingerne har regeringen sammen med Liberal Alliance, de Konservative og Dansk Folkeparti indgået et forlig om at sænke registreringsafgiften på biler og motorcykler.

EY

Brugtmomsordningen kan ikke resultere i negativ moms

Skatterådet har i et bindende svar afvist, at den tekniske beregning af moms, der foretages ved anvendelse af brugtmomsordningen, kan føre til udbetaling af negativ moms.

EY

Godtgørelsesmuligheden for elafgift på el til elbiler forlænges

Der har i lang tid været stor usikkerhed om afgiftsforholdene omkring elbiler, herunder registreringsafgift og genindførelse af elafgift for el anvendt til opladning af elbiler hos virksomhederne. Det nuværende regelsæt udløber nemlig den 1. januar 2016.

EY

Fordelene ved frivillig momsregistrering for fast ejendom

Både salg og udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt fritaget for moms. Det er dog muligt at blive frivilligt momsregistreret for udlejning af visse ejendomme. Man kan også få tilladelse til frivillig momsregistrering af køb og til- og ombygning af fast ejendom, når disse aktiviteter sker med henblik på salg til en momsregistreret virksomhed.

EY

Husk momsfradrag for gamle byggemodningsomkostninger m.v.

Hvis du har afholdt byggemodningsomkostninger m.v. før 2011 på byggegrunde, der endnu ikke er solgt, er det nu du skal tage momsfradrag herfor.

EY

Hvordan er det nu med ... kursusvirksomheders fradragsret?

Virksomheder, som udbyder momspligtige kurser, er i visse tilfælde omfattet af en begrænset fradragsret vedrørende bespisningsydelser. Denne artikel sætter fokus på kursusvirksomhedernes momsfradragsret i forbindelse med momspligtige kurser - og kursusdeltagernes fradragsret.

EY

Afgiftsændringer 2016 - nye afgiftssatser 2016

Efter den nye regering er kommet fra sommerferie, er der sendt lovforslag i høring omkring udviklingen i energiafgifterne. Det er aftalt, at afgifterne ikke vil stige, foruden de allerede planlagte indekseringer af afgifter på brændsler og elektricitet, og dette holder indtil videre. Vi har oplistet ændringer, som har betydning for en række virksomheder.

EY

Momsfrister for 2016

Skematisk oversigt over momsfristerne for 2016.

EY

EY's toldrapport tager temperaturen på told i danske virksomheder

I foråret gennemførte EY en undersøgelse for at afdække, hvordan tolden håndteres af danske virksomheder. I denne artikel kan du læse hovedkonklusionerne.

EY

Handel med virtuel valuta er momsfri

EU-Domstolen har fastslået, at veksling af virtuel valuta på samme måde som veksling af traditionelle valutaer er fritaget for moms.

EY

Momsfritagelsen for selvstændige grupper

Momspligtige ydelser leveret inden for en selvstændig gruppe kan under visse betingelser momsfritages. SKAT har offentliggjort to bindende svar, som tager stilling til rækkevidden af bestemmelsen.

EY

Moms og overskudsfødevarer

SKAT har offentliggjort et styresignal om den momsmæssige behandling af udlevering af overskudsfødevarer til indsamlingsorganisationer. Fødevarerne kan momses på grundlag af den pris, som organisationerne betaler.

Plesner

Praksisændring: Fuldt momsfradrag til holdingselskaber

Rådgiveromkostninger afholdt i forbindelse med erhvervelse af selskabsandele i datterselskaber har hidtil kun medført en begrænset ret til momsfradrag. På baggrund af en ny EU-dom ændrer SKAT nu praksis, så det er muligt at få fuldt momsfradrag for disse udgifter. Dette gælder fremadrettet, men også for rådgiveromkostninger afholdt inden for de seneste 10 år. Plesner kan bistå ved anmodningen om tilbagebetaling af moms, der ikke tidligere er blevet fradraget.

Plesner

SKAT og EU-Domstolen kan ende i ny momsstrid

SKAT har netop udsendt et nyt styresignal om momsfritagelse for forvaltningsydelser til investeringsforeninger og pensionskasser. Skatteministeriet lægger op til en mere indskrænkende momspraksis, end det umiddelbart fremgår af en EU-dom om sagen. Det er tvivlsomt, om EU-Domstolen vil være enig i Skatteministeriets fortolkning af domstolens afgørelse.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Genoptagelse - Forvaltning af investeringsforeninger - Ydelser til pensionskasser - EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService - styresignal

SKM2015.734.SKAT

Vedrører: Momsloven § 13, stk.1, nr. 11, litra c og f

I overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService A/S, anerkender SKAT, at pensionskasser som de i hovedsagen omhandlede efter en konkret vurdering kan anses for at være en investeringsforening i momsmæssig forstand. SKAT finder dog ikke, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger". SKAT anerkender derimod, at de ydelser, der opregnes i dommens præmis 35 er fritaget for moms som transaktioner vedrørende betalinger og overførsler henholdsvis biydelser til transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, i det konkrete tilfælde.

 

Styresignal: SKATs retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten

SKM2015.733.SKAT

Vedrører: Mineralolieafgiftsloven § 1 (dagældende)

Retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten.

 

Bindende svar: Andel af valutapulje - optjent ved udlejning af afgiftsfrie biler til valutaudlændinge - kan indgå i delvis virksomhedsoverdragelse

SKM2015.735.SR

Vedrører: Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 15. Registreringsbekendtgørelsen §§ 1-3.

Skatterådet kan bekræfte, at spørger, et udlejningsselskab, i forbindelse med en delvis virksomhedsoverdragelse, kan overdrage den forholdsmæssige andel af en valutapulje - optjent efter registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 1-3 - til køber, når den forholdsmæssige andel svarer til den overdragne andel af spørgers aktiviteter.

 

Nye straffesager

SKM2015.736.ØLR Straffesag - momssvig - salg af skrot - bedrageri - flere straffelovsovertrædelser

Vedrører: Momsloven § 81. Straffeloven § 289

T1, T2 og RG var tiltalte for henholdsvis 4, 5 og 1 forhold af bedrageri. T2 havde under falsk navn tillige lejet 100 køreplader og videresolgt dem som skrot. T1 var tillige tiltalt for medvirken til underslæb, momssvig, kørsel uden kørekort og sele, promillekørsel, at have nægtet at oplyse navn adresse og fødselsdato til politi samt optrådt fornærmeligt og voldeligt. T1 havde for perioden 1. januar 2005 - 30. marts 2007 delvist undladt at indsende momsangivelser og havde derved unddraget for 2.576.665 kr. i moms. T2 var tillige tiltalt for blandt andet hæleri, medvirken til underslæb samt for at have ført et ikke-dansk indregistreret køretøj i Danmark, uagtet det ikke var afgiftsberigtiget.

T1 forklarede angående momsen, at han havde talt med SKAT nogle gange. Han ved ikke, hvad det er, han har skrevet under på hos SKAT. Han havde aldrig erkendt momsunddragelse. Det var ikke hans underskrift på momsefterangivelserne. Det har ikke været hans hensigt at snyde med momsafregningen. Der har altid været overskud i firmaet, men det har ikke været ret meget. Han kendte ikke noget til bedrageriforholdene.

T2 forklarede i det store og hele at han ikke kendte noget til det. Han erklærede sig skyldig med hensyn til overtrædelse af registreringsafgiftsloven.

RG forklarede at han ikke kendte noget til det.

Byretten fandt T1 skyldig i momssvig og T2 fandtes skyldig i at have ført et ikke-dansk indregistreret køretøj i Danmark, uagtet det ikke var afgiftsberigtiget. Byretten lagde til grund, at T1 havde været primus motor i bedrageriarrangementet. T2´s rolle i forholdet fandtes mindre fremtrædende og også RG havde alene haft en mindre rolle i sagen. T1 idømtes en tillægsstraf af fængsel i 3 år, tillægsbøde på 2.575.000 kr. samt blev frakendt retten til at føre motordrevet køretøj i 10 år samt konfiskation af våben. T2 blev idømt 9 måneders fængsel, tillægsbøde på 136.000 kr. som tillægsstraf. RG blev idømt 40 dages betinget fængsel.

T1 og T2 ankede byretsdommen.

T1 var endvidere i byretsdom af 29. februar 2012 blevet idømt en bøde på 33.000 kr. vedrørende færdselslovsovertrædelser.

Med procesbevillingsnævnets tilladelse ankede anklagemyndigheden byretsdommen.

Landsretten behandlede anken af begge byretsdomme under ét.

Landsretten stadfæstede byretsdommene med den ændring, at bøde til T1 nedsattes fra 33.000 kr. til 3.000 kr. vedrørende færdselslovovertrædelserne og straffen med hensyn til T2´s overtrædelse af registreringsafgiftsloven blev fastsat efter § 27, stk. 1, nr. 3.

De domfældte skulle endvidere betale erstatning.

SKM2015.726.VLR Straffesag - registreringsafgift - snyd med motorcykelstelnumre - dokumentfalsk - stelnummer er et dokument

Vedrører: Straffeloven § 171 og § 172. Registreringsafgiftsloven § 27

T var tiltalt for dokumentfalsk og for forsætligt at have benyttet et afgiftspligtig køretøj, som ikke var afgiftsberigtiget. T havde derved unddraget for 152.511 kr. i registreringsafgift. T havde kørt rundt på en motorcykel af ukendt mærke, hvor stelnummeret var blevet indhugget fra en motorcykel, som han havde fået indregistreret, hvorved stelnummeret blev brugt til at unddrage registreringsafgift.

T forklarede at han ikke vidste, at den motorcykel han kørte rundt på og som var indregistreret med falsk stelnummer, ikke var den oprindelige motorcykel. Han var sikker på at motorcyklen var hans. Den var defekt, da han modtog den og var af uanede årsager gået igennem syn. Det var en anden der byggede motorcyklen om efter hans ønsker og som stod for alt det praktiske.

Byretten fandt T skyldig i groft uagtsomt, at have anvendt et afgiftspligtigt køretøj, som ikke var afgiftsberigtiget. T frifandtes for de øvrige forhold. Retten lagde til grund, at da stelnummeret bærer en udstederbetegnelse, må det anses som et dokument. Stelnummeret var falsk og da T ikke bestred at det var hans motorcykel var der objektivt set tale om dokumentfalsk. Men subjektivt set kunne forsæt til dokumentfalsk ikke bevises.

T idømtes en bøde på 65.000 kr. samt konfiskation af motorcyklen med det falske stelnummer.

Landsretten fandt T skyldig i dokumentfalsk og forsætlig anvendelse af et afgiftspligtigt køretøj, som ikke var afgiftsberigtiget. T idømtes betinget fængsel i 60 dage samt en tillægsbøde på 76.000 kr. samt konfiskation af motorcyklen. Ved bevisbedømmelsen lagde retten blandt andet vægt på T's skiftende forklaringer, herunder at det fra begyndelsen var hensigten, at motorcyklen, som blev afgiftsberigtiget, skulle bygges om samt at navnlig T har haft en interesse i, at motorcyklen blev bygget og forsynet med stelnumret fra den tidligere afgiftsberigtigede motorcykel.

SKM2015.725.ØLR Straffesag - skattesag - sort løn - lang sagsbehandlingstid

Vedrører: Skattekontrolloven § 16

T1 og T2 var tiltalte for skattesvig for 2007 og 2008. De havde hver især undladt at selvangive løn fra en virksomhed, hvor der ikke var indeholdt A-skat. De havde mulighed for at overføre en del af lønnen til "Bogen" og at anvende beløbene derfra til indkøb af materialer o.lign. T1 og T2 havde derved unddraget for henholdsvis 29.791 kr. og 40.367 kr. i skat.

Byretten fandt de tiltalte skyldige i skattesvig. T1 idømtes en bøde på 25.000 kr. og T2 idømtes en bøde på 40.000 kr. Retten fandt det bevist, at der for alle var mulighed for at overføre en del af lønnen ubeskattet til "Bogen" og at anvende beløbene derfra til indkøb af materialer o.lign., og at alle var klar over, at virksomheden derved havde den fordel, at momsen af det indkøbte kunne fratrækkes i virksomhedens momsregnskab og at medarbejderen havde den fordel, at slippe for at betale skat af beløbet. Ved de tiltaltes køb, hvor fakturaen var udstedt til og betalt af virksomheden var de tiltaltes "betaling" herfor sket med ubeskattede midler i form af nedskrivning af deres tilgodehavender i "Bogen".

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøderne til henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. på grund af lang sagsbehandlingstid fra SKAT traf sin afgørelse til der blev rejst tiltale.

SKM2015.724.VLR Straffesag - moms- og skattesvig - uregistreret virksomhed - transportvirksomhed

Vedrører: Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 16

T var tiltalt for forsætlig skatte- og momsunddragelse, idet han havde drevet uregistreret virksomhed.

For årene 2006 og 2007 havde han ikke indgivet selvangivelse. Han undlod efter modtagelse af årsopgørelserne at oplyse SKAT om for lave ansættelser, idet han ikke oplyste om overskud ved selvstændig virksomhed.

Momsmæssigt havde T skrevet fakturaer med moms i perioden 1. juli 2005 til 31. juli 2008 uden at være momsregistreret hvorved der blev unddraget 297.404 kr. i moms.

Byretten fandt T skyldig i anklageskriftet. Retten lagde vægt på, at T vedvarende gennem flere år har unddraget det offentlige betydelige beløb i skat og moms. Retten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at gøre fængselsstraffen betinget.

Landsretten fandt straffen passende fastsat. Efter en samlet vurdering af det, som T var fundet skyldig i, og oplysningerne om T's personlige forhold var der grundlag for at gøre fængselsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Straffen blev herefter fastsat til 50 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste. Byrettens afgørelse vedrørende tillægsbøde og sagsomkostninger blev stadfæstet.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/0041153
Diverse momsfradrag
Klagen vedrører nægtet momsfradrag for udgifter til fremmed arbejde og udgifter til vedligehold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2015

Journalnr: 13/0083157
Grænsehandelskoncept
Sagen skyldes SKATs forhøjelse af klagerens momstilsvar i forbindelse med salg af campingvogne, der af klageren blev transporteret til en samarbejdspartner i Tyskland for dér at blive afhentet af private kunder. Momsbeløbet er fastsat til 25 pct. af salgsprisen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-10-2015

Journalnr: 13/0080620
Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 27-10-2015

Journalnr: 13/0009027
Urigtige momsangivelser
Klagen skyldes SKATs efteropkrævning af moms, idet selskabet er anset for at have indgivet urigtige angivelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-10-2015

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 30-11-2015 - 29-12-2015

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 09-12-2015 dom i C-595/13 Fiscale Eenheid X
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – sjette momsdirektiv – fritagelser – artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6) – investeringsforeninger – begreb – investering i fast ejendom – forvaltning af investeringsforeninger – begreb – faktisk drift af en fast ejendom

Tidligere dokument: EU-Domstolens dom i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X ? Forældelse og adgang til
Tidligere dokument: C-595/13 Fiscale Eenheid X - Dom
Tidligere dokument: C-595/13 Fiscale Eenheid X - Ny sag
Tidligere dokument: C-595/13 Fiscale Eenheid X - Indstilling

Den 10-12-2015 dom i C-552/14 P Canon Europa mod Kommissionen
Toldunion

Appellantens påstande: Den af Retten afsagte kendelse i sag T-34/11 ophæves helt.

Den 10-12-2015 dom i C-553/14 P Kyocera Mita Europe mod Kommissionen
Toldunion

Appellantens påstande: Den af Retten afsagte kendelse i sag T-35/11 ophæves helt.

Den 10-12-2015 dom i C-183/15 TSI
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse – den fælles toldtarif – tarifering – kombineret nomenklatur – underposition 9027 10 10 – aerodynamiske ultraviolet-partikelstørrelsesmåleapparater – manuelle partikeltællere

Tidligere dokument: C-183/15 TSI - Dom

Den 10-12-2015 dom i C-427/14 Veloserviss
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse – EF-toldkodeksen – efterfølgende kontrol af angivelserne – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – begrænsning i national ret af omprøvning af resultaterne af en efterfølgende kontrol – mulighed – afgørelse vedrørende den oprindelige efterfølgende kontrol – ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, som ikke var kendt på datoen for afgørelsen

Tidligere dokument: C-427/14 Veloserviss - Dom
Tidligere dokument: C-427/14 SIA Veloserviss - Ny sag

Den 17-12-2015 dom i C-419/14 WebMindLicenses
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift – direktiv 2006/112/EF – artikel 2, 24, 43, 250 og 273 – leveringssted for elektronisk leverede tjenesteydelser – kunstig fastlæggelse af dette leveringssted ved hjælp af et arrangement uden økonomisk realitet – misbrug af rettighed – forordning (EU) nr. 904/2010 – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 7, 8, 41, 47, 48, artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1 og 3 – ret til forsvar – ret til kontradiktion – afgiftsmyndighedens anvendelse af beviser, som er tilvejebragt uden den afgiftspligtiges vidende i forbindelse med en sideløbende uafsluttet straffesag – aflytning af telekommunikation og beslaglæggelse af e-mail

Tidligere dokument: C-419/14 WebMindLicenses - Dom
Tidligere dokument: C-419/14 WebMindLicenses - Indstilling

Den 17-12-2015 indstilling i C-550/14 Envirotec Denmark
Fiskale bestemmelser

Skattelovgivning – merværdiafgift – artikel 198, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF – kundens betalingspligt ved levering af guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter – guldbarrer bestående af en sammensmeltning af diverse guldholdige metalgenstande

Tidligere dokument: C-550/14 Envirotec Denmark - Dom
Tidligere dokument: C-550/14 Envirotec Denmark - Indstilling
Tidligere dokument: C-550/14 Envirotec Denmark - Ny sag

Den 17-12-2015 indstilling i C-528/14 X
Toldunion

Fælles toldtarif – forordning (EF) nr. 1186/2009 – artikel 3 ff. – fritagelse for importafgifter – personlige ejendele – flytning af det sædvanlige opholdssted fra et tredjeland til Den Europæiske Union – begrebet »sædvanligt opholdssted« – udelukkelse af muligheden for, at der samtidigt kan etableres et sædvanligt opholdssted i et tredjeland og i en EU-medlemsstat – kriterier for fastlæggelse af det sædvanlige opholdssted

Tidligere dokument: C-528/14 X - Dom
Tidligere dokument: C-528/14 X - Indstilling

Den 23-12-2015 indstilling i C-40/15 Aspiro
Fiskale bestemmelser

Skatter og afgifter – merværdiafgift – artikel 135, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112/EF – afgiftsfritagelse for forsikringstransaktioner og ydelser udført af forsikringsmæglere og -formidlere i forbindelse med disse transaktioner – forsikringsgivers udlicitering af skadereguleringen

Tidligere dokument: C-40/15 Aspiro - Dom
Tidligere dokument: C-40/15 Aspiro - Indstilling

Den 23-12-2015 dom i C-250/14 Air France - KLM Hop!-Brit Air
Fiskale bestemmelser

Merværdiafgift – afgiftspligtens indtræden og forfald – luftbefordring – billet, der er blevet købt, men som ikke er blevet brugt – levering af transportydelsen – udstedelse af billetten – tidspunkt for betaling af afgiften

Tidligere dokument: C-250/14 Air France - KLM Hop!-Brit Air - Dom
Tidligere dokument: C-250/14 Air France - KLM - Ny sag

 

Indstillinger
C-332/14 Wolfgang und Wilfried Rey Grundstücksgemeinschaft GbR

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – ret til fradrag for indgående moms – goder og ydelser, der benyttes til såvel afgiftspligtige som afgiftsfritagne transaktioner – udlejning af en bygning med henblik på forretningsvirksomhed og beboelse – beregning af pro rata-satsen for fradraget i forhold til den del af omsætningen, der vedrører lejerne af forretningslokaler – national bestemmelse, hvorefter pro rata-satsen beregnes på grundlag af den del af bygningens areal, der vedrører disse lejere – tilbagevirkende kraft – retssikkerhed – berettiget forventning

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 17, stk. 5, første afsnit, og artikel 19, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat systematisk og uden forskel for alle goder og tjenesteydelser med såkaldt blandet anvendelse foretrækker en hvilken som helst anden metode til beregning af omfanget af retten til fradrag for indgående moms end den fordelingsnøgle, der er fastsat på grundlag af forholdet mellem den omsætning, der skabes ved (momspligtig) udlejning af forretningsenhederne, og omsætningen fra anden (momsfri) udlejningsvirksomhed. Når den pågældende medlemsstat ikke tydeligt har anført, for hvilke transaktioner den eller de alternative beregningsmetoder, som desuden skal sikre et mere nøjagtigt resultat end det, der fremkommer ved anvendelsen af den nævnte fordelingsnøgle, finder anvendelse, kan den ikke gøre anvendelsen af disse øvrige metoder gældende over for de afgiftspligtige.


Domme
C-44/15 Duval

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – toldunion og fælles toldtarif – tarifering – kombineret nomenklatur – position 9025 – begrebet »termometer« – indikatorer for udsættelse for en forud fastsat aktiveringstemperatur

Domstolens dom:

Pos. 9025 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006 skal fortolkes således, at den omfatter rumtemperaturmålere i papir, som i givet fald er dækket af en plastikfolie, og som ligesom de i hovedsagen omhandlede produkter ved en irreversibel farveændring og uden mulighed for efterfølgende at anvende den på ny viser, om en eller flere grænsetemperaturer er nået.


Nyt fra EU

Nyt fra Parlamentet

Kommissionens delegerede forordning om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer  

Ferreira og Theurer: arbejdet i Udvalget om Afgørelser i Skattespørgsmål er en milepæl

 

Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

Nyhedsbrev til virksomheder

Statslig inddragelse af uidentificerede konti med indestående

Rettelse til toldtariffen - antidumpingtold

Ny digital-løsning ved ansøgning om toldgodtgørelse

Referat

Referat fra møde i motorkontaktudvalget den 2.november 2015


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

L 69 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven. (Nedsættelse af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler m.v).
Oprettelsesdato: 23-11-2015
Høringsfrist: 27-11-2015

L 70 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love. (Nedsættelse af NOx-afgiften, tilretning og senere ophævelse af NOx-afgiftsloven, indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og ændring af visse miljø- og energiafgifter).
Oprettelsesdato: 23-11-2015
Høringsfrist: 27-11-2015

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 14 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov for Grønland om visse spil. (Justering af gebyrskalaen for væddemål og onlinekasino, månedsafregning for væddemål og onlinekasino m.v.).

Bilag

Bilag 5

Betænkning afgivet den 19. november 2015

L 15 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love. (Natlukning af spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og ophævelse af reglen om nedslag i afgiften for udlodninger m.v.).

Bilag

Bilag 10

Betænkning afgivet den 19. november 2015

L 46 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Indførelse af land-for-land-rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 5

Spm. om, hvordan regeringen vil forholde sig til, at en lang række lande ikke har kapaciteten til at leve op til aftaler med krav om gensidig informationsudveksling med de danske skattemyndigheder, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om en udenlandsk koncern med et datterselskab i Danmark vil kunne sanktioneres økonomisk og/eller retsforfølges, såfremt datterselskabet ikke leverer de oplysninger, de ifølge lovforslaget vil være forpligtet til, til skatteministeren

L 61 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love. (Indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 5

Henvendelse af 25/11-15 fra Thomas Fals

L 65 Forslag til lov om ophævelse af reklameafgiftsloven. (Ophævelse af reklameafgiftsloven).

Bilag

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 69 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven. (Nedsættelse af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler m.v.).

Bilag

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 70 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love. (Nedsættelse af NOx-afgiften, tilretning og senere ophævelse af NOx-afgiftsloven, indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og ændring af visse miljø- og energiafgifter).

Bilag

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 55

Henvendelse af 20/11-15 fra DACF Dansk Autocamper Forening vedrørende afgifter på autocampere

Bilag 56

Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

Spørgsmål og svar

Spm. 53

Spm. om, hvornår private skal betale moms af udlejning af egen ejendom, til skatteministeren  Svar  

Spm. 81

Spm. om at oplyse omfanget og resultaterne af SKATs kontrol af svindel og illegal handel med slik og chokolade i 2015, til skatteministeren  Svar  

Spm. 86

Spm. om, hvor mange cigaretter der ifølge estimaterne i tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 99 (2014-15, 2. samling), vil blive importeret fra ...  Svar  

Spm. 87

Spm. om, hvor stor en andel af grænsehandlen fra henholdsvis Tyskland og Syd- og Østeuropa som opgivet i kolonne 1 i tabel 1 i svar på SAU alm. del – ...  Svar  

Spm. 106

Spm. om, hvordan elbiler pålægges afgifter fra den 1. januar 2016, til skatteministeren  Svar  

Spm. 115

Spm. om at redegøre for, typen af sager om momssvindel der i artiklen henvises til ”27 sigtet for moms-svindel for milliarder” bragt på tv2.dk den 19. november 2015, til skatteministeren" />  Svar  

Spm. 116

Spm. om at redegøre for, om de omtalte svindelsager har en forbindelse til stigningen af udbetalinger af negativ moms, til skatteministeren  Svar  

Spm. 117

Spm. om at redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet den 8. december 2015, til finansministeren, kopi til skatteministeren  Svar  

Spm. 119

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/11-15 fra DACF Dansk Autocamper Forening vedrørende foretræde om afgifter på autocampere, til skatteministere...  Svar  

Spm. 123

Spm. om at udarbejde en beregning af den årlige samfundsøkonomiske gevinst til og med 2020, hvis opkrævningen af hele PSO-afgiften flyttes fra elregni...  Svar  

Spm. 124

Spm. om at udarbejde en beregning af den årlige effekt på realt BNP til og med 2020, hvis opkrævningen af hele PSO-afgiften flyttes fra elregningen ti...  Svar  

Spm. 125

Spm. om at oplyse, om det i sidste ende er virksomhederne eller forbrugerne, der betaler virksomhedernes PSO-bidrag, til skatteministeren  Svar  

Spm. 132

Spm. om at bekræfte, at kun 61 årsværk er beskæftiget med udbetaling af negativ momstilsvar til momsregistrerede virksomheder, til skatteministeren  Svar  

Spm. 135

Spm. om baggrunden for, at udbetalinger af negativ moms for de mindre virksomheder (halvårsafregnende) er steget fra 1.376 mio. kr. til 2.435 mio. kr. for 1. halvår i henholdsvis 2014 og 2015, til skatteministeren" />  Svar  

Spm. 136

Spm. om baggrunden for, at udbetalinger af negativ moms for de større virksomheder (månedsafregnende) er steget fra 119 mia. kr. til 128 mia. kr. for...  Svar  

Spm. 137

Spm. om at oversende et resumé af afrapporteringen om aktiviteten ”Organiseret svig med negativ MOMS” i 2014, jf. SKATs indsatsplan for 2014 og 2015, ...  Svar  

Spm. 138

Spm. om at oversende et resumé af afrapporteringen om aktiviteten ”Udbetaling af moms af modermælkserstatning samt moms til honorære konsuler” i 2014,...  Svar  

Spm. 139

Spm. om at oversende et resumé af afrapporteringen om aktiviteten ”IT-udsøgte momskontroller” i 2014, jf. SKATs indsatsplan for 2014 og 2015, til skat...  Svar  

Spm. 140

Spm. om at oversende et resume af afrapporteringen om aktiviteten ”Fremrykket indsats moms” i 2014, jf. SKATs indsatsplan for 2014, til skatteminister...  Svar  

Spm. 141

Spm. om at oversende et resume af afrapporteringen om aktiviteten ”Udbetalingskontrol i udenlandske virksomheder uden herboende repræsentant” i 2014, ...  Svar  

Spm. 142

Spm. om, hvor mange momsregistrerede virksomheder har i 2014 fået udbetalt negativ moms uden nogen sinde at være nærmere kontrolleret for, om momsangi...  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 294

Hvordan vil ministeren ændre afgiftsstrukturen for overskudsvarme fra virksomheder, således at de viborgensiske borgere kan få glæde af overskudsvarme...