Kære læser !
Denne uges MomsMail er en blandet pose af nyheder, der dækker næsten hele det faglige spekter.
En afgørelse fra Landsskatteretten falder i øjnene - ikke fordi jeg synes den er forkert - men den giver anledning til at erindre om en ting: Nemlig at en ansats besvigelser for egen vindings skyld, ikke fritager virksomheden for dens ansvar overfor SKAT.
Konkret handler sagen om en regnskabsschef, som havde ført et korrekt regnskab i virksomheden, men angivet negative tilsvar til SKAT - og overført pengene til hans egen konto. Virksomheden anførte overfor Landsskatteretten, at det er "uproportionalt at lade virksomheden hæfte økonomisk for følgerne af medarbejderens gerninger". Det argument kunne Landsskatteretten ikke følge og pålagde virksomheden at hæfte for den manglende moms.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Serviceaftaler kan delvist momsfritages
Momsfritagelse for undervisning
Momsfri renovation – SKAT vender tomlen ned
Nye varekoder
Kantinemoms – høringsudkast til styresignal
Lovforslag om indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.
Kantinemoms – fokus på tid anvendt til rengøring mv.
Husk spilafgiften, hvis du skal afholde en konkurrence i Global Entrepreneurship Week
Liberale erhverv: Husk at få godtgjort el- og vandafgift
Afgiftsbesparelser for kraftvarmeværker
Den "nye" BoligJobordning
Beretning om Skatteministeriets økonomistyring (nr. 3/2015)
Bindende svar
No cure -No pay, økonomisk virksomhed, leveringstidspunkt og momsfradragsret
Moms på fast ejendom - momsfritaget levering af bygning med tilhørende jord - momsfritaget levering af selskabsandele
Moms - ikke erhvervsmæssig udlejning til boligformål
Skadesforsikringsafgift af vejhjælps-abonnementer
Afgørelser
Virksomhed ikke angivet købsmoms korrekt
Anmodning om udbetaling af negativt afgiftstilsvar vedrørende affaldsvarmeafgift
Afgørelse vedrørende et selskabs krav på omkostningsgodtgørelse
Domme
PVC-afgift - grillbetræk anset for presenning
Registreringsafgift - prøveskilte - registreringsafgift
Moms - udlån - privatbanetjenestemænd
Elafgift - godtgørelse - udenrigspersonbefordring
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
1 dom
Nyt fra andre lande og organisationer
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Skatteetaten, Norge
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20151109' AND [SkatteraadChanged] <= '20151115') OR ([LSRChanged] >= '20151109' AND [LSRChanged] <= '20151115') OR ([ByretChanged] >= '20151109' AND [ByretChanged] <= '20151115') OR ([LandsretChanged] >= '20151109' AND [LandsretChanged] <= '20151115') OR ([HojesteretChanged] >= '20151109' AND [HojesteretChanged] <= '20151115')) ORDER BY AppelId DESC
BeierholmServiceaftaler kan delvist momsfritages Skatterådet har i et bindende svar fundet, at betaling for uforudsete bilreparationer i forbindelse med serviceaftaler er momsfrie. |
BeierholmMomsfritagelse for undervisning På baggrund af to afgørelser fra Skatterådet, har SKAT ændret praksis for vurderingen af, om underleverandørydelser kan være omfattet af momsfritagelsen for undervisningsydelser. |
DeloitteMomsfri renovation – SKAT vender tomlen ned SKAT har netop taget stilling til muligheden for, at offentlige myndigheder, som varetager renovationsopgaven for private og grundejerforeninger, ikke har mulighed for at levere disse ydelser uden tillæg af moms. |
DeloitteSnart går vi ind i 2016, og igen er der kommet ændringer til Toldtariffen, der bruges til at bestemme toldvarekoder og toldsatser på vareimport til EU fra ikke-EU-lande. |
DeloitteKantinemoms – høringsudkast til styresignal Vilkår for anvendelse af de forenklede ordninger præciseres |
FSR - danske revisorerBaggrunden for ophævelsen er, at bestemmelsen særligt begunstiger afgiftsberigtigelse af tidligere valutaudlejningsbiler. Imidlertid er det FSR – danske revisorers opfattelse, at der indregistreres mange andre brugte køretøjer mellem 0-1 år under henvisning til § 4, stk. 10. Det skematiske fradrag vil ikke længere kunne anvendes, hvis § 4, stk. 10 ophæves, og ophævelsen rammer derfor et meget bredere grundlag end det er tiltænkt ifølge bemærkningerne. Regulering af ordningen for valutaudlejningsbiler burde derfor ske ved en ophævelse af afgiftsfritagelsen i § 2, stk. 1, nr. 16 i stedet for en fuldstændig ophævelse af § 4, stk. 10. Et alternativ kunne være at fjerne § 4, stk. 10, 3. pkt. om fradraget på 5.000 kr. for tidligere afgiftsfritagne køretøjer, således at bestemmelsen om kilometerfradraget fortsat bibeholdes. Det er vores vurdering, at lovforslaget afskærer muligheden for godtgørelse for elafgift på elektricitet, som anvendes til opladning af batterier til elbiler og andre komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer. Hvis den momsregistrerede virksomhed herudover vil bibeholde muligheden for godtgørelse for elafgift i overensstemmelse med elafgiftslovens regler, så er virksomheden forpligtet til enten at opsætte målere på ladestandere eller at anvende den definere de standardregel på 460 kWh pr. måned for hvert enkelt registreret eldrevet køretøj, som oplades i virksomheden. Forslaget bidrager derfor ikke til en forenkling af de administrative byrder, som de momsregistrerede virksomheder i øvrigt pålægges som følge af energiafgiftslovgivningen. FSR påpeger derudover at, det, efter vores opfattelse, udgør et administrativt og kontrolmæssigt problem, at standardreglen har udgangspunkt i antallet af biler, som oplades i virksomheden. Endvidere påpeges det at, SKATs muligheder for kontrol er også minimale. FSR beder derfor Skatteministeriet om at overveje, at indføre en bagatelgrænse. |
PwCKantinemoms – fokus på tid anvendt til rengøring mv. Kort om kantinemomsreglerneDen 1. januar 2009 blev reglerne om kantinemoms indført. Det betyder, at selskaber, der har en kantineordning, hvor medarbejderens betaling for maden er lavere end, hvad det koster at fremstille maden, ikke skal beregne salgsmoms af beløbet, de faktisk får i kassen, men af hvad det koster at fremstille maden. |
PwCHusk spilafgiften, hvis du skal afholde en konkurrence i Global Entrepreneurship Week Vores erfaring viser, at mange virksomheder ofte ikke er bevidste om, at mange typer af konkurrencer er omfattet af reglerne for spilafgift. |
PwCLiberale erhverv: Husk at få godtgjort el- og vandafgift Mange virksomheder inden for det liberale erhverv får ikke godtgjort el- og vandafgiften korrekt. Er din virksomhed én af dem? |
PwCAfgiftsbesparelser for kraftvarmeværker PwC har på vegne af en række kraftvarmeværker fået medhold i en principiel sag ved Landsskatteretten. Læs her, hvad der har af betydning for værkerne, og få et overblik over andre potentielle afgiftsbesparelser. |
Revisorgruppen DanmarkHer er de fradragsberettigede ydelser |
RigsrevisionenBeretning om Skatteministeriets økonomistyring (nr. 3/2015) Beretningen handler om Skatteministeriets og SKATs økonomistyring i perioden 2011-2014. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet og SKAT har en tilfredsstillende økonomistyring, herunder sikrer kvalitet og retssikkerhed i sagsbehandlingen. Undersøgelsens formål er også at vurdere departementets styring af og tilsyn med SKAT. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i oktober 2014 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. |
Vedrører: Momsloven § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1-3, § 23, stk. 1 -3 og § 37, stk. 1
Skatterådet bekræfter, at Spørgers levering af managementydelser til vækstvirksomheder er udøvelse af økonomisk virksomhed mod vederlag i de tilfælde, hvor vækstvirksomheden bliver solgt og Spørger derfor modtager et vederlag for de leverede managementydelser. Skatterådet bekræfter endvidere, at momspligten for de omhandlede leverancer indtræder på det tidspunkt, hvor ydelserne er endeligt præsenteret, ligesom Skatterådet bekræfter, at Spørgers momsfradragsret ikke påvirkes, såfremt betingelserne for at kunne fakturere og opkræve vederlag fra kunderne (no cure no pay) ikke opfyldes.
Vedrører: Momsloven § 3, stk. 1 og 3, § 4, stk. 1, § 13, stk. 1, nr. 9 og nr. 11 samt § 47, stk. 4
Skatterådet bekræfter, at salget af en fredet ejendom, som skal indrettes til boliger, til et nystiftet selskab indenfor fællesregistreringen, ikke udløser moms.
Skatterådet bekræfter, at spørger ikke skal opkræve moms ved salget af aktierne i det nystiftede selskab til en erhvervsdrivende fond, som udover sine erhvervsmæssige aktiviteter også har et almennyttigt og velgørende formål.
Vedrører: Momsloven § 51, stk. 1
Skatterådet afviser at give bindende svar på et spørgsmål om erhvervsmæssig udlejning, som nævnt i momslovens § 51, stk. 1, omfatter en given planlagt disposition. Da begrebet erhvervsmæssig udlejning i § 51, stk. 1 er en betingelse for at opnå tilladelse til frivillig momsregistrering, har Skatterådet ikke kompetence til at træffe afgørelse.
SKAT udtaler vejledende, at spørger ikke vil kunne være omfattet af betingelserne i momslovens § 51, stk. 1, om frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, fordi den udlejede ejendom vil skulle anvendes til boligformål.
Når et boligejendomsselskab i 2. led udlejer til private til boligformål, vil ejeren af ejendommen, der udlejer til boligejendomsselskabet i 1. led ligeledes blive anset for at udleje til boligformål.
Vedrører: Hovedlov: LOV nr 551 af 18/06/2012. Ændringslov: LOV nr 1533 af 27/12/2014
På baggrund af en ændring af lov om afgift af skadesforsikringer har Skatterådet taget stilling til, at spørgeren er afgiftspligtig vedrørende sine vejhjælpsabonnementer med virkning fra 1. juli 2015. Skatterådet svarer således nej til, at vejhjælpsabonnementerne ikke skal anses for skadesforsikring efter lov om afgift af skadesforsikringer og dennes henvisning til bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, som er indsat ved lovændringen.
Vedrører: Momsloven § 3, stk. 1, § 13, § 37, stk. 1, § 47, § 56, stk. 1 og 3, § 57, stk. 1, Opkrævningsloven § 5, stk. 1 og § 10
Et selskab havde indgivet urigtige momsangivelser af købsmoms som følge af en ansats bevidste momssvindel. Selskabet havde herefter fået tilbagebetalt negativ moms på et urigtigt grundlag, og beløbet var af den ansatte, der var regnskabschef, overført til hans private konto. Det antoges, at selskabet hæftede for det manglende momsbeløb.
Vedrører: Dagældende kulafgiftslov § 1, stk. 1 nr. 6 og § 5, stk. 3. Elforsyningsloven § 2, stk. 4, § 12 a og § 48 stk. 1 og 2
LSR fandt, at der ikke i loven var hjemmel til at kræve negativ affaldsvarmeafgift udbetalt.
Vedrører: Dagældende skatteforvaltningslov § 52, stk. 1 og § 55, stk. 1, nr. 1, og stk. 3. Forældelsesloven § 1, § 2, stk. 1 og 2, og § 3, stk. 1. Lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 22, stk. 1. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1, jf. §§ 53 og 55, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 og § 54
I perioden 15. juli 2008 - 14. juli 2011 var det anført i Den Juridiske Vejledning, at forældelsesfristen for krav på omkostningsgodtgørelse løb fra sidste rettidige betalingsdag på den pågældende faktura. Teksten ændredes herefter således, at det nu er anført, at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor sagen er endelig afsluttet. LSR fandt, at SKAT havde afskåret sig fra at gøre forældelse gældende for krav på omkostningsgodtgørelse af fakturaer, der kunne være udstedt i den periode, hvor teksten i Den Juridiske Vejledning var gældende, hvorfor kravet på omkostningsgodtgørelse i den konkrete sag ikke kunne anses for forældet.
Vedrører: PVC-afgiftsloven § 1, stk. 1
Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt grillbetræk skal kvalificeres som "presenninger" i henhold til pvc-afgiftslovens § 1, jf. bilag 1, nr. 7, og dermed er afgiftspligtige.
Landsretten udtalte, at det er klart i overensstemmelse med pvc-afgiftslovens ordlyd og formål at forstå anvendelsen af betegnelsen presenning i lovens bilag 1, nr. 7, som omfattende de omhandlede produkter til afdækning af grill.
Landsretten udtalte videre, at der i hvert fald efter lovændringen i 2004, hvor henvisningen i lovens bilag 1, nr. 7, til position 3926.90.91 i EU's kombinerede nomenklatur udgik, ikke er tilstrækkelig grundlag for heroverfor at tillægge indholdet af de forklarende bemærkninger til toldposition 63.06 afgørende betydning ved fortolkningen af rækkevidden af den danske afgiftslovs anvendelse af betegnelsen presenning. (Dissens)
Byrettens dom blev derfor stadfæstet.
Vedrører: Registreringsafgiftsloven § 1. Registreringsbekendtgørelsen § 90 (dagældende). Færdselsloven § 72, stk. 1 (dagældende)
Appellanten var blevet opkrævet registreringsafgift på ca. 6,3 mio. kr. af sin tysk indregistrerede Ferrari, som ubestridt ved - i hvert fald - 3 lejligheder samlet havde kørt minimum 500 km på færdselslovens område.
Appellanten gjorde gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Der var således tale om en specialkonstrueret racerbil, og bilen var monteret med H-seler, som ikke opfylder de danske krav om 3-punktseler.
Højesteret udtalte, at efter ordlyden af og formålet med den dagældende færdselslovs § 72, er pligten til at betale registreringsafgift af biler, der er indrettet til kørsel på vej og omfattet af færdselslovens definition af motorkøretøjer, og som tages i brug på færdselslovens område, ikke betinget af, at bilen kan indregistreres eller bliver indregistreret. Højesteret bemærkede videre, at der i øvrigt ikke var noget til hinder for, at bilen kunne indregistreres i Danmark, idet bilen som følge af den foreliggende EU-typegodkendelse og EU-overensstemmelsesattesten udstedt af Ferrari S.p.A. ikke skulle godkendes ved syn før registrering.
Højesteret udtalte herefter, at brugen af Ferrarien efter de 3 kørslers formål og omfang ikke kunne anses for bagatelagtig. Højesteret fandt derfor, at bilen var taget i brug, og at registreringspligten og dermed også pligten til at betale registreringsafgift var indtrådt.
Appellanten havde endvidere ikke været berettiget til at få udleveret faste prøveskilte og bruge dem på bilen til de 3 omhandlede kørsler.
Landsrettens dom blev derfor stadfæstet.
Vedrører: Momsloven § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1
Med virkning fra 1. januar 2001 blev de statslige ejerandele i landets privatbaner overført til amtskommunerne. I ...området betød det, at H1 overtog de statslige ejerandele i områdets privatbaner (lokalbaner) bestående af H1.1.1.1-, H1.1.1.2-, H1.1.1.3-, H1.1.1.4- og H1.1.1.5-banerne. H1 valgte at løse opgaven gennem en fusion af de 5 lokalbaner i et selskab, H1.1.1 A/S. Selskabet overtog i forbindelse med fusionen bl.a. samtlige forpligtelser over for de medarbejdere, der hos de 5 lokale privatbaner havde været ansat på tjenestemandslignende vilkår (privatbanetjenestemændene).
I forbindelse med fusionen blev driften af banerne ved særskilt aftale overdraget til operatørselskabet, H1.1 A/S. H1.1.1 ønskede i den forbindelse at overdrage medarbejderne til H1.1, og de overenskomstansatte blev da også overdraget, mens man ikke mente, at det var muligt at overdrage privatbanetjenestemændene. Disse blev derfor i første omgang alene udlånt til H1.1. I 2005 blev også privatbanetjenestemændene overdraget.
Sagen for Højesteret angik, om der skulle betales moms af udlånet af privatbanetjenestemændene i 2003-2005 - og i bekræftende fald beregningen heraf.
Højesteret udtalte bl.a., at H1.1.1s udleje af privatbanetjenestemændene i 2003-05 var momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1. Det var således uden betydning, at vederlaget ikke blev betalt direkte til H1.1.1, men blev betalt ved, at H1.1 friholdt H1.1.1 for betaling af løn mv. til privatbanetjenestemændene. Det var endvidere i momsmæssig sammenhæng uden betydning, at der ikke var tilsigtet eller blev opnået et overskud for H1.1.1 ved udlejningen. Højesteret fandt endvidere, at den momsmæssige behandling ved udlån af tjenestemænd fra staten til bl.a. Post Danmark A/S, ikke kunne føre til, at H1.1.1 ikke skulle betale moms i den foreliggende sag. Endelig skulle der betales moms af hele udgiften til løn mv.
Landsretten var kommet til samme resultat (stadfæstelse af SKM2013.517.ØLR )
Vedrører: Elafgiftsloven § 11, stk. 1 og stk. 16 (dagældende). Vandafgiftsloven § 9, stk. 1 og 2 (dagældende). Momsloven § 45, stk. 3
Sagens hovedspørgsmål var, om H1 for perioden fra den 29. marts til den 31. december 2008 opfyldte betingelserne for at få tilbagebetalt el- og vandafgift med 100 pct., uanset at ca. 90 pct. af H1's omsætning bestod af momsfrie passagerindtægter.
Landsretten bemærkede, at hverken ordlyden af eller forarbejderne til de dagældende bestemmelser i elafgiftsloven og vandafgiftsloven gav grundlag for at fortolke disse bestemmelser således, at H1, der vedrørende personbefordring ikke havde fradragsret for indgående merværdiafgift men i relation til udenrigspersonbefordring en godtgørelsesret, har været berettiget til tilbagebetaling af el- og vandafgift som påstået.
Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at finansministeren i 1969 udnyttede den tidligere bemyndigelsesbestemmelse i § 39, stk. 3, i momsloven, jf. lov nr. 173 af 30. april 1969, om adgang til at "... fastsætte, i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse af afgift, som transportvirksomheder har betalt i forbindelse med udenrigs personbefordring ..."
til at indrømme bl.a. registrerede flyselskaber fradragsret for afgift af indkøb mv., som vedrører udenrigs personbefordring.
Landsretten bemærkede videre, at H1 ikke havde godtgjort, at der havde bestået en administrativ praksis om fuld tilbagebetaling af el- og vandafgift til transportvirksomhederne. H1 havde derfor ikke krav på et varsel som ved praksisændringer som betingelse for SKATs efteropkrævning af for meget godtgjort elafgift og vandafgift.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom ( SKM2014.518.BR ).
Journalnr: 13/0110697
Grænsehandelskoncept
Sagen skyldes SKATs afgørelse om, at klageren for perioden 1. november 2009 til 31. juli 2010 skal betale 1.484.672 kr. mere i moms end angivet i forbindelse med salg af campingvogne, der af klageren blev transporteret til en samarbejdspartner i Tyskland for dér at blive afhentet af private danske kunder, da salget i realiteten skete til den danske kunde og ikke til samarbejdspartneren, jf. momslovens § 4, stk. 1. Momsbeløbet er beregnet som svarende til 25 pct. af salgsprisen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-10-2015
Journalnr: 13/0023095
Grænsehandelskoncept
Klagen skyldes SKATs afgørelse om, at selskabet, skal svare moms med et beløb på 529.924 kr. i forbindelse med salg af campingvogne, der i perioden 1. januar 2009 - 31. marts 2010 af selskabet blev transporteret til en samarbejdspartner i Tyskland for dér at blive afhentet af private kunder, jf. momslovens § 4, stk. 1, og momslovens § 14, nr. 2. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2015
Journalnr: 13/0058220
Tilbagebetaling af kantinemoms
Sagen skyldes for det første SKATs afgørelse om ikke at imødekomme klagerens anmodning om tilbagebetaling af 8.702.000 kr. i forbindelse med klagerens kantinesalg for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011, jf. momslovens § 29, jf. § 28, stk. 3. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-10-2015
Journalnr: 13/0190054
Yderligere omsætning og momsfradrag
Klagen vedrører salgsmoms af yderligere omsætning og momsfradrag vedrørende telefonudgift og leasingydelser. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-10-2015
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 25-11-2015 indstilling i C-332/14 Wolfgang und Wilfried Rey Grundstücksgemeinschaft GbR
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – ret til fradrag for indgående moms – goder og ydelser, der benyttes til såvel afgiftspligtige som afgiftsfritagne transaktioner – udlejning af en bygning med henblik på forretningsvirksomhed og beboelse – beregning af pro rata-satsen for fradraget i forhold til den del af omsætningen, der vedrører lejerne af forretningslokaler – national bestemmelse, hvorefter pro rata-satsen beregnes på grundlag af den del af bygningens areal, der vedrører disse lejere – tilbagevirkende kraft – retssikkerhed – berettiget forventning
Tidligere dokument: C-332/14 Wolfgang und Dr. Wilfried Rey Grundstücksgemeinschaft GbR - DomDen 26-11-2015 dom i C-44/15 Duval
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse – toldunion og fælles toldtarif – tarifering – kombineret nomenklatur – position 9025 – begrebet »termometer« – indikatorer for udsættelse for en forud fastsat aktiveringstemperatur
Tidligere dokument: C-44/15 Duval - DomDen 09-12-2015 dom i C-595/13 Fiscale Eenheid X
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse – sjette momsdirektiv – fritagelser – artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6) – investeringsforeninger – begreb – investering i fast ejendom – forvaltning af investeringsforeninger – begreb – faktisk drift af en fast ejendom
Tidligere dokument: EU-Domstolens dom i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X ? Forældelse og adgang tilDen 10-12-2015 dom i C-552/14 P Canon Europa mod Kommissionen
Toldunion
Appellantens påstande: Den af Retten afsagte kendelse i sag T-34/11 ophæves helt.
Den 10-12-2015 dom i C-553/14 P Kyocera Mita Europe mod Kommissionen
Toldunion
Appellantens påstande: Den af Retten afsagte kendelse i sag T-35/11 ophæves helt.
Den 10-12-2015 dom i C-183/15 TSI
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse – den fælles toldtarif – tarifering – kombineret nomenklatur – underposition 9027 10 10 – aerodynamiske ultraviolet-partikelstørrelsesmåleapparater – manuelle partikeltællere
Tidligere dokument: C-183/15 TSI - DomDen 10-12-2015 dom i C-427/14 Veloserviss
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse – EF-toldkodeksen – efterfølgende kontrol af angivelserne – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – begrænsning i national ret af omprøvning af resultaterne af en efterfølgende kontrol – mulighed – afgørelse vedrørende den oprindelige efterfølgende kontrol – ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, som ikke var kendt på datoen for afgørelsen
Tidligere dokument: C-427/14 Veloserviss - Dom
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse – artikel 34 TEUF og 110 TEUF – punktafgift på visse typer af drikkevareemballage, der ikke er omfattet af et individuelt pant- og retursystem – artikel 34 TEUF og 37 TEUF – statsligt detailhandelsmonopol – krav om, at en erhvervsdrivende, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, skal have en detailhandelstilladelse for at kunne indføre alkoholholdige drikkevarer til detailsalg på det nationale område
Domstolens dom:
1) Artikel 110 TEUF samt artikel 1, stk. 1, artikel 7 og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, der indfører en punktafgift på visse typer af drikkevareemballage, men indrømmer afgiftsfritagelse i tilfælde, hvor disse emballager er omfattet af et effektivt retursystem.
2) Artikel 34 TEUF og 36 TEUF ikke er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en sælger, der er etableret i en anden medlemsstat, er underlagt et krav om detailhandelstilladelse til indførsel af alkoholholdige drikkevarer med henblik på detailsalg af disse til forbrugere med bopæl i den første medlemsstat, når denne sælger selv sørger for transporten af disse drikkevarer eller har overdraget transporten til en tredjemand, forudsat at ordningen er egnet til at sikre opfyldelsen af det forfulgte mål, i den foreliggende sag beskyttelsen af den offentlige sundhed og orden, at dette mål ikke kan nås på mindst lige så effektiv vis med mindre indgribende foranstaltninger, og at ordningen hverken udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
Nyhedsbrev til virksomheder
Rettelse til toldtariffen - antidumpingtold
Satsændringer i motorlovgivningen pr. 1. januar 2016
Niveaulister til værdisættelse af motorkøretøjer - November 2015
Nye svartekstkoder i Importsystemet
Momsrefusionsordning for kommuner og regioner
Oprettelsesdato: 10-11-2015
Høringsfrist: 07-12-2015
Spm. A |
Spm. B |
Spm. C |
Bilag 4 |
Bilag 6 |
Spm. 3 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/11-15 fra Løvvangen Bowling Klub, til skatteministeren |
Bilag 13 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Spm. 10 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/11-15 fra Carsten Berger, til skatteministeren |
Spm. 11 |
Bilag 1 |
Bilag 1 |
Bilag 1 |
Bilag 1 |
Bilag 1 |
Bilag 36 |
Bilag 38 |
Bilag 40 |
Bilag 41 | Statsrevisorernes beretning om Skatteministeriets økonomistyring 3/2015 |
Spm. 38 |
Spm. 94 |
Spm. 95 |
Spm. 97 |
Spm. 106 | Spm. om, hvordan elbiler pålægges afgifter fra den 1. januar 2016, til skatteministeren Svar |