MomsMails

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150907' AND [SkatteraadChanged] <= '20150913') OR ([LSRChanged] >= '20150907' AND [LSRChanged] <= '20150913') OR ([ByretChanged] >= '20150907' AND [ByretChanged] <= '20150913') OR ([LandsretChanged] >= '20150907' AND [LandsretChanged] <= '20150913') OR ([HojesteretChanged] >= '20150907' AND [HojesteretChanged] <= '20150913')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

Beierholm

Momsfradrag for rådgiveromkostninger

EU-Domstolen har afsagt dom i to sager, der bør have konsekvenser for den danske praksis vedrørende fradrag for rådgiveromkostninger i forbindelse med køb af datterselskaber.

DELACOUR

Krav om selvstændig måler for godtgørelse af el- og vandafgift

Byretten har i en dom, SKM 2015 475 BR, afgjort, at et teater ikke var berettiget til godtgørelse af el- og vandafgift, idet teatrets energiforbrug ikke kunne dokumenteres ved konkrete målinger.Denne dom kan få betydning for mange andre virksomheders adgang til godtgørelse af el- og vandafgift.

DELACOUR

Undervisningsydelser fra underleverandører er i et vist omfang igen momsfritaget

SKAT har i styresignalet, SKM2015.569.SKAT, ændret praksis på området for momsfritagelse af underleverandørers levering af undervisningsydelser, hvis ydelserne efter deres art er omfattet af momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

SEGES

Moms på farten

SKAT har udvidet deres tilbud til virksomhederne med en løsning, hvor der kan indberettes og betales moms via mobiltelefonen. En løsning, som SKAT kalder Mobilmoms, og som gik i luften 1. september 2015.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Moms - konkursboer - fradragsret - omkostninger ved gældssanering i konkurs og honorarer for kurators arbejde med pålæg af konkurskarantæne

15-1989282

SKAT meddeler, at det er SKATs opfattelse, at konkursboer efter momsregistrerede virksomheder, har fradragsret for moms af omkostninger, der er afholdt af boet til gennemførelse af gældssanering for skyldneren, jf. konkurslovens § 236, stk. 2.

SKAT meddeler endvidere, at det er SKATs opfattelse, at kurators arbejde med at føre sager for skifteretten om pålæg af konkurskarantæne, må anses for udført for skifteretten. Konkursboer efter momsregistrerede virksomheder har dermed ikke fradragsret for momsen af kurators salær som fastsat af skifteretten, jf. konkurslovens § 166.

Bindende svar: Moms - tab på debitorer

SKM2015.597.SR

Vedrører: Momsloven § 27, stk. 6

Skatterådet bekræfter, at Spørger kan foretage momsmæssig regulering af et tab på en debitor, der er erklæret konkurs, hvis kravet opretholdes i konkursboet, selv om spørger opnår delvis dækning af kravet via en erstatning fra debitors revisionsfirma. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan foretage momsmæssig regulering af et tab på en debitor, der er erklæret konkurs, hvis kravet ikke opretholdes i konkursboet, men frafaldes i samme omfang, som spørger opnår dækning af kravet via en erstatning fra debitors revisionsfirma.

Bindende svar: Vindmølleprojekt - virksomhedsoverdragelse

SKM2015.595.SR

Vedrører: Momsloven § 8

Skatterådet bekræfter, at spørgers overdragelse af et vindmølleprojekt til en køber vil udgøre en virksomhedsoverdragelse omfattet af momslovens § 8, stk. 1, 3. punktum.

Bindende svar: Fælles indkøbscentral - moms og fradragsret

SKM2015.593.SR

Vedrører: Momsloven § 3, § 4 § 13 og § 37

Skatterådet bekræfter, at spørger kan fratrække momsen på indkøb af varer/ydelser, der indkøbes af spørger og viderefaktureres til et driftsselskab som led i en oprettet fælles indkøbscentral, i henhold til de almindelige gældende regler for momsfradragsret, og at spørger skal opkræve moms, når indkøbte varer/ydelser, som led i indkøbsfunktionen, viderefaktureres til den endelige køber (driftsselskabet).

Skatterådet bekræfter endvidere, at spørgers udbud af sportsaktiviteter er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Bindende svar: OPP-projekt - hospitalsbygning

SKM2015.591.SR

Vedrører: Lovbekendtgørelse nr. 948 af 17. august 2015 om skattemæssige afskrivninger. Lovbekendtgørelse nr.106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift.

Skatterådet kunne bekræfte, at et OPP-selskab (OPP-leverandøren) kan anses som ejer i skattemæssig henseende af en hospitalsejendom, således at OPP-leverandøren kan foretage skattemæssige afskrivninger på bygningen efter afskrivningsloven, selv om OPP-kontrakten indeholder en køberet for regionen til at købe ejendommen og en salgsret for OPP-leverandøren til at sælge ejendommen til regionen efter OPP-kontraktens udløb.

En region påtænker at udvide kapaciteten for et hospital. Det skal ske ved opførelse af en ny hospitalsbygning på 16.000 m 2 i umiddelbar tilknytning til det eksisterende hospital. OPP-kontrakten har en løbetid på 20 år. OPP-leverandøren er forpligtet til at købe et nærmere angivet grundstykke for Z mio. kr. Grundstykket udstykkes som en sokkelgrund med et skel svarende til det påtænkte byggeri.

SKAT udtaler vejledende, at OPP-leverandøren kan anses for ejer af ejendommen i momsmæssig henseende, således at OPP-leverandøren kan opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom. Garantistillelsen ændrer ikke SKATs vurdering af hvem, der er ejer af ejendommen i momsmæssig henseende.

Bindende svar: Skatterådet bekræfter, at varme fra et anlæg er overskudsvarme, men afkræfter at varme fra forbrug af LPG-gas, der anvendes ved forbrænding af spritdampe, og at varme fra forbrænding af emballageaffald, der begge leveres som fjernvarme, er overskudsvarme

SKM2015.589.SR

Vedrører: Kulafgiftsloven § 8, stk. 8. Gasafgiftsloven § 10, stk. 9. Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 1-8, stk. 9 og stk. 14. Kulafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 5 og 6. Varmeforsyningsloven §§ 20 og 20 b. Elafgiftsloven § 11, stk. 9

Skatterådet bekræftede i spørgsmål nr. 1, at nyttiggjort elbaseret varme fra virksomhedens produktionsanlæg er overskudsvarme.

Skatterådet afkræftede:

at varme fra forbrug af LPG-gas, der anvendes ved forbrænding af spritdampe, og som leveres som fjernvarme, er overskudsvarme (spm. nr. 2),

at varme fra forbrænding af emballageaffald, der leveres som fjernvarme, er overskudsvarme (spm. nr. 3)

at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarme, der leveres som fjernvarme, jf. svaret på spm. nr. 1 (spm. nr. 4),

at selskabet først skal betale overskudsvarmeafgift fra det tidspunkt, hvor selskabet modtager en overskudsandel (spm. nr. 5),

at selskabet maksimalt skal betale 33 pct. i overskudsvarmeafgift af overskudsandelen fra varmeværket (spm. nr. 6).

Dom: Moms - uregistreret virksomhed - indbetalinger på sagsøgers konto - skønsmæssig ansættelse

SKM2015.596.BR

Vedrører: Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde udøvet uregistreret momspligtig rengøringsvirksomhed og skulle svare moms af beløb, der var indbetalt på henholdsvis sagsøgerens egen bankkonto og på en bankkonto, hvortil sagsøgeren har fuldmagt.

Retten fandt for det første, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at beløbene ikke tilhørte ham, idet beløbene var indbetalt på konti, hvortil sagsøgeren havde fuldmagt, og da beløbene ikke var holdt adskilt fra de øvrige indeståender på de to konti, og da det heller ikke på anden vis var markeret, at beløbene ikke tilhørte sagsøgeren. Sagsøgerens og et vidnes forklaring om, at sagsøgeren alene havde lånt sin konto ud til vidnet, da vidnet ikke selv kunne oprette en bankkonto - et aftaleforhold som retten fandt usædvanligt - var ikke underbygget i fremlagte bilag, og sagsøgeren havde således ikke derved godtgjort, at beløbene indsat på de to konti ikke tilhørte ham.

Henset til antallet af indbetalinger og størrelsen heraf, samt til den omstændighed, at sagsøgeren havde været involveret i en række forskellige rengøringsselskaber, fandt retten endvidere, at de indbetalte beløb hidrørte fra udøvelse af en momspligtig rengøringsvirksomhed, som sagsøgeren var involveret i, og som sagsøgeren således skulle svare moms af. Den omstændighed, at der ikke forelå fakturaer vedrørende de indbetalte beløb eller andet bilagsmateriale, der understøttede, at sagsøgeren havde drevet momspligtig virksomhed i den pågældende periode, kunne ikke føre til en anden vurdering.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Told - tarifering - set-top bokse - myndighedsfejl

SKM2015.586.BR

Vedrører: Gennemførselsforordningen 620/2011. Toldkodeksen artikel 236, stk. 1, artikel 220, stk. 2, litra b og artikel 239

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt bundkort til set-top bokse indført og toldangivet i perioden 21. oktober 2007 til 8. juli 2010 skulle henføres under den dagældende toldtarifposition 8528 71 90 med en toldsats på 14 pct. eller den dagældende position 8528 71 13 med en toldsats på 0 pct. Det afgørende for valget mellem disse to positioner var, om bundkortene indeholdt en videotuner i toldtariffens forstand.

Retten fastslog, at kontroltekniske og retssikkerhedsmæssige hensyn bevirkede, at begrebet videotuner skulle fortolkes i klassisk forstand og i overensstemmelse med almindelig sprogbrug. Da de importerede bundkort ikke indeholdt videotunere, der omsatte højfrekvente fjernsynssignaler til signaler, der kunne anvendes i videooptagere, videogengivere eller monitorer, var der ikke grundlag for at henføre set-top boksene til position 8528 71 13. Det var i den forbindelse uden betydning, at de importerede bundkort havde samme funktionalitet for brugeren som en set-top boks med videotuner, idet der ikke var grundlag for at foretage en udvidende fortolkning af begrebet videotuner, hvor der blev lagt afgørende vægt på funktionaliteten.

Retten fastslog endvidere, at den omstændighed, at der havde været en trykfejl i position 8528 71 90 i den danske udgave af toldtariffen ikke bevirkede, at importøren var berettiget til toldfritagelse. Fejlen måtte således anses som åbenbar for importøren, ligesom det ikke var godtgjort, at fejlen havde været bestemmende for importørens toldangivelse.

Som følge af ovenstående fastslog retten, at de importerede bundkort skulle henføres til position 8528 71 90 som "andre varer" i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand.

Dom: Moms - salg af mobiltelefoner - momskarussel

SKM2015.583.BR

Vedrører: Momsloven § 14, stk. 1 og § 34, stk. 1 nr. 1

Sagen vedrørte SKATs efteropkrævning af dansk moms hos sagsøgeren af et betydeligt antal salg af mobiltelefoner (ca. 117.000 styk) foretaget over en kort periode i 2002. Omsætningen udgjorde ca. kr. 307 mio. Køberen var et norsk selskab, som ikke var momsregistreret i England, hvortil telefonerne fysisk blev transporteret. Det norske selskab havde videresolgt telefonerne til en række engelske selskaber, der var såkaldte "missing traders". Det norske selskab havde hverken angivet erhvervelsesmoms af købene i England eller moms af videresalget af telefonerne til de engelske selskaber over for de engelske skattemyndigheder. De engelske selskaber havde videresolgt telefonerne til andre engelske selskaber (grossister) med moms, men havde undladt at angive og afregne momsen til de engelske skattemyndigheder, hvorved de engelske skattemyndigheder blev unddraget meget betydelige momsbeløb. Sagsøgeren havde ikke listeindberettet sit EU-varesalg til SKAT, og havde ikke foranstaltet nærmere undersøgelser af det norske selskabs momsregistreringsforhold.

Skatteministeriet gjorde i første række gældende, at sagsøgerens salg af mobiltelefoner havde leveringssted her i landet i medfør af momslovens § 14, nr. 1, da telefonerne var videresolgt af køber 1 til en køber 2 inden transporten til det andet EU-land, og at sagsøgeren var bekendt hermed, hvorfor den fysiske transport ifølge EU-Domstolens praksis skal henføres til det andet salg og ikke til sagsøgerens salg (det første salg). Sagsøgerens salg til det norske selskab blev derfor kvalificeret som et "ikke-forsendelses-køb" (afhentningskøb) med leveringssted her i landet, momslovens § 14, nr. 1.

I anden række gjorde ministeriet gældende, at leveringsstedet var her i landet i medfør af momslovens § 14, nr. 2, første punktum, da varerne befandt sig her i landet, da aftalen om køb blev indgået, og dermed da transporten til aftageren i England blev påbegyndt. Videre gjorde ministeriet gældende, at betingelserne for momsfritagelse ("0 moms"-pålæggelse) af salgene i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt, da køberen (det norske selskab) ikke var momsregistreret i England, og da sagsøgeren ikke havde foretaget sig enhver rimelig foranstaltning for at sikre, at man ikke ved sine transaktioner kom til at deltage i afgiftssvig.

Byretten gav ministeriet medhold i, at leveringsstedet var her i landet i henhold til momslovens § 14, nr. 1. Retten tilføjede dog, at betingelserne for momsfritagelse i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, i øvrigt ikke var opfyldt, da det norske selskab ikke var momsregistreret, og da sagsøgeren ikke havde foretaget undersøgelser af det norske selskabs momsforhold.

Nye straffesager

SKM2015.585.VLR Straffesag - momskarusselsvig	Vedrører: Straffeloven § 289, § 171 og § 89. Momsloven § 81 T var tiltalt ved, som den reelt ansvarlige i selskabet H1 ApS, med forsæt til momssvig, at have undladt at angive momstilsvar i H1 ApS hvorved der blev unddraget 2.424.351 kr. i moms. T kunne ikke redegøre for reelle aktiviteter i H1 ApS. I de to første kvartaler af selskabets eksistens, havde der været angivet betydeligt negativt momstilsvar, hvorefter der ikke var indgivet momsangivelser. Byretten fandt det bevist, at H1 ApS ikke var stiftet med noget reelt formål for øje, men alene for at begå svindel, og at T var vidende om, hvad der foregik. T var tidligere straffet, tillægsstraffen blev fastsat til 8 måneder og en tillægsbøde på 2.400.000 kr. Påstanden om rettighedsfrakendelse og erstatning blev taget til følge. Landsretten fandt, at T havde viden om de transaktioner der foregik i H1 ApS, og om at der ikke blev indgivet momsangivelser. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.
SKM2015.584.ØLR Straffesag - indførsel af øl og sodavand - eget forbrug eller til videresalg - ikke pant- og afgiftsberigtiget	Vedrører: Øl- og vinafgiftsloven § 25. Mineralvandsafgiftslov § 21 (dagældende). Pantbekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010 § 118 (dagældende) T var tiltalt for den 31. oktober 2012 på en rasteplads at have indført 2.232 dåser øl og 2.088 dåser sodavand bestemt til videresalg uden at være registreret som midlertidig registreret varemodtager, uden at anmelde varetransporten til SKAT og uden at indbetale afgiften inden varetransport fra Tyskland samt uden at være tilmeldt som importør hos Dansk Retursystem A/S. T forklarede at varerne var til en privat fest. De var 4 værter til festen, ham selv, hans kæreste, hans søn og hans svigerdatter. Hans søn og svigerdatter kørte lidt senere fra Tyskland, idet de skulle se på nogle ting i butikken i Tyskland. Sønnen og svigerdatteren kørte i en personbil. Han selv kørte i en kassevogn. Det var derfor, drikkevarerne var i hans bil. Han havde kun sukkerfrie sodavand med, fordi der er sukkersyge i hans familie. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Mængden af de indførte øl og sodavand var så stor, at det ikke kunne lægges til grund, at drikkevarerne var til eget forbrug. T idømtes en bøde på 20.000 kr. Det faktum, at T havde betalt afgiften nu vedrørende de indførte drikkevarer, gav ikke anledning til fradrag i bødens størrelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen. Det forhold, at mineralvandsafgiftsloven nu er ophævet indebar ikke, at T ikke kunne straffes for overtrædelsen af denne lov, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. og Østre Landsrets dom af 25. april 2014 ( SKM2014.651.ØLR ).
SKM2015.582.VLR Straffesag - skatte- og momsunddragelse - indtægt konsulentarbejde - indtægt salg af biler	Vedrører: Skattekontrolloven § 16. Momsloven § 81 T var tiltalt for forsætlig skatte- og momsunddragelse i årene 2007, 2008 og 2009 idet han dels ikke havde reageret på for lave skatteansættelser idet honorarindtægter og overskud af virksomhed ikke var medtaget og dels havde angivet urigtige momsangivelser. SKAT havde for alle årene givet fradrag for udokumenterede udgifter. Byretten fandt, at T ikke kunne være i tvivl om, at oplysningerne om hans indkomstforhold, således som de var angivet i årsopgørelserne, var forkerte, idet hans indkomst var væsentlig højere, og han ikke havde underrettet skattemyndighederne herom. SKAT havde givet udokumenterede fradrag, T havde haft mulighed for at fremsende dokumentation for yderligere omkostninger men havde undladt dette, hvorfor retten ikke fandt grundlag for at antage, at udgifterne havde været større. Vedrørende momsforholdet forkastede byretten T's forklaring om, at der var tale om salg af samlerbiler, der intet havde med hans virksomhed at gøre. Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 475.000 kr. Anklagemyndigheden berigtigede anklageskriftet for landsretten. Landsretten fandt T skyldig i forsætlig skatte- og momsunddragelse for indkomstårene 2007 og 2009 men frifandt T for indkomståret 2008 efter fornyede beregninger. Straffen blev fastsat til 3 måneders betinget fængsel og en tillægsbøde på 425.000 kr.
SKM2015.580.VLR Straffesag - momsunddragelse - salg af grise og kreaturer - grov uagtsomhed - sagsbehandlingstid - instruktion til revisor	Vedrører: Momsloven § 81 T var tiltalt for ved grov uagtsomhed i perioden 1. juli 2004 - 31. december 2006 i forbindelse med sin virksomhed med salg af grise og kreaturer at have afgivet urigtige momsangivelser, idet han for perioden angav et for lavt momstilsvar med 219.305 kr. Når han indberettede beløb, han modtog fra slagteriet, indberettede han slutbeløbene og tog ikke højde for modregningen af beløbene for indkøbte svin. Revisor havde anført i revisorpåtegningerne på skatteregnskaberne, at der ikke er foretaget afstemning/kontrol af momsindberetninger. Revisor var blevet frifundet i Revisornævnet i en af T anlagt sag. T forklarede at det ikke var ham, der skulle indberette momsen, det var revisor. Revisor havde fået hans momskode. Han havde bedt hende om at lave momsregnskab og momsangivelserne. Han lavede en foreløbig momsangivelse, når hun ikke havde fået det gjort. Han havde ikke læst revisors påtegninger. Han fik regnskabet udleveret af revisor uden at kunne få hjælp af hende. Hun havde ikke givet ham instruktion. Han havde fået at vide, at han skulle skrive det, der stod til sidst på slagteriafregningerne, og der stod nogle gange nul. Han var ikke opmærksom på, at der var forskel på det af ham angivne og den moms, hans revisor havde beregnet. Byretten fandt bevist, at T havde handlet groft uagtsomt. T idømtes en bøde på 90.000 kr. svarende til halvdelen af normalbøden. Bøden blev nedsat til halvdelen af normalbøden, da sagen uden grund havde ligget stille i samlet mere end 2½ år hos politiet, selvom en del af den samlede sagsbehandlingstid må tilskrives T's egne forhold. Retten bemærkede i øvrigt, at sagen i sig selv er en ukompliceret afgiftssag. Landsretten stadfæstede byretsdommen.
SKM2015.579.VLR Straffesag - mærkning af gulpladebil - navn, cvr.nr. - fastsættelse af bøde	Vedrører: Registreringsbekendtgørelsen § 117, stk. 3 T var tiltalt for, som indehaver af en personlig virksomhed, at være ansvarlig for, at siderne på varebil ikke var mærket med oplysninger om virksomhedens navn eller logo samt virksomheden cvr.nr. uagtet varebilen var registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse og havde en totalvægt over 3,5 ton. Bødepåstanden var 5.000 kr. T forklarede, at han godt var bekendt med reglerne om mærkning af varebiler og at det skyldtes "ren dovenskab" at dette ikke var sket. Byretten fastsatte bøden til 2.000 kr. idet det allerede ud fra bilens nummerplader havde været muligt at identificere bilen og at der var grund til at antage, at den som "gulpladebil" blev anvendt erhvervsmæssigt. Under disse omstændigheder fandt retten, at en bøde på 2.000 kr. i et førstegangstilfælde ville være passende. Ved landsretten blev baggrunden for loven om mærkning af varebiler gennemgået. Landsretten fandt, under hensyn til formålet med bestemmelsen, der var rejst tiltale for, at der var tale om erhvervsmæssige forhold, og at der i forarbejderne udtrykkeligt var forudsat, at normalbøden i 1. gangstilfælde skulle være 5.000 kr., hvorefter landsretten i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand forhøjede bøden til 5.000 kr.

Indholdsfortegnelse

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 14-09-2015 - 13-10-2015

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 17-09-2015 dom i C-344/14 Kyowa Hakko Europe
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse – told- og statistiknomenklatur – tarifering af varer – aminosyreblandinger, der anvendes til tilberedelsen af næringsmidler til spæd- og småbørn, som er allergiske over for komælksproteiner – tarifering i toldposition 2106 som »tilberedte næringsmidler« eller 3003 som »lægemidler«

Tidligere dokument: C-344/14 Kyowa Hakko Europe - Dom
Tidligere dokument: C-344/14 Kyowa Hakko Europe - Ny sag

Den 29-09-2015 dom i C-276/14 Gmina Wroclaw
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem – direktiv 2006/112/EF – artikel 9 og 13 – artikel 5, stk. 3, og artikel 4, stk. 2, TEU – økonomisk virksomhed, der udøves af en organisatorisk enhed under en kommune i en anden egenskab end offentlig myndighed – organisatorisk enhed under en kommune, hvis økonomiske virksomhed ikke opfylder kriteriet om selvstændighed – mulighed for at anse en sådan enhed for momspligtig som omhandlet i bestemmelserne i direktiv 2006/112

Tidligere dokument: C-276/14 Gmina Wroclaw - Dom
Tidligere dokument: C-276/14 Gmina Wroclaw - Indstilling

Den 01-10-2015 dom i C-606/13 OKG
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Kammarrätten i Sundsvall (Sverige) – fortolkning af artikel 4, stk. 2, og artikel 21, stk. 5, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet og af Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.12.2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF – nævnte direktivers forenelighed med en national lovgivning, hvorefter der opkræves en afgift på den termiske effekt i enhver atomreaktor hos alle, som har tilladelse til at eje og drive en atomreaktor

Tidligere dokument: C-606/13 OKG - Dom
Tidligere dokument: C-606/13 OKG - Ny sag

Indstillinger

C-294/14 ADM Hamburg

Sagen omhandler:

Transport – toldunion og fælles toldtarif – EF-toldkodeks – toldpræferencer – artikel 74, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93 – produkter med oprindelsesstatus udført fra et præferenceberettiget land – krav om, at produkter, der angives til overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union, er de samme som dem, der er udført fra det præferenceberettigede land, i hvilket de anses for at have oprindelse – forsendelse bestående af en blanding af rå palmekerneolie med oprindelse i flere lande, der er indrømmet den samme præferencebehandling

Generaladvokatens indstilling:

Kravet om identitet i artikel 74, stk. 1, første punktum, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1063/2010 af 18. november 2010, hvorefter produkter, der angives til overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union, skal være de samme produkter som dem, der er udført fra det præferenceberettigede land, hvor de anses for at have oprindelse, er opfyldt under omstændigheder som de i denne sag omhandlede, hvor flere forsendelser af rå palmekerneolie med oprindelse i forskellige lande, der er indrømmet den samme præferencebehandling, ikke er blevet fysisk adskilt under transporten, men er blevet påfyldt den samme tank på et fragtskib og som følge heraf er blevet indført som en blanding i den tank til Den Europæiske Union.

Domme

C-105/14 Taricco m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – straffesag vedrørende lovovertrædelser på området for merværdiafgift (moms) – artikel 325 TEUF – national lovgivning, der fastsætter absolutte forældelsesfrister, som kan medføre, at lovovertrædelserne forbliver ustraffet – potentiel skade for Den Europæiske Unions interesser – den nationale domstols forpligtelse til at undlade at anvende enhver bestemmelse i national ret, der kan berøre de forpligtelser, som medlemsstaterne er pålagt i henhold til EU-retten

Domstolens dom:

1) En national lovgivning på området for forældelse af strafbare lovovertrædelser såsom den lovgivning, der er indført ved artikel 160, sidste stykke, i codice penale, som ændret ved lov nr. 251 af 5. december 2005, sammenholdt med artikel 161 i codice penale – der på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen fastsatte, at den afbrydende handling, der finder sted inden for rammerne af en strafferetlig forfølgning for grove tilfælde af merværdiafgiftsvig, bevirker en forlængelse af forældelsesfristen med blot en fjerdedel af den oprindelige varighed heraf – kan udgøre en tilsidesættelse af de forpligtelser, som påhviler medlemsstaterne i medfør af artikel 325, stk. 1 og 2, TEUF, for det tilfælde, at denne nationale lovgivning forhindrer, at der i et betragteligt antal tilfælde af grov svig, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser, pålægges effektive og afskrækkende sanktioner, eller fastsætter længere forældelsesfrister for de tilfælde af svig, der skader den pågældende medlemsstats finansielle interesser, end for de tilfælde, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser, hvilket det påhviler den nationale ret at efterprøve. Det påhviler den nationale ret at sikre den fulde virkning af artikel 325, stk. 1 og 2, TEUF, idet den om fornødent skal undlade at anvende de bestemmelser i national ret, som bevirker, at den pågældende medlemsstat forhindres i at opfylde de forpligtelser, som den er blevet pålagt ved artikel 325, stk. 1 og 2, TEUF.
2) En forældelsesordning, der finder anvendelse på strafferetlige lovovertrædelser begået på merværdiafgiftsområdet – såsom den ordning, der var fastsat i artikel 160, sidste stykke, i codice penale, som ændret ved lov nr. 251 af 5. december 2005, sammenholdt med artikel 161 i codice penale, i den affattelse, som var gældende på datoen for de faktiske omstændigheder – kan ikke bedømmes i lyset af artikel 101 TEUF, 107 TEUF og 119 TEUF.

Tidligere dokument: C-105/14 Taricco m.fl. - Indstilling

C-687/13 Fliesen-Zentrum Deutschland

Sagen omhandler:

Præjudiciel – Finanzgericht München (Tyskland) – anmodning om vurdering af gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 af 12. september 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina – valg af De Forenede Stater som egnet tredjeland med markedsøkonomi ved fastlæggelse af, om der foreligger dumping – ukorrekt fastsættelse af den normale værdi – urigtig udtagelse af stikprøver

Domstolens dom:

Undersøgelsen af det præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 af 12. september 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Tidligere dokument: C-687/13 Fliesen-Zentrum Deutschland - Indstilling