MomsMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp



 

MomsMail 2017, uge 19

Kære læser !

Vores omlægning torsdag og fredag gik næsten gnidningsløst - og vi er nu tilbage i normal drift. Umiddelbart vil du som læser og bruger ikke opleve nogen ændringer - men det kommer. Frem til og med sommerferien begynder vi nu at bygge en del nye faciliteter. Vi vil ikke løfte sløret for disse endnu, men vi håber de vil blive populære.

Ugens MomsMail er ikke så omfattende - men spændende nok alligevel. Bl.a. bringer vi en dom fra EU-domstolen der fastslår, at overdragelse af en ejendom til statslige eller regionale myndigheder til dækning af en restance ikke udgør en levering mod vederlag i momslmæssig henseende. Det er jo ikke en nyhed i forhold til dansk praksis, men det er alligevel ud fra et fagligt synspunkt interessant, at diskussionen overhovedet opstår.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Raising revenues through carbon pricing can help improve energy affordability

Udkast til styresignal
Genoptagelse og ændring af praksis vedrørende tinglysningsafgift af visse pantebreve i fast ejendom, som efter tinglysningen omdannes til ejerpantebreve - Udkast til styresignal

Bindende svar
Momspligt - Finansielle el-kontrakter
Kompensationsbeløb - konvertering af forsyningsområde - ikke momspligt
Moms - momsfri genbrugsbutikker

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 nye sager
2 domme

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170508' AND [SkatteraadChanged] <= '20170514') OR ([LSRChanged] >= '20170508' AND [LSRChanged] <= '20170514') OR ([ByretChanged] >= '20170508' AND [ByretChanged] <= '20170514') OR ([LandsretChanged] >= '20170508' AND [LandsretChanged] <= '20170514') OR ([HojesteretChanged] >= '20170508' AND [HojesteretChanged] <= '20170514')) ORDER BY AppelId DESC

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato Angivelse Periode
15-05-2017 Lønsumsafgift i 2017 Metode 2 (april 2017)

Indholdsfortegnelse 

Artikler og interessante links

OECD

Raising revenues through carbon pricing can help improve energy affordability

This report uses household level data covering 20 OECD countries to analyse energy affordability at current energy prices and explores how these indicators change in response to a simulated energy tax reform. The report finds that higher energy prices, needed to cut harmful carbon emissions and air pollution, can also help achieve social policy objectives.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Genoptagelse og ændring af praksis vedrørende tinglysningsafgift af visse pantebreve i fast ejendom, som efter tinglysningen omdannes til ejerpantebreve - Udkast til styresignal

17-0630835

Styresignalet indeholder en ændring af praksis og tilbagebetaling af tinglysningsafgift vedrørende tinglysning af visse pengeinstitutpantebreve i fast ejendom, som efter tinglysningen omdannes til ejerpantebreve. Praksisændringen sker på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i sagen SKM2016.485.LSR. Styresignalet beskriver praksisændringen, frister for genoptagelse og krav til dokumentation ved anmodning om genoptagelse

 

Bindende svar: Momspligt - Finansielle el-kontrakter

SKM2017.352.SR

Vedrører: Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra e)

Skatterådet bekræftede, at en række ydelser leveret af en el-handelsvirksomhed ikke var fritaget for moms som transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer. Ydelserne måtte i stedet anses for momspligtige porteføljeforvaltningsydelser henholdsvis momspligtige ydelser bestående i tilrådighedsstillelsen af en handelsplatform, der indeholder faciliteter, som af kunderne kan anvendes i forbindelse med en række opgaver af administrativ og teknisk art. Handelsplatformen i sig selv kunne ikke anses for en momsfri ydelse, da spørger ikke optræder som modpart ved køb eller salg af værdipapirer over for sine kunder, og da spørger ikke varetager opgaver vedrørende forhandling på vegne af kunden i forbindelse med tilrådighedstillelsen af platformen. Aftaler om fysisk levering af elektricitet, der kan anses for værdipapirer, er momspligtige som varerepræsentativer.

 

Bindende svar: Kompensationsbeløb - konvertering af forsyningsområde - ikke momspligt

SKM2017.351.SR

Vedrører: Momsloven § 4, stk. 1

Skatterådet bekræftede, at et lovpligtigt kompensationsbeløb ikke er momspligtigt. Kompensationsbeløbet skal betales af et fjernvarmeselskab til et naturgasselskab i forbindelse med konvertering af et naturgasområde til et fjernvarmeområde.

 

Bindende svar: Moms - momsfri genbrugsbutikker

SKM2017.345.SR

Vedrører: Momsloven § 13, stk. 1, nr. 18

Der er momsfritagelse for salg af varer fra genbrugsbutikker, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det er en forudsætning, at butikken kun sælger brugte varer, der er modtaget vederlagsfrit, og at butikken kun beskæftiger ulønnet, frivillig arbejdskraft.

Skatterådet bekræfter, at det ikke påvirker momsfritagelsen, hvis de frivillige ulønnede medarbejdere syr indleverede varer om til andre varer, når de indleverede varer ikke kan sælges i den foreliggende stand på grund af slitage.

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2017.348.SKAT Praksisændring for afdragsordninger vedrørende

Vedrører: Ophæver SKM2006.501.SKAT

Styresignalet ændrer praksis for afdragsordninger vedrørende de såkaldte "kioskbøder", således at afdragsordninger vedrørende disse restancer vil blive behandlet og fastsat på samme måde som afdragsordninger vedrørende andre restancer. SKM2006.501.SKAT er herefter ophævet.


Indholdsfortegnelse 

Nye straffesager

SKM2017.358.ØLR Straf - momssvig - flere tiltalte - dokumentfalsk - fiktive handler med solceller

Vedrører: Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. delvis straffelovens § 23. Straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 2.

T1, T2 og T3 var tiltalte for grov momssvig ved i forening og efter forudgående aftale og ved tilskyndelse, råd og dåd for en virksomhed for perioden januar - september 2009 at have afgivet urigtige momsangivelser, idet de angav et negativt momstilsvar på 9.592.287 kr., selvom momstilsvaret rettelig var 0 kr. T1 og T2 var tillige tiltalt for momssvig for 2. kvartal 2009, idet de angav et negativt momstilsvar på 28.004.112 kr., selvom det rettelig var 0 kr. T2 var tillige tiltalt for momssvig for perioden 1. kvartal 2011 hvor han angav et negativt momstilsvar for 1. kvartal 2011 på 6.109.400 kr., selvom det rettelig var 0 kr. samt dokumentfalsk ved overfor revisor og i brev til SKAT at have gjort brug af falske netbank kvitteringer og kontoudskrifter fra banken til at dokumentere den negative moms. Ved fiktive handler mellem de tiltaltes selskaber dannedes grundlag for grov momssvig. Der blev derved unddraget for 43.705.799 kr. i moms i alt.

T1 forklarede at han ville tjene lette penge. Han oprettede selskabet efter anmodning fra T2. Derefter har han kvitteret for betaling af fakturaer, som angav at være udstedt af hans eget selskab, selvom han vidste, at der ikke var sket levering af varer fra hans selskab og der ikke var sket betaling herfor. Han førte sms korrespondance med T2 og modtog herefter 1.479.187,50 kr. fra et selskab, hvoraf han straks hævede 270.000 kr. som han tog med til Thailand. Fra Thailand forsøgte han at få udbetalt resten af indeståendet på sin bankkonto i Danmark hidrørende fra den udbetalte moms. T1 havde opholdt sig hos kvinden, som momsangivelsen i Tast Selv havde IP-adresse til.

T2 forklarede at han var til møde med revisorfirmaet, som har foretaget de 2 angivelser af negativ moms for T2's selskab, hvor de kvitterede fakturaer blev anvendt som dokumentation for udbetaling af momstilsvaret til selskabet. Han var klar over at der ikke var betalt for de udstedte fakturaer og at der ikke var modtaget betalinger. Han har modtaget meddelelser fra SKAT om udbetaling af moms og breve fra revisor om, at negativ moms var angivet overfor SKAT. Han havde haft rådighed over sin bankkonto, hvorfra han har foretaget hævninger, og udbetalingen, samt foretaget flytning af 1 mio. kr. af indeståendet til en anden af ham oprettet konto. Han har via sms meddelt T1, at momsen var på vej og overført 1.479.187,50 kr. til T1's firma.

T3 forklarede at han kun har været ansat og aldrig selvstændig. T2 havde spurgt om at var interesseret i at oprette et selskab, men det var han ikke. Han kunne ikke vedkende sig brev- og mailkorrespondancen. Der måtte være nogen, der var ude på at "tørre noget" af på ham. Med hensyn til kontante indbetalinger på hans konto husker han ikke hvad det angik eller hvorfor, noget af det var, som rod banken lavede og kom ikke til udbetaling. Han skulle hente en pose i udlandet, men vidste ikke, hvad der var i den.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i momssvig og T2 tillige for dokumentfalsk. Der skete delvis frifindelse for forhold 2. T1 idømtes 2 års fængsel samt en tillægsbøde på 28.000.000 kr. T2 idømtes 3 års fængsel samt en tillægsbøde på 15.700.000 kr. T3 frifandtes, idet hans tilstedeværelse ved kvittering af fakturaer ikke er tilstrækkeligt til, at han kan anses for at have deltaget aktivt.

Landsretten stadfæstede byretsdommen vedrørende T1 og T2. T3 blev idømt 2 års fængsel samt en tillægsbøde på 9.575.000 kr. T3 havde modtaget en ikke uvæsentlig del af udbyttet fra momssvindlen.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 14/2571726
Import af laks uden fortoldnign
SKAT har opkrævet told og importmoms af laks, der blev indført fra Norge til Danmark uden at blive frembudt for toldmyndighederne. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-04-2017

Journalnr: 13/0191656
Fremmed arbejde
Klagen vedrører ikke godkendt momsfradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-04-2017

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 15-05-2017 - 13-06-2017

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 16-05-2017 dom i C-682/15 Berlioz Investment Fund
Fiskale bestemmelser

Præjudicielel forelæggelse - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1, stk. 1 - artikel 5 - anmodning om oplysninger rettet til tredjemand - manglende efterkommelse - sanktion - begrebet »forventet relevans« af de ønskede oplysninger - den bistandssøgte myndigheds kontrol - rettens prøvelse - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 51 - gennemførelse af EU-retten - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler - rettens og tredjemands adgang til den bistandssøgende myndigheds anmodning om oplysninger

Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - Dom
Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - Indstilling

Den 18-05-2017 dom i C-624/15 Litdana
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 314 - fortjenstmargenordningen - betingelser for anvendelse - de nationale afgiftsmyndigheders afslag på at give en afgiftspligtig ret til at anvende fortjenstmargenordningen - oplysninger på fakturaerne om både leverandørens anvendelse af fortjenstmargenordningen og momsfritagelsen - leverandørens manglende anvendelse af fortjenstmargenordningen på leveringen - indicier, der giver anledning til mistanke om uregelmæssigheder eller svig ved leveringen

Tidligere dokument: C-624/15 Litdana - Dom
Tidligere dokument: C-624/15 Litdana - Ny sag

Den 18-05-2017 dom i C-154/16 Latvijas dzelzcelš
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - EF-toldkodeks - forordning (EØF) nr. 2913/92 - artikel 94, stk. 1, og artikel 96 - proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse - den hovedforpligtedes ansvar - artikel 203, 204 og artikel 206, stk. 1 - toldskyldens opståen - spørgsmålet, om der foreligger unddragelse fra toldtilsyn - misligholdelse af en af de forpligtelser, som følger af anvendelsen af en toldprocedure - den omhandlede vare er helt tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varens egen beskaffenhed, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure - artikel 213 - solidarisk hæftelse for toldskylden - direktiv 2006/112/EF - merværdiafgift (moms) - artikel 2, stk. 1, og artikel 70 og 71 - afgiftspligtens indtræden og afgiftens forfald - artikel 201, 202 og 205 - personer, der hæfter for erlæggelse af momsen - bestemmelsestoldstedets konstatering af manglende last - aflæsningsanordningen i en tankvogn ikke lukket korrekt eller beskadiget

Tidligere dokument: C-154/16 Latvijas dzelzcelš - Dom
Tidligere dokument: C-154/16 Latvijas dzelzceļš - Ny sag

Den 31-05-2017 indstilling i C-101/16 Paper Consult
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - formaliteten - direktiv 2006/112/EF - skatter og afgifter - ret til fradrag for merværdiafgift (moms) - nægtet - fakturaer udstedt af en afgiftspligtig person, der er erklæret inaktiv af skattemyndighederne - fortegnelse over afgiftspligtige personer, som er erklæret inaktive - risiko for afgiftssvig - tidsmæssig begrænsning af retsvirkningerne af den dom, der skal afsiges

Tidligere dokument: C-101/16 Paper Consult - Dom
Tidligere dokument: C-101/16 Paper Consult - Indstilling
Tidligere dokument: C-101/16 Paper Consult - Ny sag

Den 01-06-2017 dom i C-571/15 Wallenborn Transports
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - proceduren for ekstern forsendelse - transport af varer via en frihavn i en medlemsstat - lovgivning i denne medlemsstat, som udelukker frihavne fra det indenlandske skatteområde - spørgsmålet, om der foreligger unddragelse fra toldtilsyn - toldskyldens opståen og momsens forfald

Tidligere dokument: C-571/15 Wallenborn Transports - Dom
Tidligere dokument: C-571/15 Wallenborn Transports - Indstilling
Tidligere dokument: C-571/15 Wallenborn Transports - Ny sag

Den 01-06-2017 indstilling i C-205/16 P SolarWorld mod Brandoni solare og Solaria Energia y Medio Ambiente
Handelspolitik

Appel - subsidier- import af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina - endelig told - tilsagn - antagelse til realitetsbehandling - delvis annullation - udskillelse

Tidligere dokument: C-205/16 P SolarWorld mod Brandoni solare og Solaria Energia y Medio Ambiente - Dom
Tidligere dokument: C-205/16 P SolarWorld mod Brandoni solare og Solaria Energia y Medio Ambiente - Indstilling

Den 08-06-2017 indstilling i C-246/16 Di Maura
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel anmodning - momsret - begrænsning til retten til nedsættelse af afgiftsgrundlaget ved aftalepartnerens ikke-betaling (artikel 11, punkt C, stk. 1, andet punktum, i sjette direktiv 77/388/EØF, henholdsvis artikel 90, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF) - medlemsstaternes gennemførelsesmargen - proportionaliteten i perioden for den erhvervsdrivendes forfinansiering

Tidligere dokument: C-246/16 Di Maura - Dom
Tidligere dokument: C-246/16 Di Maura - Indstilling
Tidligere dokument: C-246/16 Di Maura - Ny sag

Den 05-07-2017 indstilling i C-375/16 Butin
Fiskale bestemmelser

1. Forudsætter artikel 226, nr. 5), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) angivelse af en adresse for den afgiftspligtige person, på hvilken han udøver sine erhvervsaktiviteter?

2. Såfremt første spørgsmål besvares benægtende [...]

 

Nye sager for domstolen

C-69/17 Gamesa Wind România

Er Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (i særdeleshed artikel 213, 214 og 273) under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder til hinder for nationale bestemmelser eller en skatteretlig praksis, hvorefter en afgiftspligtig person ikke kan udøve retten til at fradrage moms i forbindelse med flere momsangivelser efter genaktivering af den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer, fordi den omhandlede moms vedrører køb gennemført i en peri...

C-90/17 Turbogás

1) Skal enheder, der fremstiller elektricitet til eget forbrug, i henhold til artikel 21, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv 2003/96/EF være mindre producenter for at kunne [...] betragtes som distributører og dermed pålægges afgift i henhold til samme direktivs artikel 21, stk. 5, første afsnit, mens øvrige enheder (dvs. dem, som ikke er mindre producenter), der fremstiller elektricitet til eget forbrug, ikke er omfattet af betegnelsen som distributør, eller skal samtlige enheder, der fremsti...

C-130/17 Kommissionen mod Bulgarien

Skal man i lyset af artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer og dette direktivs formål ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for aromatiseret øl ved hjælp af Plato-skalaen medregne den ekstrakt, der stammer fra de aromastoffer, der blev tilsat efter gæringens afslutning, i den faktiske restekstrakt i det færdige produktet, eller skal ekstrakt, der hidrører fra de tilsatte stoffe...


Domme
C-36/16 Posnania Investment

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra a) - artikel 14, stk. 1 - afgiftspligtige transaktioner - begrebet »levering af varer mod vederlag« - overdragelse af en fast ejendom til staten eller en regional enhed til betaling af en skattegæld - ikke omfattet

Domstolens dom:

Artikel 2, stk. 1, litra a), og artikel 14, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en merværdiafgiftspligtig persons overdragelse af ejendomsretten til en fast ejendom til fordel for statskassen i en medlemsstat eller til en regional enhed i en sådan medlemsstat, der ligesom den i hovedsagen omhandlede overdragelse sker til betaling af en skatterestance, ikke udgør en merværdiafgiftspligtig levering af varer mod vederlag.

Tidligere dokument: C-36/16 Posnania Investment - Indstilling


C-59/16 The Shirtmakers

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EØF) nr. 2913/92 - EF-toldkodeks - artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i) - toldværdi - transaktionsværdi - fastsættelse - begrebet »transportomkostninger

Domstolens dom:

Artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelsen af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at begrebet »transportomkostninger« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter det tillæg, som speditøren har faktureret importøren, og som svarer til denne speditørs fortjeneste og omkostninger i forbindelse med dennes organisering af transporten af de indførte varer til Den Europæiske Unions toldområde.


Nyt fra EU

Nyt fra Parlamentet

UDTALELSE om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter  

 

Nyt fra EUR_LEX

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/784 af 25. april 2017 om tilladelse til Den Italienske Republik til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 206 og 226 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401

 

Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

Nyhedsbrev til virksomheder

Niveaulister til værdisættelse af motorkøretøjer - Maj 2017

Rettelse til Toldtariffen - antidumpingtold


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 196 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov om Danske Spil A/S. (Liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål og væddemål på kapflyvning med brevduer samt indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 9/5-17 fra DOGA

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra DOGA, til skatteministeren

L 210 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for batterikapacitet, forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og særlig ordning for elbusser, ændring af beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet vand).

Bilag

Bilag 4

Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvordan det hænger sammen med, at man samtidig vil indføre en særlig begrænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til afgiftsgodtgørelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3., hvilket er en klar stramning i forhold til gældende praksis, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om ministeren er enig i at den foreslåede afgiftsstigning på erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. efter 2019 er er en klar stramning i forhold til gældende praksis, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om ministeren mener, at det virker logisk og hensigtsmæssigt, at ville indføre en specifik særregel for batteriopladninger til elbiler i den generelle regel om elafgiftsrefusion, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at bekræfte, at lovforslaget ikke gælder elmotorcykler, som fortsat skal betale 40 pct. i registreringsafgift, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at oplyse om elmotorcykler på andre måder afviger i afgiftssystemet i forhold til reglerne gældende for elbiler, og i givet fald hvorfor, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om at sikre, at afgiftskonceptet for elmotorcykler følger regler, som modsvarer til afgiftskonceptet for elbiler, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 192

Skatteministeriets notat vedrørende afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-49/17 – Koppers Denmark A/S mod Skatteministeriet

Bilag 193

Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 23. maj 2017, som er relevante for Skatteudvalget

Spørgsmål og svar

Spm. 361

Spm. om talepapir fra samrådet den 27. april 2017 om styrkelse af SKATs indsatsområder, til skatteministeren  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1182

Vil ministeren kommentere på og redegøre for sin holdning til udtalelserne fra den tidligere skattechef i Skattecenter København, Erik Lund, om at der...

Spm. S 1200

Vil ministeren henset til, at ministeren har kaldt det for »flueknepperi«, at forslaget om at sænke arveafgiften for udvalgte virksomheder maksimalt v...

Samrådsspørgsmål

Spm. AJ

Samrådsspm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at lukke det skattehul, der i bilbranchen kaldes ”at vaske biler”, og som betyder, at stats...