MomsMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp



 

MomsMail 2015, uge 33

Kære læser !

Ugens løb har budt på en stribe artikler, et udkast til styresignal om momsfrihed for underleverandører af undervisningsydelser, en stribe bindende svar og en stak ikke-offentliggjorte kendelser.

EU er mere eller mindre gået på ferie, så der er kun meget lidt nyt herfra.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Portoudlæg – en momsfinte ved salg til private
Har speditøren ret til fradrag for importmoms?
TIR-Carnetindehaver kan anvende underleverandører
Salg af kurser til udenlandske kunder
Kan dommen bruges på andre områder?
Ny praksis - Visse holdingselskaber har fuldt momsfradrag for omkostninger ved køb af selskaber
International VAT Monitor: 4 - 2015
Salg af byggegrunde i en fællesregistrering – moms eller ikke moms?
Notat om beretning om SKATs systemmodernisering

Udkast til styresignal
Momsfritagelse af undervisning - underleverandørydelser - praksisændring

Bindende svar
Moms på fast ejendom - købers momsfradragsret
Fusion - filialer
Moms på fast ejendom – byggegrund - udlejning til sælger
Leveringer indenfor en fællesregistrering til selskaber, som efterfølgende sælges ud af fællesregistreringen, blev anset for momspligtige
Ren jord - lettere forurenet jord - slutafdækning - affaldsafgift

Nyt på inddrivelsesområdet

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
VERO Skat, Finland

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150810' AND [SkatteraadChanged] <= '20150816') OR ([LSRChanged] >= '20150810' AND [LSRChanged] <= '20150816') OR ([ByretChanged] >= '20150810' AND [ByretChanged] <= '20150816') OR ([LandsretChanged] >= '20150810' AND [LandsretChanged] <= '20150816') OR ([HojesteretChanged] >= '20150810' AND [HojesteretChanged] <= '20150816')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

DELACOUR

Har speditøren ret til fradrag for importmoms?

Det har de seneste år været et omdiskuteret spørgsmål, om speditøren har ret til fradrag for importmoms opkrævet som følge af manglende overholdelse af en given toldprocedure, for eksempel manglende afslutning af en forsendelse. EU-Domstolen har den 25. juni 2015 besvaret spørgsmålet med et ”NEJ”.

DELACOUR

TIR-Carnetindehaver kan anvende underleverandører

SKAT har netop udsendt en præcisering af, at det i Danmark er tilladt, at en udførende vognmand kører med varer, som er omfattet af et TIR-carnet udstedt til den kontraherende fragtfører.

Deloitte

Salg af kurser til udenlandske kunder

Skal salg af kurser til udenlandske kunder pålægges moms?

EY

Kan dommen bruges på andre områder?

Sag C-108/14 har ikke kun betydning for holdingselskaber, men må forventes at få betydning på andre områder også, idet den bryder med den gængse danske opfattelse af, hvornår en omkostning har en direkte og umiddelbar sammenhæng med den momspligtige omsætning.

EY

Ny praksis - Visse holdingselskaber har fuldt momsfradrag for omkostninger ved køb af selskaber

Afgørelse fra EU-Domstolen fastslår, at "aktive holdingselskaber" har fuldt momsfradrag for omkostninger ved køb af kapitalandele i datterselskaber, hvor holdingselskabet efterfølgende leverer momspligtige ydelser til datterselskaberne. Dommen underkender dansk praksis, hvor der hidtil alene har været et skønsmæssigt fradrag. Af hensyn til forældelsen skal krav indsendes hurtigst muligt.

International VAT Monitor (IVM)

International VAT Monitor: 4 - 2015

I denne udgave:

  • Turning VAT Inside Out
  • The Interaction between Head Office, Branch and VAT Grouping: New Challenges Ahead for the European Union
  • The Place of Supply of Admission to Scientific and Educational Events within the European Union
  • Japan Consumption Tax on Cross-Border Supplies of Services
  • VAT’s Superiority: Is the Emperor Dressed like Adam?
  • Taxation of Goods and Services in Pakistan
  • What’s in a Name? Prepayments, Deposits, Vouchers and Options
  • VAT NEWS
  • VAT CASE NOTES
  • ECJ VAT CASES

PwC

Salg af byggegrunde i en fællesregistrering – moms eller ikke moms?

SKAT strammer endnu engang momsskruen for sælgere af fast ejendom.

Rigsrevisionen

Notat om beretning om SKATs systemmodernisering

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 5/2014 om SKATs systemmodernisering.

Notatet er baseret på en redegørelse fra skatteministeren og handler om de initiativer, som ministeren har iværksat som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • det videre forløb med EF.
  • det samlede afsluttende aktstykke for hele fase 1 og den endelige opgørelse for Skattekontoen – primært med fokus på målopfyldelsen for de 3 resterende afsluttede projekter, hvor målopfyldelsen endnu ikke er opgjort (Skattekontoen, ENS og TastSelv Erhverv).

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Momsfritagelse af undervisning - underleverandørydelser - praksisændring

15-1870283

Skatterådet har i SKM2015.87.SR og SKM2015.269.SR fulgt op på EU-domstolens domme i sagerne C-445/05, Werner Haderer og C-473/08, Eulitz, og slået fast, at momsfritagelsen af undervisning på visse betingelser kan omfatte underleverandører.

Det anførte i afsnit D.A.5.3.3 og D.A.5.3.7. i Den juridiske vejledning om, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. og 2. pkt., ikke omfatter underleverandørydelser til undervisning i 1. og 2. pkt., kan herefter ikke længere opretholdes.

 

Bindende svar: Moms på fast ejendom - købers momsfradragsret

SKM2015.545.SR

Vedrører: Momsloven § 3, § 4, § 13, § 37, § 38, § 39, § 43, § 44 og § 51

Skatterådet bekræfter, at Spørger har fradragsret for moms ved anskaffelsen af en byggegrund, når bygningerne på grunden skal lejes ud med moms, inden bygningerne nedrives og der opføres nye bygninger, som i et vist omfang også skal lejes ud med moms.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger har fradragsret for moms ved anskaffelsen af byggegrunden, når bygningerne på grunden skal lejes ud uden moms, inden bygningerne nedrives og der opføres nye bygninger, som i et vist omfang skal lejes ud med moms. Når de momspligtige aktiviteter påbegyndes, kan Spørger regulere købsmomsen i henhold til momslovens regler om regulering for investeringsgoder.

Skatterådet bekræfter endvidere, at Spørger har fradragsret for moms af udgifter til nedrivning af bygningerne på byggegrunden. Da der er planlagt byggeri til udlejning både med og uden moms, er der tale om delvis fradragsret.

Skatterådet bekræfter endelig, at reguleringsperioden på 10 år for byggegrunden skal regnes fra overtagelsestidspunktet.

 

Bindende svar: Fusion - filialer

SKM2015.544.SR

Vedrører: Fusionsskatteloven § 2, § 5 og § 15. Momsloven § 8

Skatterådet bekræftede, at en fusion mellem selskab A i X-land og selskab B i Y-land, hvorved de to selskabers faste driftssteder i Danmark sammenlægges, kunne gennemføres skattefrit i Danmark.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at sammenlægningen af de faste driftssteder i Danmark, vil have skattemæssig virkning fra og med den 1. januar 2015, uanset hvorvidt fusionsdatoen i henholdsvis X-land og Y-land måtte blive fastsat til en anden dato end den 1. januar 2015, og uanset hvorvidt fusionsdatoen i X-land og Y-land måtte være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Skatterådet bekræftede, at sammenlægningen af de faste driftssteder i Danmark, vil have skattemæssig virkning som skattefri fusion i Danmark på det tidspunkt, hvor fusionen i henholdsvis X-land og Y-land vil have skattemæssig virkning.

Skatterådet bekræftede, at sammenlægningen af de faste driftssteder i Danmark, kan gennemføres som skattepligtig fusion, uanset om fusionen i X-land og Y-land gennemføres skattefrit efter de der gældende regler.

Skatterådet bekræftede, at sammenlægningen af de faste driftssteder i Danmark, kan gennemføres som skattefri fusion, uanset at fusionen anses som skattepligtig fusion efter reglerne i X-land og Y-land.

Skatterådet bekræftede, at en overdragelse af de samlede aktiviteter fra den danske filial af A i X-land til den danske filial af B i Y-land er at betragte som en momsfri virksomhedsoverdragelse omfattet af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

 

Bindende svar: Moms på fast ejendom – byggegrund - udlejning til sælger

SKM2015.538.SR

Vedrører: Momsloven § 3, stk. 1, § 4, § 13, stk. 1, nr. 9 og stk. 3

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger ved salg af den faste ejendom under de nedenfor beskrevne omstændigheder, ikke skal opkræve moms, idet ejendommen skal behandles som en eksisterende bygning med tilhørende grund.

 

Bindende svar: Leveringer indenfor en fællesregistrering til selskaber, som efterfølgende sælges ud af fællesregistreringen, blev anset for momspligtige

SKM2015.530.SR

Vedrører: Momsloven § 3, stk. 1, § 4, § 13, stk. 1, nr. 9 og nr. 11 samt § 47, stk. 4

Skatterådet afviser at svare på, om spørger efter anmodning kan opnå momsmæssig fællesregistrering efter momsloven § 47, stk. 4 med sine datterselskaber, der alle er direkte eller indirekte 100 procent ejede af selskabet, og alle er i Danmark hjemmehørende og indregistrerede kapitalselskaber.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan overdrage byggegrunde til datterselskaberne uden at pålægge overdragelsessummen moms, selv om overdragelsen sker mellem selskaber omfattet af en momsmæssig fællesregistrering efter momslovens § 47, stk. 4.

Skatterådet bekræfter, at spørger kan overdrage 50 procent af kapitalandelene i et datterselskab momsfrit.

Skatterådet bekræfter, at spørgers datterselskab kan overdrage kapitalandelene i dets datterselskab momsfrit.

 

Bindende svar: Ren jord - lettere forurenet jord - slutafdækning - affaldsafgift

SKM2015.529.SR

Vedrører: Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 1 og 2

Skatterådet kan bekræfte, at brug af lettere forurenet jord ved slutafdækning af deponeringsenhed er afgiftspligtigt efter affaldsafgiftsloven.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at brug af ren jord ved slutafdækning af deponeringsenhed er afgiftspligtigt efter affaldsafgiftsloven.

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2015.540.VLR Udlægsforretning - kontant betaling - konkurs - omstødelse

Vedrører: Konkursloven § 71, § 72 og § 74

SKAT foretog den 15. oktober 2012 en udlægsforretning hos H1 A/S. Der var tale om den 9. udlægsforretning det pågældende år, idet SKAT kontinuerligt - med undtagelse af juli måned - havde foretaget udlæg i selskabets udestående fakturaer til sikkerhed for selskabets skatte- og afgiftstilsvar.

Selskabets bank indleverede den 16. oktober 2012 en konkursbegæring mod selskabet, og selskabet blev på baggrund heraf taget under konkursbehandling den 26. oktober 2012. Selskabet havde forinden indleveret en egenbegæring om konkursbehandling den 27. september 2012, som imidlertid var blevet tilbagekaldt den 1. oktober 2012.

Under udlægsforretningen den 15. oktober 2012 fik SKAT betaling for momstilsvaret for juni 2012 samt A-skat og AM-bidrag for juli 2012, i alt kr. 1.163.144,-, hvilket blev betalt ved en overførsel via selskabets bankforbindelse. Betalingen blev foretaget fra en særlig kredit, der ifølge konkursboet var bevilliget til selskabet med henblik på betaling af nødvendige udgifter, mens virksomheden blev forsøgt solgt til tredjemand. Selskabets bestyrelsesformand, der var indsat på foranledning af banken, skulle godkende alle betalinger fra kreditten, og bestyrelsesformanden rådførte sig med banken, forinden betalingen blev effektueret.

Konkursboet gjorde gældende, at betalingen til SKAT var omstødelig i medfør af konkurslovens § 71, stk. 1, eller en analogi af bestemmelsen, konkurslovens § 72, stk. 1, og konkurslovens § 74.

Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at omstøde betalingen i medfør af nogen af de påberåbte bestemmelser eller en analogi af konkurslovens § 71, stk. 1, og SKAT blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 14/5074313
Genoptagelse af momsansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af momssansættelsen for afgiftsperioden 1. juli 2008 - 31. december 2008. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-07-2015

Journalnr: 13/0083139
Moms - byggeprojekt
Klagen vedrører bindende svar om momspligt på byggeprojekt. Der var stillet følgende spørgsmål:
"Vil salg af et byggeri, hvor støbning af fundament til den samlede bebyggelse er indledt i december 2010, og hvor der forinden er afholdt væsentlige omkostninger til opkøb af grundarealer, projektering m.v., og hvor der løbende er forhandlet med potentielle investorer, være omfattet af momspligt?" SKAT har svaret "ja". Landsskatteretten ændrer SKATs svar til et "nej".
Afsagt: 29-06-2015

Journalnr: 12/0211495
Momsfradrag - vinkøb
Klagen vedrører nægtet fradrag for købsmoms ved køb af vin i Italien. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2015

Journalnr: 13/0052183
Afgiftspligt - olieprodukter
SKAT har anset selskabet for afgiftspligtig ved indførsel og videresalg af olieprodukter (restproduktblandinger med tallolie) til virksomheder i Danmark, jf. kulafgiftslovens § 1 og svovlafgiftslovens § 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-07-2015

Journalnr: 13/5737576
Opkrævning af registreringsafgift
SKAT har opkrævet klageren 24.007 kr. i registreringsafgift jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 5, stk. 12, jf. § 4. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2015

Journalnr: 14/3381515
Registreringsafgift
SKAT har nægtet at genoptage afgørelse af 30. marts 2012 for klageren vedrørende afkrævning af registreringsafgift med 535.638 kr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-07-2015

Journalnr: 13/5734181
Yderligere registreringsafgift
SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift på hans indregistrerede varebil. Landsskatteretten nedsætter den yderligere registreringsafgift til 0 kr.
Afsagt: 14-07-2015

Journalnr: 13/5737214
Yderligere registreringsafgift
SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift på hans indregistrerede varebil. Landsskatteretten nedsætter yderligere registreringsafgift til 0 kr.
Afsagt: 14-07-2015

Journalnr: 13/0117403
Yderligere registreringsafgift
Klagen vedrører opkrævning af yderligere registreringsafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2015

Journalnr: 13/0227444
Tilbagekald af BTO
SKAT har truffet afgørelser om tilbagekaldelse af en Bindende Tariferingsoplysning (BTO) og efterfølgende udstedelse af en ny BTO om tarifering af spindlere til børnesikringsgitre under KN-varekode 7318.15.90.98. Landsskatteretten ophæver SKATs afgørelse af 4. juni 2013 om tilbagekaldelse af BTO-reference DK 13-0069658 og som følge heraf annulleres BTO-reference DK 13-0069658-1.
Afsagt: 24-06-2015

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 17-08-2015 - 15-09-2015

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 03-09-2015 dom i C-463/14 Asparuhovo Lake Investment Company
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem – direktiv 2006/112/EF – artikel 24, stk. 1, artikel 25, litra b), artikel 62, stk. 2, artikel 63 og artikel 64, stk. 1– begrebet »levering af tjenesteydelser« – abonnementsaftale om rådgivningsydelser – afgiftspligtens indtræden – nødvendigt at godtgøre, at ydelserne faktisk er leveret – afgiftens forfald

Tidligere dokument: C-463/14 Asparuhovo Lake Investment Company - Dom
Tidligere dokument: C-463/14 Asparuhovo Lake Investment Company - Dom
Tidligere dokument: C-463/14 Asparuhovo Lake Investment Company - Ny sag

Den 03-09-2015 dom i C-526/13 Fast Bunkering Klaipeda
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Mokestinių ginčų komisija prie Lietuvos Respublikos vyriausybės (Litauen) – fortolkning af artikel 148, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelse for leveringer af varer til forsyninger til fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø – anvendelse af denne fritagelse på leveringer til mellemmænd, der handler i eget navn – varernes endelige anvendelse behørigt fastslået inden leveringen – indlevering af beviser for denne anvendelse til afgiftsmyndighederne inden leveringen

Tidligere dokument: C-526/13 Fast Bunkering Klaipeda - Dom
Tidligere dokument: C-526/13 Fast Bunkering Klaipeda - Dom
Tidligere dokument: C-526/13 Fast Bunkering Klaipėda - Ny sag
Tidligere dokument: C-526/13 Fast Bunkering Klaipeda - Indstilling

Den 08-09-2015 dom i C-105/14 Taricco m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – straffesag vedrørende lovovertrædelser på området for merværdiafgift (moms) – artikel 325 TEUF – national lovgivning, der fastsætter absolutte forældelsesfrister, som kan medføre, at lovovertrædelserne forbliver ustraffet – potentiel skade for Den Europæiske Unions interesser – den nationale domstols forpligtelse til at undlade at anvende enhver bestemmelse i national ret, der kan berøre de forpligtelser, som medlemsstaterne er pålagt i henhold til EU-retten

Tidligere dokument: C-105/14 Taricco m.fl. - Dom
Tidligere dokument: C-105/14 Taricco m.fl. - Indstilling

Den 10-09-2015 indstilling i C-294/14 ADM Hamburg
Toldunion

Transport – toldunion og fælles toldtarif – EF-toldkodeks – toldpræferencer – artikel 74, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93 – produkter med oprindelsesstatus udført fra et præferenceberettiget land – krav om, at produkter, der angives til overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union, er de samme som dem, der er udført fra det præferenceberettigede land, i hvilket de anses for at have oprindelse – forsendelse bestående af en blanding af rå palmekerneolie med oprindelse i flere lande, der er indrømmet den samme præferencebehandling

Tidligere dokument: C-294/14 ADM Hamburg - Dom
Tidligere dokument: C-294/14 ADM Hamburg - Indstilling

Den 10-09-2015 dom i C-687/13 Fliesen-Zentrum Deutschland
Toldunion

Præjudiciel – Finanzgericht München (Tyskland) – anmodning om vurdering af gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 af 12. september 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina – valg af De Forenede Stater som egnet tredjeland med markedsøkonomi ved fastlæggelse af, om der foreligger dumping – ukorrekt fastsættelse af den normale værdi – urigtig udtagelse af stikprøver

Tidligere dokument: C-687/13 Fliesen-Zentrum Deutschland - Dom
Tidligere dokument: C-687/13 Fliesen-Zentrum Deutschland - Ny sag
Tidligere dokument: C-687/13 Fliesen-Zentrum Deutschland - Indstilling

 

Nyt fra EU

Nyt fra Parlamentet

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET 33. årsrapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger (2014)  

Svar på spørgsmål P-009799/15  

 

Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

Toldkurser (valutakurser)

Valutakurser (toldkurser) 1. august - 31. august 2015 (MYR)(RUB)(ZAR)


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 16

Meddelelse om fremlagte henvendelser fra Helge Bülow af 8. august 2015 vedrørende inddrivelse af skat