Kære læser !
Selvom det er pinse og mandag dermed er en fridag for mange, er det ikke desto mindre søndag i dag - og dermed den dag, jeg normalt sender MomsMail ud. Jeg vil dog lige tilføje, at det at MomsMail kommer ud til søndagsmorgenkaffen ikke er noget vi garanterer - det er bare blevet en del af min rytme at sende MomsMail ud søndag morgen. Vores officielle udgivelsestidspunkt er stadigt senest kl. 9 mandag (eller førstkommende hverdag, hvis mandag er en helligdag).
Uges MomsMail indeholder nyt fra alle kilder. Når jeg lader blikket glide ned over listen, ser der ikke ud til at være nogen af nyhederne, som særligt skal fremhæves.
God læselyst og fortsat god pinse.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
FACIT maj-juni 2018
Bindende svar
Præhospitale enheder - momsfritaget som henholdsvis sundhedsydelser og personbefordring
Offentlig myndigheds meddelelse af koncession til drift af parkeringspladser ikke anset for omfattet af momsloven
Elafgift - solcelleanlæg - elbil
Domme
Lønsumsafgift - sparekasse - Skøn
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 nye sager
2 domme
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Revisorgruppen DanmarkSommerferien står for døren! |
Skatterådet bekræftede, at Spørgers levering af akutbilstjenesten og paramedicinerbilstjenesten var momsfritagne sundhedsydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers levering af en akutlægebilstjeneste var en momsfritaget sundhedsydelse, da hovedformålet med levering af akutlægebilen var momsfritaget personbefordring af regionens læge.
Skatterådet fandt, at meddelelse af koncession til drift og administration af Spørgers parkeringspladser sker i egenskab af offentlig myndighed og dermed ikke omfattet af momsloven § 3.
Spørgers andel af koncessionshaverens indtægter ved koncessionen var dermed ikke momspligtig.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift for forbrug til opladning af elbiler, der oplades gennem en ladestander hos en kunde med solcelleanlæg i nettomålerordningen.
Landsskatteretten fandt, at udgifter til nedrivning indgik ved vurderingen af, om der forelå momspligt af et byggeri efter 25/50 procentregel i momsbekendtgørelsen. Et bindende svar herom fra Skatterådet blev derfor stadfæstet.
Sagen angik et af en sparekasse rejst krav om tilbagebetaling af lønsumsafgift for perioderne 1. februar 2008-31. december 2009 og 1. marts 2010-28. februar 2013. SKAT havde nægtet tilbagebetaling med den begrundelse, at det af sparekassen anvendte skøn over sparekassens medarbejderes faktisk anvendte tidsforbrug på henholdsvis lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og ikke-lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, var åbenbart misvisende. Landsskatteretten havde stadfæstet SKATs afgørelser for de to perioder. Sparekassen var i de omhandlede perioder fællesregistreret for moms og lønsumsafgift med et datter-leasingselskab, som ikke havde ansatte. Administrationen af leasingaktiviteterne var outsourcet til et administrationsselskab ejet af datter-leasingselskabet sammen med to andre sparekassers datter-leasingselskaber. Administrationsselskabet var ikke var en del af sagsøgerens fællesregistrering.
Retten bemærkede, at lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, indebærer, at virksomheder, der har både afgiftspligtige og ikke afgiftspligtige aktiviteter, på baggrund af en sektoropdeling af virksomheden skal foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden. Det følger af § 4, stk. 2, i den dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelse, at hvis virksomheden har ansatte, der både udøver aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der som hovedregel foretages en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af det faktisk anvendte tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden. Kan virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Af samme bekendtgørelser § 4, stk. 4, følger, at myndighederne ved deres vurdering af om virksomhedens skønsmæssige fordeling af lønsum og overskud eller underskud efter stk. 2 og 3 er foretaget på en rimelig måde, som udgangspunkt vil lægge en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i det pågældende indkomstår til grund.
Retten bemærkede videre, at det følger af Vestre Landsrets dom i SKM2016.565.VLR, at SKAT efter den dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelse havde hjemmel til at tilsidesætte en virksomheds omsætningsbaserede fordeling af lønsum, hvis det var åbenbart, at denne fordeling ikke var retvisende i forhold til det faktisk anvendte tidsforbrug.
Videre bemærkede retten, at formålet med reglerne om fordeling af afgiftsgrundlaget i de dagældende bekendtgørelser er at opnå den fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der afspejler det faktisk anvendte tidsforbrug i den afgiftspligtige og den øvrige del af virksomheden på den bedst mulige måde. Ved vurderingen af det udøvede skøn, er det således afgørende, hvorvidt skønnet er egnet til at belyse det faktisk anvendte tidsforbrug.
Retten bemærkede, at en forudsætning for, at en opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget ved anvendelse af omsætningsfordelingen i henhold til momslovens § 38, stk. 1, giver et retvisende billede af det faktisk anvendte tidsforbrug er, at virksomheden er organiseret på en sådan måde, at der er sammenhæng mellem omsætning og tidsforbrug. Da sparekassens fællesregistrering var organiseret således, at langt den største del af den momspligtige omsætning i fællesregistreringen blev genereret i et datter-leasingselskab, som ikke havde nogen ansatte, men havde outsourcet arbejdet og dermed tidsforbruget til et administrationsselskab, som ikke var en del af fællesregistreringen, var der i sparekassens fællesregistrering ikke en sådan sammenhæng mellem den afgiftspligtige omsætning og tidsforbruget.
Retten lagde i øvrigt vægt på, at leasingaktiviteterne i fællesregistreringen ville have været underskudsgivende, såfremt der i denne del af virksomheden faktisk blev anvendt et tidsforbrug, der svarer til det, der følger af en fordeling i henhold til momslovens § 38, stk. 1.
Retten fandt herefter, at en opgørelse af lønsumsgrundlaget ved anvendelse af omsætningsfordeling i henhold til momslovens § 38, stk. 1, ikke gav et retvisende skøn over det faktisk anvendte tidsforbrug. Skønnet kunne herefter tilsidesættes, såfremt Skatteministeriet kunne godtgøre, at SKATs skøn over fællesregistreringens lønsumsafgift gav et mere retvisende billede af det faktiske anvendte tidsforbrug end det, som sparekassens skøn viste
Retten fandt af en række nærmere konkrete grunde, at SKATs skøn måtte anses for mere retvisende end det af sparekassen udøvede skøn, herunder navnlig at leasingaktiviteten i fællesregistreringen var outsourcet til et selskab uden for fællesregistreringen, og at der ikke var ansatte i sparekassens datterselskab, hvori omsætningen fra leasingaktiviteten blev indtægtsført, samt at kun en meget begrænset del af leasingkunderne også var kunder i sparekassen. Retten bemærkede, at SKATs skøn var baseret på relevante og saglige kriterier i forhold til den måde, hvorpå fællesregistreringen var organiseret, og som var egnede til at belyse det faktisk anvendte tidsforbrug. Retten fandt på den baggrund, at det af SKAT udøvede skøn var mere retvisende end det af sparekassen udøvede skøn.
Straf - dokumentfalsk - momssvig T1 og T2 var tiltalte for dokumentfalsk ved i perioden fra den 25.06.2012-12.12.2012 i forening, og på vegne af et selskab, at have gjort brug af falske dokumenter til at skuffe i retsforhold, idet de foranledigede, at der til SKAT blev indleveret 13 fakturaer dateret i perioden mellem den 17.03.2011 og den 24.10.2011, som i strid med sandheden angav at hidrøre fra et bygge- og vikarservicefirma, til brug for SKATs gennemgang af deres selskabs momsregnskab for perioden 11.02.2011-31.03.2012. De havde endvidere den 29. april 2013 under en civil sag ved retten indsendt 9 fakturaer dateret i perioden fra 01.10.2011-24.10.11 på i alt 357.177 kr. som i strid med sandheden angav at hidrøre fra bygge- og vikarservicefirmaet, som dokumentation for påstået udført arbejde, hvorved tredjemand risikerede at blive påført et tilsvarende formuetab. T1 var tillige tiltalt for med forsæt til momsunddragelse for 1. kvartal 2011 at have angivet købsmomsen for højt med 79.440 kr. og for 4. kvartal 2011 at have angivet købsmomsen for højt med 71.434 kr. T1 unddrog herved for 150.874 kr. i moms. De tiltalte forklarede begge, at bygge- og vikarservicefirmaet deltog i arbejdet. T1 forklarede at han ikke kan oplyse kontaktdata på håndværkeren. Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. Retten lagde til grund, at begge de tiltalte reelt ledede selskabet, og at de begge havde fuldt kendskab til virksomhedens økonomiske forhold. De 13 fakturaer var falske og de tiltalte, var senest i februar 2013, hvor SKAT traf sin afgørelse i momssagen, bekendt med, at fakturaerne var falske. T1 havde ikke kunnet hæve det beløb på ca. 754.000 kr. fra sin drifts- og privatkonto, som skulle være betalt til tredjemanden. De oplysninger, som den nu afdøde revisor afgav til SKAT, betragtes som værende afgivet af de tiltalte selv med disses fulde vidende og accept. Bevismæssigt lagde retten blandt andet vægt på fingeraftryk på fakturaer, familierelation samt advokatens forklaring i retten. T1 idømtes 10 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en bøde på 240.000 kr. T2 idømtes 10 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste. Endvidere konfiskerede retten de tretten falske fakturaer. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
Journalnr: 13/5036170
Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet fondens anmodning om tilbagebetaling af moms på 450.514 kr. for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 og 529.253 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-05-2018
Journalnr: 18/0000216
Skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-05-2018
Journalnr: 17/0990212
Modregning
Klagen skyldes, at SKAT har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2016 til dækning af klagerens gæld vedrørende B-skat samt tilhørende inddrivelsesrenter og efterfølgende udbetalt den resterende overskydende skat til klagerens NemKonto. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om modregning og afviser klagen over, at den resterende overskydende skat blev udbetalt til klagerens NemKonto.
Afsagt: 30-04-2018
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 31-05-2018 dom i C-660/16 Kollroß Wirtl
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - levering af varer - artikel 65 - artikel 167 - betaling af afdrag for erhvervelsen af en vare, der ikke leveres - leverandørens retlige repræsentanters straffedom for bedrageri - leverandørens insolvens - fradrag for indgående afgift - betingelser - artikel 185 og 186 - den nationale afgiftsmyndigheds regulering - betingelser
Tidligere dokument: C-660/16 Kollroß Wirtl - DomDen 06-06-2018 dom i C-49/17 Koppers Denmark
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 21, stk. 3 - afgiftspligtens indtræden - forbrug af energiprodukter produceret på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter - energiprodukter, der anvendes til andre formål end som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning - forbrug af solvent som brændsel på et tjæredestillationsanlæg
Tidligere dokument: C-49/17 Koppers Denmark - DomDen 07-06-2018 indstilling i C-295/17 MEO – Serviços de Comunicações e Multimédia
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - det fælles merværdiafgiftssystem - anvendelsesområde - afgiftspligtige transaktioner - ydelse mod vederlag - sondring mellem afgiftsfritaget erstatning for tab og afgiftspligtig levering af ydelser mod betaling af en »erstatning«
Tidligere dokument: C-295/17 MEO – Serviços de Comunicações e Multimédia - DomDen 13-06-2018 dom i C-665/16 Gmina Wroclaw
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra a) - levering af varer mod vederlag - artikel 14, stk. 1 - overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode - artikel 14, stk. 2, litra a) - overdragelse til statskassen, mod betaling af en erstatningsydelse, af ejendomsretten til en ejendom tilhørende en kommune med henblik på anlæggelse af en national vej - begrebet »erstatningsydelse« - momspligtig transaktion
Tidligere dokument: C-665/16 Gmina Wroclaw - DomDen 13-06-2018 dom i C-421/17 Polfarmex
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra a) - anvendelsesområde - afgiftspligtige transaktioner - levering af varer mod vederlag - et aktieselskabs overdragelse af en fast ejendom til en aktionær som modydelse for tilbagekøb af dennes aktier
Tidligere dokument: C-421/17 Polfarmex - DomDen 14-06-2018 dom i C-39/17 Frie varebevægelser Lubrizol France
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie varebevægelser - artikel 28 TEUF og 30 TEUF - afgifter med tilsvarende virkning - artikel 110 TEUF - interne afgifter - socialt solidaritetsbidrag, der skal betales af selskaber - afgift - beregningsgrundlag - selskabers samlede årlige omsætning - direktiv 2006/112/EF - artikel 17 - overførslen af en vare til en anden medlemsstat - værdien af den overførte vare - inkludering i den samlede årlige omsætning
Tidligere dokument: C-39/17 Frie varebevægelser Lubrizol France - DomDen 14-06-2018 dom i C-223/17 P Lubrizol France mod Rådet
Toldunion
Frie varevægelser. Appel iværksat den 26. april 2017 af Lubrizol France SAS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 16. februar 2017 i sag T-191/14, Lubrizol France SAS mod Rådet for Den Europæiske Union
Skal bestemmelserne i artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 fortolkes således, at de medfører en regel om præklusion, som indebærer, at en afgiftspligtig person fra en medlemsstat, der ansøger om tilbagebetaling af merværdiafgift fra en medlemsstat, hvori han ikke er etableret, ikke kan berigtige sin ansøgning om tilbagebetaling for domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager, hvis vedkommende ikke har overholdet fristen for at besvare en anmodning om oplysninger... | |
Skal bestemmelse 2, litra a, til kapitel 90 i den kombinerede nomenklatur sammenholdt med de almindelige tariferingsbestemmelser 1 og 6 forstås således, at "dele og tilbehør, der i sig selv er varer henhørende under en position i dette kapitel eller i kapitel 84, 85 eller 91 ", henviser til varer i de firecifrede positionstekster i disse kapitler, eller skal bestemmelsen forstås således, at den tillige henviser til underpositionsteksterne (de første seks cifre) i kapit... |
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 282-292 - særordning for små virksomheder - fritagelsesordning - pligt til at vælge at anvende særordningen i referencekalenderåret
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-566/16 Vámos - IndstillingEU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, som udelukker anvendelsen af en national særordning for pålæggelse af merværdiafgift, der fastsætter en fritagelse for små virksomheder - vedtaget i henhold til bestemmelserne i afsnit XII, kapitel 1, afdeling 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem - på en afgiftspligtig person, der opfylder alle de materielle betingelser, men som ikke har benyttet muligheden for at vælge at anvende denne ordning på tidspunktet for sin anmeldelse af den økonomiske virksomheds påbegyndelse til skatte- og afgiftsmyndighederne.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - fiskale bestemmelser - punktafgifter - direktiv 92/83/EØF - artikel 3, stk. 1 - alkohol og alkoholholdige drikkevarer - øl - aromatiseret øl - Plato-grad - beregningsmåde
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-30/17 Kompania Piwowarska - IndstillingArtikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer skal fortolkes således, at der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget for aromatiseret øl ved hjælp af Plato-skalaen skal ske medregning af tørstoffet i stamurten, uden at de aromastoffer og den sukkeropløsning, der tilsættes efter gæringens afslutning, skal medregnes.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tobaksafgifter
Oprettelsesdato: 14-05-2018
Høringsfrist: 11-06-2018
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 | Spm. om restanceinddrivelsesmyndigheden i dag foretager inddrivelsesskridt, til skatteministeren |
Spm. 4 |
Spm. 5 | Spm. om at redegøre nærmere for konsekvenserne af ændringsforslag nr. 3, til skatteministeren |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Bilag 13 |
Spm. 5 |
Spm. 8 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/5-18 fra Bryggeriforeningen, til skatteministeren |
Spm. 9 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/5-18 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Bilag 13 |
Spm. 5 |
Spm. 355 |
Spm. 362 |
Spm. 368 |
Spm. 369 |
Spm. 415 |