|
MomsMails
Andre services
Jobportal
Oversætter
Support og hjælp
MomsMail 2023, uge 43
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra MomsMail. Det vil sige, at nyhederne fra EU-Domstolen dækker lidt mere end sidste uge, da der desværre har haft indsneget sig en fejl i det script, som indsamler nyheder fra domstolen. Med denne uges MomsMail er vi igen ajour.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Styresignaler
Styresignal - genoptagelse - værdiansættelse af privat elforbrug - ændring af praksis - bolig med gældende energimærke
Bindende svar
"Afgiftsfritagelse af ekstraudstyr efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., når udstyret monteres af et såkaldt servicecenter"
Afgørelser
Ekstraordinær genoptagelse vedrørende reduktion af godtgørelse for rumvarmeforbrug
Afslag på omkostningsgodtgørelse - Hæftelse
Nyt fra domstol.dk
Nyt på inddrivelsesområdet
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
5 indstillinger
6 domme
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenStyresignal: Styresignal - genoptagelse - værdiansættelse af privat elforbrug - ændring af praksis - bolig med gældende energimærke
SKM2023.501.SKTST
Skattestyrelsen ændrer praksis vedrørende den skønsmæssige ansættelse af værdien af privat elforbrug til opvarmning og varmt vand for selvstændigt erhvervsdrivende, når privatboligen har et gældende energimærke, og der ikke foreligger en konkret måling af det private elforbrug.
Landsskatteretten har i afgørelsen, der er offentliggjort som SKM2023.296.LSR, ændret Skattestyrelsens værdiansættelse af klagerens private elforbrug i stuehuset. Skatteyderen drev landbrug, og udnyttede overskudsvarme fra et mælkekølingsanlæg - via varmepumpe/genvinding - til rengøring af malkemaskine og malketank samt til varme og varmt vand til stuehuset. Skattestyrelsen havde foretaget værdiansættelsen af den private del af elforbruget ud fra de vejledende mindstesatser i den dagældende SKM2017.680.SKAT. De vejledende mindstesatser fandt efter gældende praksis anvendelse, når der ikke forelå en konkret opgørelse af det faktiske private elforbrug. I den omhandlede afgørelse havde stuehuset et gældende energimærke, og Landsskatteretten fandt, at energimærket var udtryk for et mere korrekt skøn over det private elforbrug end de vejledende mindstesatser.
Som følge heraf ændrer Skattestyrelsen derfor praksis vedrørende den skønsmæssige ansættelse af det private elforbrug til opvarmning og varmt vand, når der foreligger et gældende energimærke på den private bolig.
Bindende svar: "Afgiftsfritagelse af ekstraudstyr efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., når udstyret monteres af et såkaldt servicecenter"
SKM2023.490.SRSpørger ønskede bekræftet, om betaling ekstraudstyret kunne afgiftsfritages efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., idet ekstraudstyret blev monteret af et servicecenter, som handlede på vegne af Spørger. Spørger var både forhandler og importør af biler.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at betalingen for ekstraudstyret kunne afgiftsfritages efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. pkt. Det var en betingelse for at kunne afgiftsfritage ekstraudstyr efter § 8, stk. 3, 2. pkt., at udstyret ikke monteres af fabrikations- eller importørvirksomheden. Ekstraudstyret blev monteret af servicecentrene på vegne af Spørger, der var importør, og ekstraudstyret blev derfor anset for for monteret af Spørger. Der var i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., efter ordlyden ikke hjemmel til at skelne mellem, hvornår en virksomhed handler som hhv. forhandler eller importør i de tilfælde, hvor en virksomhed varetager begge funktioner.
Da monteringen af ekstraudstyret måtte anses for foretaget af en importørvirksomhed, var betingelserne for at afgiftsfritage betalingen for ekstraudstyret derfor ikke opfyldt.
Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.
Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse vedrørende reduktion af godtgørelse for rumvarmeforbrug
SKM2023.502.LSRSelskaberne i en fællesregistrering havde anvendt olie til godtgørelsesberettigede formål og til fremstilling af rumvarme og varmt vand. Forbrug til fremstilling af rumvarme og varmt vand var ikke godtgørelsesberettiget, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt. Nogle af de anlæg, hvori der var forbrugt olie, anvendtes udelukkende til godtgørelsesberettigede formål, men der forelå ikke målinger, der kunne dokumentere olieforbruget på disse anlæg. Forbruget af varmt vand oversteg grænsen for at fastsætte olieforbruget hertil efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 7, 3. pkt. Selskaberne havde gennem fællesregistreringens angivelser taget godtgørelse for hele olieforbruget. SKAT traf afgørelse om, at hele fællesregistreringens godtgørelse af olieafgift skulle tilbagebetales. SKAT foretog fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Landsskatteretten fandt, at betingelserne for fristgennembrud i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, var opfyldt. Videre fandt Landsskatteretten, at der skulle foretages en skønsmæssig ansættelse af det beløb, der skulle tilbagebetales som følge af, at der var taget godtgørelse for olieforbrug på anlæg, der var anvendt til fremstilling af rumvarme og varmt vand. Den for meget modtagne godtgørelse kunne ikke opgøres efter regnskaberne og skulle derfor fastsættes skønsmæssigt, jf. mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, 2. pkt. Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen.
Afgørelse: Afslag på omkostningsgodtgørelse - Hæftelse
SKM2023.500.LSRSagen angik, om klageren hæftede for udgifter til rådgiverbistand og dermed var berettiget til omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.
Landsskatteretten anførte, at det fulgte af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, at den skattepligtige fra det offentlige var berettiget til godtgørelse af udgifter til rådgiverbistand uanset sagens udfald, dog således at godtgørelsen alene udgjorde 50 % af udgifterne, når den skattepligtige ikke fik fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Videre bemærkede Landsskatteretten, at den skattepligtige kunne overdrage sit krav på godtgørelse til den sagkyndige, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, 2. pkt. Klageren blev taget under konkursbehandling ved dekret af 19. december 2012. På det tidspunkt påtog klagerens rådgiver sig - uden nogen form for sikkerhed for rådgiverhonoraret - at yde bistand til klageren under hans skattesag for Landsskatteretten efter en timetakst på 2.500 kr. plus moms og medgået tid, som repræsentanten forventede ville udgøre 50-100 timer, det vil sige et forventet rådgiverhonorar inkl. moms på 156.250 kr. - 312.500 kr. I samme forbindelse tilkendegav repræsentanten over for klageren, at han som følge af klagerens konkurs var indforstået med, at klageren næppe kunne betale for bistanden. Under disse omstændigheder havde repræsentanten i 2014, 2015 og 2016 faktureret klageren for sagkyndig bistand for i alt godt en halv million kr., som klageren hverken helt eller delvist havde betalt, og som der var ansøgt om omkostningsgodtgørelse for. Efter en samlet vurdering af det anførte fandt Landsskatteretten, at repræsentanten fra starten havde været indforstået med, og klageren havde været klar over, at repræsentanten alene ville opnå dækning for 50 % af rådgiverhonoraret gennem omkostningsgodtgørelse fra det offentlige, medmindre Landsskatteretten gav klageren fuldt medhold eller medhold i overvejende grad således, at rådgiverhonoraret kunne godtgøres med 100 %. Derfor var Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at det ikke var godtgjort, at klageren i henhold til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, hæftede for de omhandlede udgifter til rådgiverbistand.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Nyt fra Domsdatabasen
Nyt på inddrivelsesområdet
Afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige - Statsgaranterede studielån og renter Sagen angik, om klageren var berettiget til at få eftergivet sin gæld til det offentlige på 384.029,64 kr. vedrørende et statsgaranteret studielån. Klageren havde et bankindestående på 354.956,98 kr., og Gældsstyrelsen havde efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen beregnet klagerens månedlige betalingsevne til 4.050 kr. Landsskatteretten anførte, at klageren, når der bortsås fra rentetilskrivninger, ved at anvende sit bankindestående på 354.956,98 kr. til afvikling af gælden på 384.029,64 kr. ville kunne afvikle restgælden på ca. 7 måneder med månedlige betalinger svarende til klagerens betalingsevne på 4.050 kr. Allerede på det grundlag opfyldte klageren ikke betingelserne for eftergivelse af gælden i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1. Spørgsmålet var herefter, om sociale eller andre forhold i særlig grad talte for, at klageren kunne meddeles eftergivelse i medfør af gældeftergivelseslovens § 13, stk. 6. Efter bestemmelsens forarbejder var det ikke et forhold, der i særlig grad talte for eftergivelse, at klagerens gæld var et statsgaranteret studielån. Derfor var det efter forarbejderne, ligesom for eftergivelse af anden gæld, en betingelse for eftergivelse, at der forelå forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afveg fra det sædvanlige. Landsskatteretten henviste til, at klageren, når der bortsås fra yderligere rentetilskrivninger, ved anvendelse af sit bankindestående til betaling på lånet sammenholdt med klagerens betalingsevne kunne indfri lånet inden for en kort periode på ca. 7 måneder. I den situation måtte de yderligere rentetilskrivninger antages at være relativt beskedne. Klagerens gæld var opstået ved optagelse af et sædvanligt statsgaranteret studielån. Det forhold, at renteniveauet for lånet havde været højt, og at klageren løbende havde betalt ydelser på lånet, der samlet oversteg hovedstolen i betydeligt omfang, var hverken efter ordlyden af § 13, stk. 6, eller forarbejderne til bestemmelsen forhold, der i sig selv i særlig grad talte for eftergivelse. Herefter, og da der i øvrigt ikke forelå sociale eller andre forhold, der i særlig grad talte for eftergivelse, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke opfyldte betingelserne for eftergivelse af gælden i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Det, klageren havde anført, herunder Landsskatterettens afgørelse i SKM2013.687.LSR, der angik et andet, konkret tilfælde, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede derfor Gældsstyrelsens afgørelse. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 22/0003124
Forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten forhøjer tilsvaret yderligere.
Afsagt: 26-09-2023
Journalnr: 20/0057371
Genoptagelse af momstilsvaret
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2023
Journalnr: 21/0063119
Momsfradrag - eget forbrug
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden et fradrag for ansat indgående afgift (købsmoms) af værdien af varer udtaget til virksomhedsindehaverens eget forbrug. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og godkender fradrag for indgående afgift og ansætter den udgående afgift vedrørende værdien af udtagne varer.
Afsagt: 26-09-2023
Journalnr: 21/0011308
Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2023
Journalnr: 21/0062769
Skønsmæssig ansættelse af salgsmoms og købsmoms
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af salgsmoms og købsmoms. Landsskatteretten nedsætter den ansatte købsmoms til nul.
Afsagt: 26-09-2023
Journalnr: 20/0031473
Skønsmæssig ændring af salgsmoms og købmoms
Klagen vedrører skønsmæssig ændring af salgsmoms og købmoms. Landsskatteretten ændrer den ansatte købsmoms til nul.
Afsagt: 26-09-2023
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 30-10-2023 - 28-11-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 16-11-2023 dom i C-349/22 Autoridade Tributária e Aduaneira (Taxe sur les véhicules d’occasion importés)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 110 TEUF - interne afgifter - forbud mod diskriminerende afgifter - afgifter på motorkøretøjer - brugte motorkøretøjer indført fra andre medlemsstater - anvendelse af forskellige afgiftssatser afhængigt af datoen for indregistreringen af et motorkøretøj i Portugal
Den 16-11-2023 indstilling i C-606/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Bydgoszczy (Possibilité de correction en cas de taux erroné)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - momsgrundlag - princippet om afgiftsneutralitet - fejl med hensyn til den korrekte afgiftssats - berigtigelse af afgiftsskylden på grund af en ændring af momsgrundlaget - national praksis om at afvise et tilbagebetalingskrav på grundlag af en ændring af momsgrundlaget med den begrundelse, at der ikke er udstedt nogen fakturaer, som forinden skal berigtiges - en berigtigelse af fakturaer kan undlades, hvis der ikke er udstedt fakturaer til slutforbrugere - indsigelse om ugrundet berigelse - princippet nemo auditur propriam turpitudinem allegans
Den 16-11-2023 dom i C-366/22 Viterra Hungary
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - toldpositioner - pos. 2304 og 2309 - sojakage
Den 23-11-2023 dom i C-532/22 Westside Unicat
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 53 - ydelse, der består i at give adgang til arrangementer inden for underholdning - leveringsstedet for tjenesteydelser - udsendelse af interaktive videosessioner via streaming - tilrådighedsstillelse af lokaler og nødvendigt udstyr til videooptagelse af forestillinger samt ledsagende ydelser med henblik på at levere kvalitetsforestillinger
Den 23-11-2023 dom i C-653/22 J. P. Mali
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EF) nr. 952/2013 - artikel 42, stk. 1 - medlemsstaternes forpligtelse til at indføre sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen, som skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning - ukorrekt angivelse af de importerede varers oprindelsesland - national lovgivning, hvorefter der pålægges en bøde svarende til 50% af toldunderskuddet - proportionalitetsprincippet
Indstillinger
C-288/22 Administration de l'Enregistrement, des Domaines og de la TVA (TVA – Membre d’un conseil d'administration)Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - moms - direktiv 2006/112/EU - afgiftspligtige transaktioner - afgiftspligtig person - begrebet selvstændig økonomisk virksomhed - typologisk betragtning - virksomhed, der udøves af et medlem af en juridisk persons bestyrelse - princippet om neutralitet uanset retlig form
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 9, stk. 1, sammenholdt med artikel 10, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger selvstændig økonomisk virksomhed, skal besvares ved en typologisk sammenligning. Det afgørende i denne henseende er, om den pågældende person i forbindelse med den påbudte samlede vurdering i lighed med en typisk afgiftspligtig person selv bærer en økonomisk risiko og selv tager økonomiske initiativer, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.
2) Det følger i denne forbindelse af princippet om neutralitet uanset retlig form, at en fysisk person, som er medlem af et lovbestemt obligatorisk selskabsorgan, og som for denne virksomhed som medlem af organet modtager et honorar, ikke kan anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed i denne henseende.
C-442/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Lublinie (Fraude d’un employé)
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - moms - direktiv 2006/112/EF - afgiftspligtig person i henhold til momsdirektivets artikel 203 - faktura vedrørende fiktive transaktioner (fiktiv faktura) - identifikation af fakturaudstederen - en hertil uberettiget tredjeparts udstedelse af en faktura - en ansats udstedelse af en fiktiv faktura uden arbejdsgiverens vidende - ansvar for tredjeparts kriminelle handlinger - kriteriet for god tro - en afgiftspligtig persons forseelse i forbindelse med udvælgelse og tilsyn
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 203 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den tilsyneladende udsteder af en faktura med fiktive transaktioner kun hæfter for den på fakturaen angivne afgift, hvis 1) fakturamodtageren endnu ikke har kunnet nægtes foretagelse af momsfradrag, 2) hvis tredjeparts udstedelse af fakturaen må tilregnes den tilsyneladende udsteder på grund af et særligt ansvar (eller nærhed), og 3) hvis den tilsyneladende udsteder ikke har været i god tro. I denne forbindelse kan god tro kun udelukkes i tilfælde af en forseelse, der er begået af den tilsyneladende udsteder. Denne forseelse kan, når der er tale om en afgiftspligtig person, også udgøres af culpøst mangelfuld udvælgelse af eller tilsyn med den pågældendes ansatte.
C-336/22 f6 Cigarettenfabrik
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - direktiv 2008/118/EF - den generelle ordning for punktafgifter - artikel 1 - direktiv 2011/64/EU - punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak - artikel 14 - opkrævning af afgifter - opvarmet tobak - national bestemmelse, som for opvarmet tobak fastsætter en anden struktur og en anden afgiftssats end dem, der gælder for anden røgtobak
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii), i direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak,
skal fortolkes således, at
disse bestemmelser ikke er til hinder for en national ordning om opkrævning af en tillægsafgift for opvarmet tobak, som med hensyn til beregningen af afgiften fastsætter, at der foruden en afgiftssats for pibetobak opkræves en tillægsafgift, som udgør 80% af afgiftsbeløbet for cigaretter fratrukket afgiftsbeløbet for pibetobak.
C-341/22 Feudi di San Gregorio Aziende Agricole
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - afgiftspligtig person - ikke-operativt selskab - afkræftelig formodning baseret på forholdet mellem værdien af økonomiske transaktioner og materielle anlægsaktiver - begrænsning af fradragsretten - princippet om momsens neutralitet - proportionalitet - retssikkerhed - berettigede forventninger
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
skal fortolkes således, at kvalifikationen som afgiftspligtig person ikke kan nægtes, når de foretagne udgående momspligtige transaktioner i tre på hinanden følgende år er af et omfang, der ikke anses for at stå i et rimeligt forhold til den indtægt, som med rimelighed kan forventes på grundlag af de aktiver, som personen råder over.
2) Princippet om momsens neutralitet og proportionalitetsprincippet
skal fortolkes således, at disse principper ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter retten til fradrag af den betalte overvæltede moms på erhvervelser, retten til tilbagebetaling af denne moms eller retten til at overføre det respektive tilgodehavende til en senere afgiftsperiode kan nægtes, såfremt de foretagne udgående momspligtige transaktioner i tre på hinanden følgende afgiftsår er af et omfang, som ikke anses for at stå i forhold til den indtægt, der med rimelighed kan forventes på grundlag af de aktiver, som personen råder over, og når den pågældende ikke kan godtgøre, at der foreligger objektive grunde hertil. Betingelserne for, at sådanne grunde kan anses for godtgjorte, må ikke gøre det praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for de berørte personer at udøve retten til momsfradrag, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
3) Retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
skal fortolkes således, at disse principper ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter retten til fradrag af den betalte overvæltede moms på erhvervelser, retten til tilbagebetaling af denne moms eller retten til at overføre det respektive tilgodehavende til en senere afgiftsperiode kan nægtes, såfremt de foretagne udgående momspligtige transaktioner i tre på hinanden følgende afgiftsår er af et omfang, som ikke anses for at stå i forhold til den indtægt, der med rimelighed kan forventes på grundlag af de aktiver, som personen råder over, og når den pågældende ikke kan bevise, at der foreligger objektive grunde hertil.
C-509/22 Girelli Alcool
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - afgiftsordning - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 7, stk. 4 - punktafgifters forfald - produkters overgang til forbrug - fritagelse i tilfælde af total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af punktafgiftspligtige varer i henhold til en afgiftssuspensionsordning - hændelige omstændigheder - tilladelse fra medlemsstatens kompetente myndigheder - uigenkaldeligt tab som følge af, at en ansat hos den godkendte oplagshaver har udvist ringe uagtsomhed
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 7, stk. 4, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF
skal fortolkes således, at begrebet »hændelige omstændigheder« i denne bestemmelse ligesom »force majeure« henviser til usædvanlige og uforudseelige omstændigheder, som den godkendte oplagshaver ikke har nogen indflydelse på, og hvis følger den pågældende ikke har kunnet undgå, også selv om vedkommende har udvist den fornødne påpasselighed. Kravet om, at omstændighederne skal ligge uden for den godkendte oplagshavers indflydelse, er ikke begrænset til omstændigheder, som er udefrakommende i forhold til den godkendte oplagshaver i materiel eller fysisk forstand, men omfatter omstændigheder, som objektivt set unddrager sig vedkommendes kontrol, eller som ligger uden for vedkommendes ansvarssfære.
2) Artikel 7, stk. 4, i direktiv 2008/118
skal fortolkes således, at anerkendelse af, at der foreligger hændelige omstændigheder, kræver, at den godkendte oplagshaver har udvist den fornødne påpasselighed med henblik på at undgå, at der indtræffer skade.
3) Artikel 7, stk. 4, i direktiv 2008/118
skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for national lovgivning, hvor faktiske omstændigheder, der udgør ringe uagtsomhed, skal sidestilles med hændelige omstændigheder og force majeure.
4) Artikel 7, stk. 4, i direktiv 2008/118
skal fortolkes således, at udtrykket »efter tilladelse fra medlemsstatens kompetente myndigheder« i denne bestemmelse ikke gør det muligt for medlemsstater at tilføje generelle omstændigheder, der er baseret på, at der er udvist ringe uagtsomhed, til de omstændigheder, hvor total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af punktafgiftspligtige varer ikke anses for en overgang til forbrug.
Domme
C-508/22 Administra?ia Jude?eana a Finan?elor Publice Bra?ov (Transfert du droit au remboursement)Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - interne afgifter - artikel 110 TEUF - tilbagebetaling af en afgift, som en medlemsstat har opkrævet i strid med EU-retten - afgift ved den første indregistrering af et motorkøretøj - spørgsmålet, om afgiften indgår i markedsværdien af det køretøj, for hvilket den er betalt - overdragelse af retten til tilbagebetaling til en senere erhverver af dette køretøj
Domstolens dom:
C-146/22 Dyrektor Krajowej Informacji Skarbowej (TVA pour boissons chaudes lactées)1) Artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at beløbet af en afgift på motorkøretøjer, som er opkrævet i strid med EU-retten af en medlemsstat i forbindelse med den første indregistrering, kan indgå i værdien af disse køretøjer, således at fordringen på staten som følge af den retsstridige opkrævning af den nævnte afgift anses for, i forbindelse med salg af de nævnte køretøjer, at være overdraget til de senere erhververe af køretøjerne.
2) Artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at en afgift på motorkøretøjer, som er opkrævet af en medlemsstat i strid med EU-retten i forbindelse med den første indregistrering, alene kan tilbagebetales til den afgiftspligtige, der har betalt afgiften, og ikke til en senere erhverver af det omhandlede køretøj, forudsat at erhververen, som faktisk har båret byrden af denne afgift, i henhold til de nationale processuelle regler kan opnå tilbagebetaling heraf fra den afgiftspligtige, som har betalt den, eller, efter omstændighederne, fra skattemyndighederne, bl.a. når tilbagebetaling fra den afgiftspligtige viser sig at være umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 98, stk. 2 - medlemsstaternes mulighed for at anvende en reduceret afgiftssats for leveringen af visse varer og tjenesteydelser - bilag III, punkt 1) og 12a) - lignende levnedsmidler, der tilberedes ud fra samme hovedingrediens - varme drikkevarer tilberedt på basis af mælk - anvendelse af forskellige nedsatte momssatser - varer med samme karakteristika og samme objektive egenskaber - varer med eller uden tilknyttede tilberedningsydelse og ydelse i form af leverandørens tilrådighedsstillelse heraf
Domstolens dom:
C-355/22 Osteopathie Van HauwermeirenArtikel 98 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2018/1713 af 6. november 2018, sammenholdt med bilag III, punkt 1) og 12a), hertil, artikel 6 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112 og princippet om afgiftsneutralitet
skal fortolkes således, at
den ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at levnedsmidler bestående af samme hovedingrediens og som opfylder samme behov hos den gennemsnitlige forbruger, er underlagt to forskellige nedsatte merværdiafgiftssatser (moms), alt efter om de sælges i detailhandel i butikker eller om de tilberedes og tilbydes varme til en kunde på dennes bestilling med henblik på indtagelse heraf på stedet, forudsat at disse levnedsmidler ikke har ensartede egenskaber til trods for den hovedingrediens, som de har til fælles, eller at de forskelle, der eksisterer mellem de nævnte levnedsmidler, herunder for så vidt angår de støtteydelser, der ledsager deres levering, har en betydelig indflydelse på den gennemsnitlige forbrugers valg om at købe den ene eller den anden af disse.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - opretholdelse af virkningerne af en national lovgivning, som er uforenelig med EU-retten
Domstolens dom:
C-505/22 Deco Proteste - EditoresEn national ret kan ikke gøre brug af en national bestemmelse, der bemyndiger den til at opretholde visse virkninger af en bestemmelse i national ret, som den har fundet er uforenelig med Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, ved at henvise til, at det angiveligt er umuligt at tilbagebetale den med urette opkrævede merværdiafgift (moms) til aftagerne af ydelser leveret af en afgiftspligtig person, bl.a. på grund af det store antal berørte personer, eller når disse ikke har et regnskabssystem, der gør det muligt for dem at identificere disse ydelser og deres værdi.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - afgiftspligtige transaktioner - artikel 2, stk. 1, litra a) - levering af varer mod vederlag - gratis levering af en tablet eller en smartphone mod tegning af et nyt abonnement på et tidsskrift - begrebet »en enkelt ydelse« - kriterier - artikel 16, stk. 2 - udtagelse af varer til virksomhedens eget brug med henblik på at uddele gaver af ringe værdi
Domstolens dom:
C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union)Artikel 2, stk. 1, litra a), og artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
skal fortolkes således, at
uddeling af en abonnementsgave som modydelse for tegning af et abonnement på tidsskrifter udgør en sekundær ydelse i forhold til hovedydelsen, der består i levering af tidsskrifter, som henhører under begrebet »levering af varer mod vederlag« som omhandlet i disse bestemmelser, og skal ikke anses for en vederlagsfri overdragelse af varer som omhandlet i nævnte artikel 16, stk. 1.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - arveafgift - kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande - fast ejendom beliggende i et tredjeland - en mere gunstig afgiftsbehandling af ejendomme beliggende i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - restriktion - begrundelse - boligpolitik - effektiv afgiftskontrol
Domstolens dom:
C-249/22 GISArtikel 63 TEUF - 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der med henblik på beregning af arveafgift fastsætter, at en bebygget fast ejendom, der er en del af den private formue, som er beliggende i et tredjeland, som ikke er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, og som udlejes til beboelsesformål, ansættes til sin fulde markedsværdi, mens en ejendom af samme art beliggende på det nationale område, i en anden medlemsstat eller i en stat, der er part i EØS-aftalen, med henblik på denne beregning ansættes til 90% af markedsværdien.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra c) - levering af tjenesteydelser mod vederlag - begreb - et offentligt radio- og fjernsynsforetagendes virksomhed, der finansieres ved en obligatorisk licensafgift, som betales af indehavere af radio- og fjernsynsmodtagere, der befinder sig i det jordbaserede sendeområde - artikel 378, stk. 1, og bilag X, del A, nr. 2) - akten vedrørende Republikken Østrigs tiltrædelse - undtagelse - anvendelsesområde
Domstolens dom:
Artikel 2, stk. 1, litra c), og artikel 378, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med artikel 151, stk. 1, i og bilag XV, del IX, punkt 2, litra h), første afsnit, andet led, til akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union,
skal fortolkes således, at
disse bestemmelser ikke er til hinder for, at Republikken Østrig lægger merværdiafgift på en offentlig radio- og TV-virksomhed, der finansieres ved en obligatorisk lovbestemt licensafgift, som betales af enhver person, der bruger radio- og fjernsynsmodtagere i en bygning beliggende i et område, der er omfattet af det omhandlede offentlige radio- og fjernsynsforetagendes jordbaserede udsendelser, uafhængigt af hvorvidt den pågældende offentlige radio- og TV-virksomhed henhører under begrebet »levering af ydelser mod vederlag« som omhandlet i den nævnte artikel 2, stk. 1, litra c).
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
VAT Gap: Progress made in VAT compliance in 2021, though losses remain considerable
DG TAXUD hosts two formal meetings with Switzerland in the field of customs
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 4 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Regelforenkling og øget regelefterlevelse på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.).
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 22 |
Bilag 23 |
Bilag 26 | Henvendelse af 26/10-23 fra Nikotinbranchen om afgiftsforhøjelse på nikotinprodukter |
Spørgsmål og svar
Spm. 41 |
Spm. 42 |
Spm. 43 |
Spm. 53 |
Spm. 54 |
Spm. 55 |
Spm. 56 |
Spm. 57 |
Spm. 58 |
Spm. 414 |
Spm. 415 |
Spm. 416 |