MomsMails

Andre services

MomsMail 2025, uge 13

Kære læser !

Hermed den sidste uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om indtægter fra OnlyFans – Hvilken betydning har det for dig som dansk content creator?

SKM-meddelelse
Liste over anerkendte luftfartsselskaber for 2025

Styresignaler
Genoptagelse og ændring af praksis for udbetaling af eksportgodtgørelse ved salg til en køber med adresse i Danmark og ved periodeforskydning
Genoptagelse og ændring af praksis for udbetaling af eksportgodtgørelse i forhold til fortolkning af udførselsbegrebet i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1

Bindende svar
Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i fast ejendom # 9
Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i fast ejendom # 8
Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i fast ejendom # 7
Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i fast ejendom # 6

Domme
Øl- og vinafgiftsloven - køb af øl - skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 3
Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2-4 - opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomhed med blandede aktiviteter

Nyt fra domstol.dk

Nyt fra Toldstyrelsen

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Bachmann/Partners

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om indtægter fra OnlyFans – Hvilken betydning har det for dig som dansk content creator?

Skattestyrelsen har i de senere år haft held med at indgå aftaler med flere udenlandske økonomiske onlineplatforme eller udenlandske skattemyndigheder, der betyder, at platformen og/eller myndighederne deler oplysninger med de [...]

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Liste over anerkendte luftfartsselskaber for 2025

SKM2025.167.SKTST

Listen med godkendte luftfartsselskaber er opdateret for 2025.Skattestyrelsen har anerkendt, at 20 luftfartsselskaber mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik og derfor står på listen for 2025.Luftfartsselskaber, der ønsker optagelse på listen, skal årligt ansøge Skattestyrelsen. Meddelelsen opstiller en række betingelser, som skal være opfyldt for, at luftfartsselskabet kan opnå fritagelse for moms på leverancer af og til de enkelte luftfartøjer.

Styresignal: Genoptagelse og ændring af praksis for udbetaling af eksportgodtgørelse ved salg til en køber med adresse i Danmark og ved periodeforskydning

SKM2025.161.MOTORST

Motorstyrelsen ændrer praksis i forhold til udbetaling af eksportgodtgørelse, når køretøjet i forbindelse med udførslen fra Danmark sælges til en køber, som har adresse i Danmark på tidspunktet for salget.

Fremover vil man kunne få udbetalt eksportgodtgørelse, selvom et køretøj i forbindelse med eksport sælges til en herboende køber. Den, der anmoder om eksportgodtgørelse, skal fortsat dokumentere, at betingelserne for eksportgodtgørelse er opfyldt.

Motorstyrelsen ændrer praksis på grundlag af en afgørelse fra Landsskatteretten af 28. oktober 2022. Afgørelsen er offentliggjort som SKM2023.39.LSR.

Landsskatteretten har ved afgørelsen slået fast, at det ikke er en hindring for udbetaling af eksportgodtgørelse for et køretøj anmeldt til eksport via selvanmelderordningen, at køretøjet i forbindelse med eksporten sælges til en køber med adresse i Danmark.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at dette også har betydning i sager, som behandles af Motorstyrelsen (enkeltanmodninger om eksportgodtgørelse).

Landsskatteretten har i afgørelsen desuden slået fast, at en selvanmelder ikke mister retten til eksportgodtgørelse, selvom et køretøj er angivet til eksport på en forkert månedsangivelse (periodeforskydning). Dette kan dog have betydning for tidspunktet for værdifastsættelse af køretøjet og dermed for eksportgodtgørelsens størrelse.

Selvanmelderordningen på eksportområdet ophørte pr. 1. juli 2020, og Landsskatterettens afgørelse giver derfor ikke anledning til en ændring af praksis fremadrettet for så vidt angår periodeforskydning.

Ændringen af praksis kan give anledning til at genoptage sager, hvor Motorstyrelsen har genopkrævet eller givet afslag på eksportgodtgørelse, alene fordi køretøjet i forbindelse med eksport er solgt til en køber med adresse i Danmark, og betingelsen om ejerskab derfor ikke blev anset for at være opfyldt.

Afgørelsen fra Landsskatteretten kan desuden give anledning til at genoptage sager, hvor Motorstyrelsen har genopkrævet eksportgodtgørelse, alene fordi køretøjet var angivet til eksport på en forkert månedsangivelse.

I dette styresignal fastsættes frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, der skal vedlægges en anmodning om genoptagelse. Der henvises til afsnit 5 om mulighederne for genoptagelse.

Styresignalet har virkning fra den 25. marts 2025.

Styresignal: Genoptagelse og ændring af praksis for udbetaling af eksportgodtgørelse i forhold til fortolkning af udførselsbegrebet i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1

SKM2025.160.MOTORST

Motorstyrelsen ændrer praksis for udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift (eksportgodtgørelse) i forhold til, hvilke krav der stilles til dokumentation for udførsel af et køretøj anmeldt til eksport.

Fremover vil man kunne få udbetalt eksportgodtgørelse, selvom et køretøj ikke er solgt til eksport i forbindelse med udførslen, og selvom køretøjet ikke udføres med henblik på anvendelse af køretøjet i udlandet.

Den, der anmoder om eksportgodtgørelse, skal fortsat dokumentere, at køretøjet er udført af landet.

Motorstyrelsen ændrer praksis på grundlag af en afgørelse truffet af Landsskatteretten den 6. december 2023. Afgørelsen er offentliggjort som SKM2024.27.LSR.

Landsskatteretten har ved afgørelsen slået fast, at retten til at få udbetalt eksportgodtgørelse ikke er betinget af, at køretøjet udføres varigt til udlandet. Der kan heller ikke stilles krav om, at der skal ske salg af et køretøj til eksport, uanset om den, der anmoder om eksportgodtgørelsen, driver erhverv med salg af køretøjer til eksport.

Ændringen af praksis kan give anledning til at genoptage sager, hvor Motorstyrelsen har genopkrævet eller givet afslag på eksportgodtgørelse med den begrundelse, at der ikke var dokumenteret et salg af køretøjet i forbindelse med udførslen, og hvor der i øvrigt ikke var dokumentation for udførsel med henblik på anvendelse i udlandet.

Styresignalet fastsætter frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, der skal vedlægges en anmodning om genoptagelse. Der henvises til afsnit 5 om mulighederne for genoptagelse.

Styresignalet har virkning fra den 25. marts 2025.

Bindende svar: Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i fast ejendom # 9

SKM2025.165.SR

Spørger leverede forvaltningsydelser til en alternativ investeringsfond, der havde til formål at udøve kollektiv investering gennem opkøb, opførsel, udleje, drift og salg af fast ejendom i Danmark.

Fondens formue var placeret i to 100% ejede datterselskaber, der hver især havde investeret i en fast ejendom. De to faste ejendomme var beliggende ca. 8 km fra hinanden. Den ene ejendom indeholdt erhvervslejemål, almindelige boliglejemål og klubværelser. Den anden ejendom bestod af flere bygninger med et mindre antal erhvervslejemål samt udlejning af antennepladser til netværksselskaber. Ejendommen var under ombygning til blandet bolig og erhvervsformål.

Skatterådet fandt ikke, at fondens investeringer opfyldte betingelsen om, at fonden skal investere ud fra et princip om risikospredning.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørgers ydelser var omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra f.

Bindende svar: Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i fast ejendom # 8

SKM2025.164.SR

Fondens formue var placeret i et 100% ejet datterselskab, der havde investeret i et grundareal, hvorpå der var opført to bygninger, der indeholdt boliglejemål, erhvervslejemål og parkeringskælder. Ejendommen var opdelt i ejerlejligheder.

Skatterådet fandt ikke, at fondens investeringer opfyldte betingelsen om, at fonden skal investere ud fra et princip om risikospredning.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørgers ydelser var omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra f.

Bindende svar: Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i fast ejendom # 7

SKM2025.163.SR

Fondens formue var placeret i to 100% ejede datterselskaber, der hver især havde investeret i en fast ejendom. De to ejendomme var beliggende ca. 1 km fra hinanden. Den ene ejendom indeholdt en blanding af erhvervslejemål af forskellig karakter og boliglejemål af forskellig stand, størrelse og pris. Den anden ejendom var opdelt i ejerlejligheder, der blev anvendt til udlejning bestående af erhvervslejemål af forskellig karakter og boliglejemål af forskellig stand, størrelse og pris.

Bindende svar: Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i fast ejendom # 6

SKM2025.162.SR

Fondens formue var placeret i et 100% ejet datterselskab, der havde investeret i en fast ejendom, som bestod af to adresser, men som matrikulært udgjorde én samlet ejendom. Ejendommen bestod af fire bygninger med i alt x lejemål fordelt på en blanding af boliglejemål, erhvervslejemål af forskellig karakter og en parkeringsplads.

Skatterådet fandt ikke, at fondens investeringer opfyldte betingelsen om, at fonden skal investere ud fra et princip om risikospredning.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørgers ydelser var omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra f.

Dom: Øl- og vinafgiftsloven - køb af øl - skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 3

SKM2025.177.BR

Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren kunne anses for at have købt og indført meget store mængder øl, der over en periode på ca. 2 år var blevet købt i en grænsehandelsbutik i Y1-land under forevisning af et fordelskort, som sagsøgeren var indehaver af. Endvidere angik sagen, om de øl, som sagsøgeren måtte anses for at have købt, var til hans eget forbrug. I det omfang øllene var købt af ham og ikke var til hans eget forbrug, skulle han betale afgift af øllene efter øl- og vinafgiftsloven.

Retten fandt på grundlag af de foreliggende oplysninger, at der var en formodning for, at sagsøgeren selv havde foretaget de på kortet registrerede køb af øl, og at det påhvilede sagsøgeren at afkræfte denne formodning. Retten fandt det imidlertid bevist, at en del af de på kortet registrerede køb ikke var foretaget af sagsøgeren. Retten hjemviste derfor sagen til fornyet behandling.

Endvidere fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgeren havde udvist forsæt eller grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3's forstand, hvorfor sagsøgeren ikke kunne opkræves afgift for den første del af perioden, som var forældet i forhold til den ordinære ansættelsesfrist i § 31, stk. 1.

Sagen er anket til landsretten af Skatteministeriet.

Dom: Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2-4 - opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomhed med blandede aktiviteter

SKM2025.175.BR

Sagen angik opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget for en bilforhandler, som drev virksomhed med salg af biler mv., der var momspligtig og dermed ikke lønsumsafgiftspligtig, men som derudover også havde lønsumsafgiftspligtige aktiviteter med formidling af lån og forsikringer i forbindelse med salg af biler. Spørgsmålet angik den skønsmæssige opgørelse af den del af virksomhedens lønsum og overskud, som skulle henføres til de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter med formidling af lån og forsikringer efter reglerne i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2-4.

Retten fandt, at den af SKAT foretagne skønsmæssige opgørelse var mere retvisende end en opgørelse baseret udelukkende på en omsætningsfordeling i henhold til lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 4. Skatteministeriet blev derfor frifundet for virksomhedens påstand om, at opgørelsen skulle opgøres på grundlag af en omsætningsfordeling.

Nyt fra Domsdatabasen

Østre Landsret
Sagen vedrører en prøvelse af Landsskatterettens kendelse

Nyt fra Toldstyrelsen

Antidumpingtold
Der indføres en midlertidig told på importen af glyoxylsyre.
24-03-2025

Antidumpingtold
Importen af sømløse højtryksstålcylindre gøres til genstand for registrering.
25-03-2025

Beskyttelsesforanstaltningen
Ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter.
25-03-2025

Beskyttelsesforanstaltningen
Berigtigelse til gennemførelsesforordning (EU) 2025/612 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter.
28-03-2025

Nye straffesager

SKM2025.159.ØLR	Straffesag - forældelsespåstand - forfølgning afbrudt - ikke forældet - transfer pricing Et anpartsselskab blev via e-Boks den 24. november 2020 sigtet for overtrædelse af skattekontrolloven ved groft uagtsomt at have undladt at indsende fyldestgørende dokumentation for prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner for indkomstårene 2014-17 senest den 26. november 2018, som fastsat ved told- og skatteforvaltningens brev af 18. september 2018, idet fyldestgørende dokumentation først blev indsendt den 3. februar 2020. Anklagemyndigheden havde anmodet om byrettens afgørelse af, hvorvidt straffesagen mod anpartsselskabet var forældet. Byretten fastslog, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt var den 26. november 2018, og at forældelsesfristen blev afbrudt ved sigtelsen af selskabet den 24. november 2020. Spørgsmålet var herefter, om forfølgningen af sagen, efter sigtelsen af selskabet og frem til indlevering af anklageskriftet den 29. august 2022, havde været standset på ubestemt tid, således at forældelsesfristen løb videre, som om forfølgning ikke havde fundet sted. Anklagemyndigheden havde udover en ikke nærmere underbygget oplysning om, at tiltalespørgsmålet blev drøftet med told- og skatteforvaltningen, og at sagen blev oversat, ikke redegjort for hvilket arbejde med sagen, politiet og anklagemyndigheden havde haft i de ca. 1 år og 9 måneder, der gik fra sigtelsen til indlevering af anklageskriftet. Herefter og sammenholdt med, at sagen på det foreliggende ikke sås at vedrøre komplicerede forhold, men derimod forhold af ordensmæssig karakter, fandt byretten, efter en samlet vurdering, at forfølgningen i perioden fra sigtelsen havde været standset på ubestemt tid. Strafansvaret fandtes herefter forældet, og straffesagen afvistes. Anklagemyndigheden kærede kendelsen med påstand om, at byrettens kendelse ændredes, således at sagen ikke afvistes, idet strafansvaret for anpartsselskabet ikke var forældet. Landsretten henviste til U.2022.2508 H og Straffelovrådets betænkning nr. 433/1966, hvorefter der ved afgørelsen af, om forfølgningen har været standset på ubestemt tid, må foretages en samlet vurdering af den virksomhed, som politiet har udfoldet med hensyn til sagen. Landsretten lagde til grund, at sagen afventede udfaldet af principielle drøftelser mellem den stedlige anklagemyndighed og Rigsadvokaten om sanktionsniveauet i straffesager vedrørende prisfastsættelse af oplysningspligt for kontrollerede transaktioner (transfer pricing). Der var i tiden efter, at sagen overgik til anklagemyndigheden, endvidere drøftelser mellem anklagemyndigheden og told- og skatteforvaltningen om oversættelse af de engelsksprogede dokumenter i sagen. Landsretten fandt på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at straffesagen havde været standset på ubestemt tid i den omhandlede periode, og der var som følge heraf ikke indtrådt forældelse af anpartsselskabets eventuelle strafansvar. Straffesagen mod anpartsselskabet afvistes ikke.
SKM2025.172.ØLR	Straf - momssvig - tvangsafmeldt - frifindelse - postadresse Det anses ikke bevist, at daværende SKAT's brev om tvangsafmeldelse blev modtaget af virksomheden, der var lukket for vinteren og ikke hade nogen postkasse. Brevet om tvangsafmeldelse blev sendt, før Digital Post var indført. T var tiltalt for momssvig ved i perioden fra den 19. december 2014 til den 31. december 2017, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have drevet en momsregistreringspligtig virksomhed, uagtet at told- og skatteforvaltningen den 18. december 2014, tvangsafmeldte virksomheden for momsregistrering, ligesom han uagtet den manglende momsregistrering i samme periode havde løbende momspligtige indtægter i virksomheden. Statskassen blev herved unddraget 402.372 kr. i moms. T forklarede, at han drev den omhandlede virksomhed i den i anklageskriftet anførte periode, men at han ikke var bekendt med, at virksomheden var blevet tvangsafmeldt for momsregistrering den 18. december 2014, og han dermed ikke havde forsæt som anført i tiltalen. Han modtog aldrig brevet af 18. december 2014, i hvilket told- og skatteforvaltningen orienterede om afmeldelsen, og som blev sendt til hans bod på et tidspunkt hvor der var vinterlukket, ligesom boden ikke havde nogen postkasse. Byretten henviste til, at brevet ikke blev afleveret til T som anbefalet brev, og retten lagde derfor til grund, at T ikke modtog dette brev. Retten fandt endvidere, at anklagemyndigheden ikke mod T's forklaring havde ført det til domfældelse tilstrækkelige bevis for, at T i den efterfølgende periode blev bekendt med afmeldelsen og havde det fornødne forsæt som anført i tiltalen, og T blev herefter frifundet. Landsretten stadfæstede byretsdommen.
SKM2025.171.ØLR	Straf - skat - tilståelse - L52 - bøde - anke til fordel for tiltalte efter ankefristens udløb T var tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 82, stk. 1, ved for indkomstårene 2015-2017 med forsæt til unddragelse af skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet T via Tast Selv den 24. maj 2018 indberettede fradrag for tab på obligationer på henholdsvis 51.000 kr., 92.000 kr. og 48.000 kr., som rettelig skulle have været 0 kr. Statskassen blev herved unddraget 30.503,67 kr. i skat. T, der ikke havde anmodet om, at sagen blev behandlet ved et retsmøde, udeblev fra retsmødet. Byretten fandt T skyldig i tiltalen og T idømtes en bøde på 30.000 kr., som var anklagemyndighedens påstand i bødeforlæg med anklageskrift. Anklagemyndigheden, der henviste til en ændring af skattekontrolloven (lov nr. 1795 af 28. december 2023), hvorefter bøden efter anklagemyndighedens opfattelse rettelig burde have været opgjort til 5.000 kr., ankede dommen med påstand om formildelse, således at den idømte bøde blev lempet og fastsat til 5.000 kr. T tilsluttede sig anklagemyndighedens påstand, og parterne var enige om, at sagen kunne afgøres på skriftligt grundlag. Landsretten nedsatte den idømte bøde til 5.000 kr. i overensstemmelse med parternes samstemmende påstand.
SKM2025.170.BR	Straf - skattesvig - bitcoins T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet han henholdsvis den 28. marts 2018, den 12. marts 2019 og den 23. marts 2020 via Tast Selv godkendte sin skatteansættelse uden at oplyse om yderligere indkomst i form af indsættelser på henholdsvis 682.240 kr., 1.351.993 kr. og 1.097.808 kr. Han havde derved unddraget for 1.576.323 kr. i skat i alt. T erkendte, at han på sine private bankkonti i 2017-19 modtog indsættelser med de i tiltalen anførte beløb fra vekslingstjenesten, og at indsættelserne stammede fra salg af bitcoins. Han erkendte desuden, at han godkendte sine skatteansættelser uden at oplyse om de anførte indsættelser, og det offentlige blev unddraget med de i forholdene anførte beløb, såfremt indsættelserne skulle have været indtægtsført. Byretten fandt på baggrund af sagens oplysninger, at T's forklaring om, at indbetalinger i 2017-19 stammede fra salg af bitcoins, som han minede i 2012, måtte tilsidesættes som utroværdig. Retten lagde herefter til grund, at indbetalingerne til T's konti stammede fra salg af bitcoins, som T havde købt for egne midler indbetalt til vekslingstjenesten i 2015 og 2016. T idømtes 10 måneders fængsel betinget af vilkår om blandt andet samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 1.575.000 kr.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 23/0108847
Forhøjelse af momstilsvaret
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar. Forhøjelsen skyldes forhøjelse af salgsmoms af ikke-bogførte indsætninger på bankkonti, forhøjelse af salgsmoms af ikke-bogførte fakturaer, forhøjelse af salgsmoms af skønnede huslejeindtægter, samt nægtelse af fradrag for bogførte udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen med en mindre ændring i periodisering.
Afsagt: 26-02-2025

Journalnr: 22/0024767
Frumbud af baggage i rød kanal
Klagen skyldes, at Toldstyrelsen ikke har imødekommet anmodning om at frembyde bagage i rød kanal i en lufthavn på vegne af en rejsende fra Tyskland. Landsskatteretten ændrer Toldstyrelsens afgørelse og imødekommer selskabets anmodning.
Afsagt: 14-02-2025

Journalnr: 21/0092252
Grænsehandelsvarer
Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning ølafgift for varer, som er indkøbt i Tyskland. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter den opkrævede afgift nedsættes til 0 kr.
Afsagt: 25-02-2025

Journalnr: 24/0040264
Uregistreret virksomhed
Klagen vedrører fastsættelse af momstilsvaret i uregistreret virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2025

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 31-03-2025 - 29-04-2025

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 03-04-2025 indstilling i C-726/23 Arcomet Towercranes
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles system for merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag af moms - transaktioner inden for Fællesskabet mellem forbundne selskaber - interne afregningspriser - erhvervelse af administrationsydelser, der leveres inden for koncernen - ydelser, der anses for ikke at være anvendt i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner - støttedokumenter - nægtelse af retten til fradrag

Den 03-04-2025 indstilling i C-232/24 Kosmiro
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - afgiftspligtige transaktioner - fritagelse vedrørende ydelse af lån - artikel 135, stk. 1, litra b) - fritagelse vedrørende finansielle transaktioner - inddrivelse af fordringer - artikel 135, stk. 1, litra d) - factoring i form af fakturasalg - factoring i form af fakturafinansiering

Den 03-04-2025 dom i C-213/24 Grzera
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 9, stk. 1 - begreberne »afgiftspligtig person« og »økonomisk virksomhed« - salg af landbrugsareal til boligudvikling - forberedelse til salg foretaget af en befuldmægtiget, der fungerer som professionel operatør - legalt formuefællesskab af aktiver mellem samejende ægtefæller

Den 03-04-2025 dom i C-164/24 Cityland
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - systematisk manglende overholdelse af skatte- og afgiftsmæssige forpligtelser - slettelse af den afgiftspligtige person fra identifikationsregistret for merværdiafgift (moms) - proportionalitetsprincippet

Den 10-04-2025 indstilling i C-101/24 XYRALITY
Fiskale bestemmelser

Om artikel 28 i Rådets direktiv 2006/112/EF finder anvendelse under omstændigheder som i hovedsagen, hvor en tysk afgiftspligtig person (udvikleren) før den 1. januar 2015 leverede en tjenesteydelse elektronisk til ikke-afgiftspligtige personer (slutkunder) med bopæl i Fællesskabet via en appstore tilhørende en irsk afgiftspligtig person, med den konsekvens, at den irske afgiftspligtige person skal behandles, som om den pågældende havde modtaget disse tjenesteydelser fra udvikleren og leveret dem til slutkunderne, fordi appstoren [...]

Den 08-05-2025 indstilling i C-796/23 Ceská sít (Associés d’une « société »)
Fiskale bestemmelser

Om Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, og navnlig direktivets artikel 9, stk. 1, og artikel 193 er til hinder for, at pligten til at betale moms i henhold til særlige momsbestemmelser i national lovgivning, der finder anvendelse på »selskaber« (sammenslutninger af personer uden status som juridisk person), for hele selskabet påhviler en såkaldt »udpeget selskabsdeltager«, selv om en anden selskabsdeltager har ageret over for slutkunden i forbindelse med levering af tjenesteydelser [...]

Den 08-05-2025 indstilling i C-121/24 Vaniz
Fiskale bestemmelser

Om bestemmelserne i 44. betragtning til og artikel 205 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, henset til gennemsigtighedsprincippet og princippet om hæftelsens forholdsmæssighed, tillader at der indledes en procedure med henblik på at fastslå, at en person hæfter solidarisk for skyldig moms, og at fastslå omfanget af den solidariske hæftelse, efter at hovedskyldneren er ophørt med at eksistere og indgå i retsforhold [...]

Indstillinger

C-744/23 Zlakov

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - afgiftspligtige transaktioner - vederlagsfri tjenesteydelse på grund af usikkerhed om et resultatbaseret salær - juridiske tjenesteydelser, som en momsregistreret advokat har udført pro bono - lovbestemt mindstesalær, som den tabende part skal betale, hvis sagen vindes

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en tjenesteydelse, som et advokatselskab leverer vederlagsfrit til sin klient, idet den tabende part dog skal betale et ved lov fastsat salær, hvis sagen vindes, skal anses for at blive leveret mod vederlag og dermed at udgøre en afgiftspligtig transaktion. Hverken uvisheden om, hvorvidt og i hvilken størrelse der vil blive betalt et salær, eller den omstændighed, at salæret skyldes i kraft af loven, eller den omstændighed, at en tredjemand skal betale honoraret, er til hinder for pålæggelse af afgift på den tjenesteydelse, som advokatselskabet har leveret, svarende til det faktisk modtagne salær.

Domme

C-351/24 C mod C (Preuve de l’origine d’une marchandise)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie varebevægelser - toldunion - EU-toldkodeksen - artikel 119, stk. 3 - fejl begået ved udstedelse af varecertifikater - godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter - den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse - tillæg I - artikel 32 - administrativt samarbejde - kontrol af oprindelsesbeviser

Domstolens dom:

Artikel 119, stk. 3, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, sammenholdt med artikel 32 i tillæg I til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse, godkendt på Den Europæiske Unions vegne ved Rådets afgørelse 2013/94/EU af 26. marts 2012,
skal fortolkes således, at
denne bestemmelse ikke er til hinder for en national praksis, hvorefter toldmyndighederne i den importerende kontraherende part - når et varecertifikat, der er udstedt af myndighederne i et land eller område uden for Den Europæiske Unions toldområde, er behæftet med en åbenbar retlig fejl vedrørende muligheden for, at disse varer kan indrømmes præferencebehandling i henhold til denne konvention - gyldigt kan fastslå, at der foreligger en sådan fejl, uden at indlede den kontrolprocedure, der er fastsat i denne artikel 32.