MomsMails

Andre services

MomsMail 2025, uge 20

Kære læser !

Hermed den sidste uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Kontantrabatter

Styresignaler
Ændring af praksis vedrørende Skatteforvaltningens behandling af negative angivelser vedrørende moms på revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages efter konkursboets afslutning

Bindende svar
Refusion af elafgift til produktion af proceskøl i køleanlæg mellem lejer og udlejer
Ikke afgiftspligt for talolie - energibeskatningens udfyldningsregel
Opgørelse af mængden af spildevand for en kolonihaveforening uden for kloakeret område
Opgørelse af mængden af spildevand for ejendom uden boligenheder uden for kloakeret område
Spildevandsafgift for ejendom uden for kloakeret område med to adresser
Opgørelse af mængden af spildevand for landbrugsejendom uden for kloakeret område
Afgift - refusion for dieselafgift anvendt til procesvarme til tørreanlæg
Tinglysningsafgift ved omdannelse af personlig virksomhed til partnerselskab
Tinglysningsafgift - afgiftsfritagelse - tilbageskødning

Afgørelser
Terminaladgang til Køretøjsregisteret
Afgift af nikotinholdige væsker

Nyt fra Toldstyrelsen

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

PwC

Kontantrabatter

Har I iværksat de nødvendige initiativer, så I kan håndtere Skattestyrelsens udmelding om momsfradrag ved betingede rabatter?

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Ændring af praksis vedrørende Skatteforvaltningens behandling af negative angivelser vedrørende moms på revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages efter konkursboets afslutning

SKM2025.272.SKTST

Skattestyrelsen ændrede ved SKM2023.95.SKTST sin praksis angående behandling af negative angivelser vedrørende moms af revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages, efter konkursboet er afsluttet.

Skattestyrelsen er blevet gjort opmærksom på uhensigtsmæssigheder ved det oprindelige styresignal. I forlængelse heraf er Skattestyrelsen blevet bekendt med, at der har dannet sig en praksis ved nogle skifteretter, hvorefter kurator i de omhandlede konkursboer bemyndiges til at varetage opgaven med at søge om momsrefusion hos Skatteforvaltningen efter boets afslutning/opløsning. Denne praksis indarbejdes nu i Skattestyrelsens praksis ved nærværende styresignal.

Bindende svar: Refusion af elafgift til produktion af proceskøl i køleanlæg mellem lejer og udlejer

SKM2025.274.SR

Spørger lejer lokaler hos udlejer, og Spørger har i forbindelse med sin virksomhed behov for køling af bl.a. kødvarer for at undgå fordærv.

Proceskølingen bliver produceret på et centralt køleanlæg i en driftsbygning, der ejes af udlejer.

Spørger har anmodet Skatterådet om at bekræfte, at Spørger skal anses for at være forbruger af den elektricitet, der er anvendt i køleanlægget til at producere kold glykol, som lejerne, herunder Spørger, aftager - og dermed hvem der er rette modtager af godtgørelsen for elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1 og stk. 5 og § 11 c, stk. 1.

Skatterådet kan på baggrund af en samlet konkret vurdering af kontraktforholdet i tillægget til lejeaftalen og de øvrige faktiske forhold, bekræfte, at forbruget af elektricitet vil indgå i en selvstændig erhvervsmæssig aktivitet hos Spørger, og at Spørger kan anses for forbruger af den elektricitet, der forbruges i køleanlægget til at producere kold glykol, da forbruget ikke sker for udlejers regning og risiko. Skatterådet kan dermed bekræfte, at Spørger kan opnå godtgørelse af elafgiften af dette forbrug efter elafgiftslovens § 11, stk. 1 og stk. 5 og § 11 c, stk. 1. Spørgers adgang til godtgørelse omfatter dog kun den andel af elektricitet, der er forbrugt til at producere proceskøling i form af kold glykol til Spørger og ikke de øvrige lejer.

Spørgsmålene 2-6 bortfalder, da spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Bindende svar: Ikke afgiftspligt for talolie - energibeskatningens udfyldningsregel

SKM2025.265.SR

Skatterådet bekræftede, at der ikke skal pålægges afgift på talolie (KN kode 3803 00 10 / 3803 00 90 eller 3803 00), der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning i varmeværker, efter mineralolieafgiftsloven? Skatterådets bekræftelse skete med henvisning til, at der ikke er hjemmel i energiafgiftslovene, herunder udfyldningsreglen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, til at lægge afgift på talolie.

Bindende svar: Opgørelse af mængden af spildevand for en kolonihaveforening uden for kloakeret område

SKM2025.263.SR

Skatterådet bekræftede bl.a., at et fælleshus i en kolonihaveforening, som indeholder toilet, bad og køkken, ikke er en boligenhed i medfør af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4 og 5, da et fælleshus uden mulighed for længerevarende ophold ud fra en sproglig forståelse ikke er en bolig.

Skatterådet bekræftede bl.a. ikke, at spørger ikke kan bruge standardsatser i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4, til at opgøre vandforbruget. Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 5, at ejendomme, som kun afleder spildevand fra boligenheder, er afskåret fra at bruge standardsatser for vandforbrug i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4. Ejendommen afleder spildevand fra fælleshuset, som ikke er en boligenhed, jf. spørgsmål 1, hvorfor spørger ikke er afskåret fra at bruge standardsatser for vandforbrug.

Skatterådet bekræftede bl.a. ikke, at spørger, der har en bimåler, der måler fælleshusets vandforbrug, hvorfra der kun afledes spildevand, kan opgøre spildevandsafgiften efter vandforbruget på bimåleren. Vandforbruget skal opgøres som ejendommens samlede vandforbrug, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 3, 1. pkt., medmindre der er tale om en erhvervsejendom, da der så kan foretages fradrag for vandforbrug, som overstiger 1.000 m3, og som ikke udledes som spildevand.

Bindende svar: Opgørelse af mængden af spildevand for ejendom uden boligenheder uden for kloakeret område

SKM2025.262.SR

Skatterådet bekræftede bl.a., at spørger kan bruge standardsatser i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4, til at opgøre vandforbruget, selvom der kun er erhverv og ikke privat beboelse på spørgers ejendom.

Skatterådet bekræftede ikke, at spørger, hvis der opsættes bimåler for vandforbrug til aktiviteter, hvorfra der afledes spildevand, kan opgøre spildevandsafgiften efter vandforbruget på bimålerne, da erhvervsejendomme, som har eget spildevandsanlæg, kun kan få fradrag for det vandforbrug, der ikke bliver til spildevand, og som overstiger 1.000 m3, jf. spildevandsafgifts-lovens § 7, stk. 3, sidste pkt.

Bindende svar: Spildevandsafgift for ejendom uden for kloakeret område med to adresser

SKM2025.261.SR

Skatterådet bekræftede bl.a., at spørgers ejendom, som er beliggende på to forskellige adresser, skal anses som én ejendom i medfør af spildevandsafgiftslovens § 2, stk. 2, da det følger af lovbemærkningerne, at en ejendom skal forstås som den vurderingsmæssige enhed. De to adresser udgør én vurderingsmæssig enhed, da de hører under samme BFE-nummer.

Skatterådet bekræftede, at en driftsbygning, som indeholder velfærdsfaciliteter i form af toilet og tekøkken, ikke er en boligenhed i medfør af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4, da en driftsbygning uden mulighed for længerevarende ophold ud fra en sproglig forståelse ikke er en bolig.

Skatterådet bekræftede, at når der betales spildevandsafgift på baggrund af en standardsats på 170 m3 vand, jf. spildevandafgiftslovens § 7, stk. 4, og der er to spildevandsanlæg tilknyttet ejendommen, så er det standardbetalingen for spildevandsanlægget tilknyttet helårsboligen, som skal bruges, selvom der også er udledning fra spildevandsanlægget tilknyttet driftsbygningerne.

Skatterådet bekræftede ikke, at spørger, hvis der opsættes bimåler for vandforbrug til aktiviteter, hvorfra der afledes spildevand, kan opgøre spildevandsafgiften efter vandforbruget på bimålerne. Det skyldes, at erhvervsejendomme, som har eget spildevandsanlæg, kun kan få fradrag for det vandforbrug, der ikke bliver til spildevand, og som overstiger 1.000 m³, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 3, sidste pkt.

Bindende svar: Opgørelse af mængden af spildevand for landbrugsejendom uden for kloakeret område

SKM2025.260.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger, hvis ejendom kun afleder spildevand fra boligenheder, ikke kan bruge standardsatser i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4, til at opgøre vandforbruget, da det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 5, at standardsatserne i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4, ikke kan bruges, når der kun afledes spildevand fra boligenheder.

Skatterådet bekræftede, at spørger, hvis ejendom kun afleder spildevand fra boligenheder, kan opgøre den udledte mængde spildevand som boligenhedens vandforbrug, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 5, hvis der opsættes en bimåler, der måler boligenhedens vandforbrug.

Skatterådet bekræftede ikke, at spørger, som ikke har bimåler, som måler boligenhedens vandforbrug, skal opgøre den udledte mængde spildevand som ejendommens samlede vandforbrug, dvs. også vandforbruget i den erhvervsmæssige del af ejendommen, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 5.

Bindende svar: Afgift - refusion for dieselafgift anvendt til procesvarme til tørreanlæg

SKM2025.257.SR

Spørger producerer træbriketter fremstillet af savsmuld, der som led i fremstillingen tørres i et udendørs tørreanlæg. Til brug ved tørringsprocessen anvender spørger ufarvet dieselolie.

Spørger anmoder Skatterådet om at bekræfte, at forbruget af dieselolie er godtgørelsesberettiget efter mineralolieafgiftslovens § 11.

Spørgsmålet skal afklare, hvorvidt tørreanlægget enten skal anses for et rum eller et anlæg, idet betingelserne for at opnå afgiftsgodtgørelse er forskellige alt efter, om der er tale om et rum eller et anlæg. Endvidere skal det afklares, hvorvidt reglerne for afgiftsmærkning (farvning) af olieprodukter har betydning for afgiftsgodtgørelsen.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger kan få godtgørelse af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1 nr. 1, idet tørreanlægget skal anses som et anlæg, der ikke befinder sig i et lokale og derfor ikke kan bidrage til rumopvarmning. Olieforbruget er derfor afgiftsgodtgørelsesberettiget i samme omfang, som virksomheden kan opnå momsfradrag. Endvidere er afgiftsgodtgørelsen for olieforbruget ikke omfattet af kravet om afgiftsmærkning, da der ikke kan stilles krav om farvning af dieselolien som forudsætning for at opnå afgiftsgodtgørelse. Spørgers dieselolie til fyringsformål er beskattet som motorbrændstof.

Bindende svar: Tinglysningsafgift ved omdannelse af personlig virksomhed til partnerselskab

SKM2025.256.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom vedrører adkomstændringer fra den personligt ejede virksomhed til et partnerselskab ville være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a med den virkning, at tinglysningsafgiften udgør 1.850 kr.

I forbindelse med et kommende generationsskifte vil spørger omdanne sin personlige virksomhed, hvor spørger har diverse ejendomme, til et partnerselskab, som herefter vil blive adkomsthaver til ejendommene. Omdannelsen ses at være i overensstemmelse med praksis for anvendelse af tinglysningsafgiftslovens § 6 a som senest beskrevet i SKM2024.49.LSR, herunder i overensstemmelse med SKM2021.110.HR om fortolkning af begrebet "selskaber m.v.".

Bindende svar: Tinglysningsafgift - afgiftsfritagelse - tilbageskødning

SKM2025.255.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der alene skulle betales fast afgift med 1.850 kr. ved tilbageskødning (tilbageføring) af en del af en ejendom til den tidligere ejer, når købesummen var 0 kr. og overtagelsesdagen var den 1. januar 2009.

Der var sket overdragelse af en erhvervsejendom, som ikke var sket i almindelig fri handel, hvorefter afgiften skulle beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Skatterådet fandt, at der skulle betales procentafgift på 0,6 pct. af den skønnet værdi, udover den faste afgift på 1.850 kr.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kunne ske godtgørelse af den betalte procentafgift på grund af fejlagtig identifikation af ejendommen efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5.

Der var sket overdragelse af en hel ejendom, i stedet for en del af ejendommen.

Ejendommen var efterfølgende blevet opdelt.

Spørger påtænkte at tilbageskøde en del af den opdelte ejendom, som ikke skulle have været overdraget, til den oprindelige ejer.

Skatterådet fandt, at der ikke kunne ske godtgørelse på baggrund af fejlagtig identifikation.

Det var på tidspunktet for tinglysningen alene muligt at overdrage hele ejendommen, da opdeling af ejendommen først skete efterfølgende.

Afgørelse: Terminaladgang til Køretøjsregisteret

SKM2025.269.LSR

Et selskab drev virksomhed med at opkræve parkerings- og vejafgifter mv. for private og offentlige virksomheder og offentlige myndigheder i flere lande hos ejere og brugere af bl.a. dansk registrerede køretøjer. Sagen angik, om selskabet var berettiget til at opnå terminaladgang til Køretøjsregisteret, jf. registreringslovens § 17, stk. 2.

I medfør af registreringslovens § 17, stk. 2, kunne skatteministeren for offentlige myndigheder og for de i nr. 1-10 nævnte virksomhedstyper m.v. fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger. Landsskatteretten anførte, at bestemmelsen måtte forstås således, at skatteministeren kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger der kunne gives om identiteten af køretøjets ejer eller bruger til de virksomhedstyper m.v., der efter loven var berettigede til terminaladgang til Køretøjsregisteret. I registreringsbekendtgørelsens § 102, stk. 1, havde skatteministeren bestemt, at de omhandlede virksomhedstyper m.v. havde adgang til oplysninger om navn og adresse på den registrerede primære ejer og primære bruger af køretøjet.

Landsskatteretten fandt, at den del af selskabets virksomhed, der angik opkrævning af vejafgifter mv., var omfattet af registreringslovens § 17, stk. 2, nr. 8, om virksomheder, der opkrævede betaling for brug af veje m.v. Videre fandt Landsskatteretten, at den del af selskabets virksomhed, der angik opkrævning af parkeringsafgifter, var omfattet af opsamlingsbestemmelsen om øvrige virksomheder mv. i registreringslovens § 17, stk. 2, nr. 10. Landsskatteretten henså herved til, at selskabets adgang til personoplysningerne var nødvendig for, at selskabet kunne opfylde de retlige forpligtigelser og opgaver, som påhvilede selskabet som led i udøvelsen af virksomheden med opkrævning af parkeringsafgifter, og at selskabets behov for oplysningerne hverken var forbigående eller midlertidigt.

Landsskatteretten ændrede derfor Motorstyrelsens afgørelse, således at selskabet havde terminaladgang i medfør af registreringslovens § 17, stk. 2, nr. 8 og 10.

Afgørelse: Afgift af nikotinholdige væsker

SKM2025.267.LSR

Sagen angik, om klageren hæftede for 10.000 kr. i afgift af 4.000 ml nikotinholdige væsker, der af Toldstyrelsen blev fundet i en pakke adresseret til klageren ved et kontrolbesøg hos en pakkeleverandør den 14. april 2023.

Landsskatteretten anførte, at afsenderen af pakken var et tysk selskab, som havde adresseret pakken til klagerens bopælsadresse Under disse omstændigheder var der en formodning for, at klageren havde erhvervet varerne, jf. forbrugsafgiftslovens § 18 a. Som udgangspunkt havde klageren derfor bevisbyrden for, at dette ikke var tilfældet. Herefter - og da der ikke forelå konkrete omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at Skattestyrelsen kunne have tilvejebragt et bedre grundlag for at træffe afgørelsen - måtte klageren for at løfte sin bevisbyrde i fornødent omfang dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at han ikke havde erhvervet varerne. Klageren anførte, at andre havde misbrugt hans navn og adresse i forbindelse med forsendelsen af pakken. Der forelå ingen konkrete oplysninger om eller indikationer for, at dette var tilfældet. Klagerens kortfattede angivelse over for Skattestyrelsen den 26. april 2024 om, at han "slet ikke kender noget til det" var ikke nærmere begrundet eller uddybet. Den 16. maj 2023 anmodede klageren Skattestyrelsen om aktindsigt. Efter at Skattestyrelsen havde imødekommet anmodningen, fremkom klageren med bemærkninger til Skattestyrelsen den 17. maj 2023. Disse bemærkninger indeholdt i det væsentlige alene en række formelle betragtninger om, hvorfor klageren mente, at Skattestyrelsens afgørelse ikke var rigtig, men ingen objektive kendsgerninger eller nærmere konkretiseret argumentation til støtte for, at han ikke havde erhvervet varerne. Klageren var ikke, herunder heller ikke for Landsskatteretten, fremkommet med oplysninger om, hvorvidt han havde modtaget opkrævning, betalingspåmindelser eller havde afvist betaling over for afsenderen. Klageren havde heller ikke fremlagt korrespondance eller lignende mellem klageren og afsenderen, hvorved klageren afviste, at han havde erhvervet varerne. Klageren havde således - til trods for Skattestyrelsens afgørelse og klagebehandlingen - ingen relevante bevisskridt foretaget med henblik på i fornødent omfang at dokumentere eller i hvert fald at sandsynliggøre, at han ikke havde erhvervet de varer, som det tyske selskab havde sendt til ham på hans bopælsadresse. Herefter lagde Landsskatteretten til grund, at klageren havde erhvervet varerne og dermed hæftede for afgiften og stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Nyt fra Toldstyrelsen

Antidumpingtold
Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/670 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse.
12-05-2025

Testmiljøet til DMS Import forventes at åbne 20. maj
Toldstyrelsen forventer at åbne testmiljøet for DMS Import 20. maj 2025, og det betyder, at du kan teste både import, eksport og forsendelse i testmiljøet.
14-05-2025

PoUS-systemet erstatter de fysiske toldvaremanifester fra 15. august
Hvis du i dag anvender fysiske toldvaremanifester (Customs Goods Manifests, CGM’er) som bevis for varers toldmæssige status som EU-varer, skal du fra 15. august 2025 i stedet anvende EU-systemet PoUS (Proof of Union Status).
15-05-2025

Åbningstider: Kristi himmelfartsdag, grundlovsdag og pinse 2025
Få overblik over, hvornår toldstederne og Toldstyrelsens Vejledning og Servicedesk har åbent i forbindelse med Kristi himmelfartsdag, grundlovsdag og pinse 2025.
15-05-2025

Nye straffesager

SKM2025.253.ØLR

Straf - told - ur - lufthavn - momsrefusion - udvisning

T var tiltalt for ved den 1. februar 2020 i en lufthavn, for at undgå betaling af told og afgifter, forsætligt at have tilbageholdt et ur, med en afgiftsværdi på 45.280 kr., fra udførsel af EU, uden at angive dette til Toldstyrelsen, uagtet at uret samme dag var angivet til afstempling for momsrefusion ved udførsel fra EU, hvorved statskassen blev unddraget 45.280 kr., svarende til den tilbagesøgte moms.

T forklarede, at han købte uret uden at betale moms. I lufthavnen henvendte han sig til toldmyndighederne med henblik på momsrefusion, og toldmyndighederne stemplede hans kvittering, som det var meningen, at forretningen, hvor han havde købt uret, skulle have. Han fortrød efterfølgende købet og besluttede sig til at lade uret opbevare i den forretning, hvor uret var købt, men i afdelingen beliggende i lufthavnen. Han skulle tilbage til Danmark 14 dage senere, og han ville i den mellemliggende periode overveje, om han skulle forsøge at annullere købet eller tilbagelevere uret og anmode om et tilgodebevis i forretningen. T påstod, at toldlovens § 23, stk. 2 alene fandt anvendelse ved indrejse.

Byretten lagde til grund, at det var T's hensigt på købstidspunktet at udføre uret afgiftsfrit af Danmark. Dette understøttedes af, at T i lufthavnen henvendte sig til toldmyndighederne med henblik på at angive uret - til udførsel af Danmark, ligesom købsfakturaen blev behørigt stemplet til brug for forretningen, hvori uret var købt. Ved som sket at have tilbageholdt varen, der over for toldmyndighederne var angivet til udførsel af Danmark mod fritagelse for moms, uden på ny at rette henvendelse til toldmyndighederne for at angive, at varen forblev i Danmark og derfor skulle momsberigtiges, fandt retten, at der var sket overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 6, jf. § 23, stk. 2. Byretten lagde til grund, at T ved falske angivelser forsøgte at foregive, at uret var udført af Danmark, muligt for at dække over, hvor uret retteligt befandt sig. T fandtes herefter at have haft forsæt til afgiftsunddragelsen.

T idømtes 20 dages betinget fængsel samt udvisning med indrejseforbud i 2 år. Indrejseforbuddet blev nedsat fra 4 år til 2 år henset til, at T havde ventet på en afgørelse i mere end 3 år, og at T anvendte den danske lufthavn som transitlufthavn, hvorfor 4 år måtte anses for uproportional.

T ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse således, at han straffedes med bøde, samt frifindelse for påstanden om udvisning. Anklagemyndigheden påstod skærpelse således, at indrejseforbuddet fastsattes for et tidsrum af seks år.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med hensyn til strafudmålingen men frifandt T for udvisningspåstanden. Efter en samlet vurdering af forholdets karakter, der havde været enkeltstående, sammenholdt med oplysningerne om T's personlige forhold, fandt landsretten, at T's adfærd ikke udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivet. Betingelserne for udvisning af T efter udlændingeloven var herefter ikke opfyldt.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 25/0009653
Genoptagelse af momstilsvaret
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse og tilbagebetaling af moms for perioden 1. januar 2004 til 30. juni 2014, idet momsen anses for endeligt overvæltet på selskabets kunder, jf. SKM2015.73.SKAT og SKM2015.734.SKAT. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2025

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 19-05-2025 - 17-06-2025

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 22-05-2025 indstilling i C-234/24 Brose Prievidza
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - tilbagebetaling af indgående moms til afgiftspligtige, der er etableret i udlandet, i henhold til direktiv 2008/9/EF - såkaldt »tooling« - afgiftspligtig eller afgiftsfri levering af værktøjet, der forbliver på stedet - uafhængig transaktion eller sekundær ydelse i forhold til den afgiftsfrie levering inden for Fællesskabet af de hermed fremstillede komponenter - uafhængige transaktioner eller en enkelt sammensat levering inden for Fællesskabet - kunstig opsplitning af transaktionerne - en enkelt levering inden for Fællesskabet uden transport af værktøjet?

Den 12-06-2025 dom i C-125/24 Palmstråle
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - momsfritagelse - artikel 143, stk. 1, litra e) - genindførsel af varer - betingelse, at returvarerne er fritaget for importafgifter - forordning (EU) nr. 952/2013 - artikel 86, stk. 6, og artikel 203 - toldskyld opstået som følge af manglende overholdelse af en formel forpligtelse foreskrevet i toldlovgivningen - tilfælde, hvor en sådan gæld opstår

Den 12-06-2025 indstilling i C-433/24 Galerie Karsten Greve
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - særordninger for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter - artikel 316 - afgiftspligtige videreforhandlere - fortjenstmargenordningen - begrebet »kunstner« - juridisk person

Den 19-06-2025 indstilling i C-436/24 Lyko Operations
Fiskale bestemmelser

Om et instrument i form af point - som omhandlet i den foreliggende sag - udgøre en voucher i henhold til definitionen i momsdirektivets artikel 30a, når pointene tildeles inden for rammerne af et kundeloyalitetsprogram, som er udformet således[,] at en kunde, som køber varer, modtager point i forhold til købets omfang, og derefter i forbindelse med et kommende køb har ret til at anvende pointene for at modtage yderligere varer fra sælgerens sortiment [...]

Den 10-07-2025 indstilling i C-121/24 Vaniz
Fiskale bestemmelser

Om bestemmelserne i 44. betragtning til og artikel 205 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, henset til gennemsigtighedsprincippet og princippet om hæftelsens forholdsmæssighed tillader, at der indledes en procedure med henblik på at fastslå, at en person hæfter solidarisk for skyldig moms, og at fastslå omfanget af den solidariske hæftelse, efter at hovedskyldneren er ophørt med at eksistere og indgå i retsforhold [...]

Domme

C-782/23 Tauritus

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - EU-toldkodeksen - metode til toldværdiansættelse - artikel 70 - transaktionsværdi - varer, der importeres på grundlag af en midlertidig købspris - endelig pris afhænger af diverse faktorer, der er ukendte på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen

Domstolens dom:

Artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen
skal fortolkes således, at
toldværdien af varer skal fastsættes ved anvendelse af transaktionsværdimetoden som foreskrevet i denne artikel, når det på det tidspunkt, hvor varerne indføres på Den Europæiske Unions toldområde, kun er deres foreløbige pris, som fremgår af en proformafaktura, der er kendt, idet det i salgsaftalen bestemmes, at varernes endelige pris ved en endelig faktura fastsættes efterfølgende på grundlag af visse objektive forudbestemte faktorer, hvis værdi er uafhængig af parternes vilje og ikke kendes af disse på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen, såsom en gennemsnitlig vekselkurs for visse valutaer eller prisen for visse produkter i en given periode, idet den forenklede toldangivelsesmetode, der er fastsat i denne forordnings artikel 166 og 167, i princippet finder anvendelse.