Jeg mangler min MomsMail ...

Ingen er mere interesserede i, at MomsMail når frem til vores læsere, end vi og vi gør os stor umage med at sørge for, at vores systemer fungerer upåklageligt og korrekt.

Ikke desto mindre sker det somme tider, at MomsMail ikke når frem. Der kan være tre årsager hertil.

Vi har fejl i vores udsendelse
Selvom vi naturligvis kan begå fejl som alle andre, er det meget sjældent der sker fejl i forbindelse med vores udsendelse. Vores system henter selv alle mailadresser i vores database med læsere og sender MomsMail til disse.

Men selvfølgelig kan vi have nedbrud - og hvis det sker, så vil vi meget gerne have besked, for så skal vi naturligvis have fejlen rettet.

Du har indtastet en forkert mailadresse
Selvom vi med alle midler forsøger at hjælpe dig, når du indtaster din mailadresse, sker det faktisk temmelig ofte, at der "smutter" en mailadresse igennem, som indeholder fejl på den ene eller anden måde.

Hvis du har registreret dig inden for den seneste uge, og ikke modtaget din mail mandag morgen, så kontakt os på support@taxcon.dk, så undersøger vi, hvad der er sket.

Husk, at hvis du er omfattet af et IP-abonnement, så skal du modtage en mail fra os, når du opretter dig. Hvis denne mail ikke når frem til dig, er der sket en fejl et eller andet sted.

Jeres spamfiler stopper vores mails
Dette er den hyppigste årsag til, at vores læsere ikke modtager deres MomsMail.

Vi bruger et automatisk system til at udsende vores mails - og det kan jeres spamfilter se. Om MomsMail når frem afhænger herefter af, hvor aggressivt jeres filter er sat op. Nogle filtre sorterer per definition alle auto-mails fra, medens andre også kigger på indholdet af mailen.

Desværre kan vi ikke fra vores stol gøre ret meget - problemet skal løses på jeres mailserver/på din pc.

Kort fortalt skal I "whiteliste os" - dvs. fortælle jeres spamfilter, at mails fra os ikke er spam. Enten skal I whilteliste domænet "taxcon.dk" - så kan i modtage både SkatteMail og MomsMail eller også skal I whiteliste vores to afsenderadresser, nemlig skattemail@taxcon.dk og momsmail@taxcon.dk.

Ofte kendetegnes leveringsproblemer på grund af spamfiltre af, at der er flere i samme firma, som ikke modtager deres MomsMail. Et spamfilter kan dog godt lade mails til nogle modtagere passere, men blokere for andre modtagere.

Husk også, at der både kan være et centralt spamfilter, der administreres af jeres IT-folk og et personligt spamfilter, du selv kan regulere.