Kære læser !
Sommeren synger på sidste vers, brugte ferier er begyndt at blive sat billigt til salg - og mange steder begynder arbejdsomdrejningerne så småt at stige for alvor.
Jeg kunne også sige det lidt anderledes: MomsMail er tilbage - og det med en ordentlig moppedreng af et nyhedsbrev. Der er meget i denne uge, for meget faktisk. Vores sommerferie plejer at have en fin længde i forhold til indholdet af den første MomsMail efter ferien - men ikke i år. Det husker vi til næste år og holder der ikke seks ugers ferie, men enten kun fem eller fire.
Med så mange dokumenter som vi bringer i denne uge, vil jeg lade være at fremhæve nogen. Og så helt tie stille vil jeg ikke alligevel. SKAT har nu lanceret deres høringsportal for styresignaler. Vi har naturligvis høringerne med - du finder dem under "Nyt fra SKAT" og de bringes umiddelbart inden de endelige nye styresignaler.
God læselyst
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Fritagelse for renter ved for sen betaling af moms
Ydelser kan også være investeringsgoder
Vækstpakke 2014
Fra faglig hotline – leverandørfakturaer fra ugyldige CVR-numre
Professional Communication of the Tax Authorities
Dutch Turnover Tax or EU VAT? On the Permeation of EU VAT Rules in the Dutch Turnover Tax Practise
The Territorial Scope of VAT Grouping Schemes in the Financial Sector
Udvidet regler om reverse charge (opdateret august 2014)
Moms over landegrænser
SKAT-meddelelser
Liste over anerkendte flyselskaber
Udkast til styresignal
Omvendt betalingspligt på mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, bærbare computere mv. - styresignal
Moms - efteropkrævning med 20 pct. eller 25 pct. - EU-domstolens dom af 7. november 2013 i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin
Moms - EU-handel med varer - dokumentationskrav ved afhentningskøb
Anonyme anmeldelser - præcisering af retningslinjerne
Styresignaler
Genoptagelse - emballageafgift for UN-godkendt materiale - Styresignal
Tidsregistrering ved finansielle virksomheders opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget - Styresignal
Styresignaler, SKAT-meddelelser og høringsportalen for styresignaler - styresignal
Bindende svar
Handlingfee ved salg af nye køretøjer til leasingselskab
Salg af fast ejendom var momspligtigt
Momsreguleringsforpligtelse ved tilbagelevering af lejede lokaler
Momsfritagelse af fertilitetsbehandling
Fragt af privat campingvogn i firmabil på gule plader anset som privat kørsel
Elbil - ekstraudstyr - beskatningsgrundlag fri bil
Fast driftssted i Danmark - afvisning af registreringsmæssige spørgsmål
Moms ved salg af byggegrunde - virksomhedsoverdragelse, nedrivning af bygninger
Afgiftsfritaget pose uden hank
Elafgift - vandkraft - egetforbrug
Afgiftslempelse for fjernvarme - el-patronordningen
Domme
Lønsumsafgift - rejsebureau - hoteludlejning
Lønsumsafgift - passiv kapitalanbringelse - administrativ praksis
Øl-, vin-og spiritusafgift - indkøb i Tyskland - eget forbrug
Moms - fradrag - fakturakrav
Omkostningsgodtgørelse - konkursbo
Moms - fiktive leasingaktiver - tilbagesøgning af salgsmoms
Registreringsafgift - autocamper - løst campingudstyr
Registreringsafgift - udenlandsk firmabil - afgiftsfritagelse - tilbagekaldelse af tilladelse
Proces - anke - fristoverskridelse - afvisning
Moms - flyselskab - udenrigstrafik - skoleflyvning - momsfrie leverancer
Elafgift - godtgørelse - udenrigspersonbefordring
Ikke offentliggjorte kendelser
Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling
7 domme
Nyt fra andre lande og organisationer
HM Revenue & Customs, England
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
Toll, Norge
VERO Skat, Finland
Skatteetaten, Norge
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nye satser
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140630' AND [SkatteraadChanged] <= '20140810') OR ([LSRChanged] >= '20140630' AND [LSRChanged] <= '20140810') OR ([ByretChanged] >= '20140630' AND [ByretChanged] <= '20140810') OR ([LandsretChanged] >= '20140630' AND [LandsretChanged] <= '20140810') OR ([HojesteretChanged] >= '20140630' AND [HojesteretChanged] <= '20140810')) ORDER BY AppelId DESC
BDOFritagelse for renter ved for sen betaling af moms Skatteankestyrelsen har i en ny afgørelse fritaget et selskab for betaling af 412.792 kr. som selskabet ellers var blevet pålagt i renter på grund af en overskridelse af betalingsfristen med 9 dage. |
BeierholmYdelser kan også være investeringsgoder Pr. 1. juli 2014 er momsloven ændret således, at ydelser, der har samme egenskaber som materielle investeringsgoder, herunder software og rettigheder, anses som investeringsgoder. Det gælder, hvis anskaffelses- eller fremstillingspris overstiger DKK 100.000 ekskl. moms. |
BeierholmRegeringen og dens aftalepartnere har den 26. juni 2014 indgået aftale om en vækstpakke 2014. Lovforslagene m.v. vil blive fremsat i den kommende Folketingssamling og må forventes vedtaget inden årets udgang. |
FSR - danske revisorerFra faglig hotline – leverandørfakturaer fra ugyldige CVR-numre Det kan blive dyrt for selvstændige erhvervsdrivende, der ikke kontrollerer, hvem de køber hos. Herunder at fakturering sker fra et gyldigt CVR-nummer. Problemet bliver endnu større, hvis der betales kontant. I forlængelse heraf skal revisor håndtere problemerne. |
IntertaxProfessional Communication of the Tax Authorities Tax cases involve large-scale case handling in which the communication between the tax authorities and the taxpayer is as common as it is important. To ensure that tax decisions are as accurate as possible communication must follow legal regulations, without underrating the psychological importance of the communication between the tax officer and the taxpayer. This article centres on the psychological effects of the communication between taxpayers and the tax authorities as well as the ethical principles involved. |
IntertaxDutch Turnover Tax or EU VAT? On the Permeation of EU VAT Rules in the Dutch Turnover Tax Practise In this article, the author describes the permeation of EU law in the Dutch turnover tax practice. In the Netherlands, the EU VAT directives have been implemented in the Turnover Tax Act 1968. Through the years, the relevance of these national provisions and their national legislative history seems to have diminished while the case law of the European Court of Justice (ECJ) has become more and more decisive in settling matters of turnover tax. |
IntertaxThe Territorial Scope of VAT Grouping Schemes in the Financial Sector There is an increasing interest on the part of the Member States in using the option of Value Added Tax (VAT) grouping provided in Article 11 of the VAT Directive, whose main effect is to allow related legal entities to make inter-company supplies of goods and services without charging VAT. The exact terms and effects of VAT grouping vary widely among Member States threatening the internal market. Cross-border national schemes involve control issues as well as revenue sharing problems and opportunities for harmful tax competition and legal disputes. Therefore, they are opposed by the European Commission. However, based on the lack of guidance in EU law on how to apply Article 11 and apparent lack of consensus between the main institutional stakeholders, namely the Member States and the EU institutions, several national tax designs do not limit their effects to the national territory. Such design is particularly useful for sectors where transnational entities perform VAT exempt activities, such as financial institutions, who can gain from using such schemes to avoid embedded non-recoverable VAT. This article briefly describes the current legal and jurisprudential status quo on the territorial scope of VAT grouping and discusses the main arguments in favour of national VAT groups as well as the ones underpinning VAT groups with cross-border effects. The main conclusion following from this analysis is that an economically acceptable and practical solution to address issues raised by charging VAT on intra-group supplies in exempt or partially exempt sectors is still necessary, since the 'dissolution effect' proposed by the Commission has some theoretical flaws and cost sharing groups, though helpful, face their own limitations. Moreover, cross-border VAT grouping will not be an attractive option in the EU until conflicts of jurisdiction and revenue sharing issues are addressed by the EU institutions and the Member States. |
RSM plusDer er mange udfordringer i og hensyn at tage vedrørende moms, når der handles varer eller tjenesteydelser over landegrænser - få hjælp her. |
Vedrører: Momsloven § 34, stk. 1, nr. 10-13 og § 34, stk. 3. Momsbekendtgørelsen § 36a
Listen med godkendte flyselskaber er opdateret for 2014, og 25 selskaber er pt. godkendt for 2014. SKAT har anerkendt, at de 25 flyselskaber for 2014 mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik. Luftfartsselskaber, der ønsker SKATs anerkendelse af, at de kan anses som luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, skal en gang årligt sende meddelelse til SKAT om, at de opfylder betingelserne.
Reglerne om omvendt betalingspligt af momsen på indenlandske leveringer af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'ere og bærbare computere forudsætter, at der leveres til en afgiftspligtig person, samt at denne handler i egenskab af afgiftspligtig person.
Detailhandlens salg af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'ere og bærbare computere er imidlertid helt undtaget fra reglerne om omvendt betalingspligt.
Vedrører: Momsloven § 27, stk. 1
SKAT ændrer dele af hidtidig praksis om opgørelsen af momsgrundlaget, når en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning.
Vedrører: Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1
Med virkning fra den 1. januar 2015 skærpes kravene til den dokumentation, som SKAT vil kræve for, at sælger kan anvende momsfritagelsen for EU-interne leverancer af varer til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande ved afhentningskøb.
SKAT præciserer retningslinjerne i forbindelse med henvendelser, hvor anmelder ønsker at være anonym.
Vedrører: Emballageafgiftslovens § 2, stk. 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. august 2013, som ophævet fra 1. januar 2014 ved lov nr. 789 af 28. juni 2013 og lov nr. 93 af 29. januar 2014.
SKAT har vurderet, at der ikke var en betingelse for at betale den lavere afgiftssats for UN-godkendte emballager efter emballageafgiftsloven, at UN-godkendelsen fremgik direkte af en emballage, når emballagen anvendtes til produkter, hvor det i forhold til anden lovgivning ikke var et krav, at der anvendtes UN-godkendt emballage. SKAT har derfor pr. 1. januar 2014 ændret praksis.
Vedrører: Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4.
Finansielle virksomheder, der har medarbejdere, som beskæftiger sig med både lønsumsafgiftspligtige og ikke-lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, kan for hver medarbejder beslutte om medarbejderens lønsum skal fordeles efter en opgørelse af det faktiske tidsforbrug, dvs. tidsregistrering, eller efter 60/40-reglen i lønsumsafgiftsbekendtgørelsen.
Vælges der tidsregistrering for en medarbejder forudsætter dette imidlertid, at den enkelte medarbejders arbejdstid klart og utvetydigt kan fordeles på henholdsvis lønsumsafgiftspligtige opgaver og andre opgaver, der ikke skal afregnes lønsumsafgift af.
Tidsregistreringen skal foretages af den enkelte medarbejder og tidsregistreringen skal foretages løbende. Tidsregistreringen skal være så retvisende som muligt, men må nødvendigvis samtidig indebære et mindre element af skøn.
Vedrører: Ophæver SKM2012.280.SKAT
Præcisering af anvendelsen af styresignaler og andre juridiske informationstyper.
Vedrører: Momsloven § 14, nr. 3, jf. nr. 2, 3. pkt. og § 14, nr. 2, 1. pkt. modsætningsvis samt § 27, stk. 3, nr. 3. Skatteforvaltningslovens § 49
Skatteministeriet kommenterer LSR j.nr. 13-0020304 . Landsskatteretten afsagde i sagen kendelse vedrørende fjernsalg efter momslovens § 14, nr. 3, jf. nr. 2, 3. pkt. Skatteministeriet besluttede, at kendelsen ikke skulle indbringes for domstolene, idet ministeriet er enig i kendelsens udfald. Landsskatteretten udtaler sig i sin begrundelse generelt om, hvilken betydning udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, har for spørgsmålet om fjernsalg, selv om Landsskatteretten samtidig fastslår, at den situation, som var til prøvelse ved Landsskatteretten ikke vedrørte denne problemstilling. Skatteministeriet er ikke enig i de generelle udtalelser.
Vedrører: Registreringsafgiftsloven § 8
Skatterådet behandler spørgsmålet om, hvilke konkrete dele af et handlingsfee spørger betaler bilforhandleren i forbindelse med køb af et nyt leasingkøretøj, som skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige værdi i henhold til registreringsafgiftslovens § 8.
Vedrører: Momsloven § 3, stk. 1 og 2, § 4 samt § 13, stk. 1, nr. 9, litra b
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers køb af fast ejendom var momsfrit. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers videresalg af fast ejendom er momsfrit. Spørgers købsaftale var betinget af, at spørger indgik aftale om opførelse af et byggeprojekt på ejendommen. Aftalen var ligeledes betinget af, at lokalplanen, som muliggør projektet, blev vedtaget af kommunen. Det fremgik af købsaftalen, at købesummen var fastsat på baggrund af en stipuleret byggeret, og at der blev beregnet en tillægskøbesum, såfremt bebyggelsen oversteg det stipulerede antal m2. Uanset at gavlen genbruges, vurderes der at være tale om opførelse af en ny bygning, da gavlen alene ikke udgør en så væsentlig del af ejendommen, at der er tale om, at ejendommen ombygges.
Vedrører: Momsloven § 43, stk. 3, nr. 4
Skatterådet bekræfter, at Spørger kan overdrage en reguleringsforpligtelse for indretning af lejede lokaler til ejeren af lokalerne i forbindelse med fraflytning i henhold til momslovens § 43, stk. 3, nr. 4, sidste led. Rådet har herved henset til, at overdragelsen af indretningen af de lejede lokaler sker mod vederlag.
Vedrører: Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ydelser i form af behandling af uønsket barnløshed, hvor der før eller under behandlingsforløbet stilles en diagnose der bekræfter, at patienten/parret har en nedsat forplantningsevne (er subfertile) generelt er momsfritagne, ligesom rådet ikke kunne bekræfte, at lægelig behandling i form af kunstig befrugtning generelt er fritaget for moms, når behandlingen udføres med det terapeutiske formål at afhjælpe en uønsket barnløshed (anomali) uanset om de uønskede barnløse (subfertile) er par eller enlige. Skatterådet bemærkede i stedet, at fertilitetsbehandling kun kan momsfritages, hvis behandlingen sker på baggrund af, at der efter en lægefagligvurdering er overvejende sandsynlighed for infertilitet hos kvinden, der modtager fertilitetsbehandlingen.
Vedrører: Momslovens § 29 a, § 37, stk. 1 og § 41. Ligningslovens § 16, stk. 4
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers medarbejdere (montører), der har firmabil på gule plader, kan fragte deres private campingvogn til brug for overnatning ud på en campingplads nær et arbejdsstedsted uden, at det vil blive betragtet som privat kørsel.
Skatterådet bekræfter, at spørgers medarbejdere, der ønsker at fragte deres private campingvogn ud til et overnatningssted nær arbejdsstedet, skal købe dagsbevis til privat kørsel i firmabilen på gule plader.
Såfremt arbejdsgiveren betaler dagsafgiften, er der tale om et skattepligtigt gode, og medarbejderen skal i så fald beskattes af værdien heraf.
Vedrører: Ligningslovens § 16, stk. 4. Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14 og § 8, stk. 1-3
Skatterådet finder, at "ikke-registreringsafgiftspligtigt" udstyr til en el-bil skal indgå i beskatningsgrundlaget for privat anvendelse.
Skatterådet finder endvidere, at ekstra udstyr til hurtig tankning af strøm til en el-bil skal indgå i beskatningsgrundlaget for privat anvendelse
Vedrører: Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. § 10 a. Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3. Momslovens § 14 og § 47
Skatterådet bekræftede, at den danske filial af A er selskabsskattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Det var oplyst, at selskabets medarbejder i Danmark ikke udførte arbejde for selskabet på sin private adresse eller i et lejet lagerlokale, og under denne udtrykkelige forudsætning kunne det svenske selskabs virksomhed derfor ikke siges at blive udført på disse adresser. Medarbejderen modtog ved besøg hos kunderne ordrer og sendte dem til godkendelse hos det svenske selskab. Skatterådet fandt, at salget ved anvendelse af standardaftaler og på baggrund af standardpriser blev afsluttet ved ordreafgivelsen uanset, at medarbejderens ordreoptagelser skulle godkendes af det svenske selskab. Skatterådet fandt derfor, at selskabs medarbejder i Danmark havde og sædvanligvis udøvede en fuldmagt til at indgå aftaler i A's navn. Selskabet ville derfor have et fast drifssted i Danmark og være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,stk. 1, litra a.
Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt den danske filial kunne blive registreret efter § 10 a i lov om sukker og chokoladeafgift, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold).
Skatterådet afviste også at besvare et spørgsmål om, hvorvidt A skulle momsregistreres i Danmark, jf. momslovens §§ 14 og 47, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold).
Vedrører: Momsloven § 8, stk. 1, 3.pkt. og § 13, stk. 1, nr. 9, litra b
Skatterådet kan ikke bekræfte, at salget af en fast ejendom er en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at salget af en fast ejendom er momsfrit efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, som salg af "gamle" bygninger.
Skatterådet bekræfter, at afgiftsgrundlaget ved spørgers salg af den faste ejendom er den kontante købesum på X mio. kr.
Spørgsmål 4 - 9 om betydningen af to gældseftergivelser og om købers fradragsret for moms bortfalder, da afgiftsgrundlaget fastsættes til X mio. kr.
Vedrører: Emballageafgiftslovens § 2 a
Skatterådet bekræfter, at en pose uden hank og uden forberedelse til hank ikke er omfattet af afgiftspligten for poser efter emballageafgiftslovens § 2 a.
Vedrører: Elafgiftsloven § 2, stk. 1 litra c
Skatterådet bekræfter, at spørger hverken helt eller delvist skal betale elafgift af egenproduceret el fra vandkraft, der anvendes til drift af egen varmepumpe, som skal opvarme fjernvarmevand til det lokale varmeværk.
Varmepumpen vil modtage strøm direkte fra turbinen/generatoren, der bliver frakoblet det offentlige el-net.
Vedrører: Gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 6 og 7
Skatterådet bekræfter, at et kraftvarmeværk kan anses som forbruger af naturgas til fremstilling af varme på spids- og reservelastkedler, fordi værket indkøber gassen, og værket har fuld rådighed over kedlerne. Kraftvarmeværket kan herved opnå afgiftslempelse efter el-patronordningen for den varme, der produceres på kedlerne, selv om de ikke ejes af værket.
Vedrører: Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 2, nr. 6 (dagældende)
Sagsøgeren drev rejsebureauvirksomhed, der frem til den 1. januar 2011 var fritaget for moms, men afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven. Sagen vedrørte spørgsmålet, om sagsøgerens salg af hotelophold som led i en rejsebureauydelse var omfattet af den dagældende lønsumsafgiftslovs § 1, stk. 2, nr. 6, som undtog "udlejning af fast ejendom" for afgiftspligt efter loven. Retten fandt ikke, at det var tilfældet, og dermed var sagsøgeren også lønsumsafgiftspligtig af den del af rejsebureauvirksomheden, som bestod af salg af hotelophold.
Vedrører: Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt det sagsøgte selskab, et realkreditinstitut, skulle svare lønsumsafgift. Det afgørende var i denne forbindelse, hvorvidt selskabets anbringelse af visse midler udgjorde økonomisk virksomhed i lønsumsafgiftslovens forstand eller måtte anses for passiv kapitalanbringelse.
Landsskatteretten havde fundet, at der eksisterede en praksis, som medførte, at selskabet ikke skulle svare lønsumsafgift.
Byretten fandt, at der ikke var fremkommet oplysninger, der gav grundlag for en ændret vurdering af administrativ praksis vedrørende indregning af indtægter fra passiv kapitalanbringelse i den finansielle omsætning, der ligger til grund for beregning af lønsumsafgift i realkreditinstitutter. Byretten frifandt derfor selskabet.
Sagen er anket til Østre Landsret.
Vedrører: Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 11, stk. 2. Spiritusafgiftsloven § 1, stk. 1, § 2 a, stk. 1 og § 15, stk. 3
Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt SKAT med rette havde opkrævet punktafgifter af en mængde øl, vin, mineralvand og spiritus fra Tyskland, som blev fundet ved en kontrol på den afgiftspligtiges bopæl.
Den afgiftspligtige gjorde gældende, at en del af varerne ikke tilhørte ham, og at de øvrige varer var indført til eget brug.
Under henvisning til den afgiftspligtiges skiftende forklaringer omkring ejerskabet til drikkevarerne og de under sagen uoverensstemmende vidneforklaringer, fandt retten ikke, at den afgiftspligtige havde ført bevis for, at en del af de varer, der blev fundet ved kontrolbesøget, tilhørte andre end ham.
Retten fandt endvidere ikke, at varerne var indført til eget brug, hvorfor SKAT med rette havde opkrævet punktafgifter af de omhandlede drikkevarer.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Momsloven § 37, stk. 1 Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1 og § 58 (dagældende)
Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet skatteyderen, der drev rengøringsvirksomhed, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt af underleverandører af rengøringsydelser.
Skatteyderen fik ikke medhold i, at skatteyderen var berettiget til fradrag efter momslovens § 37 for de omhandlede fakturaer. Ved sin afgørelse lagde retten vægt på, at fakturaerne ikke opfyldte betingelserne i momsbekendtgørelsens daværende § 40, stk. 5 og 6, idet der ikke på fakturaerne var angivet oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering.
Videre fandt retten ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at der var sket levering og betaling for ydelserne. Retten lagde herved vægt på, at der hverken i de indgåede kontrakter mellem skatteyderen og underleverandørerne, eller i fakturaerne, var en nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne eller leveringsstedet, ligesom skatteyderen ikke havde fremlagt arbejdssedler eller andet materiale til støtte for, at arbejdet var udført. Endvidere lagde retten vægt på, at underskrifterne på fakturaerne var udaterede og ulæselige og at sagsøgeren ikke havde dokumenteret at have været i besiddelse af så store kontante midler, at han kunne have betalt fakturaerne kontant.
Det var herefter rettens samlede vurdering, at skatteyderen samlet set ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag i virksomhedens momsgrundlag.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 5 (dagældende). Konkursloven § 36
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt H1 A/S havde krav på omkostningsgodtgørelse efter, at H1 var gået konkurs, og om konkursboet kunne transportere kravet på omkostningsgodtgørelse til den sagkyndige.
H1 A/S søgte om omkostningsgodtgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1. H1 gik efterfølgende konkurs, og SKAT nægtede herefter med henvisning til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 5 (dagældende) at udbetale godtgørelsen til konkursboet.
Retten bemærkede, at det klare udgangspunkt efter den dagældende skatteforvaltningslovs § 52, stk. 5, sammenholdt med konkurslovens § 36, var, at kravet på omkostningsgodtgørelse ikke indgår i konkursmassen. Forarbejderne og Den juridiske vejledning gav ikke grundlag for en anden opfattelse. Det forhold, at SKAT herved undgik at udbetale omkostningsgodtgørelse kunne ikke føre til et andet resultat.
Da kravet på omkostningsgodtgørelse ikke var transporteret til rådgiveren inden konkursen, og da kravet ikke indgik i konkursboets aktivmasse, jf. ovenfor, kunne konkursboet heller ikke råde over kravet og transportere det til den sagkyndige.
Skatteministeriet fik således i det hele medhold.
Vedrører: Momsloven § 46, stk. 6 og § 52 a, stk. 7
Sagen angår spørgsmålet om et leasingselskabs tilbagesøgning af salgsmoms på leasingaktiver, som viste sig ikke at eksistere, herunder hvorvidt SKAT var berettiget til at afvise tilbagebetaling, allerede fordi leasingselskabet på det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelse i sagen, ikke havde berigtiget forholdet ved udstedelse af en kreditnota på momsen over for leasingselskabets kunde.
Leasingselskabet krævede tilbagebetaling af den til SKAT indbetalte salgsmoms som følge af, at det viste sig, at faktureringerne til leasingtageren relaterede sig til fiktivt software.
Der var under sagen enighed om, at leasingselskabet ikke havde krediteret den salgsmoms, der var anført på de fakturaer, som anmodningen om tilbagebetaling vedrørte.
Landsretten bemærkede, at efter momslovens § 46, stk. 6 påhviler betaling af en afgift enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, og at det videre af momslovens § 52 a, stk. 7 følger, at en afgift, anført med et for stort beløb på en faktura eller pålagt varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, skal indbetales til SKAT, idet indbetaling dog kan undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.
Landsretten bemærkede endvidere, at det følger af EU-Domstolens praksis, at berigtigelse af moms, der fejlagtigt er anført på en faktura, kan betinges af, at den pågældende faktura berigtiges, og at to berørte erhvervsdrivende i en sådan transaktion ikke behøver at blive behandlet ens, hvilket kan føre til, at udstederen af en momsbærende faktura skal indbetale momsen, selv om der ikke har fundet en afgiftspligtig transaktion sted samtidig med, at udøvelsen af fradragsretten for modtageren er begrænset til udelukkende at omfatte afgifter, der svarer til en momspligtig transaktion.
Landsretten fandt herefter, at det var i overensstemmelse med gældende ret at nægte tilbagebetaling af det rejste momskrav, allerede som følge af at berigtigelse ikke var sket over for leasingtageren, herunder at en kreditering af salgsmomsen alene ikke opfyldte kravet om berigtigelse efter momslovens § 52 a, stk. 7.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Registreringsafgiftsloven § 5a, stk. 1, nr. 1 (dagældende) og § 5a, stk. 3
Sagsøgerne fik medhold i, at skattemyndighederne ikke havde tilstrækkelig hjemmel i den dagældende registreringsafgiftslovs § 5 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 5 a, stk. 3, til at opkræve yderligere registreringsafgift af sagsøgernes autocampere (to ombyggede MPV-biler), selv om sagsøgerne ikke medbragte det løse campingudstyr under kørslen, da bilerne blev standset af SKAT i en kontrolaktion (dissens).
Vedrører: Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 4 og 5. Bekendtgørelse om registreringsafgift af motorkøretøjer § 8
En dansk ejer af et tysk indregistreret køretøj drev udkørende dyrlægevirksomhed i både Tyskland og Danmark. Ejeren fik tilladelse fra SKAT til afgiftsfri benyttelse af køretøjet her i landet efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5, hvorefter der ikke skal betales dansk registreringsafgift af udenlandske firmabiler, medmindre bilen i det væsentlige anvendes varigt i Danmark. Efter et år foretog SKAT en kontrol og fandt, at sagsøgeren i tilladelsesperioden ikke havde opfyldt betingelserne for afgiftsfritagelsen. SKAT tilbagekaldte derfor afgiftsfritagelsen og pålagde ejeren at betale dansk registreringsafgift af køretøjet som følge af køretøjets anvendelse i Danmark.
Sagen vedrørte spørgsmålet, om ejeren opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse i tilladelsesperioden, hvilket afhang af omfanget af ejerens erhvervsmæssige kørsel i køretøjet i Tyskland. Sagen vedrørte endvidere spørgsmålet, om ejeren havde haft en retsbeskyttet berettiget forventning om, at SKAT ikke ville tilbagekalde afgiftsfritagelsen og pålægge ham registreringsafgift af køretøjet.
Landsretten lagde til grund, at ejeren drev dyrlægevirksomhed både i Danmark og i Tyskland, men fandt det ikke bevist, at ejerens erhvervsmæssige aktivitet i Tyskland havde været af et sådant omfang i tilladelsesperioden, at han opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse.
Landsretten lagde ved sin bevisvurdering vægt på, at langt den overvejende del af ejerens arbejde blev faktureret fra hans danske virksomhed, og at fakturaerne var sket til kunder med danske adresser. Hertil kom, at den tyske dyrlægevirksomhed ifølge regnskabsmaterialet havde et meget begrænset omfang, og at der kun i meget begrænset omfang var fremlagt salgsfakturaer, der sandsynliggjorde, at ejeren havde udført arbejde i Tyskland.
En række tyske kunders vidneforklaringer for byretten udgjorde ikke tilstrækkeligt bevis for erhvervsmæssig kørsel i Tyskland, idet der - som anført af byretten - ikke var fremlagt fakturaer eller anden dokumentation, som støttede forklaringerne. Landsretten henviste i den forbindelse til § 8 i den dagældende registreringsafgiftsbekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at SKAT kan kræve "dokumentation" for, at betingelserne var opfyldt.
Landsretten fandt endvidere, at sagsøgeren ved meddelelsen af tilladelsen ikke havde opnået en retsbeskyttet forventning.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 3
Landsskatteretten traf kendelse den 16. oktober 2013. Den 16. januar 2014 - samme dag som søgsmålsfristen udløb - sendte skatteyderen en e-mail til retten, der indeholdt en kopi af stævningen. Den originale stævning blev imidlertid først sendt med almindelig post den 21. januar 2014, og retten modtog først stævningen den 22. januar 2014.
Retten lagde til grund, at søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, var overskredet, da den originale stævning ikke blev ekspederet, så den kunne forventes modtaget i retten den første hverdag efter fristens udløb. Sagen blev derfor afvist.
Vedrører: Momsloven § 34, stk. 1, nr. 10-12 og stk. 2 (dagældende)
Sagen vedrørte spørgsmålet, om et dansk flyselskabs skoleflyvninger, som var indenrigsflyvninger, skulle medregnes ved opgørelsen af flyselskabets "samlede flytrafik", og i den forbindelse om selskabet "hovedsagelig" fløj i udenrigstrafik, og således opfyldte betingelserne for at kunne modtage momsfri leverancer af brændstof mv. til sine fly i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 10-12, jf. stk. 2.
Retten fandt, at skoleflyvningerne skulle indgå i beregningsgrundlaget af flyselskabets samlede omsætning og antal fløjne kilometre, idet skoleflyvningerne på linje med indenrigsflyvning måtte karakteriseres som "anden virksomhed end udenrigsvirksomhed", jf. EU-Domstolens dom i sag C-382/02, Cimber Air, præmis 39.
Retten gav endvidere Skatteministeriet medhold i, at begrebet "udenrigstrafik" ikke i momslovens forstand kan fortolkes således, at den del af skoleflyvningerne, der foretages ind over internationalt område, er udenrigstrafik, idet disse skoleflyvninger tager udgangspunkt i start og landing i samme lufthavn.
Flyselskabets udenrigstrafik (taxa- og ruteflyvning) udgjorde på den baggrund ikke mere end 55 pct. af selskabets samlede flytrafik i det i sagen omhandlede år 2011, og selskabet var derfor ikke omfattet af afgiftsfritagelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 10-12, jf. stk. 2.
Vedrører: Elafgiftsloven § 11, stk. 1 og stk. 16 (dagældende). Vandafgiftsloven § 9, stk. 1 og 3 (dagældende). Momsloven § 45, stk. 3 (dagældende)
Sagen drejede sig om, hvorvidt H1 havde ret til godtgørelse af elektricitetsafgift i henhold til den dagældende elektricitetsafgiftslovs § 11, stk. 1 og 16, i samme omfang, som H1 havde ret til godtgørelse af moms af udgifter i forbindelse med udenrigspersonbefordring i henhold til den dagældende momslovs § 45, stk. 3.
Retten bemærkede, at det følger af ordlyden af den dagældende elektricitetsafgiftslovs § 11, stk. 1, at virksomheder registreret efter merværdiafgiftsloven kan få tilbagebetalt afgiften efter elektricitetsafgiftsloven. Det fremgår videre af § 11, stk. 16, at afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og 15 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet og varme. H1 havde imidlertid anvendt elektriciteten i forbindelse med momsfritaget personbefordring, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. H1 var derfor ikke registreringspligtig for denne afgiftsfritagne aktivitet, jf. momslovens § 47, stk. 1.
Den omstændighed, at H1 kunne foretage anmeldelse til brug for afgiftsgodtgørelsen efter momslovens § 45, stk. 3, i henhold til den dagældende momsbekendtgørelses § 31, var ikke ensbetydende med, at H1 var momsregistreret i elektricitetsafgiftslovens forstand. H1 havde endvidere ikke fradragsret for momsen af sine udgifter i forbindelse med udenrigspersonbefordring i henhold til momslovens § 37, stk. 1, som findes i momslovens kapitel 9 om fradrag. Godtgørelsen for moms af disse udgifter i henhold til den dagældende momslovs § 45, stk. 3, i lovens kapitel 10 om godtgørelse kunne ikke sidestilles med et fradrag for moms, som berettigede H1 til godtgørelse af elektricitetsafgift af elektricitet og varme anvendt i forbindelse med udenrigspersonbefordringen.
Retsanvendelsen i byrettens dom svarer til retsanvendelsen i SKM2009.466.VLR , som vedrørte godtgørelse af elektricitetsafgift til G1. G1 er omfattet af tilsvarende regler som transportvirksomheder om ret til godtgørelse af moms af udgifter i forbindelse med transaktioner uden for EU.
Den af H1angivne godtgørelsesprocent for elektricitetsafgift for det i sagen omhandlede år 2008 blev herefter i overensstemmelse med SKATs afgørelse nedsat fra de angivne 100 pct. til 10 pct.
Vedrører: Dansk rets almindelige regler om modregning Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 9 Sagen vedrørte SKATs modregning i sagsøgernes overskydende skat for indkomstårene 2010-2012. Spørgsmålet var dels, om modregning var udelukket på grund af hovedkravets karakter eller trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, dels om der forelå sagsbehandlingsfejl samt grundlag for tortgodtgørelse. Retten fastslog, at de almindelige modregningsbetingelser var opfyldt, og at krav på overskydende skat ikke har en sådan særskilt karakter, at modregning er udelukket. Derudover fastslog retten, at skyldnerens økonomiske forhold ikke er relevant ved foretagelse af modregning, og at retsplejelovens § 509 ikke finder anvendelse ved modregning. Endelig fandt retten ikke, at der forelå sagsbehandlingsfejl eller grundlag for tortgodtgørelse, og på denne baggrund blev Skatteministeriet i det hele frifundet. | |
Vedrører: Konkursloven § 74 Ved dom af 24. juni 2014 ændrede Vestre Landsret Byrettens dom, således at SKAT blev frifundet for tilbagebetaling af et omstødelseskrav i medfør af konkurslovens § 74. Sagen omhandler en afdragsordning vedrørende restskat for 2008. Afdragsordningen blev indgået i februar 2010 med betaling af kr. 10.000. Afdragsordningen blev i marts 2011 forhøjet til kr. 15.000, idet ordningen nu også omfattede restskat for 2009. Der blev afsagt konkursdekret den 22. august 2011 på baggrund af en egenbegæring indgivet den 16. august 2011. Byretten fandt, at alle betalingerne i henhold til afdragsordningen var omstødelige i medfør af konkurslovens § 74, idet afdragsordningen vedrørte "gammel gæld" og alene blev indgået på grund af SKATs trussel om konkurs, uden at der samtidig skete betaling af anden gammel gæld. Som følge heraf skete der efter byrettens vurdering en utilbørlig begunstigelse af SKAT på de øvrige kreditorers bekostning. Landsretten frifandt derimod SKAT, idet landsretten ikke fandt, at betalingerne udgjorde en utilbørlig begunstigelse af SKAT. Vestre Landsret lagde i sine præmisser vægt på, at virksomheden i perioden havde et betydeligt overskud, at skyldneren i tidligere år havde oparbejdet restancer, der var blevet betalt ved afdragsordninger, og at inddrivelsen af den konkrete gæld blev iværksat umiddelbart i forlængelse af forfaldstidspunktet. Herefter konkluderer landsretten, at betalingerne skete i henhold til en løbende betalingsordning, som var aftalt som et normalt led i SKATs virksomhed med inddrivelse af skat, og ordningen var blevet overholdt. Betalingerne udgjorde derfor ikke en utilbørlig kreditorbegunstigelse. Dommen er på dette punkt i overensstemmelse med tidligere landsretspraksis. Landsretten slog videre fast, at den omstændighed, at SKAT under inddrivelsen omtalte muligheden for konkurs, ikke kunne føre til et andet resultat, idet det i praksis antages, at en offentlig kreditor, hvis formål med en konkursbegæring er at hindre en skyldner i at øge sin gæld til det offentlige, som udgangspunkt har retlig interesse i, at skyldneren erklæres konkurs. | |
SKM2014.511.BR Inddrivelse - tysk momskrav - retsgrundlag i Danmark | Vedrører: Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 1, stk. 2 og § 2, stk. 2. Dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Tyskland artikel 33 Inddrivelse af et tysk momskrav i Danmark Sagen handlede om, hvorvidt SKAT skulle tilpligtes at indstille inddrivelsen af et tysk momskrav mod sagsøgeren i Danmark, og om det var berettiget, at SKAT havde foretaget modregning for en del af kravet i sagsøgerens krav på tilbagebetaling af registreringsafgift. Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at SKAT ikke kunne inddrive det tyske momskrav i Danmark, da han ikke talte tysk og derfor ikke havde forstået kravet. Skatteministeriet fik bl.a. medhold i,
Retten gav endvidere Skattemisteriet medhold i, at de almindelige betingelser for modregning var opfyldt, og tog på den baggrund Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge. |
Journalnr: 14/2083253
Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af moms og elafgift for perioden 1. april 2010 til 4. juni 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-05-2014
Journalnr: 13/0058931
Rejsegods
Sagen vedrører opkrævning af øl- og mineralvandsafgift, idet de indførte mængder ikke er anset at være til eget brug, endvidere er beregnet erhvervelsesmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-06-2014
Journalnr: 13/4945429
Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2014
Journalnr: 14/2350211
Genoptagelse af momstilsvaret
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af momstilsvaret. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage momstilsvaret.
Afsagt: 07-07-2014
Journalnr: 13/0150854
Fradrag for købsmoms
SKAT har ikke godkendt fradrag for selskabets købsmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2014
Journalnr: 13/0095959
Grænsehandelskoncept
Klagen skyldes SKATs afgørelse om, at klageren skal svare dansk moms ved salg af både, da leverancerne skete til danske kunder her i landet, inden bådene blev transporteret til klagerens samarbejdspartner i Tyskland, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 14, nr. 2. Spørgsmål om anvendelse af lighedsgrundsætningen og om fastlæggelse af momsgrundlaget. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 14-07-2014
Journalnr: 12/0189121
Grænsehandelskoncept
Klagen skyldes SKATs afgørelse om, at klageren skal svare dansk moms ved salg af campingvogne, da leverancerne skete til danske kunder her i landet, inden campingvognen blev transporteret til klagerens samarbejdspartner i Tyskland, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 14, nr. 2. Spørgsmål om anvendelse af lighedsgrundsætningen og om fastlæggelse af momsgrundlaget. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 25-07-2014
Journalnr: 12/0191564
Moms - uregistreret virksomhed
Klagen vedrører moms af uregistreret virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 01-07-2014
Journalnr: 12/0191849
Moms af bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 - 31. december 2004, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styrsignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Landsskatteretten godkender fradrag for moms af bespisningen, men ikke fradrag for bl.a. blomster, tobak og daglig bespisning af ansatte i forbindelse med daglige morgenmøder.
Afsagt: 30-06-2014
Journalnr: 12/0191325
Moms af bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 - 30. juni 1996, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Landsskatteretten godkender momsfradrag.
Afsagt: 09-07-2014
Journalnr: 12/0191525
Moms af bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning fra selskabet vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 – 31. december 2001, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-06-2014
Journalnr: 12/0202110
Moms af bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 - 31. december 1999, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 16-06-2014
Journalnr: 12/0205242
Moms af bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 – 31. december 2004, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Landsskatteretten godkender momsfradrag.
Afsagt: 13-06-2014
Journalnr: 12/0208243
Moms af bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 - 30. juni 1996, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Landsskatteretten godkender momsfradrag.
Afsagt: 04-06-2014
Journalnr: 12/0208316
Moms af bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 - 30. juni 2001, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Landsskatteretten godkender momsfradrag.
Afsagt: 04-06-2014
Journalnr: 12/0208361
Moms af bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 - 30. juni 1998, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Landsskatteretten godkender momsfradrag.
Afsagt: 04-06-2014
Journalnr: 12/0216722
Moms af bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 - 31. august 2003, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Landsskatteretten godkender momsfradrag.
Afsagt: 26-06-2014
Journalnr: 13/0113892
Moms af bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 - 31. december 1998, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Landsskatteretten godkender momsfradrag.
Afsagt: 13-06-2014
Journalnr: 13/0231027
Moms af bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 - 31. december 2009, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Landsskatteretten godkender momsfradrag.
Afsagt: 12-06-2014
Journalnr: 13/0114846
Moms af udeholdt omsætning
Klagen vedrører moms af udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-07-2014
Journalnr: 14/0481624
Moms af udstedt faktura
Klagen vedrører moms af faktura, nægtet udstedt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-06-2014
Journalnr: 12/0192002
Momsfradrag - bespisning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 - 31. december 2000, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 09-07-2014
Journalnr: 12/0191400
Momsfradrag - dokumentation
Sagen angår nedsættelse af selskabets momsfradrag grundet manglende dokumentation. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2014
Journalnr: 13/0163859
Momsfradrag - dokumentation
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms på grund af manglende dokumentation, jf. momslovens § 37. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 24-06-2014
Journalnr: 13/0174321
Momsfradrag - ikke leverede varer
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for købsmoms, idet varerne ikke er anset for leveret, jf. momslovens § 37. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-05-2014
Journalnr: 12/0256824
Momsfritagelse - træning på maskiner
Klagen skyldes, at SKAT har anset træning på maskiner for ikke at være omfattet af momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1 nr. 3 Landsskatteretten godkender momsfritagelse.
Afsagt: 16-06-2014
Journalnr: 13/0096684
Opførelse og udlejning af fast ejendom
Sagen drejer sig om regulering af angivet salgsmoms og om fradrag for købsmoms i forbindelse med udlejning og opførelse af fast ejendom, herunder om udlejningen var ’erhvervsmæssig’, jf. momslovens § 51, stk. 1, om frivilligregistrering. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-07-2014
Journalnr: 13/0251227
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2014
Journalnr: 13/0083537
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af momstilsvar. Fejlantagelse om, at der var tale om en forening. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-06-2014
Journalnr: 13/0248660
Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af salgsmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2014
Journalnr: 13/6532175
Ændring af momstilsvaret - dokumentation
Klagen vedrører ændring af momstilsvaret på grund af manglende dokumentation. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-07-2014
Journalnr: 13/3788678
Fritagelse for registreringsafgift
SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. den dagældende registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2014
Journalnr: 14/0446080
Polsk indregistreret bil
SKAT har ikke imødekommet anmodning om tilladelse til kørsel i Danmark med polsk indregistreret bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2014
Journalnr: 12/0192157
Registreringsafgift - flytning af avancer
Sagen drejer sig om opgørelse af registreringsafgift i forbindelse med overflytning af avancer fra nye biler til brugte biler. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 21-05-2014
Journalnr: 13/0121822
Registreringsafgift - identitet
Klagen vedrører opkrævet registreringsafgift af en ombygget Volkswagen Caravelle, der er anset for at have mistet sin afgiftsmæssige identitet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2014
Journalnr: 13/0078479
Rejsegods
Sagen vedrører opkrævning af øl- og mineralvandsafgift, idet de indførte mængder ikke er anset at være til eget brug. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2014
Journalnr: 13/0179019
Fradrag - reparation af bil og rente på vindmøllelån
Klagen vedrører fradrag for reparationsudgift på privat bil og for renteudgift på vindmøllelån. Landsskatteretten godkender fradrag for renteudgiften.
Afsagt: 18-07-2014
Journalnr: 12/0189795
Toldgodtgørelse
Sagen drejer sig om ikke imødekommet anmodning om godtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236 og 239 af tidligere opkrævet told som følge af, at SKAT har truffet afgørelse om ændring af varekoden for indførte bundkort, der efterfølgende er blevet indbygget i set-topbokse til modtagelse af digitalt video-signal via en ethernet-forbindelse. Landsskatteretten godkender godtgørelse.
Afsagt: 15-05-2014
Journalnr: 14/0064846
Genoptagelse af rettens kendelse
Klager har bedt Skatteankestyrelsen om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 17. december 2013. Afgørelsen har sagsnummer 12-0191822. Landsskatteretten imødekommer ikke anmodningen om genoptagelse, og finder ikke grundlag for at anmode EU-domstolen om en præjudiciel forelæggelse af, om Landsskatterettens fortolkning af kursgevinstlovens § 32 er i strid med EU-retten.
Afsagt: 06-03-2014
Journalnr: 13/4356053
Henstand med fraflytterskat
SKAT har ikke imødekommet anmodning om henstand med betaling af fraflytterskatten beregnet i forbindelse med fraflytning til Frankrig pr. 1. juli 2001. Landsskatteretten godkender henstand.
Afsagt: 09-05-2014
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 03-09-2014 dom i C-589/12 GMAC UK
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (Det Forenede Kongerige) – fortolkning af artikel 11, del A, stk. 1, litra a), og del C, stk. 1, og artikel 26, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – afgiftsgrundlag – gennemførelse af to transaktioner vedrørende samme varer – den afgiftspligtige person påberåbelse af den direkte virkning af en bestemmelse i sjette direktiv for en transaktion og af den nationale lovgivning for den anden transaktion, hvilket medfører et fordelagtigt afgiftsmæssigt resultat, som de bestemmelser, der finder anvendelse, ikke tilsigter – køretøjer solgt på kredit, taget tilbage ved købers manglende betaling og solgt på auktion
Tidligere dokument: C-589/12 GMAC UK - Ny sag
Den 04-09-2014 indstilling i C-144/13 VDP Dental Laboratory X Nobel Biocare
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) – fortolkning af artikel 17, stk. 1 og 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, og af artikel 140, litra a) og b), og artikel 143, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående moms – national lovgivning, hvorefter ikke blot tandlægers og tandteknikeres levering af tandproteser, men alle leveringer af tandproteser indtil den 1. januar 2008 og i strid med sjette direktivs bestemmelser var fritaget for moms – manglende ret til fradrag for indgående moms i henhold til den nationale lovgivning – afgiftspligtig, der har fradragsret, idet han hverken er tandlæge eller tandtekniker – fritagelser
Tidligere dokument: C-144/13 VDP Dental Laboratory og Staatssecretaris van Financiën - Ny sag
Den 10-09-2014 dom i C-92/13 Gemeente ‘s-Hertogenbosch
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) – fortolkning af artikel 5, stk. 7, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – begrebet levering mod vederlag – en kommunes første brug af en grund som tilhører den – brugen af denne bygning for 94% vedkommende til handlen som offentlig myndighed og for 6% vedkommende til virksomhed som afgiftspligtig.
Tidligere dokument: C-92/13 Gemeente ‘s-Hertogenbosch - Ny sag
Den 10-09-2014 dom i C-152/13 Holger Forstmann Transporte
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) – fortolkning af artikel 24, stk. 2, første led, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet – produkter, der ikke pålægges afgifter – energiprodukter, som befinder sig i standardtanke i kommercielle motorkøretøjer med henblik på anvendelse som brændstof for disse køretøjer – fortolkning af begrebet »standardtanke« – supplerende brændstoftanke indbygget af forhandlere eller karrosserifabrikker med henblik på at forøge køretøjernes rækkevidde
Tidligere dokument: C-152/13 Holger Forstmann Transporte - Ny sag
Den 11-09-2014 dom i C-219/13 K
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Korkein hallinto-oikeus (Finland) – fortolkning af artikel 98, stk. 2, og bilag III, nr. 6, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – national ordning, hvorefter der anvendes en nedsat momssats på trykte bøger, mens den almindelige momssats anvendes på bøger på andre fysiske medier, såsom CD, CD-rom eller USB-nøgle
Tidligere dokument: C-219/13 K - Ny sag
Skal EF-toldkodeksens artikel 203 og 204, sammenholdt med artikel 859 (særligt nr. 6)) i gennemførelsesforordningen til EF-toldkodeksen fortolkes således, at når toldproceduren med ekstern fællesskabsforsendelse ikke er afsluttet, men der er fremlagt dokumenter, der godtgør, at de pågældende varer har forladt EU-toldområdet, bevirker denne manglende afslutning ikke, at der opstår en toldskyld på grund af, at varerne er unddraget toldtilsyn som omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 203, men i p... | |
C-332/14 Wolfgang und Wilfried Rey Grundstücksgemeinschaft GbR | Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter 1 tillader medlemsstaterne som opdelingsnøgle med henblik på beregningen af pro rata-satsen for fradrag for den indgående merværdiafgift, der skyldes for en bestemt transaktion, såsom opførelsen af en bygning med blandet anvendelse, at foretrække en anden opdelingsnøgle end den, der er omhan... |
Skal en plejebolig som omhandlet i dekret af 5. juni 1997 fra det regionale råd i Vallonien om alderdomshjem, plejeboliger og dagmodtagelsescentre for ældre, der er fyldt 60 år, og som med økonomisk vinding for øje [tilbyder] særlige boliger, der er indrettet til en eller to personer og består af et fuldt udstyret køkken, en dagligstue, et soveværelse og et fuldt udstyret badeværelse, der giver de ældre mulighed for at leve et selvstændigt liv, samt tjenester, som de ældre frit kan anvende, o... | |
Er aminosyreblandinger som de i hovedsagen omhandlede (RM0630 og RM0789), ved hjælp af hvilke der (tillige med kulhydrater og fedtstoffer) fremstilles et næringsmiddel til erstatning af et principielt livsnødvendigt stof, der er til stede i normal ernæring, men som konkret kan være allergiudløsende, hvorved allergibetingede sundhedsskadelige virkninger kan undgås, og som kan give mulighed for lindring eller endog helbredelse af skader, der allerede er indtrådt, et lægemiddel bestående af fler... |
Sagen omhandler:
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Conseil d'État (Frankrig) – fortolkning af artikel 2, stk. 1, artikel 5, stk. 1, og artikel 8 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – levering af goder – stedet for de afgiftspligtige transaktioner – produkt, der fremstilles i stat A, omarbejdes for sælgerens regning på et forretningssted tilhørende et andet selskab, som er beliggende i stat B, og leveres til en kunde med hjemsted i samme stat B – levering mellem sælgerens land og slutmodtagerens land eller levering inden for samme medlemsstat fra omarbejdningsstedet
Generaladvokatens indstilling:
Sjette direktivs artikel 8, stk. 1, litra a), første punktum, skal fortolkes således, at en transport eller forsendelse til erhververen først kan påbegyndes, når godet befinder sig i en tilstand, der svarer til det ved kontrakten aftalte. Derfor ligger leveringsstedet for metaldelene for så vidt angår merværdiafgiften i konstellationen i hovedsagen i Frankrig.
Sagen omhandler:
Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 30. april 2013 i sag T-304/11, Alumina mod Rådet, hvorved Retten gav medhold i påstanden om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 464/2011 af 11. maj 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af zeolit A i pulverform med oprindelse i Bosnien-Hercegovina (EUT L 125, s. 1), for så vidt som denne vedrører Alumina d.o.o. – fortolkning af begrebet »salg i normal handel« – inddragelse af et tillæg for risiko for manglende betaling i beregningen af salgsprisen for produktet – åbenbart urigtig fortolkning – retssikkerhedsprincippet – manglende begrundelse
Generaladvokatens indstilling:
1) Appellen forkastes.
2) Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Alumina d.o.o.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Bundesfinanzhof (Tyskland) – fortolkning af artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed – varer, der er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges med handel for øje i en anden medlemsstat – opkrævning af punktafgift hos indehaveren af disse varer, der har erhvervet dem i bestemmelsesmedlemsstaten
Domstolens dom:
Artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992, sammenholdt med direktivets artikel 7, skal fortolkes således, at denne bestemmelse tillader en medlemsstat som punktafgiftspligtig at udpege en person, der på denne stats afgiftsområde til erhvervsmæssige formål oplægger punktafgiftspligtige varer, som er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, også selv om denne person ikke er den første, der er i besiddelse af disse varer i bestemmelsesmedlemsstaten.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) – fortolkning af artikel 16, stk. 2, litra h), artikel 17, stk. 5, artikel 19, stk. 1, og artikel 23, stk. 1, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – fradrag for indgående afgift – goder og tjenesteydelser, der både anvendes til transaktioner, der giver ret til fradrag, og transaktioner, der ikke giver en sådan ret – pro rata-fradrag – beregning – leasingvirksomhed – spørgsmålet, om der med henblik på beregningen af nævneren i den brøk, der anvendes til beregning af pro rata-satsen for fradrag, skal tages hensyn til de beløb, som modtages i henhold til de aftaler, der indgås som led i denne virksomhed, i deres helhed
Domstolens dom:
Artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, litra c), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat under omstændigheder som i hovedsagen pålægger en bank, som bl.a. udøver leasingvirksomhed, i tælleren og i nævneren af den brøk, som har til formål at fastsætte en og samme pro rata-sats for fradraget for samtlige af bankens goder og tjenesteydelser til blandet brug, alene at medtage den del af den leje, som betales af kunderne inden for rammerne af deres leasingkontrakter, som svarer til renterne, når benyttelsen af disse goder og disse tjenesteydelser først og fremmest er en følge af finansieringen og administrationen af disse kontrakter, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Commissione Tributaria Regionale per la Toscana (Italien) – fortolkning af artikel 16 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag og artikel 154 og 157 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – anden opbevaringsmetode end toldoplag – betingelser – manglende fysisk anbringelse af varerne – moms betalt i henhold til reverse charge-metoden ved udstedelse af en selvfaktura og en samtidig registrering i registret over køb og salg
Domstolens dom:
1) Artikel 16, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2006/18/EF af 14. februar 2006, som affattet ved sjette direktivs artikel 28c, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der gør den i denne lovgivning fastsatte fritagelse for betaling af merværdiafgift ved indførsel betinget af, at de varer, der er indført, og som i merværdiafgiftsmæssig henseende er bestemt til et afgiftsoplag, fysisk anbringes på afgiftsoplaget.
2) Sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2006/18, skal fortolkes således, at det i overensstemmelse med princippet om merværdiafgiftens neutralitet er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken en medlemsstat kræver betaling af merværdiafgift ved indførsel, selv om denne allerede er blevet berigtiget i henhold til ordningen for omvendt betalingspligt ved udstedelse af en selvfaktura og en registrering i registret over den afgiftspligtige persons køb og salg.
Sagen omhandler:
Traktatbrudssøgsmål – tilsidesættelse af artikel 10 EF, artikel 254 i Akt vedrørende vilkårene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse og tilpasningerne af traktaterne, artikel 7 i Rådets afgørelse 85/257/EØF af 7. maj 1985 om Fællesskabernes ordning med egne indtægter, artikel 4, 7 og 8 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 579/86 af 28. februar 1986 om de nærmere bestemmelser for lagrene af sukkerprodukter pr. 1. marts 1986 i Spanien og Portugal, artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 om opkrævning af import- og eksportafgifter, der ikke er opkrævet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfører en forpligtelse til at betale sådanne afgifter, og artikel 2, 11 og 17 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom, om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter
Domstolens dom:
1) Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 EF, artikel 254 i Akten vedrørende vilkårene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse og tilpasningerne af traktaterne, artikel 7 i Rådets afgørelse 85/257/EØF af 7. maj 1985 om Fællesskabernes ordning med egne indtægter, artikel 4, 7 og 8 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 579/86 af 28. februar 1986 om de nærmere bestemmelser for lagrene af sukkerprodukter pr. 1. marts 1986 i Spanien og Portugal, som ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3332/86 af 31. oktober 1986, og artikel 2, 11 og 17 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet den har nægtet at stille et beløb på 785 078,50 EUR svarende til afgifterne på overskudsmængder af sukker, der ikke blev eksporteret efter dens tiltrædelse af Det Europæiske Fællesskab, til Kommissionens rådighed.
2) I øvrigt frifindes Den Portugisiske Republik.
3) Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Curtea de Apel Bucuresti (Rumænien) – fortolkning af artikel 16 og 18 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – finansiel leasing – varer, der er genstand for en leasingkontrakt – manglende tilbagelevering til leasingselskabet af disse varer efter kontraktens ophævelse – sidestillelse i national ret med levering af disse varer mod vederlag
Domstolens dom:
Artikel 16 og 18 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at et leasingselskabs manglende mulighed for at opnå tilbagelevering fra leasingtageren af varer, der er genstand for en aftale om finansiel leasing, efter aftalens opsigelse på grund af leasingtagerens misligholdelse på trods af de af leasingselskabet foretagne foranstaltninger med henblik på tilbagesøgning af disse varer og på trods af, at der ikke foreligger nogen modydelse efter denne opsigelse, ikke kan sidestilles med en levering af varer mod vederlag som omhandlet i disse bestemmelser.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Corte suprema di cassazione (Italien) – fortolkning af bilag 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, og Kommissionens forordning (EF) nr. 754/2004 af 21. april 2004 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur – plasmaskærme – tarifering i pos. 8471 eller 8528 i den kombinerede nomenklatur inden ikrafttrædelsen af forordning nr. 754/2004 – anvendelse med tilbagevirkende gyldighed af denne forordning
Domstolens dom:
1) Med henblik på tariferingen i den kombinerede nomenklatur, som fremgår af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i de affattelser, der følger af henholdsvis Kommissionens forordning (EF) nr. 2388/2000 af 13. oktober 2000, (EF) nr. 2031/2001 af 6. august 2001, (EF) nr. 1832/2002 af 1. august 2002 og (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003, af skærme med de i hovedsagen omhandlede objektive kendetegn skal der tages hensyn til den bestemmelse, der hænger uløseligt sammen med skærmene, og som består i at gengive dels data fra en automatisk databehandlingsmaskine, dels kompositvideosignaler. Sådanne skærme skal tariferes i underposition 8471 60 90 i den kombinerede nomenklatur, såfremt de udelukkende eller hovedsagelig anvendes i forbindelse med et automatisk databehandlingsanlæg som omhandlet i bestemmelse 5 B, litra a), til den kombinerede nomenklaturs kapitel 84, eller i underposition 8528 21 90 i denne nomenklatur, såfremt dette ikke er tilfældet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at fastlægge på grundlag af de objektive kendetegn for de i hovedsagen omhandlede skærme, og navnlig de kendetegn, der er anført i de forklarende bemærkninger vedrørende pos. 8471 i det harmoniserede system, som blev oprettet ved den i Bruxelles den 14. juni 1983 undertegnede internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem og ved ændringsprotokollen hertil af 24. juni 1986, særligt punkt 1-5 i den del af punkt D i kapitel I i dette harmoniserede system, der vedrører dataskærme til automatiske databehandlingsmaskiner.
2) Kommissionens forordning (EF) nr. 754/2004 af 21. april 2004 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur kan ikke anvendes med tilbagevirkende kraft.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Finanzgericht Hamburg (Tyskland) – fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 – Stromatolyser-4DS – polymethin – tarifering af et stof der gør det muligt at måle den fluorescerende virkning af biomolekyler i biologiske eller biomedicinske bestanddele – nomenklaturens position 3212
Domstolens dom:
Den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004, skal fortolkes således, at en vare, som består af opløsningsmidler og en polymethinsubstans, som, selv om den kan have en svag og ikke-vedholdende farvende effekt på tekstiler, i praksis ikke anvendes for sine farvende egenskabers skyld, og som udelukkende er bestemt til analyse af hvide blodlegemer gennem en ionisk aflejring på definerede bestanddele i nævnte blodlegemer, hvilke bestanddele ved bestråling med laserlys bliver fluorescerende i et begrænset tidsrum, skal tariferes i den nævnte kombinerede nomenklaturs pos. 3822 vedrørende reagensmidler til laboratoriebrug.
IP/14/760 - Commission presents actions to better protect and enforce intellectual property rights
Customs: EU takes over Vice-Chairmanship of World Customs Organisation's Europe Region on July 1st
IP/14/758 - Taxation: Countdown to simpler and fairer VAT system
VAT 2015: Registration is open for the conference in Poland on 9 September 2014
MEMO/14/461 - Preparation of Economic and Finance Ministers Council, Brussels, 8 July
VAT 2015: Event in Santa Monica, California, USA on 16 September 2014
IP/14/776 - Operation ERMIS: 70 000 counterfeit goods seized in EU joint customs operation
IP/14/791 - State aid: Commission approves exemptions from Danish tax on advertising to households
VAT cross-border rulings pilot case (CBR): mid-term review
MEMO/14/470 - July infringements package: main decisions
Customs: see our revamped 'Customs laboratories' section
Nyhedsbrev til virksomheder
Forbud på eksport af nøgleudstyr og-teknologi til Krim eller Sevastopol
PAL-skat for personer bosat i Grønland
Rettelse til toldtariffen - antidumpingtold
Rettelse til toldtariffen - antidumpingtold
Ændring af certifikatkode ved import til end use
Tariferingsforordninger og forklarende bemærkninger til KN
Forbud på import af varer med oprindelse på Krim eller i Sevastopol
De autonome EU-toldkontingenter og suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser
Timebaseret opgørelse for kraftvarmeværker
Rettelse til toldtariffen - antidumpingtold
Placering af ekspeditions- og administrative toldopgaver pr. 1. juli 2014
Placering af ekspeditions- og administrative toldopgaver pr. 15. august 2011
Investeringsgoder og elektroniske ydelser
Toldkurser (valutakurser)
Valutakurser (toldkurser) 1. juli - 31. juli 2014 - 5% udsving (IDR)
Blanket
Anmodning om oplysning af cpr-nummer
Bekendtgørelse af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven)
Bilag 229 |
Bilag 230 |
Bilag 233 |
Bilag 237 |
Spm. 618 |
Spm. 619 |
Spm. 620 |
Spm. 621 |
Spm. 622 |
Spm. 623 |
Spm. 655 |
Spm. 657 |
Spm. 661 |
Spm. 662 |
Spm. 668 |
Spm. 669 |
Spm. 670 |
Spm. 671 |
Spm. 672 |
Spm. 678 |
Spm. 679 |
Spm. 684 |
Spm. 685 |
Spm. 686 | Spm. om momsfri virksomheders indkøb af it-ydelser, til skatteministeren Svar |
Spm. 687 |
Spm. 688 | Spm. om opkrævning af kreditkortgebyr, til skatteministeren Svar |
Spm. 689 | Spm. om retssikkerheden ved indhold på offentlige myndigheders hjemmesider, til skatteministeren Svar |
Spm. 690 |
Spm. 691 |
Spm. 692 |
Spm. 693 |
Spm. 694 |
Spm. 695 |
Spm. 696 |
Spm. 709 | Spm. om grænsehandle på internettet, til skatteministeren Svar |
Spm. S 1643 |
Spm. S 1644 |
Spm. S 1645 |
Spm. S 1714 |