MomsMail 2025, uge 14

Kære læser !

Hermed den sidste uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Trump forhøjer told på varer fra hele verden
Håndtering af momsfritagelser og lønsumsafgift
L 28 vedtaget: forskerskatteordning, aktieindkomst og aktiesparekonto
Så er toldkrigen skudt i gang – straftold på 20 % på EU-produkter
USA og EU varsler handelshindringer
Udsigt til forenkling af reglerne for tilbagebetaling af fejlagtigt faktureret moms
DHL-stafetten

Udkast til styresignal
Tinglysningsafgift ved forhøjelse af eksisterende pantebreve i fast ejendom - Styresignal

Bindende svar
Afgift - engangsservice - burgerboks med låg
Tinglysningsafgift - fusion mellem selvejende institutioner omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a
Tinglysningsafgift - afgiftsfritagelse - matrikulær ændring

Afgørelser
Opgørelse af lønsumsafgiftstilsvar - Formidling af lån og forsikringer i forbindelse med varesalg

Domme
Nægtelse af fradrag for købsmoms og pålæg af erhvervelsesmoms for indkøb af biler

Nyt fra Toldstyrelsen

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 indstillinger
2 domme

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Beierholm

Trump forhøjer told på varer fra hele verden

Den amerikanske præsident Donald Trump er natten til torsdag 3. april kommet med sin længeventede udmelding om told på verdenshandlen. Stort set ingen markeder går fri af forhøjede satser

EY

Håndtering af momsfritagelser og lønsumsafgift

Få overblik over reglerne, herunder især de momsfritagelser, der følger af momslovens § 13 samt en eventuel lønsumsafgift.

EY

L 28 vedtaget: forskerskatteordning, aktieindkomst og aktiesparekonto

L 28 omfatter nedsættelse af lønkravet for forskerskatteordningen og forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst.

EY

Så er toldkrigen skudt i gang – straftold på 20 % på EU-produkter

Varer fra EU vil blive ramt af en straftold på 20 %, når de nye regler er fuldt implementeret 9. april 2025.

PwC

USA og EU varsler handelshindringer

Ændringerne forventes at have betydelige konsekvenser for både amerikanske forbrugere og internationale handelspartnere.

Redmark

Udsigt til forenkling af reglerne for tilbagebetaling af fejlagtigt faktureret moms

I begyndelsen af februar offentliggjorde Skattestyrelsen et udkast til styresignal, hvori Skattestyrelsen meddeler, at reglerne om tilbagebetaling af moms i tilfælde, hvor en sælger har opkrævet moms i strid med reglerne, efter Skattestyrelsens opfattelse, skal ændres. Det er vigtigt at bemærke, at den foreslåede ændring af praksis ikke påvirker tilbagebetaling af moms, der har været […]

Redmark

DHL-stafetten

DHL-stafetten danner rammerne for en hyggelig og aktiv firmatur med kollegerne, men hvordan er det nu lige med skatte- og momsreglerne?

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Tinglysningsafgift ved forhøjelse af eksisterende pantebreve i fast ejendom - Styresignal

24-1709402

Forhøjelse af eksisterende pantebreve i fast ejendom skal behandles efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6. Fritagelsen i § 5 a, stk. 1, 2. pkt. vedrører tinglysning af nyt pant, og kan ikke benyttes ved tinglysning af en forhøjelse. Den juridiske vejledning har tidligere angivet, at fritagelsen ved tinglysning af et nyt pantebrev, såkaldt overførsel af afgift, tilsvarende kunne benyttes ved forhøjelser af eksisterende pantebreve i fast ejendom, efter dagældende regler, svarende til nugældende § 5 a, stk. 1, 2. pkt. Denne praksis er i strid med lovens ordlyd og forarbejder. Det præciseres derfor, at der ved tinglysning af forhøjelser af pant i fast ejendom, samt pant i andelsboliger, skal beregnes procentafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, af forskellen mellem den nye hovedstol, og den tidligere tinglyste hovedstol.

 

Bindende svar: Afgift - engangsservice - burgerboks med låg

SKM2025.189.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers burgerboks ikke var afgiftspligtigt engangsservice efter emballageafgiftslovens § 2 c.

Skatterådet lagde vægt på, at burgerboksen havde et integreret låg og lukkefunktion, hvorfor æsken efter en samlet vurdering måtte karakteriseres som en æske, der anvendtes til transport af burgere, og ikke som service, der kunne benyttes, når man spiser og drikker, jf. at Landsskatteretten i SKM2023.218.LSR fandt, at æske med integreret låg til pommes frites ikke var omfattet af afgiftspligten.

 

Bindende svar: Tinglysningsafgift - fusion mellem selvejende institutioner omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a

SKM2025.183.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften ved tinglysning af adkomstændring ved en påtænkte fusion ville være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a med den virkning, at tinglysningsafgiften udgør 1.850 kr.

I forbindelse med omstrukturering fusioneredes to selvejende institutioner, og den fortsættende selvejende institution ville blive adkomsthaver til en ejendom. Fonde og selvejende institutioner er omfattet af begrebet "selskaber m.v." i tinglysningsafgiftslovens § 6 a.

 

Bindende svar: Tinglysningsafgift - afgiftsfritagelse - matrikulær ændring

SKM2025.182.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 3., 3. pkt., kunne modregnes afgift fra ejerpantebrev på 5X.XXX.XXX kr. til 2 nye pantebreve. De 2 nye pantebreve skulle have pant i det samme antal ejendomme, som ejerpantebrevet havde pant i på tidspunktet for tinglysning af de 2 nye pantebreve, og der var ikke tidligere modregnet afgift fra ejerpantebrevet.

I denne sag var der et eksisterende ejerpantebrev i ejendommen Y1.

Ejendommen Y1 blev efterfølgende opdelt i 17 lejligheder.

Efter opdelingen blev 4 lejligheder relakseret fra det oprindelige ejerpantebrev, hvorefter ejerpantebrevet havde pant i 13 lejligheder.

Man ønskede at tinglyse to nye pantebreve med pant i de 13 lejligheder og modregne det pantsikrede beløb fra det oprindelige ejerpantebrev til at nedsætte afgiften efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2.pkt.

Man mente, at værnsreglen/1-årsreglen i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 3, 3. pkt. om pant i samme ejendom var opfyldt, da de nye pantebreve fik pant i det samme antal ejendomme, som det oprindelige ejerpantebrev havde pant i på tidspunktet for tinglysning af de 2 nye pantebreve.

Skatterådet fandt, at der var sket en matrikulær ændring i den pantsatte ejendom, da denne var blevet opdelt i ejerlejligheder, som var nye faste ejendomme.

Det var herefter en betingelse for anvendelse af et eksisterende pantebrev til afgiftsnedsættelse, at de nye pantebreve havde pant i samtlige ejendomme som var omfattet af udstykningen eller opdelingen i mindst 1 år, jf. § 14 i BKG 2020-12-29 nr. 2283 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

De nye pantebreve skulle derfor have pant i samtlige 17 ejerlejligheder. Da 4 ejerlejligheder var relakseret fra det oprindelige ejerpantebrev inden tinglysning af de nye pantebreve, var det ikke muligt at opfylde 1-årsreglen.

 

Afgørelse: Opgørelse af lønsumsafgiftstilsvar - Formidling af lån og forsikringer i forbindelse med varesalg

SKM2025.190.LSR

Sagen angik opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for 2015 til 2017 for en detailbutikskæde, som havde både momspligtige aktiviteter (varesalg) og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter (formidling af lån og forsikringer). Selskabet havde ikke været registreret for lønsumsafgift og havde ikke foretaget en tidsregistrering af det faktisk anvendte tidsforbrug på henholdsvis den lønsumsafgiftspligtige og den momspligtige aktivitet for de ansatte, som udøvede begge aktiviteter i selskabet, og derfor skulle der ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget ske en fordeling efter reglerne i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, 1. pkt., jf. § 4, stk. 3, 4. pkt.

Skattestyrelsen havde ikke imødekommet selskabets skønsmæssige opgørelse af det skattemæssige overskud for de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter på baggrund af en omsætningsfordeling, idet Skattestyrelsen fandt, at det ikke medførte et retvisende skøn, idet resultatet af et mere omkostningstungt varesalg herved fik en uforholdsmæssig stor indflydelse på resultatet. Skattestyrelsen tilsidesatte derfor selskabets fordeling og erstattede den med en fordeling, som var baseret på Skattestyrelsens skøn "tilnærmet sektor", hvor overskudsandelen blev fastsat på baggrund af bruttoresultatet ved de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og et skøn over øvrige omkostninger (f.eks. lønninger, fællesomkostninger og afskrivninger) og omsætningsfordelingen efter momslovens § 38, stk. 1.

Landsskatteretten fandt i overensstemmelse med Skattestyrelsen, at selskabets regnskaber var tilrettelagt på en sådan måde, at det var muligt på baggrund heraf at foretage et skøn ("tilnærmet sektor") til brug for fastsættelsen af den del af selskabets over-/underskud, der skulle medregnes til afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, 3. og 4. pkt., og hertil, at en forholdsmæssig fordeling af selskabets fællesudgifter på henholdsvis den momspligtige og den lønsumsafgiftspligtige del af selskabets aktiviteter, var mere retvisende for det faktiske tidsforbrug på de to aktiviteter, end en fordeling, der ikke var forholdsmæssig.

Selskabet fik ikke medhold i, at fristen for Skattestyrelsens ændring af 4. kvartal 2015 var sprunget, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

Landsskatteretten fandt, at fristen for ændringen af selskabets lønsumsafgift skulle regnes fra den rettidige angivelsesfrist for den årlige efterregulering, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt., jf. lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk. 3, idet selskabet ifølge lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk. 1, skulle indsende en endelig opgørelse reguleret i forhold til selskabets endelige afgiftsgrundlag, det vil sige korrigeret for over-/underskud efter udløbet af selskabets indkomstår.

 

Dom: Nægtelse af fradrag for købsmoms og pålæg af erhvervelsesmoms for indkøb af biler

SKM2025.180.BR

Sagen angik for det første, om sagsøgeren var berettiget til at fradrage momsen for indkøb af tre køretøjer for perioden 1. juli 2015 til 31. december 2016 på i alt 639.455 kr., jf. momslovens § 42, stk. 6, jf. § 37, stk. 1. Retten fandt, at sagsøgeren ikke var berettiget til at fradrage købsmomsen på de omhandlede biler under henvisning til, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at bilerne var indkøbt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1, eller at sagsøgeren drev bilforhandlervirksomhed som omhandlet i § 46, stk. 6.

For det andet drejede sagen sig om, hvorvidt Skattestyrelsen med rette forhøjede sagsøgerens salgsmoms (erhvervelsesmoms) i medfør af momslovens § 1, 2. pkt., § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., dagældende momslovs § 46, stk. 2, samt § 56, stk. 2, for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 med 135.689 kr. for virksomhedens erhvervelse af en bil fra et leasingselskab i Y1-land. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at leveringen af bilen af det Y1-nationalitet leasingselskab var udtryk for levering af en leasingydelse, men at erhvervelsen af bilen var udtryk for levering af en vare, som var en afgiftspligtig erhvervelse.

For det tredje angik sagen, om virksomheden havde krav på tilbagebetaling af salgsmoms på i alt 333.750 kr., som virksomheden fakturerede til nogle leasingselskaber i perioderne 1. januar 2016 til 30. juni 2016 og 1. januar 2018 til 30. juni 2018. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde krav på tilbagebetaling af salgsmomsen under henvisning til, at virksomheden ikke havde godtgjort at have berigtiget salgsmomsen, jf. momslovens § 52 a, stk. 7.

Sagen angik for det fjerde, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, var opfyldt. Retten fandt, at betingelserne var opfyldt med henvisning til, at sagsøgerens indkøb af bilerne havde privat karakter, og at styrelsen havde overholdt reaktionsfristen efter § 32, stk. 2.

Derudover skulle retten tage stilling til sagsøgerens principale påstand om, hvorvidt virksomheden var berettiget til at få prøvet Skattestyrelsens samlede forhøjelse af momstilsvaret på 1.310.103 kr. vedrørende den momsmæssige behandling af i alt seks biler. Heroverfor påstod Skatteministeriet afvisning i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, og gjorde til støtte herfor gældende, at sagsøgeren alene var berettiget til at få prøvet den momsmæssige behandling af de tre køretøjer, som virksomheden havde påklaget til Landsskatteretten.

Retten tog Skatteministeriets afvisningspåstand til følge, og ministeriet blev frifundet for alle øvrige forhold.

 

Nyt fra Toldstyrelsen

Handelspolitiske foranstaltninger
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/2882 om suspension af handelspolitiske foranstaltninger vedrørende visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.
31-03-2025

EU varsler tillægstold på visse varer med oprindelse i USA fra 15. april 2025
Som et svar på USA’s øgede toldsatser på visse EU-varer varsler EU tillægstold på en række varer med oprindelse i USA fra 15. april 2025.
01-04-2025

Åbningstider i påsken 2025
Få overblik over, hvornår toldstederne og Toldstyrelsens Vejledning og Servicedesk har åbent i forbindelse med påsken 2025.
03-04-2025

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0081001
Fradrag for købsmoms
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for købsmoms af difference mellem modtaget faktura og betalt beløb til leverandørerne. Landsskatteretten nedsætter den ikke fradragsberettigede købsmoms med en mindre andel.
Afsagt: 11-02-2025

Journalnr: 24/0102813
Nægtede momsfradrag
Klagen vedrører nægtede momsfradrag for købsmoms af udgifter til sovesofamodul mv., vaskemaskine/tørretumbler og benzin. Landsskatteretten godkender momsfradrag for udgift til sovesofamodul og vaskemaskine/tørretumbler da varsel om ændring er fremsendt for sent fra Skattestyrelsens side.
Afsagt: 05-03-2025

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 07-04-2025 - 06-05-2025

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 10-04-2025 indstilling i C-101/24 XYRALITY
Fiskale bestemmelser

Om artikel 28 i Rådets direktiv 2006/112/EF finder anvendelse under omstændigheder som i hovedsagen, hvor en tysk afgiftspligtig person (udvikleren) før den 1. januar 2015 leverede en tjenesteydelse elektronisk til ikke-afgiftspligtige personer (slutkunder) med bopæl i Fællesskabet via en appstore tilhørende en irsk afgiftspligtig person, med den konsekvens, at den irske afgiftspligtige person skal behandles, som om den pågældende havde modtaget disse tjenesteydelser fra udvikleren og leveret dem til slutkunderne, fordi appstoren [...]

Den 30-04-2025 dom i C-745/23 Frie kapitalbevægelser Alenopik
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) 2018/1672 - artikel 3, stk. 1 - manglende angivelse af et kontantbeløb - fastsættelse af værdien af et kontantbeløb, der lyder på udenlandske valutaer - vekselkursen for en valuta, der ikke offentliggøres af Den Europæiske Centralbank - ukrainske hryvnia

Den 30-04-2025 dom i C-278/24 Genzynski
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 273 - foranstaltninger, der skal sikre en korrekt opkrævning af moms - en afgiftspligtig persons momsgæld - national lovgivning, der fastsætter solidarisk hæftelse for en tidligere bestyrelsesformand for den afgiftspligtige person - fritagelse for solidarisk hæftelse - ingen forsømmelse - konkursbegæring - én enkelt kreditor - proportionalitet - ligebehandling - ejendomsret - retssikkerhed

Den 30-04-2025 dom i C-330/24 Celní jednatelství Zelinka
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EU) nr. 952/2013 - EU-toldkodeks - artikel 116, stk. 7 - genindførelse af toldskyld - begrebet godtgørelse, der er indrømmet »med urette« - fejlagtig tarifering

Den 08-05-2025 indstilling i C-796/23 Ceská sít (Associés d’une « société »)
Fiskale bestemmelser

Om Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, og navnlig direktivets artikel 9, stk. 1, og artikel 193 er til hinder for, at pligten til at betale moms i henhold til særlige momsbestemmelser i national lovgivning, der finder anvendelse på »selskaber« (sammenslutninger af personer uden status som juridisk person), for hele selskabet påhviler en såkaldt »udpeget selskabsdeltager«, selv om en anden selskabsdeltager har ageret over for slutkunden i forbindelse med levering af tjenesteydelser [...]

Den 08-05-2025 indstilling i C-121/24 Vaniz
Fiskale bestemmelser

Om bestemmelserne i 44. betragtning til og artikel 205 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, henset til gennemsigtighedsprincippet og princippet om hæftelsens forholdsmæssighed, tillader at der indledes en procedure med henblik på at fastslå, at en person hæfter solidarisk for skyldig moms, og at fastslå omfanget af den solidariske hæftelse, efter at hovedskyldneren er ophørt med at eksistere og indgå i retsforhold [...]

 

Indstillinger
C-726/23 Arcomet Towercranes

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles system for merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag af moms - transaktioner inden for Fællesskabet mellem forbundne selskaber - interne afregningspriser - erhvervelse af administrationsydelser, der leveres inden for koncernen - ydelser, der anses for ikke at være anvendt i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner - støttedokumenter - nægtelse af retten til fradrag

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010,

skal fortolkes således, at

vederlaget for koncerninterne tjenesteydelser, der leveres til et datterselskab af et moderselskab og er specificeret i en aftale, hvorved dette vederlag beregnes efter den transaktionsbestemte nettoavancemetode, der anbefales i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD’s) retningslinjer for koncerninterne afregningspriser med henblik på multinationale virksomheder og skattemyndigheder, skal anses for at udgøre modydelsen for levering af ydelser, som foretages mod vederlag i denne bestemmelses forstand, og skal pålægges merværdiafgift (moms).

2) Artikel 168 og 178 i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45,

skal fortolkes således, at

de ikke er til hinder for, at skatte- og afgiftsmyndigheden afkræver en afgiftspligtig person, der ønsker at fradrage moms, andre dokumenter end fakturaen med henblik på at godtgøre anvendelsen af de erhvervede tjenesteydelser i forbindelse med den pågældendes afgiftspligtige transaktioner, forudsat at der for det første anmodes om disse dokumenter under overholdelse af proportionalitetsprincippet, og for det andet, at de kan bevise eksistensen af de omhandlede ydelser og anvendelsen heraf i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner.


C-232/24 Kosmiro

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - afgiftspligtige transaktioner - fritagelse vedrørende ydelse af lån - artikel 135, stk. 1, litra b) - fritagelse vedrørende finansielle transaktioner - inddrivelse af fordringer - artikel 135, stk. 1, litra d) - factoring i form af fakturasalg - factoring i form af fakturafinansiering

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 9, stk. 1, og artikel 135, stk. 1, litra b) og d), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

skal fortolkes således, at

i forbindelse med factoring i form af fakturasalg, hvor factor køber fakturerede fordringer med forfald i fremtiden af en kunde og overtager risikoen for denne kundes debitors misligholdelse, skal dels den provision, som factor opkræver af denne kunde, som udgøres af en procentdel af hver faktureret fordring, der er omfattet af factoringproceduren, idet denne procentdel er højere, jo længere betalingsfristen er, og jo lavere risikovurderingen af de omhandlede fordringer er, dels det faste oprettelsesgebyr, som factor opkræver af den nævnte kunde for oprettelse og igangsættelse af en sådan procedure, anses for en modydelse for tjenesteydelser, som er omfattet af dette direktiv.

2) Artikel 135, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/112

skal fortolkes således, at

den finansieringsprovision eller det oprettelsesgebyr, som en factor opkræver i forbindelse med factoring i form af fakturasalg som omhandlet i det foregående punkt eller factoring i form af fakturafinansiering, hvorved factor yder et lån til en kunde på den måde, at kundens fakturerede fordringer tjener som sikkerhed for den finansiering, som factor yder, udgør modydelsen for en enkelt ydelse, der ikke kan adskilles, i form af »inddrivelse af fordringer«, som er underlagt merværdiafgift (moms) i overensstemmelse med den undtagelse fra momsfritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse.

3) Den undtagelse fra momsfritagelsen vedrørende »inddrivelse af fordringer«, der er fastsat i artikel 135, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/112, er ubetinget og tilstrækkeligt præcis til, at den kan tillægges direkte virkning, således at den kan påberåbes ved en national ret for at gøre indsigelse mod anvendelsen af en national retsregel, der er uforenelig hermed.


 

Domme
C-213/24 Grzera

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 9, stk. 1 - begreberne »afgiftspligtig person« og »økonomisk virksomhed« - salg af landbrugsareal til boligudvikling - forberedelse til salg foretaget af en befuldmægtiget, der fungerer som professionel operatør - legalt formuefællesskab af aktiver mellem samejende ægtefæller

Domstolens dom:

1) Artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

skal fortolkes således, at

en person, der overdrager en grund, som oprindeligt var en del af den pågældendes personlige formue, og som overlader forberedelsen af salget til en professionel operatør, der i sin egenskab af denne persons befuldmægtigede foretager aktive markedsføringstiltag vedrørende fast ejendom ved med henblik på dette salg at gøre brug af midler svarende til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder som omhandlet i denne bestemmelse, kan anses for en momspligtig person, der selvstændigt udøver økonomisk virksomhed.

2) Artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse i forbindelse med en salgstransaktion, der kvalificeres som økonomisk virksomhed som omhandlet i dette direktiv, ikke er til hinder for, at et legalt formuefællesskab, der udgøres af samejende ægtefæller, anses for at være en afgiftspligtig person, der selvstændigt udøver økonomisk virksomhed, hvis disse ægtefæller i forhold til tredjemand fremstår som i fællesskab at have gennemført salget af grunde, der tilhører dette fællesskab, som udgør en økonomisk virksomhed, og at det pågældende fællesskab bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med udøvelsen af denne virksomhed.

C-164/24 Cityland

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - systematisk manglende overholdelse af skatte- og afgiftsmæssige forpligtelser - slettelse af den afgiftspligtige person fra identifikationsregistret for merværdiafgift (moms) - proportionalitetsprincippet

Domstolens dom:

Artikel 213, stk. 1, første afsnit, og artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017, samt retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

skal fortolkes således, at

de er til hinder for en national lovgivning, der, således som den fortolkes af skatte- og afgiftsmyndighederne og de nationale domstole, giver den kompetente skatte- og afgiftsmyndighed mulighed for at slette en afgiftspligtig person fra registret for merværdiafgift (moms) med den begrundelse, at den pågældende har tilsidesat sine momsforpligtelser, uden at undersøge de begåede overtrædelsers art og den omhandlede afgiftspligtige persons adfærd.

 

Nyt fra EU

Nyt fra Parlamentet

Answer for question E-001953/24

 

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/664 af 31. marts 2025 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/2882 om suspension af handelspolitiske foranstaltninger vedrørende visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater som indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/886 og (EU) 2020/502

Meddelelse i henhold til artikel 34, stk. 7, litra a), nr. iii) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om afgørelser vedrørende bindende oplysninger truffet af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i toldnomenklaturen

Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten

Aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om ændring af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

Rådets afgørelse (EU) 2025/685 af 27. marts 2025 om indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om ændring af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

 

Nyt fra EUR_LEX

CELEX:32025R0664: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/664 af 31. marts 2025 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/2882 om suspension af handelspolitiske foranstaltninger vedrørende visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater som indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/886 og (EU) 2020/502

CELEX:52025XC02002: Meddelelse i henhold til artikel 34, stk. 7, litra a), nr. iii) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om afgørelser vedrørende bindende oplysninger truffet af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i toldnomenklaturen

CELEX:32025D0685: Rådets afgørelse (EU) 2025/685 af 27. marts 2025 om indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om ændring af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

CELEX:22025A00684: Aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om ændring af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

 

Nyt fra Komotologi

Meeting of the Customs Code Committee - Data Integration and Harmonization section - joint with Trade Contact Group

79th meeting of the Customs Code Committee - Data Integration and Harmonization section - joint with Trade Contact Group (CCC/DIH/79)

112th SCAC meeting

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., LBK nr 344 af 01/04/2025. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registreringsafgift
Oprettelsesdato: 03-04-2025
Høringsfrist: 01-05-2025

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 151 Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet og toldloven. (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver m.v.).

Bilag

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 5

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen uopfordret kommer i besiddelse af oplysninger om, at vedkommende modtager offentlige ydelser som led i en kontrol ved ind- eller udrejse af det danske toldområde

Spm. 2

Spm. om at stille ændringsforslag, således at det - som det er tilfældet for virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet - er de indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester, der skal betale for omkostningerne til kontrollen med branchen fremfor statskassen

Spm. 3

Spm. om det er hensigten, at de indberettede oplysninger på sigt vil blive brugt af Skatteforvaltningen til at fortrykke de skattepligtiges årsopgørelse

Spm. 4

Spm., om hvordan der ”vil blive taget højde for byrderne” for de indberetningspligtige ved udviklingen af indberetningsløsningen, jf. høringsnotatet s. 3

Spm. 5

Spm., om at evaluere ordningen efter f.eks. 1 år og orientere udvalget om resultaterne

Spm. 6

Spm., om hvordan de indberettede oplysninger om kryptoaktiver tænkes anvendt i beskatningen af kryptoaktiver i fremtiden

Spm. 7

Spm., om hvornår lovforslaget angående beskatning af kryptoaktiver forventes at blive fremsat

Almindelig del

Bilag

Bilag 176

Publikation fra Motorstyrelsen, marts 2025: Flere grønne lastbiler og varevogne på vejene

Bilag 181

Henvendelse af 31/3-25 fra Brian Dalby om elafgift for solcelleejere med elbil

Bilag 184

Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 1. april 2025

Bilag 185

Orientering om walkie-talkie banko

Bilag 186

Statsministerens april-redegørelse for regeringens lovprogram 2024-25

Bilag 187

Publikation fra Skattestyrelsen: Digitale arbejdsplatforme 2024

Spørgsmål og svar

Spm. 255

Vil ministeren kommentere artiklen: ”175.000 personer i udlandet skylder Danmark over 18 milliarder”, DR.dk, den 4. marts 2025 samt besvare følgende spørgsmål:• Hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.? Herudover bedes antallet af personer med en størrelse af gæld i intervallet 0-9.999 kr., 10.000-19.999 kr. osv. oplyses.• Hvordan kan det være, at Gældsstyrelsen mangler adresseoplysninger på omkring halvdelen af skyldnere i udlandet, når der i mange tilfælde er tale om EU-borgere, og hvilke vanskeligheder gør sig gældende?• Hvordan kan det være, at der er et meget stort antal skyldnere i vores naboland Sverige, og hvilke problemer gør sig gældende?• Hvorfor benytter Gældsstyrelsen sig ikke af private inkassofirmaer i tilfælde, hvor gælden er stor nok til, at der kan være et inddrivelsespotentiale, og evt. lader inkassofirmaet beholde 25 pct. af det inddrevne beløb som betaling?• Er det muligt at indberette skyldnere af meget store beløb til SIS – Schengen Information System, for at få dem udleveret til Danmark, og i givet fald bedes det oplyst, hvor stort beløbet i så fald skal være?• Er det muligt at indberette ikke-EU-borgere til SIS, der skylder meget store beløb, som værende uønskede i Danmark, og dermed udelukke de pågældende fra at kunne indrejse til Schengenlande?• Vil Gældsstyrelsen opdage det, hvis en skyldner med udenlandsk baggrund er udrejst af Danmark til en ukendt adresse, og hvor gældsinddrivelse har vist sig ikke mulig, igen indrejser til Danmark? Og vil vedkommende kun blive opdaget, hvis der søges kontakt med danske myndigheder som f.eks. Folkeregisteret. • Hvordan håndterer Gældsstyrelsen situationer, hvor ét medlem af en familie med gæld til det offentlige udrejser af Danmark til en ukendt adresse, og hvor resten af familien fortsat er bosat i Danmark med f.eks. børn i daginstitutioner, som der ikke betales for?• Er det muligt at stille krav om, at borgere der kommer fra lande, hvorfra der er mange skyldnere som f.eks. Polen, Rumænien, Sverige m.fl., skal stille en garanti på f.eks. 59.052 kr., som er den garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring, når de tilmelder sig Folkeregistret (2025-niveau)og dermed tager fast ophold i Danmark?• Er det muligt at stille krav om, at udenlandske studerende som betingelse for SU skal stille en garanti på f.eks. 59.052 kr., som er den garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring (2025-niveau)?• Er det muligt at stille krav om, at udlændinge, der vil oprette sig i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), skal stille en bankgaranti lignende den garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring?• Vil regeringen under det danske formandskab i EU sætte fokus på problemet, så inddrivelse af gæld på tværs af landegrænserne i EU bliver lettere?Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden afholdelse af SAU alm. del - samrådsspørgsmål H.  Svar  

Spm. 257

Kan ministeren oplyse provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af at fastholde afgiftsfritagelsen for elafgift på opladning af el- og hybridbiler? Ministeren bør ligeledes estimere effekten heraf på salget af el- og hybridbiler.  Svar  

Spm. 261

Kan den lave CO2-afgift, der gælder for virksomheder, herunder Nordsøen der er omfattet af EU's kvotehandelssystem, kunne hæves uden at udløse den kompensationsaftale, der er aftalt med de tidligere DUC-selskaber, hvis ændringen omfatter alle danske selskaber omfattet af kvotesystemer?  Svar  

Spm. 262

Kan CO2-afgiften hæves uden at udløse kompensationsaftalen aftalt med de tidligere DUC-selskaber, hvis forhøjelsen gælder alle virksomheder inden for olie- og gasforarbejdning herunder alle selskaber, der udvinder olie og gas, raffinaderier og lignede virksomheder?  Svar  

Spm. 264

Hvad vil det koste at halvere momsen på alle danske økovarer?  Svar  

Spm. 269

Vil ministeren give en status for arbejdet med at finde en model for walkie-talkie-banko, jf. SAU alm. del - svar på spørgsmål 115?  Svar  

Spm. 270

Er ministeren bekymret for, at en langstrakt proces om walkie-talkie-banko vil tage livet af klubberne, inden der findes en løsning?  Svar  

Spm. 274

Vil ministeren kommentere på henvendelsen jf. SAU alm. del – bilag 164, og vil ministeren endvidere kommentere på artiklerne: ”Maskinstationer skal betale afgift for diesel brugt på landevejen - med tre års tilbagevirkende kraft”, Maskinbladet.dk, den 11. marts 2025, ”DM&E om Skattestyrelsens nye dieselpraksis:-Det er jo fuldstændig galimatias”, Maskinbladet.dk, den 11. marts 2025, ”Skattestyrelsen: Landmænds kørsel til egen mark godtgøres som udgangspunkt”, Maskinbladet.dk, den 11. marts 2025 og ”Det er grundlæggende forkert, når Skattestyrelsen anfører, at landbrugsdiesel brugt på landevejen, ikke er fritaget for afgifter, mener en moms- og afgiftsekspert”, Maskinbladet.dk, den 11. marts 2025?  Svar  

Spm. 275

Vil ministeren kommentere artiklen ”Skattestyrelsen: Landmænds kørsel til egen mark godtgøres som udgangspunkt”, Maskinbladet, den 11. marts 2025, herunder besvare følgende spørgsmål:- Hvorfor er der tilsyneladende modstridende forklaringer i hvilke aktiviteter, der kan gives refusion af motorbrændstof for?- Er det korrekt, at maskinstationer skal betale afgift for diesel brugt på landevejen med tre års tilbagevirkende kraft, og hvilken hjemmel er der i givet fald til at opkræve dieselafgifter med tilbagevirkende kraft?- Vil ministeren rette lovgivningen til allerede nu, så brancheforeninger ikke skal bøvle med at indsende anmodning om et bindende svar fra Skattestyrelsen, som senere skal forelægges Skatterådet, for at få klarhed over hvad der er op og ned?  Svar  

Spm. 294

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir og det anvendte faktaark fra samrådet den 2. april 2025 om indsatsen med gældsinddrivelse hos skyldnere, der ikke længere er bosat i Danmark, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål H.  Svar  

Spm. 297

Vil ministeren oplyse status på den dialog Skatteministeriet har haft med Social- og Boligministeriet om muligheden for at sætte en lov om Haagerkonventionen af 2007 i kraft, så det bliver muligt for Gældsstyrelsen at indhente adresseoplysninger fra udenlandske myndigheder i de af konventionen omfattede lande? Der henvises til Skatteudvalgets samråd om gældsinddrivelse hos skyldnere, der ikke længere er bosat i Danmark, den 2. april 2025.  Svar  

Spm. 298

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om gældsinddrivelse afholdt den 2. april 2025 besvare følgende spørgsmål:- I hvor mange år henstår gæld hos Gældsstyrelsen vedrørende personer, der er udrejst af Danmark, og som ikke umiddelbart kan findes? Forsvinder gælden på noget tidspunkt, eller kan gældsinddrivelsen genaktiveres efter 5, 10 eller 25 år, hvis skyldneren igen indrejser i Danmark?- Opgøre tabel 1 og 2 i svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 255 på de fem største nationaliteter inden for hver kategori?- Vil ministeren arbejde for en model, hvor Danmark kan fratrække gæld til europæiske borgere i vores bidrag til EU, aktuelt 21,3 mia. kr., hvorefter EU kan tilbageholde beløbet i de tilskud, som de respektive lande modtager fra EU?  Svar  

Spm. 299

Vil ministeren kommentere Dansk Erhvervs udspil ”Mindre bøvl – mere vækst” fra marts 2025, med fokus på de forslag, der vedrører skatter og afgifter (udspillets side 43 til 55), og som kan lette den administrative byrde, der pålægges virksomhederne som følge af det stadig mere komplekse skattesystem? Dertil bedes ministeren oplyse, om og hvilke af de konkrete forslag, som ministeren vil arbejde for, kan blive til virkelighed?  Svar  

Spm. 305

Vil ministeren redegøre for det samlede antal familieejede og ejerledet virksomheder i Danmark fordelt på kommuner? Ministeren bedes herunder oplyse, hvor mange private arbejdspladser, der er i disse virksomheder i de enkelte kommuner, samt hvor meget de bidrager med i skatter og afgifter til hhv. stat og kommuner.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 919

Om at Skattestyrelsen har lavet en ny tolkning af regler om dieselafgift.

Bilag fra andre udvalg end Folketingets Skatteudvalg

Erhvervsudvalget
Spm. om refusionsordningen for opladning af elbiler