Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra MomsMail - med ønsket om en rigtigt glædelig jul og et godt nytår til dig og dine.
MomsMail udkommer næste gang den 8. januar 2024.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Importmoms ved leasing af aktiver fra lande udenfor EU
Hent eller bestil opslagsværket ’Skat, moms og personalegoder 2024’
Skattestyrelsen skruer op for renten
Sagsbehandlingstiden i Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten i klagesag om gældseftergivelse
Afgørelse om beskatning var ikke ugyldig som følge af manglende partshøring
Styresignaler
Moms - byggegrunde - bygningsbegrebet - præciseringer - praksisændringer - styresignal
Præcisering af praksis vedrørende afrunding af afgiftsbeløb efter tinglysningsafgiftslovens § 2 - Styresignal
Bindende svar
Moms - realitet - koncernforbundne selskaber - rette aftager
Afgørelser
Anmodning om genoptagelse og tilbagebetaling af moms - Momsen anses for fuldt og endeligt overvæltet på selskabets kunde
Moms - Momsfritagelse - Nybygning af et historisk skib
Kendelser
Valg af Skønsmand (B)
Valg af skønsmand (A)
Domme
Skatteyder var rette indkomstmodtager og momssubjekt for bankkontoindsætninger
Fradrag for tab på debitorer
Underleverandører - fradrag for købsmoms og skattemæssigt fradrag
System teknisk
Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 domme
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOImportmoms ved leasing af aktiver fra lande udenfor EU Normalt kan leasingtager i momsregnskabet ikke opnå fradrag for import-moms ved leasing af aktiver fra lande udenfor EU, men der findes faktisk en kattelem. Den gælder ved såkaldte lejekøb. |
BDOHent eller bestil opslagsværket ’Skat, moms og personalegoder 2024’ Hvad er personfradraget i 2024? Hvilke indberetningsforpligtelser har arbejdsgivere i forhold til personalegoder? Og hvornår skal du betale topskat? Vi har igen i år lavet vores lille og populære opslagsværk, som blandt meget andet besvarer spørgsmålene ovenfor og giver dig et overblik over alle de satser og beløbsgrænser, der gælder i 2024 indenfor skat og moms. Folderen indeholder også en kortfattet beskrivelse af de vigtigste regler for personalegoder, så har vi værktøjet. |
DeloitteSkattestyrelsen skruer op for renten Efter indførslen af renter med bagudrettet virkning på moms- og afgiftskorrektioner i juli 2023 kommer der nu en stigning i renten fra 1. januar 2024 |
Folketingets OmbudsmandSagsbehandlingstiden i Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten i klagesag om gældseftergivelse Den samlede sagsbehandlingstid hos Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten har i klagesagen har været godt 2 år og 6 måneder. Sagsbehandlingstiden har dermed efter Ombudsmandens opfattelse været alt for lang. |
KammeradvokatenAfgørelse om beskatning var ikke ugyldig som følge af manglende partshøring I en sag, der var indbragt for domstolene af Skatteministeriet, fik ministeriet medhold i, at en afgørelse fra Skattestyrelsen ikke var ugyldig som følge af manglende partshøring over Skattestyrelsens regneark, og som følge af, at filer med skatteyderens bankkontoudtog var blevet beskadigede. |
Landsskatterettens afgørelser offentliggjort som SKM2022.113.LSR og SKM2022.118.LSR giver anledning til en præcisering af Skattestyrelsens praksis om moms på salg af grunde med bygninger bestemt til nedrivning. SKM2022.118.LSR indebærer endvidere en underkendelse af hidtidig praksis med hensyn til lokalplaners betydning for vurderingen af, om en given transaktion må anses for en momspligtig levering af en byggegrund eller en momsfritaget levering af en ‘gammel' bygning med tilhørende jord. En række forespørgsler til Skattestyrelsen og to andre landsskatteretsafgørelser fra 2021 og 2022 om levering af grunde med støbte fundamenter, der er indbragt for domstolene af Skatteministeriet, giver Skattestyrelsen anledning til bemærkninger om styrelsens opfattelse af det momsmæssige bygningsbegreb. Endvidere præciseres med styresignalet kriterierne for, hvad der udgør en "bygning" med tilhørende jord henholdsvis levering af en "byggegrund" i momsmæssig henseende, herunder i lyset af EU-Domstolens dom af 30. september 2021 i sag C-299/20, Icade Promotion. Skattestyrelsen ændrer praksis med hensyn til betydningen af indtræden i en forsikringssum for en nedbrændt bygning. Endelig indeholder styresignalet bemærkninger til visse dele af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.9.5, om momspligt ved levering af byggegrunde.
Skattestyrelsen præciserer praksis for oprunding af ørebeløb efter tinglysningsafgiftsloven, da Den juridiske vejledning fejlagtigt har angivet, at der ikke skal ske oprunding af ørebeløb.
Spørger (selskabet A) leverer ydelser (ydelse A) til danske kunder (kunde A). Selskabet A er en del af en koncern, i hvilken selskabet B også indgår. De to selskaber har samme ultimative ejer, men udfører forskellige aktiviteter. Selskabet B leverer ydelser (ydelse B) til danske kunder (kunde B). Kunde B er forpligtede til at levere ydelse A til selskabet B.
Ydelse A anvendes af kunden til at forhandle og aftale omfanget af den indgåede aftale mellem kunden og selskabet B. Kunde A anvender også ydelse A til at træffe kommercielle beslutninger, herunder til at vurdere om der skal indgås en salgstransaktion med en potentiel kunde (C), til at vurdere og fastlægge relevante betalings- og forretningsvilkår i forhold for den potentielle kunde, samt til at vurdere om der skal indgås nye aftaler med den potentielle kunde. Også selskab B anvender ydelse A til at forhandle, evt. genforhandle, og aftale omfanget af den indgåede aftale mellem kunden og selskabet B.
Inden starten på en aftale mellem selskab B og kunde B har kunden mulighed for at fravælge ydelsesaftalen med selskabet A og vælge et andet alternativt produkt (dvs. vælge en anden leverandør af ydelse A).
Hvis forskellene i de kommercielle vilkår og dækning, herunder pris, i aftalen mellem selskab B og kunde B i forbindelse med alternative produkter alene skyldes, at selskabet A´s ydelse og ydelse A fra en tredjepart ganske vist er sammenlignelige, men ikke er identiske, og/eller de forøgede administrative omkostninger ved at behandle ydelse A fra en tredjepart, fandt Skatterådet, at det må anses for at være i overensstemmelse den forretningsmæssige og økonomiske virkelighed at anerkende, at Selskabet A's ydelser bliver leveret til kunde A, og ikke til det koncernforbundne selskabet B.
Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet et selskabs anmodning om genoptagelse og tilbagebetaling af moms, idet momsen blev anset for fuldt og endeligt overvæltet på selskabets kunde. Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at selskabet havde overvæltet momsen på sin kunde, og at en tilbagebetaling derfor som udgangspunkt ville medføre en ugrundet berigelse af selskabet. Der ville dog ikke foreligge en ugrundet berigelse af selskabet, såfremt selskabet i henhold til det oprindelige aftalegrundlag var forpligtet til at videreføre et tilbagebetalt beløb til kunden. Selskabet havde imidlertid ikke godtgjort, at selskabet på leveringstidspunktet var retligt forpligtet til at videreføre en tilbagebetalt moms til kunden, og som følge heraf måtte momsen anses for endeligt overvæltet på kunden. De af selskabet fremlagte salgs- og leveringsbetingelser og det forhold, at selskabet havde oplyst at ville viderebetale eventuelt tilbagebetalt moms til kunden, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Klagen skyldtes, at Skatterådet i et bindende svar ikke kunne bekræfte, at spørgers bygning af et historisk skib var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, og at leverancer dertil derfor ikke var momspligtige. Landsskatteretten udtalte, at momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, i henhold til sin ordlyd omfattede eksisterende skibe, da der anvendtes ord som "ombygning", "reparation" og "vedligeholdelse", hvilket måtte forudsætte, at der var et eksisterende skib at udføre arbejdet på. Da der ifølge det oplyste var tale om bygning af et nyt skib, som skulle være en rekonstruktion af den oprindelige krydstoldjagt, som skulle bygges efter de oprindelige tegninger, og da det nye skib ikke indeholdt dele fra det oprindelige skib, som havde inspireret til byggeriet, da dette skib var sunket, uden at det havde været muligt at hæve skibet eller dele heraf, var der ikke tale om arbejder på et eksisterende skib. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar.
Sagsresume:
Sagen drejer sig om bedømmelse af om udviklet software og om der skulle rettes henvendelse til (red.institut.nr1.fjernet) eller (red.universitet.nr1.fjernet) i Y1 med henblik på at bringe en egnet skønsmand i forslag.
Rekvirentens havde i forbindelse med den verserende klagesag ved Landsskatteretten og forud for anmodningen om isoleret bevisoptagelse, indhentet en ensidigt indhentet erklæring fra (red.universitet.nr1.fjernet) .
Byretten bestemte ved kendelse af 26. september 2023, at ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at (red.institut.nr1.fjernet) var bedst egnet som forslagsstiller, til at bringe en egnet skønsmand i forslag.
Rekvirenten kærede byrettens kendelse om (red.institut.nr1.fjernet) som forslagsstiller til Y2 Landsret, med påstand om at (red.universitet.nr1.fjernet) i Y1 skulle bringe en egnet skønsmand i forslag.
Skattestyrelsen påstod byrettens kendelse stadfæstet.
Rekvirenten har til støtte for påstanden navnlig anført, at byrettens kendelse fejlagtigt er baseret på en forudsætning om, at bilag 4 udgør en ensidigt indhentet erklæring, at kendelsen er uforenelig med retspraksis om valg af forslagsstiller, herunder kravene til indkæredes bevis for forslagsstillerens manglende uvildighed, og at kendelsen hviler på den præmis, at skønsmanden særligt skal udtale sig generelt om den udviklede software i forhold til allerede kendt viden og teknik på udviklingstidspunktet, men at kærendes spørgsmål snarere lægger op til, at skønsmanden skal foretage en branchespecifik bedømmelse af den udviklede software i overensstemmelse med offentliggjort praksis om ligningslovens § 8 B, stk. 1.
Skattestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at kendelsen er i overensstemmelse med retspraksis, herunder den vurdering der skal foretages af den af kærende udviklede software, at byretten har fundet (red.institut.nr1.fjernet) bedst egnet ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, og at Skattestyrelsen ikke finder, at der er nogen grund til at gå på kompromis med disse kriterier, når der findes en mulighed for en forslagsstiller, som ingen af parterne ensidigt har henvendt sig til på forhånd og indhentet en erklæring fra, og som fuldt ud lever op til kriterierne.
Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.
Y2 Landsret afsagde den 26. oktober 2023 kendelse om stadfæstelse af byrettens kendelse, med følgende begrundelse:
Landsretten tiltræder efter en samlet vurdering af den pågældende organisations kvalifikationer i forhold til at foreslå en skønsmand med relevant faglig viden og indsigt samt af organisationens uvildighed, at der rettes henvendelse til (red.institut.nr1.fjernet) som anført. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.
Sagen drejer sig om bedømmelse af om udviklet software og om der skulle rettes henvendelse til (red.institut.nr1.fjernet) eller (red.universitet.nr1.fjernet) i Y1 med henblik på at bringe en egnet skønsmand i forslag.
Rekvirentens havde i forbindelse med den verserende klagesag ved Landsskatteretten og forud for anmodningen om isoleret bevisoptagelse, indhentet en ensidigt indhentet erklæring fra (red.universitet.nr1.fjernet).
Byretten bestemte ved kendelse af 26. september 2023, at ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at (red.institut.nr1.fjernet) var bedst egnet som forslagsstiller, til at bringe en egnet skønsmand i forslag.
Rekvirenten kærede byrettens kendelse om (red.institut.nr1.fjernet) som forslagsstiller til Y2 Landsret, med påstand om at (red.universitet.nr1.fjernet) i København skulle bringe en egnet skønsmand i forslag.
Skattestyrelsen påstod byrettens kendelse stadfæstet.
Sagen angik en skønsmæssig forhøjelse af skatte- og momsansættelser i 2015-2017 på baggrund af indsætninger på skatteyderens erhvervsbankkonto. Sagen angik desuden for en del af perioden ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar. Skatteyderen gjorde gældende, at hun ikke var rette indkomstmodtager eller rette momssubjekt, fordi hun var blevet manipuleret af en bekendt til at modtage og videreoverdrage de indsatte beløb. Retten udtalte, at det medførte skærpede krav til skatteyderens beviser, at der var sket kontanthævninger i større omfang, og at de omstridte midler på erhvervskontoen var sammenblandet med indtægter og udgifter fra skatteyderens erhvervsvirksomhed. Retten udtalte videre, at skatteyderen - uanset at hun har følt sig manipuleret af sin bekendte - havde deltaget aktivt i transaktionerne på sine konti, og at hun ikke havde været en uvidende stråmand. Samlet set fandt retten, at der ikke forelå objektiv dokumentation for, at indsætningerne ikke udgjorde skattepligtig indkomst for hende, ligesom der ikke forelå beviser imod formodningen om, at indsættelserne var momspligtige. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen angik, om appellanten havde godtgjort, at han var berettiget til en række tabsfradrag, og at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af hans personligt drevne virksomheds skattepligtige indkomst og momstilsvar i årene 2010 - 2012 af den grund skulle tilsidesættes som følge af, at skønnet var baseret på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. Derudover angik sagen, om SKAT havde begået en sagsbehandlingsfejl, der kunne medføre, at SKATs afgørelse for 2012 var ugyldig.
Landsretten fandt i lighed med byretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at han var berettiget til tabsfradrag, eller at SKATs skønsmæssige ansættelser skulle tilsidesættes. Derudover fandt landsretten, at SKATs afgørelse for 2012 var gyldig. Landsretten stadfæstede herefter byrettens frifindende dom.
Sagen angik, om sagsøgeren opfyldte betingelserne fra købsmomsfradrag og skattemæssigt fradrag for fakturaer udstedt af tre hævdede underleverandører, jf. momslovens § 37, stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at der forelå realitet bag fakturaerne fra de hævdede underleverandører.
Retten lagde vægt på, at det ikke var muligt at få bekræftet sagsøgerens samarbejde med de tre hævdede underleverandører, idet der på trods af oplysninger om længerevarende samarbejder ikke forelå fyldestgørende skriftlig korrespondance mellem parterne. Vidneforklaringen fra sagsøgerens kunde kunne ikke ændre herved. Endvidere konstaterede retten, at fakturaerne ikke opfyldte kravene i momsbekendtgørelsen, ligesom ansættelsesforholdene ikke var dokumenterede. Vidneforklaringen fra en person, der hævdede at have været ansat hos en af underleverandørerne, kunne ikke ændre herved.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Sagen angik, om sagsøgeren havde ret til fradrag for købsmoms i 2018 og 2019 i henhold til 23 fakturaer udstedt af 11 hævdede underleverandører samt to bogførte betalinger, som der ikke var fremlagt fakturaer for, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Retten fandt under de foreliggende omstændigheder og efter de fremlagte fakturaers fremtræden og indhold, at kravet til styrken af sagsøgerens bevis for, at de 11 virksomheder reelt havde leveret ydelser som underleverandører, var skærpet. Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde var udført af de 11 virksomheder som underleverandører. Skriftlige erklæringer fra to af virksomhederne, som sagsøgeren havde fremlagt, og en forklaring afgivet af den tidligere direktør i én af disse virksomheder kunne ikke føre til et andet resultat.
Retten lagde herefter til grund, at sagsøgerens personale havde udført arbejde og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for betaling af denne manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt.
Endelig fandt retten, at det ikke var en sagsbehandlingsfejl, at Landsskatteretten undlod at efterkomme sagsøgerens anmodning om afholdelse af et retsmøde, og at Skatteankestyrelsen ikke indhentede historiske teleoplysninger.
Straf - tobaksafgift - prøvesag - ændret sanktionspraksis punktafgifter - fremstilling T var tiltalt for svig med tobaksafgift af særlig grov karakter, ved i perioden mellem den 30. november 2020 og den 2. marts 2021 på en adresse med forsæt til at undgå betaling af tobaksafgifter, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med 12 navngivne andre samt en for T ukendt person, hvis sager blev behandlet særskilt, at have deltaget i fremstilling af ikke under 41.040.000 cigaretter, på en professionelt indrettet cigaretfabrik, der ikke var autoriseret som oplagshaver hos myndighederne, hvorved T deltog i undladelse af at opgøre og betale tobaksafgifter, alt hvorved statskassen blev unddraget ikke under 71.323.416 kr. i afgifter. T erkendte sig uden forbehold skyldig og forklarede i retten om sin deltagelse i cigaretproduktionen på ejendommen. Byretten fandt tilståelsen støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå. T fandtes derfor skyldig. T idømtes 4 års fængsel. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på størrelsen af det unddragne beløb. Det blev i formildende retning taget i betragtning, at T ikke havde haft en ledende rolle i den organiserede kriminalitet, at han modtog løn for sit arbejde, og at han ikke herudover modtog del i udbyttet. Det blev i skærpende retning taget i betragtning, at T ad flere gange havde deltaget i produktionen af cigaretter, samt at hans rolle i produktionen havde været en nødvendig forudsætning for den organiserede kriminalitet med afgiftsunddragelse. T idømtes tillige en tillægsbøde på 71.323.416 kr. svarende til 1 x de unddragne tobaksafgifter, udvisning for bestandig samt konfiskation. T ankede dommen med påstand om formildelse af straffen, afrunding af tillægsbøden og tidsbegrænsning af indrejseforbuddet. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af frihedsstraffen. Landsretten stadfæstede byretsdommen med den ændring, at tillægsbøden blev nedrundet til 71.000.000 kr. Desuden bestemte landsretten, at statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. |
Journalnr: 20/0050570
Momsfradrag - orangeri
Klagen skyldes, at moms af udgifter til køb og opførelse af orangeri ikke anses for fradragsberettiget i henhold til momslovens § 39, stk. 2, nr. 1. Skattestyrelsen har som følge heraf nedsat selskabets indgående afgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-12-2023
Journalnr: 23/0000815
Momsfradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-11-2023
Journalnr: 21/0058722
Registreringsafgift
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at klager skal betale registreringsafgift in-solidum andet selskab, da sagens køretøj er anset for anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-12-2023
Journalnr: 22/0089675
Tarifering af håndvask
Klagen skyldes, at Toldstyrelsen udstedte bindende tariferingsoplysning (BTO) den 12. august 2022 på en håndvask, der bestod af hvid polymer. Det var Toldstyrelsens opfattelse, at vasken skulle tariferes i positionskode 3922 10 00 00 i den kombinerede nomenklatur (KN) som en håndvask af plastik. Selskabet, som havde anmodet om den bindende tariferingsoplysning den 29. april 2022, havde i ansøgningen anført, at vasken forventedes tariferet i KN-position 9403 70 00 00 som et møbel af plastik. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-11-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 11-01-2024 dom i C-433/22 HPA - Construções
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - bilag IV - nr. 2) - midlertidige bestemmelser for visse arbejdskraftintensive ydelser - nedsat afgiftssats på ydelser i form af renovering og reparation af private boliger - begrebet »private boliger«
Den 11-01-2024 dom i C-537/22 Global Ink Trade
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - nægtelse af retten til fradrag - den afgiftspligtige persons forpligtelser - pligt til at udvise fornøden omhu - bevisbyrde - princippet om afgiftsneutralitet og retssikkerhedsprincippet - EU-rettens forrang - modsætning mellem retspraksis fra en national ret og EU-retten
Den 11-01-2024 indstilling i C-662/22 Fri udveksling af tjenesteydelser Airbnb Ireland Amazon Services Europe
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) 2019/1150 - direktiv 2000/31/EF - artikel 3 - tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester - national lovgivning, der pålægger udbydere af onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner at registrere sig i et register over kommunikationsoperatører og betale et gebyr
Den 18-01-2024 dom i C-791/22 Hauptzollamt Braunschweig ( Lieu de naissance de la TVA – III)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 30, stk. 1 - artikel 60 - artikel 71, stk. 1 - stedet for afgiftspligtige transaktioner - varer, der føres ind i Den Europæiske Unions toldområde i en første medlemsstat i strid med toldreglerne, og som derefter transporteres til en anden medlemsstat - stedet for importmomsens opståen - national bestemmelse, der henviser til toldlovgivningen i EU
Den 18-01-2024 indstilling i C-104/23 A GmbH & Co. KG
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - toldunion - den fælles toldtarif - den kombinerede nomenklatur - tarifering af varer - toldposition 9406 - begrebet præfabrikerede bygninger - kalvehytter - tarifering under underposition 9406 0080
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - frie varebevægelser - artikel 34 TEUF - kvantitative indførselsrestriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - national lovgivning, som begrænser den mængde cigaretter, der kan overgå til forbrug i en given periode, til et loft, der svarer til månedsgennemsnittet for den mængde, der er overgået til forbrug i de foregående 12 måneder - artikel 36 TEUF - begrundelse - bekæmpelse af skatteunddragelse og misbrug - beskyttelse af den offentlige sundhed - skatter og afgifter - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 7 - punktafgifters forfaldsdato - punktafgiftspligtige varers overgang til forbrug - artikel 9 - betingelser for punktafgiftens forfald og gældende punktafgiftssatser - overskridelse af den kvantitative grænse, der finder anvendelse - overskydende mængde - anvendelse af den afgiftssats, der gældende på datoen for indlevering af afslutningsangivelsen
Domstolens dom:
C-288/22 Administration de l'enregistrement, des domaines og de la TVA (TVA – Membre d’un conseil d'administration)1) Artikel 34 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og misbrug samt beskytte den offentlige sundhed fastsætter, at den mængde cigaretter, som en erhvervsdrivende månedligt lader overgå til forbrug i perioden fra den 1. september til den 31. december hvert kalenderår, ikke må overstige den gennemsnitlige månedlige mængde cigaretter, som denne erhvervsdrivende har ladet overgå til forbrug i løbet af de foregående 12 måneder, forhøjet med 10%.
2) Artikel 7 og 9 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF
skal fortolkes således, at
de er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken den mængde cigaretter, der overstiger den kvantitative grænse for overgang til forbrug, der er fastsat i denne lovgivning, pålægges den afgiftssats, der er gældende på en senere dato end datoen for overgang til forbrug.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 9 - afgiftspligtige personer - selvstændigt udøvet økonomisk virksomhed - begrebet »økonomisk aktivitet« - begrebet »selvstændigt udøvet virksomhed« - virksomhed som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab
Domstolens dom:
1) Artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
skal fortolkes således, at
et bestyrelsesmedlem i et luxembourgsk aktieselskab udøver økonomisk virksomhed i denne bestemmelses forstand, hvis vedkommende mod vederlag leverer en ydelse til dette selskab, og hvis denne virksomhed har en varig karakter og udføres mod et vederlag, der fastsættes efter nærmere regler, som er forudsigelige.
2) Artikel 9, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2006/112
skal fortolkes således, at
et bestyrelsesmedlem i et luxembourgsk aktieselskab ikke udøver sin virksomhed selvstændigt i denne bestemmelses forstand, når bestyrelsesmedlemmet - på trods af at vedkommende frit tilrettelægger sit arbejde, selv oppebærer de honorarer, der udgør den pågældendes indtægt, handler i eget navn og ikke er underlagt et hierarkisk arbejdstager-arbejdsgiverforhold - hverken handler for egen regning eller på eget ansvar eller bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med vedkommendes virksomhed.
Forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 18-12-2023
Høringsfrist: 12-01-2023
L 93 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, registreringsafgiftsloven og personskatteloven
Oprettelsesdato: 19-12-2023
Høringsfrist: 05-01-2024
Spm. 15 |
Bilag 1 |
Bilag 1 |
Bilag 84 |
Bilag 86 | Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten i 2021 og 2022 |
Bilag 88 | Publikation fra Skattestyrelsen: Kontrol af pengeoverførelser i 2022 |
Bilag 89 | Orientering om halvårlig afrapportering af den fælles myndighedsindsats mod social dumping |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 32 |
Spm. 54 |
Spm. 64 |
Spm. 65 |
Spm. 66 |
Spm. 67 |
Spm. 68 |
Spm. 69 |
Spm. 70 |
Spm. 71 |
Spm. 94 |
Spm. 108 |
Spm. 109 |
Spm. 140 |
Spm. 141 |
Spm. 144 |
Spm. 148 |
Spm. 170 |
Spm. 193 |