![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Farligt for enkeltmandsvirksomheder kun at have få kunder
CBAM u2013 startskuddet har lydt
2024 - nye afgiftssatser med relevans for forsyningsvirksomheder
Domme
Told - tarifering - rørfittings - præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen
Erhvervsmæssig virksomhed - momspligtig virksomhed - indsætninger - spillegevinster
Nyt på inddrivelsesområdet
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 domme
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOFarligt for enkeltmandsvirksomheder kun at have få kunder En soloselvstændig med kun en enkelt kunde kan uanset momsregistrering og erhvervsansvarsforsikring nemt risikere ikke at blive anerkendt som selvstændig i moms- og skattemæssig forstand. |
PwCCBAM u2013 startskuddet har lydt Overgangsfasen, som løber frem til 31. december 2025, er skudt i gang, og det betyder, at importører af CBAM-omfattede varer skal påbegynde udarbejdelsen af... |
PwC2024 - nye afgiftssatser med relevans for forsyningsvirksomheder Vi har samlet et overblik over relevante afgiftssatser for afregning og godtgørelsernfor forsyningsvirksomheder |
Sagen, som var indbragt for domstolene af Skatteministeriet, angik tarifering af en række rørfittings. Spørgsmålet var således, om sagens fem varer skulle tariferes som "muffer" eller som "andre varer - med gevind".
Spørgsmålet blev forelagt for EU-Domstolen, der afsagde dom den 25. maj 2023 (sag C-368/22). Domstolen fastslog i overensstemmelse med Domstolens faste praksis, at det afgørende kriterium for varers tarifering i almindelighed skal søges i deres objektive karakteristika og egenskaber, således som disse fremgår af ordlyden af positionen i den kombinerede nomenklatur, og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser, jf. præmis 33.
Domstolen fastslog, at begrebet "muffer" hverken er defineret i den kombinerede nomenklatur, det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem eller i de forklarende bemærker hertil, jf. præmis 39. Betydningen og rækkevidden af begrebet skulle derfor - i overensstemmelse med Domstolens praksis - afgøres efter begrebets normale betydning i sædvanlig sprogbrug under hensyntagen til den sammenhæng, hvori begrebet anvendes og de mål, der forfølges med den lovgivning, som begrebet udgør en del af, jf. præmis 40.
Under henvisning til særligt den normale betydning af begrebet "muffer" i sædvanlig sprogbrug (præmis 41), og sammenhængen hvori begrebet anvendes (præmis 42), fandt Domstolen, at rørfittings af rustfrit stål, undtagen støbte, som har et udvendigt gevind og ikke udgør korte rørstykker med indvendigt gevind til samling af to rør ved at skrue dem ind i en sådan fitting eller blot skubbe dem ind i denne fitting, ikke kan anses for at være "muffer" henhørende under position 7307 22 10 i den kombinerede nomenklatur.
Sagsøgte tog på baggrund af EU-Domstolens dom bekræftende til genmæle i den nationale retssag, og Vestre Landsret afsagde derfor dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand. i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand.
Sagerne angik, om sagsøgeren var skatte- og momspligtig af salg af vin foretaget i 2014.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke kunne anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af vin i 2014, og at indtægterne fra hans vinsalg ikke kunne anses for opnået som led i spekulation. Retten fandt, at der var tale om salg af private ejendele. Retten lagde herved vægt på en række konkrete momenter, herunder at sagsøgeren kun havde annonceret og udbudt vin til salg på auktioner, at køb af vin var foretaget hos almindelige vinhandlere på auktioner, og at skattemyndighederne havde anset en række øvrige indsætninger på et betydeligt samlet beløb for at hidrøre fra salg af private ejendele.
Retten fandt derimod, at sagsøgeren var skattepligtig af nogle konkrete indsætninger på sin bankkonto, da sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at der ikke var tale om skattepligtig indkomst. Retten lagde vægt på, at det ikke ud fra indsætningernes posteringstekster kunne udledes, at der var tale om skattefri spillegevinster, og at der ikke forelå anden dokumentation herfor. Retten tog med denne begrundelse Skatteministeriets frifindelsespåstand i skattesagen til følge, da indsætningerne oversteg den foretagne forhøjelse af den skattepligtige indkomst.
Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke var momspligtig for salg af vin, hvorfor retten tog sagsøgerens principale påstand om nedsættelse af hans momstilsvar til følge.
Afslag på anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige Klagen skyldtes, at Gældsstyrelsen havde afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten bemærkede bl.a., at det forhold, at der var tale om studiegæld, der blev tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2021, ikke i sig selv udelukkede eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4, men retten fandt dog, at det forhold, at gælden var så ny, var et moment, der talte imod en eftergivelse på nuværende tidspunkt. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at der for tiden forelå omstændigheder, der talte afgørende imod en eftergivelse af klagerens gæld, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Retten lagde herved vægt på, at klagerens gæld hovedsageligt vedrørte studiegæld, der blev tilbagebetalingspligtig den 1. januar 2021, klagerens alder og antal år tilbage på arbejdsmarkedet, samt at klageren havde færdiggjort sin uddannelse og fået job inden for faget. Retten fandt endvidere, at klageren ikke kunne opnå en gældseftergivelse i henhold til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. På baggrund af en samlet vurdering, herunder også henset til klagerens alder, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, fandt Landsskatteretten således, at der ikke forelå sådanne sociale eller andre særlige forhold, der i særlig grad talte for en eftergivelse. Landsskatteretten stadfæstede herefter Gældsstyrelsens afgørelse. | |
Ej krænkelse af menneskerettigheder ved gældsinddrivelse Sagen angik, hvorvidt Skatteministeriet i forbindelse med Gældsstyrelsens inddrivelse af et kommunalt krav havde krænket den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 13 om effektive retsmidler. Landsretten tiltrådte, at der ikke var nogen krænkelse allerede fordi appellanten havde mulighed for at få afklaret spørgsmålet ved at sagsøge kommunen. Videre havde appellanten nedlagt påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at kommunens krav imod hende ikke kunne tvangsinddrives. Landsretten fandt, at hun ikke havde dokumenteret, at kommunen ikke havde medsendt de rette oplysninger ved oversendelsen af fordringen til inddrivelse. Videre var Skatteministeriet ikke rette sagsøgte for så vidt angik anbringender om kravets eksistens og størrelse. Det i øvrigt anførte fra appellanten kunne navnlig henset til korrespondancen mellem kommunen, Gældsstyrelsen og appellanten heller ikke føre til, appellanten kunne få medhold i påstanden. Skatteministeriet blev derfor frifundet. | |
Skattemyndighederne var ikke bundet af fejlagtig tilkendegivelse om bortfaldet gæld Sagen angik en mail fra SKAT om, at sagsøgeren ikke havde nogen gæld til SKAT. Det var faktuelt forkert, og spørgsmålet var, om SKAT var bundet af tilkendegivelsen. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgeren havde underskrevet flere gældserkendelseserklæringer samt gennem årene havde modtaget oplysninger om gældens størrelse, og at han forklarede, at han ikke konkret troede på mailen. Det kunne ikke føre til statuering af god tro, at sagsøgerens advokat efter modtagelsen af SKATs mail havde en telefonsamtale med samme skattemedarbejder, som havde skrevet mailen, og fået samme besked som i denne. Allerede fordi betingelsen om god tro ikke var opfyldt, blev Skatteministeriet frifundet. |
Straffesag - hjemvisning til realitetsbehandling - forældelse - modtagelse af sigtelse indeholdende bødeforlæg i e-Boks T var tiltalt for en overtrædelse af ordensmæssig karakter af chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 2, jf. § 13, stk. 2, og § 12, stk. 5, som er undergivet en forældelsesfrist på 2 år. Forholdet blev begået den 15. maj 2020 og forældelse af strafansvaret indtrådte herefter den 15. januar 2022. Skattestyrelsen havde sendt en sigtelse med Digital Post til T's e-Boks den 11. januar 2022. Anklagemyndigheden havde under et forberedende møde anmodet om, at retten afsagde kendelse om afvisning af sagen, jf. retsplejelovens § 846, stk. 1, nr. 3, såfremt retten mente, at der var indtrådt forældelse i medfør af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, jf. § 94, stk. 5. Byretten lagde til grund, at bødeforlægget af 11. januar 2022 var kommet frem til T's e-Boks den 11. januar 2022. Der forelå ikke dokumentation eller andre oplysninger i sagen, der nærmere kunne belyse, hvornår T havde åbnet det pågældende dokument og dermed var blevet gjort bekendt med sigtelsen, herunder om det var sket inden udløbet af den 2-årige forældelsesfrist. Det forhold, at dokumentet var kommet frem i T's e-Boks, efter ordlyden af straffelovens § 94, stk. 5, sammenholdt med lovbemærkningerne til denne bestemmelse, var ikke tilstrækkeligt til at opfylde kravet om, at T var blevet gjort bekendt med sigtelsen. Endvidere havde anklagemyndigheden heller ikke inden forældelsesfristens udløb anmodet om rettergangsskridt, hvorved T blev sigtet for overtrædelsen. Der var derfor indtrådt forældelse af strafansvaret, og sagen blev afvist. Anklagemyndigheden kærede byretskendelsen med påstand om, at sagen ikke var forældet, og at sagen derfor skulle hjemvises til realitetsbehandling ved byretten. Landsretten fandt, at forældelsesfristen blev afbrudt, da T modtog bødeforlægget i sin e-Boks den 11. januar 2022. Landsretten lagde vægt på, at det af forarbejderne til lov nr. 364 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven til bestemmelsen i straffelovens § 94, stk. 5, fremgik, at forslaget betød, at politiet og anklagemyndigheden fik samme simple fremgangsmåde til at afbryde forældelsesfristen som andre offentlige myndigheder havde efter § 94, stk. 5. Herudover tillagdes U2019.2943 H vægt, hvori Højesteret fandt, at forældelsesfristen blev afbrudt, da den tiltalte modtog bødeforlægget, jf. straffelovens § 94, stk. 5. Byrettens kendelse ophævedes, og sagen hjemvistes til realitetsbehandling i byretten. |
Journalnr: 22/0076829
Forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse og forhøjelse af momstilsvar. Landsskatteretten forhøjer tilsvaret yderligere.
Afsagt: 25-10-2023
Journalnr: 20/0094461
Forhøjelse af salgsmoms
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms. Landsskatteretten hjemviser sagen.
Afsagt: 24-10-2023
Journalnr: 20/0039178
Moms - "opholdssted"
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar idet virksomheden har leveret momspligtige ydelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-10-2023
Journalnr: 22/0081115
Momsfradrag - underleverandør
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til en underleverandør. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-10-2023
Journalnr: 23/0017330
Momsfradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende selskabets udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-10-2023
Journalnr: 20/0023955
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten hjemviser delvist fsv. angår den opgjorte købsmoms.
Afsagt: 27-10-2023
Journalnr: 20/0063581
Eksportgodtgørelse
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har genopkrævet tidligere udbetalt eksportgodtgørelse under henvisning til, at betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse ikke er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 2, 1. og 2. pkt. Landsskatteretten ændrer Motorstyrelsens afgørelse.
Afsagt: 25-10-2023
Journalnr: 23/0057018
Tarifering af præsentationsæsker
Klagen skyldes, at Toldstyrelsen ved en varekontrol, har ændret selskabets tarifering af præsentationsæsker, fremstillet af stift pap og beklædt med papir, fra positionerne 4819 20 00 00, 4819 10 00 00 og 4819 50 00 00 til position 4202 99 00 90 i den kombinerede nomenklatur (KN). Ændringen medførte en efteropkrævning af tarifmæssig told og morarenter. Landsskatteretten ændrer Toldstyrelsens tarifering fra KN-position 4202 99 00 90 til KN-position 4819 50 00 00. Det overlades til Toldstyrelsen at beregne told, moms og renter som følge af den ændrede varekode.
Afsagt: 23-10-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 14-12-2023 indstilling i C-746/22 Slovenské Energetické Strojárne
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 170 - tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten - direktiv 2008/9/EF - artikel 20 - tilbagebetalingsmedlemsstatens anmodning om supplerende oplysninger - henlæggelse af proceduren på grund af manglende fremlæggelse af supplerende oplysninger inden for fristen - artikel 23 - afvisning af inddragelse af oplysninger, der først forelægges under indsigelsesproceduren
Den 14-12-2023 indstilling i C-519/22 MAX7 Design
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - efterfølgende fastsættelse af en sikkerhedsstillelse - sikkerhedsstillelse, der er knyttet til en tredjemands skattegæld - inddragelse af skatteidentifikationsnummeret, hvis sikkerheden ikke stilles - ejendomsfriheden og friheden til at oprette og drive egen virksomhed - proportionalitetsprincippet - proportionalitet i snæver forstand - adgangen til effektive retsmidler
Den 21-12-2023 dom i C-96/22 Companhia de Distribuição Integral Logista Portugal
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie varebevægelser - artikel 34 TEUF - kvantitative indførselsrestriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - national lovgivning, som begrænser den mængde cigaretter, der kan overgå til forbrug i en given periode, til et loft, der svarer til månedsgennemsnittet for den mængde, der er overgået til forbrug i de foregående 12 måneder - artikel 36 TEUF - begrundelse - bekæmpelse af skatteunddragelse og misbrug - beskyttelse af den offentlige sundhed - skatter og afgifter - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 7 - punktafgifters forfaldsdato - punktafgiftspligtige varers overgang til forbrug - artikel 9 - betingelser for punktafgiftens forfald og gældende punktafgiftssatser - overskridelse af den kvantitative grænse, der finder anvendelse - overskydende mængde - anvendelse af den afgiftssats, der gældende på datoen for indlevering af afslutningsangivelsen
Den 21-12-2023 dom i C-288/22 Administration de l'enregistrement, des domaines og de la TVA (TVA – Membre d’un conseil d'administration)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 9 - afgiftspligtige personer - selvstændigt udøvet økonomisk virksomhed - begrebet »økonomisk aktivitet« - begrebet »selvstændigt udøvet virksomhed« - virksomhed som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 53 - ydelse, der består i at give adgang til arrangementer inden for underholdning - leveringsstedet for tjenesteydelser - udsendelse af interaktive videosessioner via streaming - tilrådighedsstillelse af lokaler og nødvendigt udstyr til videooptagelse af forestillinger samt ledsagende ydelser med henblik på at levere kvalitetsforestillinger
Domstolens dom:
C-653/22 J. P. MaliArtikel 53 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2008/8/EU af 12. februar 2008,
skal fortolkes således, at
denne bestemmelse ikke finder anvendelse på tjenesteydelser, som leveres af et studie, der optager videochats, til operatøren af en formidlingsplatform på internettet, og som består i at fremstille digitalt indhold i form af interaktive videosessioner af erotisk karakter, der filmes af et sådant studie med henblik på at stille videosessionerne til rådighed for denne operatør, med henblik på, at denne sidstnævnte udsender dem på den nævnte platform.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EF) nr. 952/2013 - artikel 42, stk. 1 - medlemsstaternes forpligtelse til at indføre sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen, som skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning - ukorrekt angivelse af de importerede varers oprindelsesland - national lovgivning, hvorefter der pålægges en bøde svarende til 50% af toldunderskuddet - proportionalitetsprincippet
Domstolens dom:
Artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der i tilfælde af et toldunderskud, som følger af afgivelsen af fejlagtige oplysninger i en toldangivelse om varer, der importeres til Den Europæiske Union, fastsætter en administrativ bøde, der principielt svarer til 50% af dette underskud, og som pålægges uanset den pågældende aktørs gode tro og de af denne trufne foranstaltninger, da denne sats på 50% er meget lavere end den, som er fastsat i tilfælde af denne operatørs onde tro, og som i øvrigt er væsentligt reduceret i visse af de i denne lovgivning præciserede situationer, herunder den, hvor en operatør i god tro berigtiger sin angivelse før afslutningen af den efterfølgende kontrol.
Agenda 123rd VATCOM meeting 20-11-2023.pdf
Info paper - Commission - Notifications - Art 105 - 1 Cover.pdf
Bilag 8 | Henvendelse af 26/11-23 fra Danmarks Frie Autocampere vedrørende foretræde om import af autocampere |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 | Spm., om ministeren er enig i, at lovforslaget svækker retssikkerheden for den enkelte? |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 | Spm., om ministeren er indstillet på at indsætte en revisionsklausul i lovforslaget? |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Bilag 3 |
Bilag 54 | Baggrundsmateriale til Skatteudvalgets udvalgsrejse til Bruxelles den 12. og 13. november 2023 |
Bilag 57 |
Bilag 58 |
Bilag 60 |
Bilag 61 |
Spm. 42 |
Spm. 43 |
Spm. 53 |
Spm. 55 |
Spm. 56 |
Spm. 57 |
Spm. 58 |
Spm. 108 |
Spm. 109 |
Spm. 348 |
Spm. 422 |