MomsMail 2024, uge 08

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Dagsbeviser til gulpladebiler
Sponsorater
Skat og moms på frokost
Lovforslag om CO2-afgift og CO2-emissioner for industrien
Ændret praksis af momsmæssig bedømmelse af væddeløbsstalde og stutterier

Styresignaler
Styresignal - Praksisændring for låneydelser i momsloven - Genoptagelse

Domme
Moms - fradrag for udgifter til hævdede underleverandører - A-SKAT og AM-bidrag
Partshøring - journalisering - ugyldighed
Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 domme

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Dagsbeviser til gulpladebiler

Biler på gule plader må som udgangspunkt kun anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Med reglerne om dagsbeviser er det imidlertid muligt at frikøbe sådanne biler til privat anvendelse i begrænset omfang.

BDO

Sponsorater

Reklame er sjældent den eneste modydelse for et sponsorbidrag. I de fleste tilfælde modtager sponsoren også billetter, adgang til VIP-arrangementer og rejser

Deloitte

Skat og moms på frokost

Virksomheder, der tilbyder kantine- eller frokostordninger til de ansatte, skal være opmærksom på de forskellige skatte- og momsmæssige forhold, som gør sig gældende.

EY

Lovforslag om CO2-afgift og CO2-emissioner for industrien

Skatteministeriet har sendt et lovforslag om CO2-afgiftsreform og en ny emissionsafgiftslov for industrien i Danmark i høring.

TVC Advokatfirma

Ændret praksis af momsmæssig bedømmelse af væddeløbsstalde og stutterier

Skattestyrelsen har offentliggjort et nyt styresignal – SKM 2024.37 SKTST – der præciserer, hvorledes vurderingen af, hvorvidt der udøves selvstændig økonomisk virksomhed i forbindelse med drift af væddeløbsstalde og stutterier, skal foretages.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Styresignal - Praksisændring for låneydelser i momsloven - Genoptagelse

SKM2024.102.SR

I styresignalet beskrives en ændring af praksis for momsfritagelse vedrørende långivning som følge af Skatterådets afgørelse i SKM2023.328.SR.

EU-Domstolen har i sag C-250/21, O. Fundusz, taget stilling til, hvornår en ydelse skal anses som et lån i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b's (momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a) forstand.

Sagen omhandlede tilrådighedsstillelse af kapital mod til gengæld for et vederlag bestående af betaling af provenuet af de i aftalen specificerede fordringer, som forblev en del af den oprindelige fordringshavers aktiver. EU-Domstolen fandt, at en sådan tilrådighedsstillelse udgjorde et lån.

Skatterådet har i SKM2023.328.SR truffet afgørelse på baggrund af afgørelsen fra EU-Domstolen, der ændrer praksis. Afgørelsen fra Skatterådet omhandlede en såkaldt financierkontrakt, der ville blive udstedt af Spørger til investor. Investor skulle betale et kontant engangsbeløb og erhververede retten til at modtage et afkast svarende til en bestemt procentdel af Spørgers fremtidige overskud i forbindelse med salg af et udviklingsprojekt. Investor opnåede efter det oplyste ikke herved en ejerandel eller nogen form for rettigheder i øvrigt i det udstedende selskab. Investor kunne ikke kræve købesummen for financierkontrakten tilbagebetalt ved kontraktens udløb, uanset om der var modtaget udbytte eller ej. Skatterådet tog stilling til både den situation, hvor Spørger modtager kapital fra en investor i forbindelse med udstedelse af sådanne kontrakter, og den situation, hvor Spørger som investor stiller kapital til rådighed for den, der har udstedt en financierkontrakt.

 

Dom: Moms - fradrag for udgifter til hævdede underleverandører - A-SKAT og AM-bidrag

SKM2024.101.BR

En transportvirksomhed havde ikke godtgjort sin ret til fradrag for indgående moms af udgifter til hævdede underleverandører. Henset til de mangelfulde fakturaer og på baggrund af fakturaernes fremtræden og indhold sammenholdt med Skattestyrelsens oplysninger om de hævdede underleverandører, var virksomheden underlagt en skærpet bevisbyrde, som ikke var løftet. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige fastsættelse af ikke-selvangivet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som virksomheden hæftede for.

 

Dom: Partshøring - journalisering - ugyldighed

SKM2024.100.BR

Sagen angik, om en afgørelse fra Skattestyrelsen var ugyldig, dels som følge af delvis manglende partshøring over to bilag indeholdende Skattestyrelsens opstilling og sammentælling af oplysninger fra spilfirmaet G1-virksomhed, dels som følge af, at filer med skatteyderens bankkontoudtog var blevet beskadigede og derfor ikke kunne åbnes.

Skatteministeriet fik medhold i, at Skattestyrelsens afgørelse ikke var ugyldig, og at sagen derfor skulle hjemvises til realitetsbehandling i Landsskatteretten.

Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at de bilag, som skatteyderen alene delvist var blevet partshørt over af Skattestyrelsen, alene indeholdt oplysninger af beregningsmæssig karakter baseret på allerede kendte oplysninger, samt at skatteyderen var blevet partshørt over de komplette bilag i forbindelse med klagesagsbehandlingen ved Landsskatteretten.

Retten lagde også vægt på, at bilagene ikke indeholdt egentlige fejl af betydning for den skønsmæssige opgørelse af de skattepligtige og skattefrie spilgevinster, der dannede grundlag for beskatningen af skatteyderen, samt at skatteyderen i realiteten ikke var fremkommet med nye materielle indsigelser til beskatningen efter at være blevet partshørt over de komplette bilag.

I forhold til de beskadigede filer med skatteyderens bankkontoudtog bemærkede retten, at det måtte bero på en konkret bevismæssig vurdering af de samlede oplysninger i sagen, i hvilket omfang oplysningerne fra disse filer kunne lægges til grund i forbindelse med Landsskatterettens efterprøvelse af Skattestyrelsens afgørelse.

 

Dom: Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag

SKM2024.95.BR

Sagen angik, om sagsøgeren havde ret til fradrag for købsmoms i 2018 og 2019 i henhold til 26 fakturaer udstedt af otte hævdede underleverandører, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem sagsøgeren og de otte underleverandører, hvorfor kravet til styrken af sagsøgerens bevis for, at de otte virksomheder reelt havde leveret ydelser som underleverandører, var skærpet. Retten lagde særlig vægt på en række forskellige forhold og fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde var udført af de otte virksomheder som underleverandører.

Retten lagde herefter til grund, at sagsøgerens personale havde udført arbejdet og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for betaling af denne manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt.

Endelig fandt retten, at der var sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med oplysningen af sagen ved skattemyndighederne, men at disse fejl ikke var konkret væsentlige og derfor ikke kunne føre til afgørelsernes ugyldighed.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 23/0001103
Momsfradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabets fradrag for købsmoms på udgifter til underleverandører. Landsskatteretten forhøjer det ikke godkendte fradrag yderligere.
Afsagt: 13-12-2023

Journalnr: 22/0016038
Udgifter af privat karakter
Klagen vedrører nægtet fradrag for moms af udgifter af privat karakter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2023

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 26-02-2024 - 26-03-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 29-02-2024 dom i C-314/22 Consortium Remi Group
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - fravigelse fastsat i artikel 90, stk. 2 - afgiftsgrundlag - nedsættelse af afgiftsgrundlaget - ikke-betaling eller kun delvis betaling af prisen - præklusionsfrist for anmodning om efterfølgende nedsættelse af momsgrundlaget - tidspunkt, fra hvilket præklusionsfristen begynder at løbe - den afgiftspligtige persons ret til forrentning

Den 29-02-2024 dom i C-676/22 B2 Energy
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 138, stk. 1 - fritagelse i forbindelse med leveringer af varer inden for Fællesskabet - afslag på indrømmelse af fritagelsen - beviser - vareleverandør, der ikke beviser, at varerne er blevet leveret til den modtager, som er angivet i skatte- og afgiftsdokumenterne - leverandør, der fremlægger andre oplysninger, som beviser den faktiske modtagers egenskab af afgiftspligtig person

Den 07-03-2024 dom i C-341/22 Feudi di San Gregorio Aziende Agricole
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag af moms - begrebet afgiftspligtig person - princippet om afgiftsneutralitet - proportionalitetsprincippet - ikke-operativt selskab - national lovgivning, der nægter ret til fradrag for, tilbagebetaling af eller udligning af indgående moms

Den 07-03-2024 indstilling i C-87/23 Latvijas Informacijas un komunikacijas tehnologijas asociacija
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, 9, 28 og 73 - tjenesteydelse mod vederlag - begrebet afgiftspligtig person - økonomisk virksomhed - typologisk model - almennyttig forening, der organiserer og gennemfører uddannelsesprojekter, som finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling - levering af uddannelsestjenester ved anvendelse af underentreprenører - medregning af støttebeløbet i afgiftsgrundlaget

Den 14-03-2024 indstilling i C-639/22 Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht Fiscale Eenheid Achmea Y Pensioenfonds voor Fysiotherapeuten BPL Pensioen BPFL
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - momsdirektiv - fritagelser - forvaltning af investeringsfonde - begreb - sammenlignelighed med et investeringsinstitut - pensionsfonde - investorernes investeringsrisiko

Den 14-03-2024 dom i C-336/22 f6 Cigarettenfabrik
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - den generelle ordning for punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 1, stk. 2 - yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer - betingelser for at pålægge afgift - særlige formål, der forfølges med afgiften - punktafgifter på forarbejdet tobak - direktiv 2011/64/EU - artikel 14 - afgiftsregler - overholdelse af disse regler ved yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer - opvarmet tobak - national lovgivning, der fastsætter en anden afgiftsstruktur og -sats for opvarmet tobak end de, som gælder for kategorien »anden røgtobak«

Den 21-03-2024 dom i C-606/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Bydgoszczy (Possibilité de correction en cas de taux erroné)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - levering af fritids- og fitnessydelser - salg af adgangskort til tjenesteydelser, der bevises leveret ved indtastning i et kasseapparat og udstedelse af kasseboner - afgiftsgrundlag - fejl med hensyn til den korrekte afgiftssats - princippet om afgiftsneutralitet - berigtigelse af afgiftsskylden på grund af en ændring af momsgrundlaget - national praksis, hvorefter der i mangel af en faktura ikke kan ske berigtigelse af momsbeløbet og tilbagebetaling af for meget betalt moms - ingen risiko for tab af afgiftsindtægter - undtagelse om ugrundet berigelse

Den 25-04-2024 indstilling i C-60/23 Digital Charging Solutions
Fiskale bestemmelser

Om en levering, der består af opladning af et elkøretøj ved en ladestation til brugeren af køretøjet, udgør en levering af en vare i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i momsdirektivets artikel 14, stk. 1, og artikel 15, stk. [...]

 

Domme
C-694/22 Kommissionen mod Malte (Taxation des véhicules d’occasion)

Sagen omhandler:

Traktatbrud - artikel 110 TEUF - årlig færdselsafgift - højere afgifter på indførte brugte køretøjer end på lignende køretøjer, der allerede befinder sig på det indenlandske marked

Domstolens dom:

1) Republikken Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 110 TEUF ved at opkræve en højere årlig færdselsafgift for motorkøretøjer, der blev indregistreret i andre medlemsstater før den 1. januar 2009 og indført til Malta fra denne dato, end for lignende køretøjer, der blev indregistreret i Malta før nævnte dato.

2) Republikken Malta bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Europa-Kommissionen.

C-674/22 Gemeente Dinkelland

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - afgifter, som er opkrævet i strid med EU-retten - pligt til at tilbagebetale merværdiafgift (moms) og betale renter af beløbet - tilbagebetaling som følge af fejl begået i den afgiftspligtige persons regnskab - tilbagebetaling, der skyldes en ændring med tilbagevirkende kraft af fremgangsmåden for beregningen af den fradragsberettigede moms vedrørende den afgiftspligtige persons generalomkostninger

Domstolens dom:

EU-retten skal fortolkes således, at der ikke er pligt til at betale renter til en afgiftspligtig person regnet fra betalingen af et merværdiafgiftsbeløb (moms), som efterfølgende tilbagebetales af skatte- og afgiftsmyndigheden, når tilbagebetalingen dels skyldes den konstatering, at den afgiftspligtige person som følge af fejl begået i dennes regnskab ikke fuldt ud har udøvet sin ret til fradrag af den indgående moms for de pågældende år, dels skyldes en ændring med tilbagevirkende kraft af fremgangsmåden for beregningen af den fradragsberettigede moms vedrørende nævnte afgiftspligtige persons generalomkostninger, når denne fremgangsmåde alene er fastsat på sidstnævntes ansvar.

 

Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

Member States agree to update the EU list of non-cooperative tax jurisdictions

Rules of Origin

 

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

Sag C-288/22, Administration de l’enregistrement, des domaines et de la TVA (Moms — bestyrelsesmedlem): Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. december 2023 — TP mod Administration de l’enregistrement, des domaines et de la TVA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d’arrondissement de Luxembourg — Luxembourg) (Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 9 – afgiftspligtige personer – selvstændigt udøvet økonomisk virksomhed – begrebet »økonomisk aktivitet« – begrebet »selvstændigt udøvet virksomhed« – virksomhed som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/634 af 14. december 2023 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2446 for så vidt angår beviset for varers toldmæssige status som EU-varer og toldformaliteterne i forbindelse med elektroniske lastsensorer

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/635 af 2. februar 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for så vidt angår bevismidler for varers toldmæssige status som EU-varer og visse bestemmelser vedrørende procedurerne for EU-forsendelse

Kommissionens meddelelse om anvendelsen af overgangsoprindelsesreglerne for diagonal kumulation mellem de implementerende kontraherende parter i pan-Euro-Middelhavsområdet

Meddelelse om udløb af visse antidumpingforanstaltninger

Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse eller protokollerne om oprindelsesregler for diagonal kumulation mellem de kontraherende parter i denne konvention

Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/567 af 14. februar 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 for så vidt angår anvendelsen af digitalt oprindelsesbevis for produkter med oprindelse i Brasilien og forvaltningen af toldkontingenter (Det Europæiske Unions Tidende L, 2024/567, 15. februar 2024)

P9_TA(2023)0353 Arrangement med generelle toldpræferencer Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. oktober 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (COM(2023)0426 — C9-0226/2023 — 2023/0252(COD)) P9_TC1-COD(2023)0252 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. oktober 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/… om ændring af forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer

 

Nyt fra Komotologi

Draft amendment to the Explanatory note to the Combined Nomenclature of the European Union (CN codes 3924 90 00, 4818 90 10 and 4818 90 90) with respect to ‘training pads for dogs’

Customs Code Committee - CCC/CRM/36

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), LBK nr 170 af 21/02/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Forslag til Lov om passagerafgift på flyrejser
Oprettelsesdato: 19-02-2024
Høringsfrist: 08-03-2024

Forslag til Lov om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven)
Oprettelsesdato: 19-02-2024
Høringsfrist: 08-03-2024

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 157

Henvendelse af 19/2-24 fra Dansk Fjernvarme om affaldsvarmeafgiften

Bilag 159

Afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform, februar 2024

Bilag 160

Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 135 om, hvilke opdateringer der foretages af ”regneprincipperne for skatteadfærd”, som ministeren nævnte i den mundtlige besvarelse af spørgsmål nr. S 466 den 31. januar 2024

Spørgsmål og svar

Spm. 334

Vil Danmark kunne undtage dans og/eller fitness drevet i privat regi for moms gennem anvendelse af undtagelserne i momsdirektivets artikel 133 litra c) eller d) ift. aktiviteterne i artikel 132 litra m?  Svar  

Spm. 335

Vil ministeren redegøre for, præcis hvori de tekniske barrierer består i at indføre differentieret moms i Danmark samt hvilke udfordringer, der vil være for at indføre differentieret moms i Danmark samt, hvor stor en investering det vil kræve at gøre Skatteforvaltningens systemer klar til at håndtere differentieret moms?  Svar  

Spm. 336

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. februar 2024 fra Dansk Fjernvarme om affaldsvarmeafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 157.  Svar  

Spm. 340

Vil ministeren oplyse, hvornår udvalget kan forvente at modtage endelige svar på de spørgsmål om andre landes erfaringer med indførelse af restriktioner på spilområdet, som Louise Elholm (V) tidligere har stillet ministeren, og hvor det i svarene er tilkendegivet, at resultaterne af Spillemyndighedens forespørgsler vil blive sendt til udvalget? Der henvises til svar på SAU alm. del – spørgsmål 762 (2021-22), SAU alm. del – spørgsmål 761 (2021-22) og svar på SAU alm. del – spørgsmål 706 (2021-22).  Svar  

Spm. 342

Vil ministeren redegøre for provenuet og klimaeffekten ved at øge afgifterne på de dyreste og mest forurenende biler, ved at: - indføre et yderligere niveau for registreringsafgiften på 180 pct. for benzin- og dieselbiler med en pris over 450.000 kr. - den højeste sats for CO2-tillægget i registreringsafgiften for biler, der udleder 160 gram CO2 pr. km øges fra 950 kr. til 1200 kr. og der indføres et nyt niveau på alle biler, der udleder over 200 gram CO2 pr. km, på 2000 kr.Provenuet bedes opgjort for 2024 og 2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2024-niveau og faste 2024-priser. Ministeren bedes desuden opgøre virkningen på råderummet i 2024-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes desuden oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.Endelig bedes ministeren redegøre for klimaeffekten ved tiltaget opgjort i mio. tons CO2 samt evt. øvrige drivhusgasser.  Svar  

Spm. 343

Vil ministeren redegøre for beskatningsreglerne for motoriserede både, lystbåde, lystyachts etc.? Der ønskes en gennemgang af samtlige skatter og afgifter, der betales efter de nuværende regler, og hvad det nuværende provenu og den nuværende klimaeffekt skønnes til ved disse skatter og afgifter.  Svar  

Spm. 344

Vil ministeren redegøre for beskatningsreglerne for private fly? Der ønskes en gennemgang af samtlige skatter og afgifter, der betales efter de nuværende regler, og hvad det nuværende provenu og den nuværende klimaeffekt skønnes til ved disse skatter og afgifter.  Svar  

Spm. 345

Vil ministeren redegøre for beskatningsreglerne for opvarmede pools? Der ønskes en gennemgang af samtlige skatter og afgifter, der betales efter de nuværende regler, og hvad det nuværende provenu og den nuværende klimaeffekt skønnes til ved disse skatter og afgifter. Ministeren bedes desuden redegøre for andre landes eventuelle beskatningsmodeller af swimming pools.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 615

Om en CO2-afgift på landbruget.

Spm. S 616

Om at man med en CO2-afgift på landbruget kan sikre, at der ikke sker en prisstigning på helt basale fødevarer.