MomsMail 2023, uge 37

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Stadig borgere, der betaler moms af dagrenovation
FACIT september 2023

Bindende svar
Ikke afgift efter mineralolieafgiftsloven og CO2-afgiftsloven på elbaseret brint, der via brændselsceller i en bus under kørslen omdannes til elektricitet og anvendes til opladning af batterier i bussen til kørsel

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Stadig borgere, der betaler moms af dagrenovation

Selvom det snart er tre år siden, at Landsskatteretten fastslog, at kommuner ikke må lægge moms på regninger til private og til grundejer-/ boligforeninger for afhentning af dagrenovation, er der stadig kommuner, der gør det.

Redmark

FACIT september 2023

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Ikke afgift efter mineralolieafgiftsloven og CO2-afgiftsloven på elbaseret brint, der via brændselsceller i en bus under kørslen omdannes til elektricitet og anvendes til opladning af batterier i bussen til kørsel

SKM2023.447.SR

Spørger ønsker Skatterådets bekræftelse på, at elbaseret brint, der via brændselsceller i en bus under kørslen omdannes til elektricitet og anvendes til opladning af batterier i bussen til kørsel, ikke er afgiftspligtig i henhold til mineralolieafgiftsloven og CO2-afgiftsloven. Eftersom brinten ikke er det egentlige drivmiddel, der får bussen til at køre (idet dette er elektriciteten), kan anvendelsen af elbaseret brint til drift af rutebusserne ikke betegnes som anvendelse som motorbrændstof i den forstand, som energibeskatningsdirektivets udfyldningsregel lægger op til. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at der ikke er afgiftspligt i medfør af mineralolieafgiftsloven eller CO2-afgiftsloven for anvendelsen af brint i det pågældende tilfælde.

Nye straffesager

SKM2023.446.ØLR	Straf - skattesvig - momssvig - udflytning - flere selskaber T var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter begået i selskaberne S1 og S2 ved i selskab S1, for perioderne fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2014 og fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015 at have undladt at angive størrelsen af selskabets ind- og udgående moms, hvorved statskassen blev unddraget 727.560 kr. i moms og ved i selskab S2, for perioden fra den 1. april 2016 til den 30. juni 2016, at have undladt at angive selskabets ind- og udgående moms, hvorved statskassen blev unddraget 178.179 kr. i moms, subsidiært som forsøg, jf. straffelovens § 21 vedrørende selskabet S2. T var endvidere tiltale for skattesvig af særlig grov karakter ved for indkomstårene 2013-2016 at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgørelsen af, om han var undergivet fuld skattepligt til Danmark, idet han i strid med sandheden havde meldt udflytning af landet. T havde desuden undladt at indgive selvangivelser for tre selskaber, ligesom han ikke havde selvangivet overskud af virksomhed. Det offentlige blev derved unddraget 6.559.408 kr. i skat. T nægtede sig skyldig. T forklarede for byretten, at han ikke har betalt skat og moms på grund af pengenød. Han havde i perioder meddelt adresse flytning til udlandet til Folkeregisteret, fordi han skulle hjælpe distributører, men han havde glemt at meddele, når han var kommet tilbage til Danmark. Han vidste ikke, hvorfor der ikke var blevet lavet selvangivelser og årsopgørelser. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Efter en samlet vurdering og da T ikke havde godtgjort, at told- og skatteforvaltningens skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag fandt retten ikke grundlag for at ændre det udøvede skøn i nogen af forholdene. Retten lagde endvidere vægt på, at T havde afgivet skiftende forklaringer og at T under sagens efterforskning forsøgte at bibringe politiet opfattelsen af, at han ikke var ejer af det ene selskab. Byretten idømte T 2 år og 3 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 7.465.000 kr. samt rettighedsfrakendelse og konfiskation. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på unddragelsens størrelse, at T gennem flere år havde drevet virksomhed gennem en række selskaber med stor indtjening til følge uden at han havde givet meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Byrettens dom blev anket af T med påstand om formildelse af straffen og frifindelse for rettighedsfrakendelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen.
SKM2023.445.ØLR	Straf - skat - TastSelv T var tiltalt ved for indkomståret 2014 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet han via TastSelv den 11. februar 2018 indberettede fradrag for indskud på etablingskonto på 82.331 kr., samt fradrag for tab på aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked, samt udbytte, der ikke er indeholdt udbytteskat i på 315.571 kr., uagtet at angivelsen rettelig var 0 kr. Som forhold 2 var T tiltalt ved for indkomståret 2015 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet han via TastSelv den 11. februar 2018 indberettede fradrag for indskud på etableringskonto på 78.331 kr. samt fradrag for tab på aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked, samt udbytte, der ikke er indeholdt udbytteskat i på 190.971 kr., uagtet at angivelsen rettelig var 0 kr. Som forhold 3 var T tiltalt ved for indkomståret 2016 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet han via TastSelv den 11. februar 2018 indberettede fradrag for tab på aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked, samt udbytte, der ikke er indeholdt udbytteskat i på 120.571 kr., uagtet at angivelsen rettelig var 0 kr. Statskassen blev derved unddraget for 283.438,86 kr. i skat. T forklarede, at det ikke var ham, der har foretaget indberetningerne, og at han ikke vidste, hvordan man tilgår Tast Selv. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T's forklaring tilsidesattes som utroværdig og retten fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var T, der havde foretaget indberetningerne til Tast Selv. Retten lagde herved vægt på, at T's årsopgørelse for 2014 den 31. maj 2015 blev godkendt via TastSelv, at T's NemId efter hans egen forklaring ikke havde været misbrugt til andet, fx låneoptagelse, og at T var den eneste, der ville drage fordel af, at årsopgørelserne blev ændret, idet fradragene ville nedbringe hans gæld til det offentlige. T idømtes 40 dages ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 283.438,86 kr. Straffen fastsattes som tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, idet T var tidligere dømt ved dom af 9. april 2018, 7. juni 2018, 29. november 2018 og 17. april 2018 for anden kriminalitet. Ved fastsættelsen af fængselsstraffen lagde byretten vægt på, at der var tale om en forsætlig overtrædelse af skattekontrolloven, hvor der er sket unddragelse for et beløb på godt 283.000 kr., og at T tidligere er straffet for berigelseskriminalitet. Henset til forholdets grovhed fandt retten, uanset T's gode personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen betinget. T ankede byretsdommen med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse, dog således at tillægsbøden nedrundes til 280.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedrundede tillægsbøden til 280.000 kr. og gjorde fængselsstraffen betinget på vilkår af samfundstjeneste, idet det fandtes forsvarligt.
SKM2023.444.VLR	Straf - skat - aktier - strafbortfald - sagsbehandlingstid T var tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven ved i sin selvangivelse for 2013 groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt, idet T undlod at oplyse om, at hun havde solgt 51 stk. aktier til en værdi af 209.236 kr., hvorved der blev realiseret en gevinst på 63.642 kr., hvorved "tab på aktier i reguleret marked, tidl. år til videre fremførsel" blev for højt med dette beløb, hvorved statskassen i 2014 blev unddraget 26.604 kr. i skat. Som forhold 2 var T tiltalt for i sin selvangivelse for 2014 groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt, idet T undlod at oplyse om, at hun havde solgt 12 stk. aktier til en værdi af 776.100 kr. hvorved der blev realiseret en gevinst på 351.378 kr., og det offentlige blev unddraget i alt 121.768 kr. i skat. Det offentlige blev herved unddraget i alt 148.372 kr. T forklarede, at hun ikke læste eller forstod de servicebreve, hun havde fået fra told- og skatteforvaltningen, og at hun ikke læste sine selvangivelser eller årsopgørelser, idet hun fra 2011 og frem overgav alle oplysninger til en bogholder/revisorassistent, og overlod det til ham, at foretage det fornødne i forhold til told- og skatteforvaltningen. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Det var ubestridt, at der ved salg af aktierne blev realiseret gevinster, at T var bekendt hermed, og at det ikke blev selvangivet af hverken T eller dennes bogholder/revisorassistent. Af servicebrevene fra told- og skatteforvaltningen fremgik, at told- og skatteforvaltningen havde modtaget oplysninger om gevinsterne, men at disse oplysninger ikke umiddelbart kunne overføres til årsopgørelsen, da told- og skatteforvaltningen manglede oplysninger. Retten fandt ikke, at T, uanset at hun fik assistance fra bogholderen/revisorassistenten, havde udvist den fornødne agtpågivenhed og omhu. Hun havde handlet groft uagtsomt ved, under de foreliggende omstændigheder, helt at undlade at beskæftige sig med den skattemæssige del af sin økonomi, herunder de af sagen omhandlede aktieavancer. T blev idømt en bøde på 110.000 kr. samt betaling af sagens omkostninger. T ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Landsretten frifandt T for forhold 1, idet der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at karakterisere den uagtsomhed, som T havde udvist, som grov uagtsom. Der hensås til, at der af servicebrevets rubrik 66 "Gevinst/tab på aktier" var anført "63.342" svarende til det beløb, som avancen for indkomståret 2013 principalt var opgjort til i anklageskriftet. Der var ikke knyttet en bemærkning til rubrikken om, at der var forhold, som man skulle være særligt opmærksom på, således som det var vedrørende rubrikkerne 37, 61 og 63. Landsretten stadfæstede med hensyn til forhold 2 og fandt at bøden passende kunne fastsættes til 90.000 kr. Idet der var tale om en ukompliceret sag, hvor forholdet blev begået i 2015 og hvor byretten først modtog anklageskrift i sagen den 30. marts 2021, og den samlede sagsbehandlingstid - uden at der var oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fastslå, at det beroede på T's forhold - i så væsentligt havde oversteget det rimelige, fandt landsretten, at T burde kompenseres herfor i medfør af straffelovens § 83, 3. pkt. derved, at den forskyldte bøde bortfaldt og at statskassen skulle betale omkostningerne for byretten.
SKM2023.443.ØLR	Straf - moms - uregistreret virksomhed - momspålagte lejeindtægter T var tiltalt ved for perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2016 som ejer og direktør i et ejendomsselskab, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have drevet momspligtig virksomhed uden at anmelde selskabet til registrering for moms, ligesom T i samme periode, uagtet den manglende momsregistrering, opkrævede momspålagte lejeindtægter. Statskassen blev derved unddraget for 186.516 kr. i moms. T forklarede, at han i 2017 forsøgte at få momsregistreret ejendommene, og han havde tillige forsøgt at få ejendommene momsregistreret for perioden fra den 1. juli 2013 til 30. juni 2016. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. På baggrund af T's forklaring sammenholdt med revisors bemærkning i årsregnskaberne om, at der ikke var indberettet eller afregnet moms til told- og skatteforvaltningen, og at dette kunne være strafbart for ledelsen i selskabet, lagde retten til grund, at T vidste, at der skulle afregnes moms af lejeindtægterne, og at dette ikke skete. Retten fandt det ikke dokumenteret, at T forud for 2017 havde forsøgt at momsregistrere ejendommene. Der var en periode på 3 år, hvor T som direktør og ansvarlig for den daglige drift i selskabet, herunder de økonomiske forhold, ikke aktivt tog skridt til at bringe momsforholdene i selskabet i overensstemmelse med lovgivningen på området, uagtet at T vidste, at der i strid med reglerne på området ikke blev afregnet moms til myndighederne. T idømtes en bøde på 310.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen. Den fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte bøden under henvisning til, at den unddragne moms nu er indbetalt.

Nyt fra EU-domstolen

Domme

C-820/21 Vinal

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 16 - ordning for afgiftsoplag - betingelser for udstedelse af en bevilling til en godkendt oplagshavers oprettelse og drift af et afgiftsoplag - manglende opfyldelse af disse betingelser - endelig inddragelse af bevillingen anvendt kumulativt med pålæggelsen af en økonomisk sanktion - artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - princippet ne bis in idem - proportionalitet

Domstolens dom:

Artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF, sammenholdt med proportionalitetsprincippet, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at bevillingen til drift af et afgiftsoplag skal inddrages i tilfælde af en overtrædelse af punktafgiftsordningen, der anses for alvorlig i henhold til den nationale lovgivning, kumulativt med en økonomisk sanktion, som allerede er blevet pålagt for det samme forhold, forudsat at denne inddragelse, bl.a. henset til dens endelige karakter, ikke udgør en foranstaltning, der ikke står i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed.
For det tilfælde, at disse to sanktioner er af strafferetlig karakter, skal artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den ikke er til hinder for en sådan national lovgivning, på betingelse af, at:
- muligheden for at kumulere disse to sanktioner er fastlagt ved lov
- den nationale lovgivning ikke gør det muligt at retsforfølge og pålægge sanktioner med hensyn til de samme forhold på grundlag af den samme lovovertrædelse eller med henblik på at forfølge det samme formål, men udelukkende fastsætter muligheden for en kumulation af retsforfølgelse og sanktioner i medfør af forskellige lovgivninger
- denne retsforfølgelse og disse sanktioner tager sigte på komplementære mål, som i givet fald vedrører forskellige aspekter af den samme omhandlede ulovlige adfærd, og
- der foreligger klare og præcise regler, som gør det muligt at forudse, hvilke handlinger og undladelser der kan gøres til genstand for en kumulation af retsforfølgelse og sanktioner, og muliggør koordineringen mellem de forskellige myndigheder, at de to procedurer er blevet ført tilstrækkeligt koordineret og i tilstrækkelig nær tidsmæssig tilknytning, og at den sanktion, der i givet fald blev pålagt ved den tidsmæssigt første procedure, blev taget i betragtning ved vurderingen af den anden sanktion, således at byrderne for de berørte personer som følge af en sådan kumulation er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt, og således at alle de pålagte sanktioner står i forhold til lovovertrædelsernes grovhed.