MomsMails

Andre services

MomsMail 2023, uge 31

Kære læser !

Hermed sommerens nyheder fra MomsMail, der nu er tilbage.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Pas på emballageafgiften på engangsservice
Momsfælden ved Airbnb-udlejning
Korrektion af forældede momsangivelser
Kommer det nye udkast til styresignal vedr. fast ejendom til at påvirke dig?
Kontrol i Skagen i uge 29?
Reduktion af gæld til inddrivelse
Ikke adgang til modregning i rentefrit momslån
Blev din bil udtaget til kontrol i Skagen i uge 29?

Domme
Moms - byggeri for fremmed regning - aftaletidspunkt - byggetidspunkt
Godtgørelse af kulafgift - fjernvarmeværk - produktion af spædevand

Nyt på inddrivelsesområdet

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling
2 domme

Nyt fra EU

Artikler og interessante links

BDO

Pas på emballageafgiften på engangsservice

Reglerne om afgift på engangsservice volder store praktiske problemer, fordi afgrænsningen over til salgs- og transportemballage er vanskelig, ligesom det ikke tillægges betydning, at en del service faktisk kan anvendes flere gange.

BDO

Momsfælden ved Airbnb-udlejning

Kortidsudlejer du kun en del af din bolig –fx ét eller to værelser –skal du betale moms af lejeindtægten, hvis denne på årsbasis kommer over 50.000 kr. Det skal du ikke, hvis du udlejer hele din bolig.

BDO

Korrektion af forældede momsangivelser

Virksomhederne har dårlige kort på hånden, når det gælder om at korrigere fejl i deres favør i momsangivelser, der er mere end tre år gamle. Skattestyrelsen finder derimod altid en vej, hvis fejlen er i deres favør.

Redmark

Kommer det nye udkast til styresignal vedr. fast ejendom til at påvirke dig?

KPC-dommen fra 2019 spøger stadig og resulterer nu i endnu et udkast til styresignal vedr. fast ejendom, der konkret handler om, hvornår en bebygget grund kan sælges uden moms. Vi har nedenfor skitseret 4 emner fra udkastet til styresignal. ”Funktionsdygtig bygning” – salg af eksisterende bygning vs. salg af byggegrund Skattestyrelsen har i styresignalet, […]

TVC Advokatfirma

Kontrol i Skagen i uge 29?

Med afsæt i erfaringerne fra tidligere år må det næsten forventes, at Motorstyrelsen igen i år gennemfører en kontrol i Skagen i uge 29

TVC Advokatfirma

Reduktion af gæld til inddrivelse

Gældsstyrelsen sender løbende meddelelser om opkrævning af gæld, og det kan være relevant at være kritisk, herunder vurdere, om der er grundlag for genoptagelse af ældre ansættelser.

TVC Advokatfirma

Ikke adgang til modregning i rentefrit momslån

Gældsstyrelsen sender løbende meddelelser om opkrævning af gæld, og det kan være relevant at være kritisk, herunder vurdere, om der er grundlag for genoptagelse af ældre ansættelser.

TVC Advokatfirma

Blev din bil udtaget til kontrol i Skagen i uge 29?

Traditionen tro blev der afholdt kontrol i Skagen i uge 29, og det må forventes, at flere bilejere nu ser frem til en længere dialog med Motorstyrelsen.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Dom: Moms - byggeri for fremmed regning - aftaletidspunkt - byggetidspunkt

SKM2023.356.BR

Retten fandt, at en aftale om overdragelse af en ejendom, hvorpå der skulle opføres en garage og ombygges et klubhus til en villa, var indgået senest den 25. august 2010, selvom slutseddel først blev underskrevet den 26. oktober 2010. Retten fandt videre, at skatteyderen (sælgeren af ejendommen) ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at støbning af fundamentet til garagen og ombygningen af klubhuset var påbegyndt før aftaleindgåelsen. Derfor var byggeriet omfattet af reglerne om byggeri for fremmed regning. Da skatteyderen måtte anses for en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1, var byggeydelserne momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Dom: Godtgørelse af kulafgift - fjernvarmeværk - produktion af spædevand

SKM2023.343.ØLR

Et fjernvarmeværk anvendte fjernvarme i forbindelse med fremstilling af spædevand, der blev tilført fjernvarmenettet.

I et fjernvarmesystem sker der løbende tab af fjernvarmevand som følge af udslip i forbindelse med brud og utætheder på fjernvarmerørene. Der er derfor behov for genopfyldning/supplering med nyt vand (spædevand), som i varmesystemet blandes med det øvrige fjernvarmevand. I forbindelse med fremstilling af spædevand gennemgår vandet en vandbehandlingsproces, hvor der som led i processen sker opvarmning af vandet.

Sagen angik, om et fjernvarmeproduktionsselskab efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 1, havde ret til tilbagebetaling af kulafgift af fjernvarme, som selskabet havde anvendt i forbindelse med fremstilling af spædevand, der var ledt direkte ind i returløbet på fjernvarmenettet.

Efter lovens § 8, stk. 3, 1. pkt., ydes der ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om såkaldt 'procesvarme', der er anvendt til fremstilling af varer bestemt for afsætning, jf. § 8, stk. 4, nr. 1.

Landsretten fandt, at forbruget af fjernvarme ved produktion af spædevand til brug i fjernvarmenettet var omfattet af kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der ikke kunne ydes tilbagebetaling af afgiften.

Landsretten bemærkede, at spædevandet har til formål at sikre, at der er tilstrækkeligt med vand - og dermed et vist tryk - i fjernvarmenettet, så fjernvarmen kan nå ud til fjernvarmebrugerne. Landsretten henviste videre til, at spædevandet leveres direkte ind i fjernvarmenettets returløb, samt at der automatisk produceres og tilføres nyt spædevand, når trykket falder i fjernvarmenettet. Endvidere anførte landsretten, at der af hensyn til forsyningssikkerheden af fjernvarmen skal være fuld kontrol over det samlede fjernvarmeanlæg, herunder fuld kontrol over vandbehandlingsanlæg til spædevand og fjernvarmenettet, og at sagsøgeren var forpligtet til at levere fjernvarme og spædevand og til at opretholde så stabile trykforhold som muligt efter aftalen med distributøren af fjernvarmen.

På denne baggrund fandt landsretten, at produktionen og brugen af spædevand, som ledes ind i fjernvarmenettet, udgør en integreret og nødvendig del af produktionen og leverancen af fjernvarme. Spædevand, som ledes ind i fjernvarmenettet, kan som følge heraf ikke anses for at være en selvstændigt produceret og leveret vare efter kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1.

Det forhold, at der er et energitab ved produktionen af spædevand, at spædevand kan produceres af andre end kraftvarmeværker, og at spædevand i andre sammenhænge kan sælges separat, kunne ikke føre til et andet resultat.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Høringssvar til udkast til styresignal:

Præcisering af praksis - chokolade- og kakaoovertrukne varer - udkast til styresignal
22-0225309

Styresignalet præciserer, at der for produkter, som er helt overtrukket med chokolade eller andre varer med indhold af kakao skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt chokoladen eller kakaoen er karaktergivende for produktet og dermed omfattet af det afgiftspligtige vareområde i lovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Høringssvar:

De samvirkende Købmænd

Baker & Baker

FSR - Danske revisorer

Dansk Erhverv

COOP

Bager & Konditormestre i Danmark

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2023.357.BR

Retskraftig gæld

Sagen angik, om sagsøgerens gæld under inddrivelse, som var stiftet i perioden 1993-2013, var forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse af 8. september 2016. Det var i sagen omtvistet, om SKATs udlæg i henholdsvis 2008, 2010 og 2012 samt sagsøgerens ansøgning om gældseftergivelse i 2013 havde været forældelsesafbrydende for de deraf omfattede fordringer, og om sagsøgerens udrejse af Danmark i 2015 havde suspenderet forældelsen. Derudover rejste sagen spørgsmål om påståede sagsbehandlingsfejl ved Landsskatteretten og om prøvelsens omfang. Retten afviste indledningsvis at tage stilling til et spørgsmål i sagen, bl.a. fordi spørgsmålet ikke tidligere havde foreligget til afgørelse ved klagen til Landsskatteretten. Vedrørende forældelsesspørgsmålet udtalte retten, at sagsøgeren ikke havde bevist, at der forelå omstændigheder, der medførte, at udlægsforretningerne ikke var fristafbrydende, og sagsøgerens indsigelser mod udlægsforretningerne kunne ikke føre til et andet resultat. Retten fandt videre, at sagsøgerens ansøgning om gældseftergivelse havde fristafbrydende virkning. Retten fandt på den baggrund og med henvisning til gældsinddrivelseslovens § 18a, at forældelse ikke var bevist indtrådt. Herefter fandt retten ikke grundlag for at hjemvise sagen til skattemyndighederne. Retten tog ikke stilling til spørgsmålet om udrejse. Skatteministeriet blev herefter frifundet for sagsøgerens påstande, idet andet led af sagsøgerens subsidiære påstand dog blev afvist.

SKM2023.332.ØLR

Underretningspligt ej tilsidesat - Inddrivelsesrenter og inddrivelsesomkostninger

Sagen angik, SKATs modregning i overskydende skat med såvel inddrivelsesrenter som tilsigelsesgebyr og retsafgift fra en udlægsforretning samt renter heraf.

I forhold til inddrivelsesrenterne var skatteyderens hovedsynspunkt, at de var tilskrevet og inddrevet med urette, idet skatteyderen ikke var blevet underrettet om overdragelsen af restskatter til inddrivelse. Landsretten fandt, at det under de konkrete omstændigheder ikke var påkrævet efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, at skatteyderen blev orienteret særskilt om den endelige overdragelse af restskatterne, som skatteyderen stedse var bekendt med tilstedeværelsen af. Det skulle ses i sammenhæng med, at formålet med underretningen er at gøre en skyldner bekendt med, at det offentlige har et krav, og at skyldneren kan identificere kravet. Renterne var derfor pålagt med rette og kunne anvendes til modregning.

I forhold til retsafgift og tilsigelsesgebyr for udlægsforretningen stammede begge dele fra en fogedforretning, hvor pantefogedens udlæg var blevet ophævet af fogedretten, hvorved udlægget bortfaldt endeligt. Landsretten fandt herefter, at SKAT ikke var berettiget til at kræve retsafgiften betalt af A eller at opretholde tilsigelsesgebyret, og SKAT havde derfor ikke været berettiget til at modregne med kravene.

Endelig blev et krav på tilbagebetaling af andre inddrivelsesrenter afvist efter skatteforvaltningslovens § 48, idet spørgsmålet ikke havde været prøvet materielt af skattemyndighederne.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0053133
Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2023

Journalnr: 22/0024820
Forhøjelse af momstilsvaret
Sagen omhandler, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar. Forhøjelsen skyldes dels ændring af salgsmoms som følge af bogført salgsmoms, manglende bogført salgsmoms og bogføringsfejl af lejeindtægter, dels ændring af købsmoms som følge af afstemning af købsmoms, bogføringsfejl og nægtelse af fradrag for diverse driftsudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-06-2023

Journalnr: 20/0071078
Forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører forhøjelse af momstilsvaret med difference til momsafstemning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2023

Journalnr: 21/0092913
Momsfradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar. Forhøjelsen vedrører nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2023

Journalnr: 16/0846187
Nedsættelse af salgsmoms
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om nedsættelse af momstilsvaret vedrørende salg af inventar, der alene har været anvendt til momsfrie formål. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-07-2023

Journalnr: 22/0051656
Skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 20-06-2023

Journalnr: 20/0055567
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar. Landsskatteretten forhøjer tilsvaret yderligere.
Afsagt: 26-06-2023

Journalnr: 20/0035724
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten nedsætter forhøjelserne med mindre beløb.
Afsagt: 20-06-2023

Journalnr: 21/0042615
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af salgsmomsen baseret på indsætninger på bankkonto samt nægtelse af diverse fradrag for købsmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog med en ændring af periodiseringen.
Afsagt: 20-06-2023

Journalnr: 19/0104395
Yderligere momstilsvar
Klagen vedrører yderligere momstilsvar fra ikke angivet moms samt ikke godkendt fradrag for uerholdelige fordringer. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 21-06-2023

Journalnr: 19/0100818
Yderligere salgsmoms
Klagen vedrører opkrævning af yderligere salgsmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2023

Journalnr: 21/0011210
Ændring af momstilsvaret
Klagen vedrører ændring af momstilsvaret baseret på afstemning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2023

Journalnr: 15/2156642
Godtgørelse af elafgift
Klagen skyldes, at SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse af selskabets godtgørelse af elafgift, idet SKAT har anset selskabet for at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det skyldes, at selskabet uberettiget har taget godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til varmetæpper anvendt til rumvarme og til køling af komfortmæssige hensyn i selskabets restauranter og hovedkvarter, jf. dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, 1. pkt. og 4. pkt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2023

Journalnr: 20/0101074
Registreringsafgift
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har opkrævet yderligere registreringsafgift, da det er Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt. Landsskatteretten ændrer Motorstyrelsens afgørelse.
Afsagt: 05-07-2023

Journalnr: 21/0008748
Registreringsafgiftspligt
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har konstateret, at sagens motorkøretøj er omfattet af registreringsafgiftspligten i Danmark som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4. Motorstyrelsen har på denne baggrund registreringsafgift af køretøjet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2023

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger

C-288/22 Administration de l'Enregistrement, des Domaines og de la TVA (TVA – Membre d’un conseil d'administration)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - moms - direktiv 2006/112/EU - afgiftspligtige transaktioner - afgiftspligtig person - begrebet selvstændig økonomisk virksomhed - typologisk betragtning - virksomhed, der udøves af et medlem af en juridisk persons bestyrelse - princippet om neutralitet uanset retlig form

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 9, stk. 1, sammenholdt med artikel 10, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger selvstændig økonomisk virksomhed, skal besvares ved en typologisk sammenligning. Det afgørende i denne henseende er, om den pågældende person i forbindelse med den påbudte samlede vurdering i lighed med en typisk afgiftspligtig person selv bærer en økonomisk risiko og selv tager økonomiske initiativer, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.
2) Det følger i denne forbindelse af princippet om neutralitet uanset retlig form, at en fysisk person, som er medlem af et lovbestemt obligatorisk selskabsorgan, og som for denne virksomhed som medlem af organet modtager et honorar, ikke kan anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed i denne henseende.

C-340/22 Etableringsfrihed Cofidis

Sagen omhandler:

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direkte beskatning - artikel 49 TEUF - afgiftspålæggelse af kreditinstitutter med henblik på finansiering af den sociale sikring - adgang til fradrag i beskatningsgrundlaget for enheder med juridisk personlighed - begrundelse - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne

Generaladvokatens indstilling:

Etableringsfriheden, som fastsat i artikel 49 TEUF, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, hvorefter det kun er tilladt for hjemmehørende kreditinstitutter og datterselskaber af ikke-hjemmehørende kreditinstitutter med juridisk personlighed, og dermed ikke for filialer af ikke-hjemmehørende kreditinstitutter, som ikke har juridisk personlighed, at fradrage deres kapitalgrundlag og tilsvarende gældsinstrumenter i afgiftsgrundlaget for en afgift, som pålægges disse enheders passiver.

Domme

C-180/22 Mensing II

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 311 ff. - særordninger for kunstgenstande - fortjenstmargenordningen - afgiftspligtige videreforhandlere - levering af kunstgenstande foretaget af kunstneren eller dennes retssuccessorer - transaktioner inden for Fællesskabet - ret til fradrag af afgift, der er betalt i tidligere led

Domstolens dom:

Artikel 312 og 315 samt artikel 317, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,
skal fortolkes således, at
den merværdiafgift, som en afgiftspligtig videreforhandler har betalt for erhvervelsen inden for Fællesskabet af en kunstgenstand, hvis levering i senere led er undergivet fortjenstmargenordningen i medfør af dette direktivs artikel 316, stk. 1, udgør en del af afgiftsgrundlaget for denne levering.

C-344/22 Gemeinde A

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra c) - levering af ydelser mod vederlag - offentligretlige organer - kommune, der opkræver en kurafgift for tilrådighedsstillelse af kurfaciliteter, som alle har adgang til

Domstolens dom:

Artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
skal fortolkes således, at
en kommunes tilrådighedsstillelse af kurfaciliteter ikke udgør en »levering af ydelser mod vederlag« som omhandlet i denne bestemmelse, når kommunen i henhold til en kommunal vedtægt opkræver en kurafgift på et bestemt beløb pr. opholdsdag fra besøgende, der opholder sig i kommunen, selv om forpligtelsen til at betale denne afgift ikke er knyttet til benyttelsen af disse faciliteter, men til opholdet på kommunens område, og disse faciliteter er frit og gratis tilgængelige for alle.