![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Moms for secondhand-butikker
Kreditnotaer ikke vejen til fradrag for tab på debitorer
Skattestyrelsens sagsbehandlingstid på foreløbigt 9 år i sager om mulig tilbagebetaling af moms
Tid til momsrefusion for køb i udlandet i 2022
Afgørelser
Eksportgodtgørelse
Anmodning om genoptagelse af lønsumsafgiftstilsvar blev ikke imødekommet
Anmodning om genoptagelse af lønsumsafgiftstilsvar blev ikke imødekommet
Rentegodtgørelse - Afbrydelse af udbetalingsfristen for negativ moms - Risiko for afgiftstab
Domme
Indsætninger på bankkonto - skattepligtig indkomst og momstilsvar - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed
Genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 35 g
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOBrugtmomsordningen er en meget fordelagtig ordning for butikker, der sælger fx tøj, smykker, sko og tasker, som de har købt af private, men det er vigtigt, at reglerne for brug af ordningen overholdes til punkt og prikke. |
BDOKreditnotaer ikke vejen til fradrag for tab på debitorer På grund af omkostningerne ved at sende tilgodehavender til inkasso, kan det være fristende blot at udstede en kreditnota, men den slags godkendes normalt ikke som grundlag for fradrag - hverken skatte- eller momsmæssigt. |
Folketingets OmbudsmandSkattestyrelsens sagsbehandlingstid på foreløbigt 9 år i sager om mulig tilbagebetaling af moms Ombudsmanden iværksatte en generel egen drift-undersøgelse af Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. |
KPMG Acor TaxTid til momsrefusion for køb i udlandet i 2022 Hvilken moms kan din virksomhed søge refusion for? |
Motorstyrelsen havde nægtet at udbetale eksportgodtgørelse til et selskab for 106 køretøjer med den begrundelse, at selskabet ikke havde dokumenteret, at køretøjerne var udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c. Efter konkrete bevisvurderinger ændrede Landsskatteretten Motorstyrelsens afgørelse for en række af køretøjerne, idet Landsskatteretten om betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse anførte, at Motorstyrelsen ikke kunne stille krav om, at der forelå dokumentation for salg af køretøjer, der var udført til et auktionshus i Tyskland, hvor de skulle sælges, at køretøjerne først kunne anses for udført, når køretøjerne var betalt, og at der forelå billeddokumentation for udførsel af køretøjerne, når de i øvrigt var dokumenteret udført.
Sagen angik, om et selskab var berettiget til ordinær genoptagelse af lønsumsafgiftstilsvaret for 2017 og 2018. Landsskatteretten fandt, at selskabet korrekt havde opgjort lønsumsafgiftstilsvaret efter reglerne for finansielle virksomheder i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, herunder i overensstemmelse med metode 2, og derfor ikke skulle opgøre lønsumsafgiftstilsvaret i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, herunder i overensstemmelse med metode 4, således som anmodet om af selskabet. Da selskabet dermed ikke havde fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en ændring af lønsumsafgiftstilsvaret, var det med rette, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet selskabets anmodning om ordinær genoptagelse af lønsumsafgiftstilsvaret for 2017 og 2018. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Sagen angik, om et selskab var berettiget til ordinær genoptagelse af lønsumsafgiftstilsvaret for perioden 1. maj 2014 til 5. september 2016. Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til at fravige det i lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 6, anførte, når selskabet ikke kunne foretage en opgørelse af det faktiske tidsforbrug for de ansatte, der helt eller delvist udøvede aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden. Selskabet kunne derfor ikke anvende skønsreglen i lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. - 2. punktum. Det var således med rette, at selskabet havde anvendt 60/40 reglen i lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget. Da selskabet dermed ikke havde fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en ændring af lønsumsafgiftstilsvaret, var det med rette, at SKAT ikke havde imødekommet selskabets anmodning om ordinær genoptagelse af lønsumsafgiftstilsvaret for perioden 1. maj 2014 til 5. september 2016. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.
Sagen vedrørte, hvorvidt selskabet var berettiget til rentegodtgørelse som følge af, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt udbetalingsfristen, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt.
For 4. kvartal 2014 og 1. halvår 2015 fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke rettidigt havde angivet den negative moms, hvorfor bestemmelserne i opkrævningslovens § 12, stk. 2 og stk. 3, ikke fandt anvendelse. Skattestyrelsen havde derfor været berettiget til at foretage kontrol af angivelsen, før udbetaling fandt sted.
For 2. halvår 2015 fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen havde godtgjort, at der forelå en nærliggende risiko for afgiftstab, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt. Skattestyrelsen havde dermed været berettiget til at afbryde fristen i opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., hvorfor selskabet ikke havde ret til rentegodtgørelse.
For 1. og 2. halvår 2016 fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen ikke havde været berettiget til at afbryde fristen, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., da betingelserne i stk. 3 ikke var til stede. Selskabet havde derfor som udgangspunkt ret til rentegodtgørelse. Landsskatteretten fandt dog, at der kun kunne tilkendes rentegodtgørelse i anledning af uberettiget tilbageholdelse af negativ moms, i det omfang den negative momsangivelse var materielt korrekt. Selskabet havde dermed ikke ret til rentegodtgørelse.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de omhandlede indsætninger på sagsøgerens bankkonto i 2014 stammede fra udlæg afholdt på vegne af virksomhedens kunder. Sagsøgeren var derfor skatte- og momspligtig af indsætningerne. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsætningerne, idet der ikke var tale om, at sagsøgeren havde begået fejl, men at han havde indblandet sin økonomi i uforståelige dispositioner, som der ikke var givet en antagelig forklaring på eller fremlagt dokumentation for. Skatteministeriet blev herefter frifundet. Dommen er anket.
Sagen angik, om der kunne ske genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 25. februar 2020 under henvisning til, at der forelå nye oplysninger, som ikke tidligere havde været fremme under sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g. Retten udtalte, at fristen på 6 måneder for genoptagelse ikke var overholdt, da sagsøgeren anmodede om genoptagelse den 23. februar 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, nr. 1, jf. § 32, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 4. Hertil fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren i hele den relevante periode efter den 25. februar 2020 led af så alvorlig sygdom, at det kunne betegnes som særlige omstændigheder, ligesom retten heller ikke fandt, at der forelå en mindre fristoverskridelse. Retten fandt heller ikke grundlag for at antage, at Landsskatterettens sagsbehandling, herunder opdelingen af afgørelserne i to, udgjorde en sådan særlig omstændighed, at genoptagelse burde tillades. Retten fandt desuden, at det beroede på sagsøgerens og hans revisors forhold, at oplysningerne ikke blev indleveret til Landsskatteretten forud for afgørelsen af 25. februar 2020. Sagsøgeren havde endvidere ikke sandsynliggjort, at forhøjelsen af momstilsvaret i afgørelsen af 25. februar 2020 var materielt forkert, sådan at han vil lide et uforholdsmæssigt retstab, hvis ikke afgørelsen blev genoptaget. Retten fandt ikke anledning til at tage stilling til, om betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, var opfyldt. På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 07-09-2023 dom i C-461/21 Cartrans Preda
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2006/112/EF - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - fritagelser - vejtransport, der er direkte knyttet til indførsel af varer - bevisførelse - artikel 56 TEUF og 57 TEUF - fri udveksling af tjenesteydelser - opkrævning af moms foretaget af en ikke-hjemmehørende person - beskatning af den betalte modydelse i form af indkomstskat hos ikke-hjemmehørende - kildeskat indeholdt hos den hjemmehørende
Tidligere dokument: C-461/21 Cartrans Preda - IndstillingDen 07-09-2023 indstilling i C-314/22 Consortium Remi Group
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - afgiftsgrundlag - nedsættelse af afgiftsgrundlaget - ikke-betaling eller kun delvis betaling af prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted - medlemsstaternes fravigelsesmulighed i henhold til momsdirektivets artikel 90, stk. 2 - direkte anvendelse af momsdirektivets artikel 90, stk. 1 - præklusionsfrist - fristens begyndelse - tidspunktet for nedsættelsen af afgiftsgrundlaget - ingen nedsættelse med tilbagevirkende kraft - den skatte- og afgiftspligtige persons ret til forrentning
Den 07-09-2023 dom i C-323/22 KRI
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie varebevægelser - punktafgifter - direktiv 92/12/EØF - artikel 6, stk. 1, litra a) - punktafgifternes forfald - tilfælde, hvor varer uretmæssigt har forladt suspensionsordningen - ulovlig handling, der udelukkende kan tilregnes tredjemand - forfalskning af det administrative ledsagedokument - artikel 14, stk. 1 - punktafgiftsfritagelse for tab sket under suspensionsordningen - hændelige begivenheder eller force majeure - den godkendte oplagshavers ansvar
Den 07-09-2023 indstilling i C-433/22 HPA - Construções
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - moms - direktiv 2006/112/EF - tidsbegrænset mulighed for en nedsat afgiftssats for arbejdskraftintensive tjenesteydelser - nedsat afgiftssats for renovering af private boliger - begrebet »privat bolig« - grænser for en selektiv nedsat afgiftssats - det demokratiske princip og lovgivers skønsbeføjelse - princippet om afgiftens neutralitet
Den 07-09-2023 dom i C-453/22 Schütte
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - princippet om momsens neutralitet - effektivitetsprincippet - for høj momssats på en købsfaktura - tilbagebetaling af for meget opkrævet moms - direkte krav mod skatte- og afgiftsmyndigheden - betydningen af risikoen for dobbelt tilbagebetaling af den samme moms
Den 14-09-2023 dom i C-820/21 Vinal
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 16 - ordning for afgiftsoplag - betingelser for udstedelse af en bevilling til en godkendt oplagshavers oprettelse og drift af et afgiftsoplag - manglende opfyldelse af disse betingelser - endelig inddragelse af bevillingen anvendt kumulativt med pålæggelsen af en økonomisk sanktion - artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - princippet ne bis in idem - proportionalitet
Bilag 204 | Rigsrevisionens beretning nr. 22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022 |
Bilag 205 | Rigsrevisionens beretning nr. 21/2022 om revision af statens forvaltning i 2022 |
Bilag 206 |
Bilag 207 |
Bilag 209 |
Bilag 210 |
Spm. 298 |
Spm. 300 | Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at fjerne CO2-afgiften fra fiskeriet? Svar |
Spm. 301 |
Spm. 302 |
Spm. 303 |
Spm. 304 |