MomsMails

Andre services

MomsMail 2023, uge 46

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Har daginstitutionen en skattemæssige udfordring?
Skattestyrelsen burde have undersøgt fejlindbetaling nærmere
Understøttelse af partsrepræsentation i Skatteforvaltningens it-systemer
Indberetning af godtgørelse af afgift som statsstøtte - grænsen foreslås sænket
Ændring af praksis for værdiansættelse af privat elforbrug for selvstændigt erhvervsdrivende

Bindende svar
Momsfradragsret i forbindelse med ombygning/renovering
Momsfritagelse - forsikringsformidlingsydelser
Teleydelser - Moms - Omvendt betalingspligt

Afgørelser
Råstofafgift - Afgiftspligt - Registreringspligt - Opsugning af sand og grus fra kontinentalsoklen (dansk havbund)

System teknisk
Momslovens § 37, stk. 1 - ikke fradrag for momsen ved et ikke-gennemført køb af en fast ejendom

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 indstillinger
2 domme

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Har daginstitutionen en skattemæssige udfordring?

Daginstitutioner er som hovedregel skattefrie af deres virksomhed. Men hvis institutionen udfører andre aktiviteter udover selve daginstitutionen, kan det give anledning til skatte- og momsrelaterede problemstillinger, hvilket potentielt kan medføre ekstra omkostninger for institutionen.

Folketingets Ombudsmand

Skattestyrelsen burde have undersøgt fejlindbetaling nærmere

En privat virksomhed indbetalte et større beløb til skattemyndighederne for at dække sit momstilsvar. Ved en fejl havde virksomhedens revisor dog givet virksomheden et forkert betalings-ID, hvilket betød, at virksomheden indbetalte pengene på en anden virksomheds Skattekonto.

Folketingets Ombudsmand

Understøttelse af partsrepræsentation i Skatteforvaltningens it-systemer

I en udtalelse fra 2021 fandt ombudsmanden, at det var meget beklageligt, at en række it-systemer i Skatteforvaltningen ikke fuldt ud understøttede retten til partsrepræsentation. Udtalelsen byggede på Skattestyrelsens undersøgelse af ti afgørelsessystemer, hvoraf fem ikke fuldt ud understøttede partsrepræsentation.

PwC

Indberetning af godtgørelse af afgift som statsstøtte - grænsen foreslås sænket

Fra og med den 1. januar 2024 foreslås det, at grænsen for, hvornår godtgjorte energiafgifter skal indberettes som statsstøtte, nedsættes til 100.000 EUR.

Redmark

Ændring af praksis for værdiansættelse af privat elforbrug for selvstændigt erhvervsdrivende

Skattestyrelsen har ændret praksis vedrørende den skønsmæssige ansættelse af værdien af privat elforbrug til opvarmning og varmt vand for selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket både har skatte- og momsmæssige konsekvenser. Ændringen er gyldig fra den 27. oktober 2023 og frem. Skattemæssige konsekvenser Denne ændring er relevant, når der ikke foreligger en konkret måling af det private elforbrug. […]

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Momsfradragsret i forbindelse med ombygning/renovering

SKM2023.551.SR

Spørger er et partnerselskab, som påtænker at drive virksomhed med udlejning af fast ejendom. Spørger vil blive tilført bygningsmassen, der rummer et museum, hvorefter Spørger agter at leje denne mod vederlag til museet.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger må anses for en afgiftspligtig person, når Spørger udlejer ejendommen til museet mod vederlag.

Videre kan Skatterådet bekræfte, at når Spørger afholder de omhandlede omkostninger til renoveringen af bygningerne, så består der en direkte og umiddelbar forbindelse mellem omkostningerne og udgående momspligtige transaktioner, og Spørger er på den baggrund berettiget til at fradrage momsen af omkostningerne, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Endelig afviser Skatterådet at svare på, hvorvidt en fastsættelse af lejen på baggrund af et gennemsnit af 2 - 3 uafhængige ejendomsmægleres vurdering af markedslejen på ejendommen vil være udtryk for "erhvervsmæssig udlejning", idet der herved tages stilling til et bevillingsmæssigt spørgsmål.

Bindende svar: Momsfritagelse - forsikringsformidlingsydelser

SKM2023.550.SR

Spørger driver virksomhed som forsikringsmægler. Som led i sin virksomhed indgår Spørger samarbejdsaftaler med sin kunder. Spørger leverer i henhold til disse aftaler ydelser i form af bistand i forbindelse med forsikringsanalyse, administration, større skader og udbud.

Skatterådet kan bekræfte, at vederlag modtaget for udbudsydelserne i henhold til samarbejdsaftalen er momsfritagne, idet de opfylder betingelserne for momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.

Videre kan Skatterådet bekræfte, at ydelser i form af administration og behandling af større forsikringsskader må anses for momspligtige konsulentydelser, som i udgangspunktet ikke har de væsentlige og specifikke karakteristika, som er kendetegnet ved momsfritagne formidlingsydelser. Leveres disse ydelser derimod i relation til forsikringer, som Spørger har formidlet, så vil ydelserne skulle anses for momsfritagne, jf. SKM2005.12.ØLR

Endelig kan Skatterådet ikke bekræfte, at ydelser i form af forsikringsanalyse, løbende overvågning af kundens udvikling med henblik på tilpasning af kundens forsikringer skal anses for momspligtige ydelser, idet disse opfylder betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.

Bindende svar: Teleydelser - Moms - Omvendt betalingspligt

SKM2023.538.SR

Skatterådet fandt, at Spørgers leverancer af drift og installation af telefon- og bredbåndsforbindelser, samt afregning mod andre teleoperatører, kunne anses for at være teleydelser, idet ydelserne havde til formål at transmittere, udsende eller modtage signaler mv. Ydelserne blev dermed omfattet af den omvendte betalingspligt, i de tilfælde hvor aftageren videresolgte ydelserne, og et eventuelt eget forbrug var ubetydeligt.

Endvidere anså Skatterådet nødvendigt udstyr, som eksempelvis en router, eller ekstra teknikertimer bestilt af slutkunden for at være biydelser til de leverede teleydelser, idet nødvendigt udstyr og ekstra teknikertimer måtte anses for at være et middel til at udnytte de købte teleydelser. Ydelserne kunne dermed omfattes af den omvendte betalingspligt, hvis aftageren videresolgte ydelserne.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at nummerportering, som var flytning af et mobilnummer fra én teleoperatør til en anden, var omfattet af den omvendte betalingspligt, idet ydelsen ikke kunne anses for at være en teleydelse eller en biydelse til en teleydelse, da formålet med selve flytningen ikke kunne anses for at være transmission, udsendelse eller modtagelse af signaler mv.

Spørgers udlejning af digital infrastruktur, som var udlejning af plads på telemaster, plads i teknikhuse eller adgang til fiberkabler, var ikke omfattet af omvendt betalingspligt. Skatterådet fandt, at den teleoperatør eller serviceudbyder, der lejede pladsen af Spørger, selv udnyttede det lejede fuldt ud. Betingelsen om videresalg var dermed ikke opfyldt.

Afgørelse: Råstofafgift - Afgiftspligt - Registreringspligt - Opsugning af sand og grus fra kontinentalsoklen (dansk havbund)

SKM2023.537.LSR

Et selskab havde påklaget Skatterådets bindende svar på spørgsmål 1, hvorefter Skatterådet ikke kunne bekræfte, at råstofmængden, der blev indvundet på den danske kontinentalsokkel, og som transporteredes direkte til udlandet, ikke var omfattet af råstofafgiftsloven. Indvindingen var erhvervsmæssig, og de indvundne råstoffer var omfattet af affalds- og råstofafgiftslovens bilag 1. Indvindingen krævede tilladelse efter råstofloven. Til støtte for, at spørgsmålet skulle besvares bekræftende, gjorde selskabet gældende, at loven ikke indeholdt hjemmel til beskatning af råstoffer, der blev indvundet fra områder uden for den danske 12 sømilegrænse, når råstofferne transporteredes direkte til udlandet.

Landsskatteretten henviste til affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1, hvorefter der skulle betales en afgift på 5,56 kr. pr. kubikmeter af råstoffet. Af forarbejderne til lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer fremgik, at afgiften skulle betales af sådanne råstoffer, hvortil der krævedes indvindingstilladelse efter råstofloven eller kontinentalsokkelloven, og som erhvervsmæssigt blev indført eller indvundet her i landet. Landsskatteretten fandt herefter, at affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1, fandt anvendelse. Landsskatteretten anførte, at bemærkningerne til lovforslag nr. 73 af 29. marts 2023 om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven angik disse love, at FN's Havretskonvention af 10. december 1982 havde tildelt Danmark ret til at udnytte de omhandlede råstoffer på den danske kontinentalsokkel, og at Danmark ved affalds- og råstofafgiftsloven havde etableret en konkret lovhjemmel til at afgiftspålægge disse. Herefter, og da det selskabet i øvrigt havde anført, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede Landsskatteretten Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1.

Selskabet havde også påklaget Skatterådets svar på spørgsmål 2, hvorefter Skatterådet heller ikke havde bekræftet, at selskabet ikke var den, som skulle angive og betale afgiften efter råstofafgiftsloven, når selskabet ikke havde indvindingstilladelsen efter råstofloven og ikke ejede, men havde købt retten til en mindre del sand og grus uden for 12 sømilegrænsen af den virksomhed, som havde indvindingstilladelsen efter råstofloven.

Ud fra en almindelig sproglig forståelse fandt Landsskatteretten, at erhvervsmæssig indvinding i affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 4, stk. 1, måtte forstås som indvinding, der blev foretaget med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse af de indvundne råstoffer, herunder f.eks. videresalg eller brug inden for bygge- og anlægssektoren. Den, som erhvervsmæssigt indvandt, måtte herefter være den, som udførte den fysiske aktivitet med indvindingen, eller på hvis vegne den fysiske aktivitet med indvindingen udførtes med henblik på egen erhvervsmæssig udnyttelse af de herved indvundne råstoffer. Efter det oplyste foretog selskabet den fysiske indvinding af de omhandlede råstoffer. Efter forudgående aftale overtog selskabet senest i umiddelbar forlængelse af den fysiske indvinding ejendomsretten til hele den faktisk indvundne mængde og borttransporterede herefter denne med henblik på videresalg til egne kunder. Uanset kvalifikationen af transaktionen mellem selskabet og kunden fandt Landsskatteretten under disse omstændigheder, at selskabet foretog den fysiske indvinding af de omhandlede råstoffer med henblik på egen erhvervsmæssig udnyttelse af disse. Da selskabet herefter måtte anses som den virksomhed, der erhvervsmæssigt indvandt de omhandlede afgiftspligtige råstoffer, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, skulle selskabet registreres i henhold til affalds- og råstofafgiftslovens § 4, stk. 1. Det fulgte heraf, at selskabet efter udløbet af hver afgiftsperiode skulle angive den afgiftspligtige mængde og afgiftsbeløbet og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 16. Landsskatteretten stadfæstede derfor også Skatterådets besvarelse af spørgsmål 2.

System teknisk: Momslovens § 37, stk. 1 - ikke fradrag for momsen ved et ikke-gennemført køb af en fast ejendom

SKM2023.549.VLR

Sagen angik, om appellanten havde ret til fradrag for momsen ved købet af en fast ejendom. Landsretten bemærkede, at ejendomshandlen ikke var blevet gennemført, og at appellanten derfor ikke havde fået overdraget retten til at råde som ejer over ejendommen, jf. momslovens § 4, stk. 1. Appellanten derfor ikke fradragsret for en faktureret moms af købesummen efter lovens § 37, stk. 1.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom (SKM2022.286.BR), der frifandt Skatteministeriet for påstanden om ret til momsfradrag.

Nye straffesager

SKM2023.542.ØLR

Forsvarerbeskikkelse - afslag på beskikkelse - TastSelv straffesag

I en administrativ straffesag var T sigtet for tre overtrædelser af skattekontrollovens § 82, stk. 1. Han havde modtaget et bødeforlæg til vedtagelse på 170.000 kr.

Byretten afslog en anmodning om beskikkelse af forsvarer, idet der ikke var grundlag herfor.

T kærede kendelsen og anførte navnlig, at han havde begrænsede med midler og derfor vanskeligt ved at afholde udgifter til advokatbistand, og at sagen vedrørte - i hvert fald for T - ikke ukomplicerede spørgsmål, samt at sagen angik et væsentligt beløb.

Skattestyrelsen anførte til støtte for den nedlagte påstand om afslag på beskikkelse navnlig, at sagen angik et ukompliceret faktum, at T havde vedkendt sig ansvaret for, at der via TastSelv til skatteforvaltningen var indtastet og afgivet urigtige oplysninger, at der ikke var omstændigheder, der talte for en beskikkelse af en forsvarer, og at beskikkelse i medfør af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, jf. retsplejelovens § 732, i bødesager er fakultativ, men forudsætter særlige omstændigheder, der ikke sås at foreligge i denne sag.

Landsretten stadfæstede kendelsen. Det af T anførte kunne ikke medføre et andet resultat. Under skatteforvaltningens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgivningen kan der beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, hvilket landsretten ikke fandt, at der forelå i den konkrete sag.

SKM2023.541.ØLR

Salær i en administrativ straffesag - nedsættelse af salærets størrelse

I en administrativ straffesag vedtog T et bødeforelæg på 45.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens §§ 82 og 83. T havde fået beskikket en forsvarer.

Byretten tilkendte T's forsvarer 35.750 kr. med tillæg af moms i salær.

Skattestyrelsen kærede salærafgørelsen med påstand om, at salæret nedsattes, idet den beskikkede forsvarers timeopgørelse med et timeforbrug på 19 timer, var meget højt og væsentligt højere, end hvad der sås i lignende skattestraffesager. Arbejdet, der havde været forbundet med straffesagen, havde været begrænset til at forklare klienten om straffesagen, at gennemgå afgørelsen med klienten, at være bisidder ved et møde på 35 minutter i Skattestyrelsen, og at gennemgå og fremsende klientens afgørelse til Skattestyrelsen i forbindelse med straffesagen. Skattestyrelsen havde ikke og kunne heller ikke give advokaten tilsagn om, at beskikkelse også omfattede den underliggende kontrolsag. Der var desuden ikke truffet afgørelse om tillæg af transporttid, og der var også anmodet om salær for ekspeditioner af rent administrativ karakter.

Den beskikkede forsvarer påstod stadfæstelse.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering af sagens karakter og omfang, at et tidsforbrug på 19 timer oversteg, hvad en beskikket forsvarer med rimelighed har kunnet forvente at få honoreret af det offentlige. Herefter og under hensyn til, at den beskikkede forsvarer efter retsplejelovens § 741, stk. 1, 2. pkt., alene kan godtgøres rejseudgifter svarende til, hvad en lokal advokat med kontor i den retskreds, hvor T var bosiddende, kunne godtgøres for møder udenfor retskredsen, nedsatte landsretten salæret til 18.000 kr. med tillæg af moms.

SKM2023.544.ØLR

Straf - skat - TastSelv

T var tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger via TastSelv den 7. oktober 2018 til brug for sin skatteansættelse for indkomståret 2015, indkomståret 2016 og indkomståret 2017.

For indkomståret 2015, hvor han på ny den 15. oktober 2018 via TastSelv afgav urigtige eller vildledende oplysninger, havde han uberettiget indberettet tab på aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked på 134.720 kr. samt udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked i dansk depot på 12.450 kr.

For indkomståret 2016 havde han uberettiget indberettet tab på aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked på 128.400 kr., udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked i dansk depot på 17.800 kr. samt tab på obligationer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked på 14.500 kr.

For indkomståret 2017, hvor han på ny den 15. oktober 2018 via TastSelv afgav urigtige eller vildledende oplysninger, havde han uberettiget indberettet tab på aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked på 132.000 kr., samt udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked i dansk depot på 14.700 kr.

Det offentlige blev herved unddraget 120.675 kr. i skat eller led risiko herfor.

T forklarede, at indberetningerne var foretaget af en unavngiven revisor på Strøget i København. Han ejede på gerningstidspunktet ikke nogen værdipapirer, ligesom han i øvrigt var uden arbejde.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T's forklaring tilsidesattes som utroværdig. Retten lagde til grund, at de urigtige indberetninger af tab på aktier og obligationer samt udbytte af udenlandske aktier var foretaget af T med forsæt til at unddrage det offentlige skat. Retten lagde vægt på, at indberetningerne var foretaget via Tast Selv på forskellige tidspunkter, herunder tidligt om morgenen og om natten. T har været klar over, at han ikke var berettiget til fradrag som følge af tab på aktier eller udbytte på udenlandske aktier.

T idømtes en bøde på 180.000 kr.

T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 23/0005369
Momsfradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-10-2023

Journalnr: 21/0065659
Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af momstilsvar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-10-2023

Journalnr: 20/0052245
Tarifering af etuier til tablets
Klagen skyldes, at Toldstyrelsen ændrede selskabets tarifering af etuier til tablets fra position 4202918090 til position 4202921900 i den kombinerede nomenklatur (KN). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-10-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 20-11-2023 - 19-12-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 23-11-2023 dom i C-532/22 Westside Unicat
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 53 - ydelse, der består i at give adgang til arrangementer inden for underholdning - leveringsstedet for tjenesteydelser - udsendelse af interaktive videosessioner via streaming - tilrådighedsstillelse af lokaler og nødvendigt udstyr til videooptagelse af forestillinger samt ledsagende ydelser med henblik på at levere kvalitetsforestillinger

Den 23-11-2023 dom i C-653/22 J. P. Mali
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EF) nr. 952/2013 - artikel 42, stk. 1 - medlemsstaternes forpligtelse til at indføre sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen, som skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning - ukorrekt angivelse af de importerede varers oprindelsesland - national lovgivning, hvorefter der pålægges en bøde svarende til 50% af toldunderskuddet - proportionalitetsprincippet

Den 14-12-2023 indstilling i C-746/22 Slovenské Energetické Strojárne
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 170 - tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten - direktiv 2008/9/EF - artikel 20 - tilbagebetalingsmedlemsstatens anmodning om supplerende oplysninger - henlæggelse af proceduren på grund af manglende fremlæggelse af supplerende oplysninger inden for fristen - artikel 23 - afvisning af inddragelse af oplysninger, der først forelægges under indsigelsesproceduren

Den 14-12-2023 indstilling i C-519/22 MAX7 Design
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - efterfølgende fastsættelse af en sikkerhedsstillelse - sikkerhedsstillelse, der er knyttet til en tredjemands skattegæld - inddragelse af skatteidentifikationsnummeret, hvis sikkerheden ikke stilles - ejendomsfriheden og friheden til at oprette og drive egen virksomhed - proportionalitetsprincippet - proportionalitet i snæver forstand - adgangen til effektive retsmidler

Indstillinger

C-606/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Bydgoszczy (Possibilité de correction en cas de taux erroné)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - momsgrundlag - princippet om afgiftsneutralitet - fejl med hensyn til den korrekte afgiftssats - berigtigelse af afgiftsskylden på grund af en ændring af momsgrundlaget - national praksis om at afvise et tilbagebetalingskrav på grundlag af en ændring af momsgrundlaget med den begrundelse, at der ikke er udstedt nogen fakturaer, som forinden skal berigtiges - en berigtigelse af fakturaer kan undlades, hvis der ikke er udstedt fakturaer til slutforbrugere - indsigelse om ugrundet berigelse - princippet nemo auditur propriam turpitudinem allegans

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 1, stk. 2, og artikel 73 i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med artikel 78, litra a), heri, er til hinder for en praksis, anlagt af de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder, for så vidt som denne praksis ikke tillader en berigtigelse af den skyldige afgift i afgiftsangivelsen, hvis varer og ydelser er leveret til forbrugere med en for høj momssats, og der kun er udstedt kasseboner, men ikke momsfakturaer. I hvert fald hvis der er aftalt et fast beløb med en slutforbruger, er der ikke sket en ugrundet berigelse af den afgiftspligtige person.

C-316/22 Gabel Industria Tessile og Canavesi

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 288 TEUF - direktivers direkte virkning - horisontal direkte virkning - vertikal direkte virkning - Foster-test - enheder, der betragtes som et statsligt organ - direktiv 2008/118/EF - elleverandør - tilbagebetaling af afgifter betalt i strid med EU-retten - procesautonomi - effektivitetsprincippet

Generaladvokatens indstilling:

1) EU-retten forpligter ikke de nationale domstole til at undlade at anvende nationale bestemmelser, som er i strid med EU-retlige bestemmelser, som ikke har direkte virkning, i tvister mellem private, men den er ikke til hinder for, at de nationale domstole gør dette i medfør af national ret. Der kan dog støttes ret på ubetingede og tilstrækkeligt præcise direktivbestemmelser over for privatretlige enheder eller organer, når de er underlagt en offentlig myndigheds myndighed eller kontrol, eller alternativt når de af en sådan myndighed er blevet tildelt udførelsen af en opgave af almen interesse og med henblik herpå har fået tillagt visse særlige beføjelser.
2) EU-retten er ikke til hinder for en national lovgivning, der ikke tillader en endelig forbruger at anmode om tilbagebetaling direkte fra staten af en afgift, der er opkrævet i strid med EU-retten, men kun giver forbrugeren mulighed for at tilbagesøge denne afgift hos den leverandør, der har opkrævet afgiften på statens vegne. Hvis tilbagebetaling fra leverandøren viser sig at være umulig eller uforholdsmæssig vanskelig, kræver effektivitetsprincippet imidlertid, at forbrugeren kan rette sit krav om tilbagebetaling direkte mod skattemyndighederne.

C-606/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Bydgoszczy (Possibilité de correction en cas de taux erroné)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - momsgrundlag - princippet om afgiftsneutralitet - fejl med hensyn til den korrekte afgiftssats - berigtigelse af afgiftsskylden på grund af en ændring af momsgrundlaget - national praksis om at afvise et tilbagebetalingskrav på grundlag af en ændring af momsgrundlaget med den begrundelse, at der ikke er udstedt nogen fakturaer, som forinden skal berigtiges - en berigtigelse af fakturaer kan undlades, hvis der ikke er udstedt fakturaer til slutforbrugere - indsigelse om ugrundet berigelse - princippet nemo auditur propriam turpitudinem allegans

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 1, stk. 2, og artikel 73 i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med artikel 78, litra a), heri, er til hinder for en praksis, anlagt af de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder, for så vidt som denne praksis ikke tillader en berigtigelse af den skyldige afgift i afgiftsangivelsen, hvis varer og ydelser er leveret til forbrugere med en for høj momssats, og der kun er udstedt kasseboner, men ikke momsfakturaer. I hvert fald hvis der er aftalt et fast beløb med en slutforbruger, er der ikke sket en ugrundet berigelse af den afgiftspligtige person.

Domme

C-349/22 Autoridade Tributária e Aduaneira (Taxe sur les véhicules d’occasion importés)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 110 TEUF - interne afgifter - forbud mod diskriminerende afgifter - afgifter på motorkøretøjer - brugte motorkøretøjer indført fra andre medlemsstater - anvendelse af forskellige afgiftssatser afhængigt af datoen for indregistreringen af et motorkøretøj i Portugal

Domstolens dom:

Artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at der på tidspunktet for overgangen til forbrug i en medlemsstat af et køretøj, som blev indregistreret for første gang i en anden medlemsstat, beregnes en motorkøretøjsafgift efter de regler, der finder anvendelse på dette tidspunkt, selv om en tidligere affattelse af denne afgiftslovgivning, som ville føre til anvendelse af en lavere afgift, og som har kunnet benyttes for lignende køretøjer - der har samme relevante karakteristika som dette køretøj, men som blev indregistreret for første gang i førstnævnte medlemsstat - var gældende på tidspunktet for den første indregistrering af dette køretøj, såfremt og i det omfang det afgiftsbeløb, der opkræves af det indførte køretøj, overstiger beløbet for den residualafgift, der indeholdes i værdien af lignende indenlandske køretøjer på det indenlandske marked for brugte køretøjer.

C-391/22 Tüke Busz

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 7, stk. 2 og 3 - afgiftssatser, der er differentierede i forhold til, om dieselolien bruges erhvervsmæssigt eller privat - begrebet »erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt i motorkøretøjer« - dieselolie anvendt til regelmæssig passagerbefordring - national lovgivning, der fastsætter tilbagebetaling af punktafgifter, som dog ikke gælder for dieselolie, der anvendes i forbindelse med ture foretaget med henblik på vedligeholdelse af og påfyldning af brændstof på motorkøretøjer til passagerbefordring

Domstolens dom:

Artikel 7, stk. 3, litra b), i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at den dieselolie, der anvendes i forbindelse med ture foretaget med henblik på reparation eller vedligeholdelse af eller påfyldning af brændstof på motorkøretøjer til passagerbefordring, ikke er omfattet af begrebet »erhvervsmæssig brug af dieselolie [...] anvendt i motorkøretøjer« i denne bestemmelses forstand.

C-366/22 Viterra Hungary

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - toldpositioner - pos. 2304 og 2309 - sojakage

Domstolens dom:

Den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif i den affattelse, som følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016,
skal fortolkes således, at
et produkt, der indføres i agglomereret form i form af pellets eller granulat, og som opnås efter udvinding af sojaolien ved hjælp af et opløsningsmiddel og efter varmebehandling med henblik på at fjerne dette opløsningsmiddel, således at produktet efter fysisk fragmentering kan indgå i en blanding bestemt til dyrefoder, henhører under denne nomenklaturs pos. 2304.