MomsMails

Andre services

MomsMail 2023, uge 26

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Nye regler for opgørelse af momsfradragsprocenten
9 års sagsbehandlingstid er helt uacceptabelt
Påtænker du at udleje fx dit sommerhus – så læs med her

SKM-meddelelse
Liste over anerkendte luftfartsselskaber for 2023

Styresignaler
Genoptagelse og ændring af praksis ved udsøgning af annoncemateriale til brug for værdifastsættelse af køretøjer anmeldt til eksport
Genoptagelse og ændring af praksis i forhold til fristen for at udføre køretøjer, som er anmeldt til eksport

Afgørelser
Fritagelse for moms og afgifter af mineralolieprodukter, der anvendes om bord på borerigge, som ligger i havn i henhold til bestemmelserne om skibe i udenrigsfart - Godtgørelse af energiafgift af mineralolieprodukter anvendt til elproduktion
Afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momsansættelse
Privat andel af elforbrug
Privatbenyttelsesafgift
Registreringsafgift - Køretøjet er anvendt i strid med reglerne om afgiftsfritagelse af mandskabsvogne
Registreringsafgift - Køretøjet er anvendt i strid med reglerne om afgiftsfritagelse af mandskabsvogne
Omkostningsgodtgørelse - Pålagte sagsomkostninger ifm. domstolsbehandling før 1. januar 2017 - Godtgørelsesberettigede udgifter
Momsfritagelse - Salg af ejendom - Parkeringsplads

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 domme

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Deloitte

Nye regler for opgørelse af momsfradragsprocenten

Virksomheder med både momspligtige og momsfrie aktiviteter skal opgøre den delvise fradragsprocent og angive korrektioner af moms og lønsumsafgift efter et fast system. Der er klare regler for, hvilken acontoprocent der skal bruges i de enkelte år. Reglerne er indført for at undgå rentebetalinger.

Folketingets Ombudsmand

9 års sagsbehandlingstid er helt uacceptabelt

Det er helt uacceptabelt, at Skattestyrelsen indtil videre har brugt 9 år på at behandle en række sager om mulig tilbagebetaling af moms. Det udtaler ombudsmanden efter at have foretaget en undersøgelse. Sagskomplekset er opstået efter en EU-dom fra 2014 om moms af ydelser til investeringsforeninger (ATP-dommen).

Redmark

Påtænker du at udleje fx dit sommerhus – så læs med her

Sommeren er lige om hjørnet, og overvejer du at udleje dit sommerhus, campingvogn eller andet, er der nogle skatte- og momsmæssige forhold, som du skal være opmærksom på. Vi har nedenfor helt overordnet skitseret, hvordan du håndterer moms og skat i forbindelse med udlejning. Dertil har vi taget højde for de ændringer, som DAC7 har […]

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Liste over anerkendte luftfartsselskaber for 2023

SKM2023.303.SKTST

Listen med godkendte luftfartsselskaber er opdateret med 6 selskaber yderligere for 2023.Skattestyrelsen har anerkendt, at 25 luftfartsselskaber mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik og derfor står på listen for 2023.Luftfartsselskaber, der ønsker optagelse på listen, skal årligt ansøge Skattestyrelsen. Meddelelsen opstiller en række betingelser, som skal være opfyldt for, at luftfartsselskabet kan opnå fritagelse for moms på leverancer af og til de enkelte luftfartøjer.

Styresignal: Genoptagelse og ændring af praksis ved udsøgning af annoncemateriale til brug for værdifastsættelse af køretøjer anmeldt til eksport

SKM2023.290.MOTORST

Motorstyrelsen ændrer praksis for tidspunkt for udsøgning af annoncemateriale ved værdifastsættelse af køretøjer anmeldt til eksport.

Motorankenævnet har ved afgørelser af henholdsvis 8. september 2021 og 6. december 2021 fastslået, at annoncematerialet skal udsøges med udgangspunkt i det tidspunkt, køretøjet er anmeldt til eksport.

Ved værdifastsættelse af brugte køretøjer ud fra annoncepriser for sammenlignelige køretøjer har Motorstyrelsen tidligere taget udgangspunkt i de fremsøgte annoncer på det tidspunkt, hvor køretøjet er udført. Ændringen af praksis kan derfor give anledning til genoptagelse i sager, hvor det ændrede tidspunkt for udsøgning af annoncer kan have betydning for godtgørelsens størrelse.

Østre Landsret har desuden ved dom af 8. juli 2022 (SKM2022.448.ØLR) hjemvist en række sager om eksportgodtgørelse til fornyet behandling i Motorstyrelsen, hvor køretøjerne først er dokumenteret udført, efter selvanmelderen har lukket månedsangivelsen. Hjemvisningen medfører, at Motorstyrelsen skal vurdere, om værdien af køretøjet skal fastsættes på ny som følge af værdiforringelse mellem anmodnings- og udførselstidspunktet.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 28. oktober 2022 (SKM2023.39.LSR) fastslået, at der i forbindelse med enkeltanmodninger om eksportgodtgørelse er en frist på 3 måneder, før der skal foretages en ny værdifastsættelse. Det er på den baggrund Motorstyrelsens vurdering, at køretøjer, der udføres 3 måneder eller mere efter anmeldelse til eksport, skal værdifastsættes på udførselstidspunktet.

Dette styresignal fastlægger derfor, at det annoncemateriale, som anvendes til værdifastsættelse af køretøjer anmeldt til eksport, som hovedregel skal udsøges med udgangspunkt i det tidspunkt, køretøjet er anmeldt til eksport. Hvis udførslen sker 3 måneder eller mere efter anmodningstidspunktet, vil værdifastsættelsen dog skulle ske med udgangspunkt i udførselstidspunktet.

Ændringen af praksis kan give anledning til genoptagelse i sager, hvor det kan dokumenteres, at udsøgning af annoncematerialet på anmeldelsestidspunktet fremfor udførselstidspunktet har haft betydning for fastsættelse af afgiftsgodtgørelsen.

Genoptagelse som følge af Østre Landsrets dom er beskrevet særskilt i styresignalet SKM2023.289.MOTORST.

Styresignalet har virkning fra den 28. juni 2023.

Styresignal: Genoptagelse og ændring af praksis i forhold til fristen for at udføre køretøjer, som er anmeldt til eksport

SKM2023.289.MOTORST

Motorstyrelsen ændrer praksis i forhold til fristen for at udføre køretøjer, som er anmeldt til eksport.

Fremover er det ikke en betingelse for udbetaling af eksportgodtgørelse, at køretøjet er udført af Danmark inden for en frist på 3 måneder. Det er dog fortsat en betingelse for udbetaling af eksportgodtgørelse, at det er dokumenteret, at køretøjet er udført.

Motorstyrelsen ændrer praksis på grundlag af en dom fra Østre Landsret af 8. juli 2022. Dommen er offentliggjort som SKM2022.448.ØLR.

Østre Landsret har ved dommen fastslået, at retten til at få udbetalt eksportgodtgørelse ikke fortabes, fordi et køretøj anmeldt til eksport via selvanmelderordningen først udføres efter lukning af virksomhedens månedsangivelse, for den måned, hvor køretøjet er anmeldt til eksport.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at dommen har betydning i sager, som Motorstyrelsen behandler (enkeltanmodninger om eksportgodtgørelse).

Ændringen af praksis kan give anledning til at genoptage sager, hvor Motorstyrelsen har genopkrævet godtgørelsen, fordi køretøjet ikke er dokumenteret udført, før selvanmelderen har lukket månedsangivelsen.

Ændringen kan også give anledning til at genoptage sager, hvor Motorstyrelsen har givet afslag på eksportgodtgørelse, fordi køretøjet først er dokumenteret udført senere end 3 måneder efter, at køretøjet er anmeldt til eksport via Motorregistret.

For begge typer sager kan der være anledning til at anmode om genoptagelse, hvis der i forbindelse med den oprindelige afgørelse forelå dokumentation for udførsel efter fristen. Der kan også være anledning til at anmode om genoptagelse, hvis anmelder kan fremlægge ny dokumentation for, at et køretøj er udført efterfølgende. Der skal dog fortsat være sammenhæng imellem dokumentation for ejerskab og udførsel.

I dette styresignal fastsættes frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, der skal vedlægges en anmodning om genoptagelse. Der henvises til afsnit 5 om mulighederne for genoptagelse.

Styresignalet har virkning fra den 28. juni 2023.

Afgørelse: Fritagelse for moms og afgifter af mineralolieprodukter, der anvendes om bord på borerigge, som ligger i havn i henhold til bestemmelserne om skibe i udenrigsfart - Godtgørelse af energiafgift af mineralolieprodukter anvendt til elproduktion

SKM2023.302.LSR

Sagen vedrørte klage over et bindende svar på en række spørgsmål. Spørgeren ønskede med spørgsmål 1 bekræftet, at spørger var fritaget for moms af mineralolieprodukter, der anvendtes ombord på borerigge, som lå i havn i henhold til bestemmelserne om skibe i udenrigsfart, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 9. Landsskatteretten bemærkede bl.a., at de i sagen omhandlede jack-up borerigge bestod af en flydende pram, hvorpå der var fastgjort ben, som under slæbebådenes bugsering hen til borestedet var hævet, hvorefter boreriggene ved hjælp af benene blev fastgjort til havbunden. De i sagen omhandlede borerigge havde således ikke en egen fremdrift. Under hensyntagen til disse karakteristika kunne boreriggene ikke anses for primært eller fortrinsvist anvendt til at bevæge sig på havet. Dette var også i overensstemmelse med, at fritagelsens mål var at fremme international transport. De i sagen omhandlede fartøjer kunne derfor ikke betegnes som "skibe i udenrigsfart" i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, og levering af brændstof til boreriggene var derfor ikke fritaget for moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 9. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens besvarelse vedrørende denne del af spørgsmål 1.

Spørger ønskede med spørgsmål 1 desuden bekræftet, at spørger var fritaget for afgifter af mineralolieprodukter, der anvendtes om bord på borerigge, som lå i havn i henhold til bestemmelserne om skibe i udenrigsfart, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten bemærkede, at mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3, måtte fortolkes i overensstemmelse med fritagelsen i energibeskatningsdirektivets artikel 14, litra c. Under hensyntagen til de i sagen omhandlede jack-up borerigges karakteristika og under hensyntagen til, at fritagelsens mål var at fremme samhandel, varebevægelse og udveksling af tjenesteydelser for erhvervsmæssig sejlads, kunne de i sagen omhandlede fartøjer ikke betegnes som "skibe i udenrigsfart", idet de omhandlede borerigge ikke havde nogen form for egen fremdrift. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens besvarelse vedrørende dette spørgsmål.

Spørger ønskede med spørgsmål 3a bekræftet, at spørger kunne få godtgjort energiafgift af mineralolieprodukter anvendt til elproduktion efter bestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, i forhold til elproduktion direkte på boreriggene. Landsskatteretten bemærkede, at det fremgik af ordlyden af bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra b, at undtagelsen gjaldt for transportmidler. De i sagen omhandlede jack-up borerigge havde ikke egen fremdrift og kunne derfor ikke anses for at være et transportmiddel ud fra en almindelig sproglig forståelse af ordet. Landsskatteretten bemærkede endvidere, at da ingen af undtagelsesbestemmelserne i elafgiftsloven fandt anvendelse, skulle der betales afgift af den forbrugte elektricitet. Betingelserne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, var således opfyldt. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens svar på spørgsmål 3a til "ja".

Spørger ønskede med spørgsmål 4a bekræftet, at den fremstillede mængde elektricitet var fritaget for elafgift efter bestemmelserne i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra b. Som det fremgik vedrørende spørgsmål 3a, fandt Landsskatteretten, at undtagelsesbestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra b, ikke fandt anvendelse, da de i sagen omhandlede jack-up borerigge ikke havde egen fremdrift og derfor ikke kunne anses for at være et transportmiddel ud fra en almindelig sproglig forståelse af ordet. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens svar på spørgsmål 4a til "nej".

Spørger ønskede herefter med spørgsmål 4b bekræftet, at hele den fremstillede mængde elektricitet skulle anses for anvendt til godtgørelsesberettiget forbrug, hvorfor der alene skulle afregnes afgift med 0,4 øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og § 11 c, stk. 1.

Landsskatteretten bemærkede, at det fremgik af det bindende svar, at der til Skattestyrelsen tidligere havde været fremsendt oplysninger om, at elektricitet produceret på generatorer blandt andet anvendtes til opvarmning af vand, aircondition og opvarmning af lokaler. Da der i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., alene kunne ydes delvis eller ingen tilbagebetaling til ovenstående forbrug, kunne Landsskatteretten ikke bekræfte, at der alene skulle afregnes afgift med 0,4 øre pr. kWh. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens svar på spørgsmål 4b.

Afgørelse: Afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momsansættelse

SKM2023.301.LSR

Sagen angik, om en virksomhed var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 1. og 2. kvartal 2015. Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten lagde herved bl.a. vægt på, at det var ubetænkeligt, at der blev fremsendt en afgørelse om foreløbig fastsættelse af momstilsvar uden forudgående høring af virksomheden. I en situation som den foreliggende, hvor der var tale om oplysninger, der ikke kunne korrigeres eller suppleres af virksomheden, da afgørelsen om foreløbig fastsættelse af momstilsvar var baseret på tidligere momsangivelser, ville indholdet af afgørelsen om foreløbig fastsættelse af momstilsvar således ikke blive ændret på baggrund af oplysninger fra virksomheden, og en forudgående partshøring kunne dermed alene medføre en angivelse af det korrekte momstilsvar, hvorefter afgørelsen om foreløbig fastsættelse bortfaldt. En forudgående høring af virksomheden ville således alene tjene som endnu en påmindelse til virksomheden om, at der skulle ske indberetning af momstilsvar, og dette var ikke et hensyn, der var omfattet af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Afgørelse: Privat andel af elforbrug

SKM2023.296.LSR

Sagen angik, om klagerens private andel af el til varme og varmt vand ved udnyttelse af overskudsvarme fra mælkekølingsanlæg via varmepumpe/genvinding i et tilfælde, hvor der ikke var foretaget måling heraf, skulle fastsættes til de vejledende mindstesatser fastsat i SKATs meddelelse offentliggjort som SKM2017.680.SKAT. Landsskatteretten fandt, at klagerens private andel af el til varme og varmt vand skønsmæssigt skulle fastsættes med udgangspunkt i et lovpligtigt energimærke, idet energimærket konkret var udtryk for et mere korrekt skøn over varmeforbruget end mindstesatserne fastsat af SKAT i SKM2017.680.SKAT. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Privatbenyttelsesafgift

SKM2023.295.LSR

Sagen vedrørte, om der skulle opkræves privatbenyttelsesafgift for en varebil, jf. vægtafgiftslovens §§ 2 a og 4. Landsskatteretten bemærkede, at udgangspunktet efter vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, er, at virksomheden skulle betale tillæg for privat anvendelse af den omhandlede bil. Det måtte påhvile klageren at godtgøre, at varebilen udelukkende havde været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Varebilen var på kontroltidspunktet registreret med anvendelsen godstransport erhverv og måtte hermed alene anvendes til erhvervsmæssig godstransport. Ved en kontrol den 12. juni 2020 havde føreren af varebilen forklaret, at han havde afleveret nogle pakker i Tyskland og efterfølgende havde afhentet nogle pakker i Belgien, der skulle med til Danmark. Videre havde føreren forklaret, at han på vejen hjem var stoppet op for at foretage private indkøb, uanset han vidste, at dette ikke var tilladt. Under kontrollen blev der fundet 9 kasser Harboe Pilsner, en pakke køkkenrulle samt rengøringsmiddel i varebilens varerum, som føreren oplyste var til privat brug. Landsskatteretten fandt, at private indkøb var virksomheden uvedkommende. Henset til at varebilen var anvendt til private indkøb, fandt Landsskatteretten, at køretøjet var blevet anvendt til formål, der var virksomheden uvedkommende, og dermed ikke udelukkende var anvendt til erhvervsmæssig godstransport. Der skulle derfor betales privatbenyttelsesafgift for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Klageren var registreret ejer og bruger af varebilen, hvorfor klageren hæftede for den private benyttelsesafgift, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede herefter Motorstyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Registreringsafgift - Køretøjet er anvendt i strid med reglerne om afgiftsfritagelse af mandskabsvogne

SKM2023.294.LSR

Sagen vedrørte, om betingelserne for afgiftsfritagelse for et køretøj var opfyldt. Landsskatteretten fandt, at mandskabsvognen var anvendt i strid med reglerne om afgiftsfritagelse, idet der i køretøjet befandt sig flere plastikposer med øl, vaskemiddel og diverse fødevarer. Retten fandt herved, at vaskemiddel og øl ikke var omfattet af materiel, værktøj og materialer, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, henset til førerens og passagerernes arbejde […]. Dertil kom den omstændighed, at føreren ved standsningen først forklarede, at køretøjet var blevet anvendt til private indkøb, og at Adresse Y1 ikke lå på den korteste rute mellem […] på […] og Adresse Y2, By Y2. Betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn ansås således ikke længere for at være opfyldt på standsningstidspunktet, og der skulle derfor svares afgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e. Retten fandt endvidere, at selskabet som registreret bruger af køretøjet hæftede for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, idet føreren af køretøjet var ansat af selskabet, og køretøjet måtte anses for anvendt med viden om, at kørsel ikke var i overensstemmelse med betingelserne for fritagelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Landsskatteretten stadfæstede på denne baggrund Motorstyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Registreringsafgift - Køretøjet er anvendt i strid med reglerne om afgiftsfritagelse af mandskabsvogne

SKM2023.293.LSR

Sagen vedrørte, om betingelserne for afgiftsfritagelse for et køretøj var opfyldt, og om klageren hæftede for betaling af afgiften. Det omhandlede køretøj var blevet standset ud for Adresse Y2, som lå nord for By Y2 på vestsiden af ØY1, hvilket var en væsentlig afvigelse fra den direkte rute mellem virksomhedens arbejdspladser. Politiet konstaterede desuden ved standsningen, at virksomhedens navn ikke var påmalet sagens køretøj. Landsskatteretten lagde til grund, at der i bilen var i hvert fald én person, C, som ikke var ansat hos klageren, og at bilen var blevet anvendt til privat kørsel, herunder til indkøb og rundvisning på øen. Landsskatteretten fandt således, at mandskabsvognen var anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorfor køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, skulle afgiftsberigtiges som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 4. Landsskatteretten fandt endvidere, at klageren hæftede for betaling af afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, da klageren fremgik som ejer af sagens køretøj på kontroltidspunktet, hvor afgiftspligten indtrådte. Klageren ansås endvidere for vidende om, at sagens køretøj var blevet anvendt i strid med betingelserne i henhold til registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 9, på færdselslovens område. Landsskatteretten stadfæstede herefter Motorstyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse - Pålagte sagsomkostninger ifm. domstolsbehandling før 1. januar 2017 - Godtgørelsesberettigede udgifter

SKM2023.292.LSR

Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet et selskabs ansøgning om omkostningsgodtgørelse fuldt ud. Selskabet havde ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af 258.000 kr. for sagsomkostninger pålagt af Østre Landsret. Skattestyrelsen havde nedsat det ansøgte beløb vedrørende sagsomkostninger til 109.000 kr., da en del af de pålagte sagsomkostninger ansås for at vedrøre arbejde udført før den 1. januar 2017. Landsskatteretten bemærkede, at retten til omkostningsgodtgørelse for skattepligtige selskaber efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og fondsbeskatningslovens § 1 blev indført med lov nr. 1665 af 20. december 2016. Landsskatteretten fandt, at der med udtrykket "sagkyndig bistand" i ændringslovens § 3, stk. 7, alene skulle forstås arbejde udført af den godtgørelsesberettigedes repræsentant i den underliggende skattesag. Der var herved henset til bemærkningerne til ændringsloven, herunder særligt det anførte om, at Skattestyrelsen på baggrund af kravene til den faktura, som den sagkyndige udstedte til den godtgørelsesberettigede, ville kunne vurdere, om bistanden var udført før eller efter den 1. januar 2017. Der var endvidere henset til, at adgangen til omkostningsgodtgørelse for henholdsvis udgifter til sagkyndig bistand og pålagte sagsomkostninger var særskilt reguleret i dagældende skatteforvaltningslovs § 54, stk. 1, nr. 1 og 5, og at opgørelsen af sagsomkostninger skete efter retsplejelovens regler. Udgangspunktet for, hvad der udgjorde et passende beløb, var således ifølge forarbejderne landsretternes vejledende takster. Der var derfor ikke en direkte sammenhæng mellem det beløb, som selskabet havde fået pålagt at betale i sagsomkostninger til dækning af advokatbistand, og det beløb, som Skatteministeriet rent faktisk skulle betale til Kammeradvokaten. Udgifter til sagsomkostninger kunne således ikke periodiseres og ej heller sidestilles med godtgørelsesberettigede udgifter til sagkyndig bistand efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten fandt derfor, at ændringslovens § 3, stk. 7, ikke fandt anvendelse for sagsomkostninger. Sagsomkostninger pålagt selskaber, der var skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og fondsbeskatningslovens § 1, ville således være godtgørelsesberettigede udgifter, såfremt de blev pålagt den 1. januar 2017 eller senere, jf. ændringslovens § 3, stk. 1. Det forhold, at der i bemærkningerne til ændringslovens § 3, stk. 7, var anvendt udtrykket "sagkyndig bistand m.v.", kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten bemærkede videre, at selskabets repræsentant ikke ankede Østre Landsrets dom til Højesteret inden udløbet af fuldbyrdelsesfristen på 14 dage, hvorfor dommen kunne fuldbyrdes 14 dage efter Østre Landsrets domsafsigelse, jf. dagældende retsplejelovens § 480, stk. 1 og 5. Sagsomkostningerne var således forfaldet til betaling senest den 30. oktober 2017. Da sagsomkostningerne var forfaldet til betaling efter den 1. januar 2017, og det endvidere var oplyst, at selskabet havde betalt sagsomkostningerne, ansås selskabet for at være berettiget til omkostningsgodtgørelse for de pålagte sagsomkostninger, således at selskabet samlet opnåede omkostningsgodtgørelse for 100 % af 258.000 kr., jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 52, stk. 1, 1. punktum, og stk. 2, 1. punktum, § 53, § 54, stk. 1, nr. 5, og § 55, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, 1. punktum. Landsskatteretten ændrede den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed.

Afgørelse: Momsfritagelse - Salg af ejendom - Parkeringsplads

SKM2023.291.LSR

I et bindende svar havde Skattestyrelsen fundet, at et interessentskabs salg af en ejendom ikke var momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., om fast ejendom, men at salget omfattede en byggegrund, der ikke var omfattet af fritagelsen, jf. § 13, stk. 1, nr. 9, b). Ejendommen havde et større grundareal, hvorpå der i 2010 var etableret en asfalteret parkeringsplads, som havde været anvendt til udlejning til virksomheder, der drev momspligtig virksomhed med udlejning af parkeringspladser. Køberen erhvervede ejendommen med henblik på udnyttelse af en byggeret til serviceerhverv og bolig.

Landsskatteretten anførte, at salget angik en fast ejendom, der på leveringstidspunktet var bebygget med en grundfast konstruktion i form af en asfalteret parkeringsplads med teknikskur, elinstallationer, lysmaster og afløb. Overdragelsen af ejendommen var ikke nært forbundet med interessentskabets levering af andre ydelser til køberen såsom nedrivning. Henset hertil fandt Landsskatteretten, at der ikke var tale om salg af en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 56, stk. 1, og EU-Domstolens konklusion i sag C-71/18 (KPC Herning), præmis 63.

Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens bindende svar.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0086034
Genoptagelse af momstilsvaret
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 1. kvartal 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2023

Journalnr: 18/0026032
Momsfradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar. Forhøjelsen vedrører nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-06-2023

Journalnr: 22/0054051
Momsfradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2023

Journalnr: 21/0073226
Momsfradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt momsfradrag for selskabets udgifter til 16 underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-06-2023

Journalnr: 21/0063157
Ændring af momstilsvaret
Klagen vedrører ændring af momstilsvaret bl.a. med baggrund i periodisering og mangelfuld dokumentation. Landsskatteretten hjemviser afgørelsen delvist.
Afsagt: 15-06-2023

Journalnr: 19/0107429
Afgift af vandspild
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har opkrævet vandafgift jf. vandafgiftslovens § 7, stk. 2 idet Skattestyrelsen ikke har imødekommet vandværkets anmodning om eftergivelse af vandafgift vedrørende vandspild, jf. vandafgiftslovens § 24. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-06-2023

Journalnr: 23/0023337
Korrektion af private pensionsindbetalinger
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om korrektion af private pensionsindbetalinger på arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning i indkomstårene 2019, 2020 og 2021 til en privat ratepension oprettet den 24. marts 2022 uden betaling af afgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2023

Journalnr: 21/0081539
Registreringsafgift - udenlandsk køretøj
Motorstyrelsen truffet afgørelse om, at et køretøj er omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 5, stk. 1-3. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2023

Journalnr: 20/0072759
Partsbegreb
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at klageren ikke er part. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-06-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 03-07-2023 - 01-08-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 13-07-2023 indstilling i C-340/22 Etableringsfrihed Cofidis
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direkte beskatning - artikel 49 TEUF - afgiftspålæggelse af kreditinstitutter med henblik på finansiering af den sociale sikring - adgang til fradrag i beskatningsgrundlaget for enheder med juridisk personlighed - begrundelse - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne

Den 13-07-2023 dom i C-180/22 Mensing II
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 311 ff. - særordninger for kunstgenstande - fortjenstmargenordningen - afgiftspligtige videreforhandlere - levering af kunstgenstande foretaget af kunstneren eller dennes retssuccessorer - transaktioner inden for Fællesskabet - ret til fradrag af afgift, der er betalt i tidligere led

Den 13-07-2023 dom i C-344/22 Gemeinde A
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra c) - levering af ydelser mod vederlag - offentligretlige organer - kommune, der opkræver en kurafgift for tilrådighedsstillelse af kurfaciliteter, som alle har adgang til

Domme

C-232/22 Cabot Plastics Belgium

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 44 - leveringsstedet for tjenesteydelser - gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 - artikel 11, stk. 1 - levering af tjenesteydelser - afgiftsmæssigt tilknytningssted - begrebet »fast forretningssted« - passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler - evne til at modtage og anvende ydelserne til det faste forretningssteds egne formål - forarbejdningstjenesteydelser og accessoriske tjenesteydelser - forpligtelse i henhold til en eksklusivaftale indgået mellem et tjenesteydende selskab i en medlemsstat og det modtagende selskab med hjemsted i et tredjeland - juridisk uafhængige selskaber

Domstolens dom:

Artikel 44 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008, og artikel 11 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112
skal fortolkes således, at
en afgiftspligtig modtager af tjenesteydelser, der har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed uden for Den Europæiske Union, ikke har et fast forretningssted i den medlemsstat, hvor leverandøren af de pågældende tjenesteydelser, som er juridisk adskilt fra den nævnte modtager, er etableret, når denne ikke dér råder over en passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler, som kan udgøre dette faste forretningssted, idet dette også gælder, når den afgiftspligtige leverandør af tjenesteydelser til fordel for denne afgiftspligtige modtager og på grundlag af en forpligtelse i henhold til en eksklusivaftale leverer forarbejdningsydelser og en række accessoriske eller supplerende ydelser og derved bidrager til den afgiftspligtige modtagers økonomiske virksomhed i denne medlemsstat.

C-108/22 Dyrektor Krajowej Informacji Skarbowej (TVA - Agrégateur de services hôteliers)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - særordning for rejsebureauer - anvendelsesområde - hotelservicekonsolidator, som køber sådanne ydelser for egen regning, og som videresælger tjenesteydelserne til andre erhvervsdrivende uden tillægsydelser

Domstolens dom:

Artikel 306 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
skal fortolkes således, at
en afgiftspligtig persons ydelser, som består i køb af indkvarteringsydelser fra andre afgiftspligtige og videresalg til andre erhvervsdrivende, er omfattet af særordningen for merværdiafgift, der finder anvendelse på rejsebureauer, selv om disse tjenesteydelser ikke er ledsaget af tillægsydelser.