MomsMails

Højesteret har afsagt en deldom, som bl.a. omhandler Landsskatterettens kompetence til at behandle klager over SKATs stillingtagen til krav om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede afgifter, hvor kravet er fremsat af et senere led i omsætningskæden, der har fået overvæltet afgiften på sig. Dommen omhandler også det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb.

TVC Advokatfirma

Markant lavere straf i tilståelsessag om momssvig og groft skattesvig

I en nyere tilståelsessag blev en virksomhedsejer idømt en markant lavere straf i byretten, end hvad der er sædvanligt i tilsvarende straffesager om momssvig og skattesvig af særlig grov karakter. Straffen blev derudover gjort betinget.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - præcisering af praksis - procesgodtgørelse af energiafgifter på varme og varer forbrugt i byggeri - proceslempelse for byggeri kan ydes for rumvarme til byggeaktiviteter på visse betingelser

19-0758576

Styresignalet beskriver en præcisering af praksis, hvorefter der kan ydes procesgodtgørelse for rumvarme til byggeaktiviteter på visse betingelser.

Bindende svar: Skatte- og momsmæssig fradragsret ved salgsfremmeordning

SKM2021.623.SR

Spørger drev virksomhed med salg af X-abonnement og Y-abonnement, hovedsageligt til private forbrugere.

Spørger havde iværksat en salgsfremmeordning, hvorefter Spørger tilbød et forbrugsgode fx i form af en højtaler, såfremt kunden samtidig tegnede et abonnement i en uopsigelig periode på 6 måneder.

Skatterådet kunne bekræfte, at tilgiften skulle anses for en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der forelå en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Tilgiften skulle således ikke anses som en repræsentations -eller reklameudgift.

I relation til den momsmæssige behandling kunne Skatterådet bekræfte, at der ikke var grundlag for at udtagningsbeskatte Spørger af tilgiften efter momslovens § 5, stk. 1-3, ligesom Spørger havde fuld momsfradragsret for indkøbet af tilgiften, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Bindende svar: OPP - psykiatrisk hospital

SKM2021.613.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et OPP-selskab kan anses som ejer af en ny bygning til hospitalsbygning, således at selskabet kan foretage skattemæssige afskrivninger, selv om OPP-kontrakten indeholder en klausul om såvel ret som pligt for den offentlige part til at købe bygningen efter OPP-kontraktens udløb 25 år efter ibrugtagningen til en forud beregnet handelsværdi svarende til 50 pct. af OPP-leverandørens byggesum. Bygningen opføres på lejet grund og afskrivning kan ske efter afskrivningslovens § 25, stk. 1. Skatterådet udtalte, at afskrivningsgrundlaget skal reduceres med det beløb, som den offentlige myndighed skal betale ved OPP-kontraktens udløb, jf. afskrivningslovens § 25, stk. 1, sidste pkt.

Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet om OPP-leverandøren kan anses som ejer af bygningen i momsmæssig henseende, således at selskabet kan opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, da der ikke kan gives bindende svar på bevillingsspørgsmål

Bindende svar: Råstofafgift - Afgiftspligt - Landindvinding - Strandfodring

SKM2021.612.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at indvinding af sand i Danmark til brug for etablering af landindvinding ikke var omfattet af råstofafgift, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 1, eller afgiftsfritaget efter bestemmelsen om strandfodring, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 1. Råstofferne var omfattet af afgiftspligten i affalds- og råstofafgiftsloven, uanset at disse er er fritaget for vederlag i henhold til råstofloven, og anvendelse af råstofferne i egen virksomhed sidestilles med udlevering.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at import af sand og sten til brug for etablering af landindvinding ikke var omfattet af råstofafgift, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 2.

Dom: Landsskatterettens kompetence til at behandle klager over SKATS afvisning af tilbagebetalingskrav - det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb

SKM2021.621.HR

Sagen drejede sig om en række virksomheder, som i perioden 1993-2001 havde købt og forbrugt olieprodukter, hvoraf der var blevet opkrævet smøreolieafgift efter den dagældende mineralolieafgiftslov. Det viste sig efterfølgende, at afgiften var opkrævet i strid med EU-retten. Virksomhederne havde ikke selv betalt afgift af olieprodukterne, der var købt fra olieselskaber, som havde betalt afgift af produkterne til statskassen. Ifølge virksomhederne havde olieselskaberne overvæltet afgiften på virksomhederne i priserne på de solgte olieprodukter. Virksomhederne fremsatte derfor krav over for SKAT om tilbagebetaling af beløb svarende til den overvæltede afgift, jf. SKM2014.44.VLR og SKM2015.733.SKAT.

SKAT afviste kravene med henvisning til, at virksomhedernes eventuelle krav var forældede. Virksomhederne påklagede SKATs afvisning af deres krav til Landsskatteretten, som imidlertid afviste klagerne med den begrundelse, at de ikke vedrørte afgørelser omfattet af den i skatteforvaltningsloven fastsatte klageadgang til Landskatteretten. Virksomhederne indbragte herefter sagerne for domstolene.

Højesterets dom er en deldom vedrørende det spørgsmål, om at landskatteretten har kompetence efter skatteforvaltningsloven til at behandle klagerne over SKATs afvisning af virksomhedernes krav.

Højesteret fandt, ligesom landsretten, at virksomhederne krav må klassificeres som formueretlige tilbagebetalingskrav efter principperne om condictio indebiti, og at SKATs beslutninger om at afvise kravene ikke havde karakter af forvaltningsretlige afgørelser. Beslutningerne kunne derfor ikke påklages til Landskatteretten efter skatteforvaltningslovens regler, hvorefter kun afgørelser kan påklages til Landskatteretten.

Højesteret var desuden enig med landsretten i, at beslutningerne heller ikke kunne påklages til Skatteministeriets departement

Højesteret afviste - ligesom landsretten- virksomhederne indsigelser om, at manglende administrativ klageadgang var i strid med EU-retten, herunder det EU-retlige ækvivalensprincip, det EU-retlige effektivitetsprincip og et EU-retligt ligebehandlingsprincip.

Højesteret var endvidere enig med landsretten i, at der ikke var grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen som begæret af virksomhederne.

Nye straffesager

SKM2021.620.ØLR

Straf - moms - kildeskat - dokumentfalsk - medvirken - flere tiltalte

T1 var tiltalt for som reel indehaver og ansvarlig for en virksomhed, for perioden 01.01.2014-31.03.2016 at have drevet momspligtig virksomhed og udstedt fakturaer med moms uden at foretage indberetning af virksomhedens momstilsvar samt at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalte lønninger. T1 havde derved unddraget for 6.485.681 kr. i moms, 13.151.306 kr. i A-skat og 2.079.258 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T2 var tiltalt for medvirken hertil. T2 accepterede at være registreret som juridisk ejer af virksomheden, ligesom han lod T1 benytte konti tilhørende T2 og T2s kone til indsættelser vedrørende virksomheden, hvorefter T2 hævede pengene og gav dem til T1 i kontanter, ligesom han selv modtog sort løn og i mindst et tilfælde disponerede på vegne af T1. T1 var tillige tiltalt for dokumentfalsk og forsøg på bedrageri i forbindelse at opnå lån hos en finansiel institution.

T1 erkendte svig med moms og kildeskat, men nægtede sig skyldig i dokumentfalsk, idet det ikke var ham, der havde ansøgt om de pågældende lån.

T2 forklarede at han i 2012 blev bekendt med, at han var registreret som ejer af virksomheden. I den forbindelse talte han med T1, som oplyste, at virksomheden var under afvikling og at T2 tænkte T1 ville lukke virksomheden som lovet. I september 2014 var han til et møde hos told- og skatteforvaltningen sammen med T1 og T1 havde efter mødet fortalt ham, at han ville lukke virksomheden. T2 havde ingen ansættelseskontrakt og løn blev udbetalt sort i virksomheden.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. Retten lagde til grund, at T2 måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at han medvirkede til unddragelserne i virksomheden. T2 må have indset og accepteret muligheden for, at han fortsat var registreret som ejer af virksomheden, hvilket han ikke havde undersøgt nærmere selvom han både i 2012 og 2014 var blevet gjort opmærksom herpå. T1 idømtes 3 års fængsel og T2 1½ års fængsel. De idømtes hver en tillægsbøde på 21.700.000 kr. samt rettighedsfrakendelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med de beløbsmæssige ændringer som anklagemyndigheden lagde op til. Tillægsbøderne blev nedsat til 18.400.000 kr. til hver. 1 år af T2s fængselsstraf blev gjort betinget grundet gode personlige forhold.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 22-11-2021 - 21-12-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 25-11-2021 dom i C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - artikel 1, stk. 1, artikel 5 og artikel 20, stk. 2 - anmodning om oplysninger - afgørelse om påbud om at meddele oplysninger - nægtelse af at efterkomme påbuddet - sanktion - de ønskede oplysningers »forventede relevans« - manglende individuel identifikation ved navn af de berørte skattepligtige personer - begrebet »identiteten af den person, der undersøges eller efterforskes« - begrundelse for anmodningen om oplysninger - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til effektive retsmidler til prøvelse af afgørelsen om påbud om at meddele oplysninger - artikel 52, stk. 1 - begrænsning - overholdelse af rettighedens væsentligste indhold

Tidligere dokument: C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables) - Dom
Tidligere dokument: C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables) - Indstilling

Den 09-12-2021 dom i C-154/20 Kemwater ProChemie
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 168 - ret til fradrag for indgående afgift - materielle betingelser for fradragsretten - leverandørens egenskab af afgiftspligtig person - bevisbyrde - nægtelse af at indrømme ret til fradrag, når den faktiske leverandør ikke er blevet identificeret - betingelser

Tidligere dokument: C-154/20 Kemwater ProChemie - Dom

Den 13-01-2022 indstilling i C-253/20 Frie varebevægelser Impexeco PI Pharma
Fiskale bestemmelser
Stævning (EUT/EFT) HTML / PDF

Domme

C-358/20 Promexor Trade

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - harmonisering af skatte- og afgiftslovgivningerne - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag af moms - inddragelse af en afgiftspligtig persons momsregistrering - nægtelse af fradragsretten - formelle betingelser

Domstolens dom:

Artikel 168, artikel 213, stk. 1, artikel 214, stk. 1, og artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, samt princippet om neutraliteten af merværdiafgiften (moms), sammenholdt med retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet, skal fortolkes således, at disse bestemmelser og dette princip i det tilfælde, hvor en afgiftspligtig persons momsregistrering er blevet inddraget, fordi den pågældende i de momsangivelser, der var blevet indgivet for seks på hinanden følgende måneder, ikke havde angivet nogen momspligtige transaktioner, men hvor denne afgiftspligtige person fortsætter sin virksomhed på trods af denne inddragelse, ikke er til hinder for en national lovgivning, der gør det muligt for den kompetente skatte- og afgiftsmyndighed at pålægge personen at opkræve moms, som skal betales af dennes afgiftspligtige transaktioner, forudsat at vedkommende kan ansøge om en ny momsregistrering og fradrage indgående moms. Den omstændighed, at den afgiftspligtige persons direktør er selskabsdeltager i et andet selskab, der er genstand for en insolvensprocedure, kan ikke som sådan gøres gældende med henblik på systematisk at nægte denne afgiftspligtige person en ny momsregistrering.