Kære læser !
Hermed denne uges MomsMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Ingen momsfradrag for præmier til Facebook-konkurrencer
AIF kan under visse betingelser opnå momsfritagelse
Pensionsinstitutter: Definitionen af en investeringsforening
Quick fix: Yderligere krav til transportdokumentation ved momsfrie EU-leverancer
Styresignaler
Trappemodel for fastsættelse af sikkerhedsstillelse for selvanmeldere efter registreringsafgiftsloven - styresignal
Bindende svar
Fedtfrysning ikke momsfritaget
Spilleafgift - spilleautomater - flere tilladelser på samme lokalitet
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOIngen momsfradrag for præmier til Facebook-konkurrencer Når det gælder konkurrencer på de sociale medier, så er mulighederne for fradrag for momsen af de indkøb, der anvendes som præmier, så godt som ikke eksisterende. |
DeloitteAIF kan under visse betingelser opnå momsfritagelse Det længe ventede styresignal på definitionen af en investeringsforening er blevet offentliggjort. Skattestyrelsen lægger dog vægt på AIF-forvalterens registreringsforhold og efterlader tvivl om, i hvilket omfang ejendomsinvesteringsselskaber kan omfattes. |
DeloittePensionsinstitutter: Definitionen af en investeringsforening Det længe ventede styresignal på definitionen af en investeringsforening er blevet offentliggjort. Skattestyrelsen holder fast i deres vurdering af investeringsrisikoen ved garanterede pensionsordninger. |
PwCQuick fix: Yderligere krav til transportdokumentation ved momsfrie EU-leverancer Fra 1. januar 2020 harmoniseres kravene til dokumentationen for, at den fysiske forsendelse eller transport af varerne har fundet sted ved momsfrie EU-leverancer. |
Styresignalet beskriver trappemodel for fastsættelse af sikkerhedsstillelse for selvanmeldere efter registreringsafgiftslovens § 15. Sikkerhedsstillelsen for den enkelte virksomhed fastsættes således, at den står mål med størrelsen af det afgiftstilsvar, som virksomheden hæfter for. Sikkerhedsstillelsen kan samtidig justeres løbende efter aktiviteten i virksomheden m.v.
Trappemodellen består af fem trin. Størrelsen af sikkerhedsstillelsen afhænger af den månedlige afgiftsbetaling og den månedlige godtgørelse ved eksport.
Trappemodellen har virkning fra 1. januar 2020.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at fedtfrysning foretaget af kosmetologer/hudterapeuter/sygeplejersker er fritaget for momspligten, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Skatterådet bekræftede, at der alene skulle afregnes spilleafgift af bruttospilleindtægten (indskud fratrukket gevinster) fra egen tilladelse til opstilling af gevinstgivende spilleautomater.
Bruttospilleindtægten fra spilleautomater tilhørende andre indehavere af en tilsvarende tilladelse til opstilling af gevinstgivende spilleautomater i den samme restaurant eller spillehal skulle dermed ikke medregnes.
Sagen angik en række virksomheder, som i perioden 1993-2001 havde købt og forbrugt olieprodukter, hvoraf der var blevet opkrævet smøreolieafgift efter den dagældende mineralolieafgiftslov. Det viste sig efterfølgende, at afgiften var opkrævet i strid med EU-retten. Virksomhederne havde ikke selv betalt afgift af olieprodukterne, der var købt fra olieselskaber, som havde betalt afgift af produkterne til statskassen. Ifølge virksomhederne havde olieselskaberne overvæltet afgiften på virksomhederne i priserne på de solgte olieprodukter. Virksomhederne fremsatte derfor krav over for SKAT om tilbagebetaling af beløb svarende til den overvæltede afgift, jf. SKM2014.44.VLR og SKM2015.733.SKAT.
SKAT afviste kravene med henvisning til, at virksomhedernes eventuelle krav var forældede. Virksomhederne påklagede SKATs afvisning af deres krav til Landsskatteretten, som imidlertid afviste klagerne med den begrundelse, at de ikke vedrørte afgørelser omfattet af den i skatteforvaltningsloven fastsatte klageadgang til Landsskatteretten. Virksomhederne indbragte herefter sagerne for domstolene.
Landsrettens dom er en deldom vedrørende det spørgsmål, om Landsskatteretten har kompetence efter skatteforvaltningsloven til at behandle klagerne over SKATs afvisning af virksomhedernes krav.
Landsretten fandt, at virksomhedernes krav må klassificeres som formueretlige tilbagebetalingskrav efter principperne om condictio indebiti, og at SKATs beslutninger om at afvise kravene ikke havde karakter af forvaltningsretlige afgørelser. Beslutningerne kunne derfor ikke påklages til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens regler, hvorefter kun afgørelser kan påklages til Landsskatteretten.
Landsretten afviste virksomhedernes indsigelser om, at manglende administrativ klageadgang var i strid med EU-retten, herunder det EU-retlige ækvivalensprincip, det EU-retlige effektivitetsprincip og et EUretligt ligebehandlingsprincip. Landsretten afviste i den forbindelse, at der var grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen som begæret af virksomhederne.
Straf - skattesvig - momssvig - sandsynlighedsforsæt - registrering - nulangivelser T var tiltalt for skattesvig af særlig grov beskaffenhed for indkomstårene 2012 og 2013 samt momssvig for perioden 01.01.2012-31.12.2013. T var ejer af en virksomhed som hendes samlever var daglig leder af. T havde undladt rettidigt at oplyse told- og skatteforvaltningen om at hendes skattepligtige indkomst var for lav for 2012 og 2013, idet hun ikke havde selvangivet henholdsvis 1.156.493 kr. og 616.726 kr. hidrørende dels fra omsætning i hendes virksomhed dels fra udlejning af en ejendom. Virksomheden var kun momsregistreret i en del af perioden og havde dels undladt at angive og dels angivet for lidt. Hun havde herved unddraget for 880.630 kr. i skat og 299.948 kr. i moms i alt. T forklarede at hun på grund af sygdom ikke havde noget med den daglige drift af virksomheden at gøre, herunder kundekontakt, bogholderi, regnskaber eller andet. Virksomheden blev stiftet i hendes navn fordi hendes samlever på grund af en tidligere konkurs ikke kunne stifte en momsregistreret virksomhed. Virksomheden skulle levere håndværksmæssige ydelser gennem samleveren personligt, og det var ham, der rent faktisk stod for den daglige drift af virksomheden. Hun holdt ikke øje med sine bankkonti eller åbnede breve i rudekuverter. Byretten fandt T skyldig i skattesvig, men frifandt for momssvig og for skattesvig vedrørende udlejning af ejendom. Retten fandt det ikke bevist, at T vidste, at firmaets momsangivelser i den angivne periode ikke var korrekte når henses til, at T navnlig på grund af sin sygdom ikke havde noget med den daglige drift at gøre og henset til den nære relation mellem T og samleveren samt baggrunden for, at virksomheden var stiftet i Ts navn. Til gengæld måtte T have været klar over eller anset det for overvejende sandsynligt, at hun har haft indtægter i sin virksomhed, som skulle indberettes som skattepligtig indkomst, når henses til de adskillige indbetalinger der gik ind på Ts 4 bankkonti. T idømtes 60 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 425.000 kr. Landsretten fandt at T tillige var skyldig i momssvig. Den fandt, at T har indset, at det var muligt, at hendes virksomhed blev anvendt til momsunddragelse i et omfang, som det der fandt sted og at hun accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde. Landsretten forhøjede fængselsstraffen til 9 måneders betinget fængsel og tillægsbøden til 1.125.000 kr. | |
Straf - svig - kildeskat - konvertering af løn til skattefri kørselsgodtgørelse - sandsynlighedsforsæt T var tiltalt for at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for sine ansatte for perioden 01.01.2012-31.08.2013. T havde konverteret sine ansattes overarbejdstimer til skattefri kørselsgodtgørelse. Han havde herved unddraget for 922.231 kr. i A-skat og 198.365 kr. i AM-bidrag. T forklarede, at han var enig i, at konverteringen fra løn til skattefri kørselsgodtgørelse har fundet sted samt i sagens opgjorte beløb, men nægtede sig skyldig i tiltalen. Byretten frifandt T. Byretten lagde vægt på, at told- og skatteforvaltningens vidne ikke kunne huske kontrolbesøget og ikke med 100% sikkerhed kunne afvise, at hendes kollega, der nu var afgået ved døden, i forbindelse med mødet i 2007 har vejledt Ts kone om konvertering af løn til skattefri kørselsgodtgørelse, hvorfor retten ikke fandt forsæt bevist. Landsretten fandt T skyldig i svig af særlig grov karakter med A-skat og AM-bidrag. Den fandt, at det havde formodningen imod sig, at told- og skatteforvaltningen under et kontrolbesøg ville vejlede om en så åbenbart forkert anvendelse af reglerne om skattefri kørselsgodtgørelse og T måtte have indset, at det var muligt at ordningen indebar en manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og accepteret dette. T idømtes 10 måneders betinget fængsel samt en tillægsbøde på 1.120.000 kr. |
Journalnr: 14/5111951
Nægtet momsfradrag
Klagen vedrører nægtet momsfradrag for telefoni. Landsskatteretten godkender fradrag delvist.
Afsagt: 23-10-2019
Journalnr: 19/0006288
Salgsmoms
Klagen vedrører forhøjelse af salgsmomsen vedr. udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster i overvejende grad.
Afsagt: 15-10-2019
Journalnr: 18/0004699
Ejerskifte
Klagen vedrører SKATs opkrævning af tinglysningsafgift som følge af klagerens tinglysning af skøde vedrørende ejerskifte. Landsskatteretten nedsætter afgiften med et mindre beløb.
Afsagt: 22-10-2019
Journalnr: 14/3631317
Godtgørelse af tinglysningsafgift
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift for påtegning på ejerpantebrev i forbindelse med overtagelse af en ejendom på tvangsauktion. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2019
Journalnr: 16/1302794
Godtgørelse af tinglysningsafgift
Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske godtgørelse af et afgift i forbindelse med tinglysning af pantstiftende vedtægter i 272 ejerlejligheder, idet betingelserne for afgiftsgodtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 9 ikke er opfyldte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-10-2019
Journalnr: 18/0000508
Pantudvidelser
Klagen vedrører SKATs opkrævning af et afgiftsbeløb i forbindelse med tinglysning af to påtegninger om pantudvidelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-10-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 20-11-2019 dom i C-400/18 Infohos
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f) - fritagelser - tjenesteydelser præsteret af selvstændige grupper af personer - ydelser leveret til medlemmer eller ikke-medlemmer
Tidligere dokument: C-400/18 Infohos - Dom
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - merværdiafgift - tjenesteydelser - leveringssted for tjenesteydelser - begrebet »fast forretningssted« som omhandlet i artikel 44 i momsdirektiv 2006/112/EF - datterselskab (med hjemsted i en medlemsstat) af et moderselskab med hjemsted i et tredjeland
Generaladvokatens indstilling:
1) Et datterselskab af et selskab (fra et tredjeland) er principielt ikke selskabets faste forretningssted som omhandlet i artikel 44, andet punktum, i direktiv 2006/112/EF og artikel 11, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011.
2) En anden konklusion kan alene være mulig, såfremt den kontraktstruktur, som modtageren af tjenesteydelserne har valgt, er i strid med forbuddet mod misbrug. Denne bedømmelse påhviler det den forelæggende ret at foretage.
3) Direktiv 2006/112/EF kræver af en afgiftspligtig person, at denne udviser en passende grad af omhu med henblik på at fastlægge det korrekte leveringssted. Dertil hører imidlertid ikke efterforskning og undersøgelse af de kontraktlige forhold mellem den afgiftspligtiges medkontrahent og medkontrahentens datterselskaber, som den afgiftspligtige person ikke har adgang til.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - ændring af en godkendt støtteordning - artikel 108, stk. 3, TEUF - anmeldelsespligt - forbud mod gennemførelse uden godkendelse fra Europa-Kommissionen - forordning (EU) nr. 651/2014 - fritagelse - artikel 58, stk. 1 - forordningens tidsmæssige anvendelsesområde - artikel 44, stk. 3 - rækkevidde - national lovgivning, der fastsætter en beregningsformel for delvis godtgørelse af energiafgifter
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-585/17 Statsstøtte Dilly's Wellnesshotel - IndstillingPræjudiciel forelæggelse - statsstøtte - ændring af en godkendt støtteordning - artikel 108, stk. 3, TEUF - anmeldelsespligt - forbud mod gennemførelse uden godkendelse fra Europa-Kommissionen - forordning (EU) nr. 651/2014 - fritagelse - artikel 58, stk. 1 - forordningens tidsmæssige anvendelsesområde - artikel 44, stk. 3 - rækkevidde - national lovgivning, der fastsætter en beregningsformel for delvis godtgørelse af energiafgifter
Working Party on Tax Questions (Indirect Taxation - VAT)
Fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer
Frihandelsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spm. 9 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Spm. 13 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Bilag 1 | Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 2 |
Bilag 54 | Henvendelse af 13/11-19 fra KPMG Acor Tax om afgiftsfritagelse for mineralogiske processer |
Bilag 57 |
Bilag 58 |
Spm. 20 |
Spm. 67 |
Spm. 91 |
Spm. 96 |
Spm. 97 |