MomsMail 2017, uge 46

Kære læser !

En MomsMail der primært består af en god bunke afgørelser uden SKM-nr, domme fra EU-domstolen og - igen - Folketingsbilag.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Nedsættelse af registreringsafgift er vedtaget

Bindende svar
Moms - Investeringsgode - Regulering - Overdragelse af IT-system
Momspligt af ydelser i form af træning af servicehunde

Domme
Afvisning

Nyt på inddrivelsesområdet

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 ny sag
4 domme

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Deloitte

Nedsættelse af registreringsafgift er vedtaget

Regeringens forslag om generel sænkelse af registreringsafgiften gennemføres som oprindeligt foreslået. Samtidig fastholdes indgreb mod fordelagtige regler for betaling af registreringsafgift hos både leasingselskaber og bilforhandlere m.m.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Moms - Investeringsgode - Regulering - Overdragelse af IT-system

SKM2017.634.SR

Skatterådet bekræftede, at et livsforsikringsselskab kan overdrage et it-system til administration af policer for pensionsordninger til et datterselskab med den virkning, at selskabet kan foretage supplerende fradrag for moms efter reglerne om regulering af momsfradrag ved momspligtigt salg af investeringsgoder. It-systemet kan anses for et investeringsgode, da det oprindeligt ikke er anskaffet med henblik på salg, men på brug i spørger. It-systemet er udviklet for spørger af tredjemand og ejes af spørger. Spørger har haft indflydelse på systemets anvendelse og funktionalitet. Det udviklede system kan anses for anskaffet med henblik på længevarende brug og for at være undergivet værdiforringelse over en årrække.

 

Bindende svar: Momspligt af ydelser i form af træning af servicehunde

SKM2017.627.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at træning af servicehunde omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, som social forsorg og bistand.

Spørgers ydelser er endvidere ikke momsfrie i nær tilknytning til social forsorg og bistand.

 

Dom: Afvisning

SKM2017.630.BR

Skatteankestyrelsen havde afvist en klage med henvisning til, at SKAT ikke havde truffet afgørelse.

Sagsøgeren indbragte Skatteankestyrelsens afvisning for domstolene med påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at en række fordringer var forældede. Sagsøgeren ønskede ikke at nedlægge påstand om hjemvisning til realitetsbehandling ved Skatteankestyrelsen. Spørgsmålet om afvisning blev udskilt til særskilt prøvelse i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1.

Retten fandt, at sagsøgerens påstand gik ud over, hvad der kunne prøves i henhold til skatteforvaltningslovens § 48, og sagen blev derfor afvist.

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2017.636.SANST

Afvisning af klage

Skatteankestyrelsen afviste en klage over et brev fra SKAT benævnt afgørelse vedrørende en afdragsordning indgået mellem SKAT og en bidragspligtig, som blev fremsendt til den bidragsberettigede i forbindelse med parthøringen. Der blev lagt vægt på, at brevet sendt i forbindelse med parthøringen skete som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed, og at den indgåede afdragsordning mellem SKAT og den bidragspligtige var en frivillig indgået aftale.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/2922908
Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-10-2017

Journalnr: 13/0726330
Forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører forhøjelse af momstilsvaret efter fristgennembrud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-09-2017

Journalnr: 14/0607083
Moms - synsprøver
Klagen skyldes, at SKAT for perioden fra den 1. oktober 2009 til den 31. december 2012 ikke har imødekommet en anmodning om nedsættelse af momstilsvaret med 87.415 kr., idet levering af synsprøver er anset for sket vederlagsfrit. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 13-10-2017

Journalnr: 15/2084621
Moms ved handel med fast ejendom
Klagen vedrører bindende svar om momspligt ved handel med fast ejendom. Landsskatteretten ændrer det bindende svar.
Afsagt: 29-09-2017

Journalnr: 13/5393521
Momsfradrag
Klagen vedrører forhøjelse af momstilsvaret efter nægtet fradrag for momsen af udokumenterede udgifter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 28-09-2017

Journalnr: 16/1635031
Momskompensation - egenfinansieringsgrad
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anerkendt, at takstbetalinger efter serviceloven m.v. samt elevers betaling for at bo på landbrugsskolen kan medregnes som privat indtægt i beregning af egenfinansieringsgraden vedrørende ansøgningsåret 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-10-2017

Journalnr: 16/0157439
Momskompensation - egenfinansieringsgrad
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anerkendt, at takstbetalinger efter serviceloven m.v. samt elevers betaling for at bo på landbrugsskolen kan medregnes som privat indtægt i beregning af egenfinansieringsgraden vedrørende ansøgningsåret 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-10-2017

Journalnr: 15/0929728
Momskompensation - egenfinansieringsgrad
Klagen skyldes, at SKAT ved beregning af egenfinansieringsgraden for ansøgningsåret 2013 ikke har medregnet statslig og kommunal elevstøtte samt individuel støtte som private indtægter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-10-2017

Journalnr: 12/0191794
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret, herunder fristgennembrud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 28-09-2017

Journalnr: 13/6002037
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-09-2017

Journalnr: 13/0059002
Yderligere momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af yderligere momstilsvar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2017

Journalnr: 16/0871414
Yderligere momstilsvar
Klagen vedrører forhøjelse af momstilsvar fra udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2017

Journalnr: 16/0446467
Yderligere momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af yderligere salgsmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-09-2017

Journalnr: 14/2411733
Emballageafgift
SKAT har opkrævet yderligere emballageafgift idet SKAT ikke anser emballagen for omfattet af dagældende emballageafgiftslovs § 2, stk. 8, nr. 10, men af den almindelige sats for emballager af stål og hvidblik, jf. dagældende emballageafgiftslov § 2, stk. 8, nr. 9. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-10-2017

Journalnr: 16/0825842
Fordeling af midler til velgørende foreninger
SKAT har afvist, at udbetale hele det beløb som foreningen har søgt om efter bekendtgørelsen om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. SKAT har nedsat beløbet som følge af, at betingelsen for udlodninger i § 2, stk. 1, ikke er opfyldt for udlodninger modtaget fra spillehal. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-10-2017

Journalnr: 17/0987572
Registreringsafgift
SKAT har anset køretøjet for registreringspligtigt i Danmark som personmotorkøretøj, og har derfor afkrævet klageren registreringsafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-09-2017

Journalnr: 15/1142848
Registreringsafgift
SKAT har anset køretøjet for registreringspligtigt i Danmark som personmotorkøretøj, og har derfor afkrævet klageren registreringsafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-09-2017

Journalnr: 14/3533645
Registreringsafgift
SKAT har anset køretøjet for registreringspligtigt i Danmark som personmotorkøretøj, og har derfor afkrævet klageren yderligere registreringsafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-09-2017

Journalnr: 16/1303060
Registreringsafgift
SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift som følge af benyttelse af autocamper på færdselslovens område uden alt campingudstyrets tilstedeværelse. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om afgiftspligt.
Afsagt: 20-09-2017

Journalnr: 15/3088642
Tinglysningsafgift
SKAT har opkrævet yderligere tinglysningsafgift vedrørende overdragelse af ejendom med 600 kr. Dette beror på, at SKAT anser tinglysningen for at være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-10-2017

Journalnr: 16/1566876
Modregning
SKAT har foretaget modregning i klagerens erstatning for uberettiget frihedsberøvelse efter retsplejelovens § 1018 a inklusiv renter til dækning af gæld vedrørende sagsomkostninger, bøde til politiet, vanrøgt af dyr m.v., restskat for indkomståret 2012 samt inddrivelsesrenter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2017

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 13-11-2017 - 12-12-2017

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 15-11-2017 dom i C-374/16 Geissel Butin
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), og artikel 226, nr. 5) - fradrag for indgående afgift - oplysninger, som obligatorisk skal anføres på fakturaen - den afgiftspligtige persons berettigede forventning om en fradragsret

Tidligere dokument: C-374/16 Geissel Butin - Dom
Tidligere dokument: C-374/16 Geissel Butin - Indstilling

Den 15-11-2017 dom i C-375/16 Butin
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 7. juli 2016 - Finanzamt Bergisch Gladbach mod Igor Butin

Den 15-11-2017 dom i C-507/16 Entertainment Bulgaria System
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - direktiv 2006/112/EF - artikel 168, litra a), artikel 169, litra a), artikel 214, stk. 1, litra d) og e), samt artikel 289 og 290 - fradragsberettigelse for skyldig eller betalt indgående merværdiafgift (moms) - udgående transaktioner gennemført i andre medlemsstater - afgiftsfritagelsesordning i den medlemsstat, hvor fradragsretten udøves

Tidligere dokument: C-507/16 Entertainment Bulgaria System - Dom
Tidligere dokument: C-507/16 Entertainment Bulgaria System - Ny sag

Den 16-11-2017 dom i C-308/16 Kozuba Premium Selection
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 12, stk. 1 og 2 - artikel 135, stk. 1, litra j) - afgiftspligtige transaktioner - fritagelse i forbindelse med levering af bygninger - begrebet »første indflytning« - begrebet »ombygning«

Tidligere dokument: C-308/16 Kozuba Premium Selection - Dom
Tidligere dokument: C-308/16 Kozuba Premium Selection - Indstilling
Tidligere dokument: C-308/16 Kozuba Premium Selection - Ny sag

Den 22-11-2017 dom i C-251/16 Cussens m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 4, stk. 3, litra a), og artikel 13, punkt B, litra g) - fritagelse for levering af bygninger med tilhørende jord, med undtagelse af de i artikel 4, stk. 3, litra a), nævnte - princip om forbud mod misbrug - anvendelse, når der ikke findes nationale bestemmelser, som gennemfører princippet - retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

Tidligere dokument: C-251/16 Cussens m.fl. - Dom
Tidligere dokument: C-251/16 Cussens m.fl. - Indstilling
Tidligere dokument: C-251/16 Cussens m.fl. - Ny sag

Den 22-11-2017 dom i C-224/16 AEBTRI
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - ekstern forsendelse - godstransport på grundlag af et TIR-carnet - artikel 267 TEUF - Domstolens kompetence til at fortolke TIR-konventionens artikel 8 og 11 - manglende afslutning af TIR-transaktionen - den garanterende organisations hæftelse - TIR-konventionens artikel 8, stk. 7 - forpligtelse til så vidt muligt at forlange indfrielse hos den (eller de) direkte ansvarlige person(er), før der rettes krav mod den garanterende organisation - forklarende bemærkninger bilagt TIR-konventionen - forordning (EØF) nr. 2454/93 - artikel 457, stk. 2. - EF-toldkodeksen - artikel 203 og 213 - personer, der har erhvervet eller opbevaret varerne, idet de vidste eller med rimelighed burde have vidst, at de var blevet unddraget toldtilsyn

Tidligere dokument: C-224/16 AEBTRI - Dom
Tidligere dokument: C-224/16 AEBTRI - Indstilling

Den 23-11-2017 indstilling i C-566/16 Vámos
Fiskale bestemmelser

Skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 281-294 - særordninger for mindre virksomheder - fritagelsesordning - pligt til at vælge særordningen, når påbegyndelsen af afgiftspligtig virksomhed anmeldes - manglende anmeldelse af påbegyndelsen af afgiftspligtig virksomhed - anvendelse af ordningen med tilbagevirkende kraft

Tidligere dokument: C-566/16 Vámos - Dom
Tidligere dokument: C-566/16 Vámos - Indstilling
Tidligere dokument: C-566/16 Vámos - Ny sag

Den 23-11-2017 dom i C-246/16 Di Maura
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - beskatningsgrundlag - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 11, punkt C, stk. 1, andet afsnit - begrænsning af retten til nedsættelse af beskatningsgrundlaget i tilfælde af medkontrahentens manglende betaling - medlemsstaternes skønsmargen ved gennemførelsen - proportionaliteten med hensyn til varigheden af den erhvervsdrivendes forfinansiering

Tidligere dokument: C-246/16 Di Maura - Dom
Tidligere dokument: C-246/16 Di Maura - Indstilling
Tidligere dokument: C-246/16 Di Maura - Ny sag

Den 30-11-2017 indstilling i C-580/16 Firma Hans Bühler
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - levering af varer, der forsendes eller transporteres inden for Den Europæiske Union - fritagelse - levering fra en afgiftspligtig person i en medlemsstat til en erhverver i en anden medlemsstat - situation, hvor den afgiftspligtige person på fakturaen anfører sit momsregistreringsnummer fra en tredje medlemsstat

Tidligere dokument: C-580/16 Firma Hans Bühler - Dom
Tidligere dokument: C-580/16 Firma Hans Bühler - Indstilling
Tidligere dokument: C-580/16 Bühler - Ny sag

Den 30-11-2017 indstilling i C-8/17 Biosafe - Indústria de Reciclagens
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - merværdiafgift - fradrag for indgående moms - begrænsning af fradraget - fradragsrettens indtræden

Tidligere dokument: C-8/17 Biosafe - Indústria de Reciclagens - Dom
Tidligere dokument: C-8/17 Biosafe - Indústria de Reciclagens - Indstilling
Tidligere dokument: C-8/17 Biosafe - Indústria de Reciclagens - Ny sag

 

Nye sager for domstolen

C-528/17 Božičevič Ježovnik

Har den importør (klarerer), der på indførselstidspunktet anmoder om momsfritagelse (indførsel efter toldprocedure 42), fordi varerne er bestemt til levering i en anden medlemsstat, pligt til at betale moms (såfremt der efterfølgende fastslås, at betingelserne for fritagelse ikke er opfyldt) på tilsvarende måde som han har pligt til at betale told?

Såfremt spørgsmålet besvares benægtende, har importøren (klarereren) da en tilsvarende pligt som den afgiftspligtige person, der gennemfører...


Domme
C-552/16 Wind Inovation 1

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - opløsning af et selskab, der medfører dets slettelse fra registret for merværdiafgift (moms) - forpligtelse til at beregne moms af eksisterende aktiver og at indbetale den beregnede moms til staten - opretholdelse eller ændring af den på datoen for tiltrædelse af Den Europæiske Union eksisterende lov - artikel 176, stk. 2 - indvirkning på fradragsretten - artikel 168

Domstolens dom:

1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter den obligatoriske slettelse fra registret for merværdiafgift (moms) af et selskab, hvis opløsning er blevet bestemt ved en retsafgørelse, medfører en forpligtelse til at beregne den indgående moms, som skal betales eller er betalt af eksisterende aktiver på datoen for selskabets opløsning, og at indbetale momsen til staten, på den betingelse, at dette selskab ikke længere foretager økonomiske transaktioner efter sin opløsning.

2) Direktiv 2006/112, navnlig dets artikel 168, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter den obligatoriske slettelse fra momsregistret af et selskab, hvis opløsning er blevet bestemt ved en retsafgørelse, medfører en forpligtelse til - selv når dette selskab fortsætter med at foretage økonomiske transaktioner under dets likvidation - at beregne den indgående moms, som skal betales eller er betalt af eksisterende aktiver på datoen for denne opløsning, og at indbetale momsen til staten, og som derved gør fradragsretten betinget af, at denne forpligtelse overholdes.


C-499/16 AZ

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 98 - medlemsstaternes mulighed for at anvende en nedsat sats på levering af visse varer og ydelser - bilag III, punkt 1 - levnedsmidler - bagværk og kager - dato for mindste holdbarhed og sidste anvendelsesdato - princippet om afgiftsneutralitet

Domstolens dom:

Artikel 98 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke - forudsat at princippet om afgiftsneutralitet er overholdt, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve - er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter anvendelsen af den nedsatte merværdiafgiftssats på friskt bagværk og kager udelukkende sker ud fra kriteriet »dato for mindste holdbarhed«, henholdsvis »sidste anvendelsesdato«.


C-46/16 LS Customs Service

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EØF) nr. 2913/92 - EF-toldkodeks - Ikke-fællesskabsvarer - proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse - unddragelse af en importafgiftspligtig vare fra toldtilsyn - fastsættelse af toldværdien - artikel 29, stk. 1 - betingelser for at anvende transaktionsværdimetoden - artikel 30 og 31 - valg af metode til fastsættelse af toldværdien - toldmyndighedernes pligt til at begrunde valget af metode

Domstolens dom:

1) Artikel 29, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 955/1999 af 13. april 1999, skal fortolkes således, at den metode til afgørelse af toldværdien, der er fastsat heri, ikke finder anvendelse på varer, som ikke er solgt med henblik på eksport til den Europæiske Union.

2) Artikel 31 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 955/1999, sammenholdt med artikel 6, stk. 3, i denne forordning som ændret, skal fortolkes således, at toldmyndighederne er forpligtede til i afgørelsen om fastsættelse af størrelsen af den skyldige importafgift at angive grundene til, at de har fundet, at metoderne til fastsættelse af toldværdien i artikel 29 og 30 i denne forordning som ændret ikke kan finde anvendelse, før de kan anvende den metode, der er fastsat i kodeksens artikel 31, samt de oplysninger, på grundlag af hvilke myndighederne har beregnet toldværdien af de omhandlede varer, med henblik på at sætte den pågældende i stand til at vurdere afgørelsens grundlag og træffe afgørelse om, hvorvidt sagen bør prøves retsligt, på grundlag af et fuldt kendskab til sagen. Det tilkommer medlemsstaterne under udøvelse af deres procesautonomi at regulere virkningerne af toldmyndighedens tilsidesættelse af sin begrundelsespligt og at fastsætte, om og hvorvidt det er muligt at afhjælpe en sådan tilsidesættelse under retssagen, idet ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet skal overholdes.

3) Artikel 30, stk. 2, litra a), i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 955/1999, skal fortolkes således, at den kompetente myndighed ikke er forpligtet til - før den kan træffe afgørelse om, at den i denne bestemmelse fastsatte metode til afgørelse af toldværdien ikke skal finde anvendelse - fra producenten at indhente de oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af denne metode. Myndigheden er imidlertid forpligtet til at konsultere alle tilgængelige informationskilder og databaser. Myndigheden skal ligeledes gøre det muligt for de pågældende erhvervsdrivende meddele den alle de oplysninger, de er i besiddelse af, som kan bidrage til fastsættelsen af toldværdien for de omhandlede varer ved anvendelse af denne bestemmelse.

4) Artikel 30, stk. 2, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 955/1999, skal fortolkes således, at toldmyndighederne ikke er forpligtede til at begrunde, hvorfor de ikke anvender de metoder til fastsættelse af toldværdien, der er fastsat i bestemmelsens litra c) og d), i tilfælde, hvor de fastsætter varernes toldværdi på grundlag af transaktionsværdien af lignende varer i overensstemmelse med artikel 151, stk. 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1762/95 af 19. juli 1995.

Tidligere dokument: C-46/16 LS Customs Service - Indstilling


C-205/16 P SolarWorld mod Brandoni solare og Solaria Energia y Medio Ambiente

Sagen omhandler:

Appel - subsidieret indførsel - gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 - artikel 2 - import af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina - endelig udligningstold - fritagelse for import, der er genstand for et godtaget tilsagn - spørgsmålet om, en bestemmelse kan udskilles

Domstolens dom:

1) Appellen forkastes.

2) SolarWorld AG betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

3) Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

Tidligere dokument: C-205/16 P SolarWorld mod Brandoni solare og Solaria Energia y Medio Ambiente - Indstilling


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Forberedelse af 10. møde i Den Blandede Komissionen EF-EFTA (fælles forsendelse) og Den Blandede Kommission EF-EFTA (forenkling af formaliteterne) (den 23. - 24.juli 1997 i Reykjavik)

Forhandling af en aftale om toldsamarbejde og gensidig bistand med Hongkong

 

Nyt fra Parlamentet

Kommissionens Gennemførelsesforordning om fravigelse af forordning (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006 og (EF) nr. 1067/2008, af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 og (EU) 2017/XXX (ATM UA), af forordning (EF) nr. 1964/2006, af gennemførelsesforordning (EF) nr. 480/2012 og af forordning (EF) 1918/2006 for så vidt angår datoen for indgivelse af ansøgninger og udstedelse af importlicenser i 2018 inden for rammerne af toldkontingenter for korn, ris og olivenolie  

UDTALELSE om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus  

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af frihandelsaftaler 1. januar 2016 - 31. december 2016  

 

Nyt fra EUR_LEX

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1957 af 26. oktober 2017 om åbning og forvaltning af EU-toldkontingenter for visse fisk og fiskevarer med oprindelse i Kosovo

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 15 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af skattekontrollov og skatteindberetningslov, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.)

Bilag

Bilag 5

Ændringsforslag, fra skatteministeren

L 17 Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter og fusionsskatteloven. (Lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for visse investeringer og afskaffelse af forskudsmomsordningen m.v.).

Bilag

Bilag 6

2. udkast til betænkning

L 18 Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas m.v. (Krav om sovepladser i campingbiler, afgiftsgrundlag for veterankøretøjer, brug af prøveskilte og prøvemærker, fastsættelse af lovregler om registrering og afgiftsfritagelse for visse køretøjer, kørsel i uregistrerede køretøjer m.v. som led i offentligt hverv, adgang for forsvaret til at registrere og afmelde egne køretøjer og nedsættelse af afgiftssats for gas til motorbrændstof m.v.).

Bilag

Bilag 6

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 7

2. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 4

Spm. om redegørelse for det forventede mindreprovenu forbundet med at nedsætte afgiftsgrundlaget, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om beregning, der viser, at forslaget om at nedsætte afgiftssatsen ikke har nævneværdige miljømæssige konsekvenser, til skatteministeren

L 4 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven. (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.) .

Bilag

Bilag 33

Henvendelse af 6/11-17 fra KPMG ACOR TAX

Bilag 34

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 35

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 36

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 7. november 2017

Bilag 37

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 38

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 8. november 2017

Spørgsmål og svar

Spm. 36

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/11-17 fra Finans og Leasing, til skatteministeren

Spm. 37

Spm. om, hvorfor der ikke i lovforslaget indgår en genberegning af køretøjets afgiftspligtige værdi efter udløbet af en leasingperiode på 3 måneder, når et køretøj sælges til udlandet, mens denne genberegning sker for køretøjer, der sælges i Danmark efter endt leasingperiode på 3 måneder, til skatteministeren

Spm. 38

Spm. om, hvorfor en genberegning af et køretøjs værdi i lovforslaget tilsyneladende kun gælder fremadrettet, således at en leasingperiodens første fire måneder kan fås med et lavt ”bilvask” -beregningsgrundlag, til skatteministeren

Spm. 39

Spm. om, hvorfor der ikke i lovforslaget sker en ændring i beskatningsgrundlaget af værdien af fri bil, når registreringsgrundlaget ændres ved genberegning af et køretøjs værdi, til skatteministeren

Spm. 40

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/11-17 fra KPMG ACOR TAX, til skatteministeren

Spm. 41

Spm. om konkret at beregne, hvad provenuvirkningen vil være af at lade værdien af afgiftsgrundlaget gælde fra dag et, til skatteministeren

Spm. 42

Spm. er taget tilbage - er stillet tidligere

Spm. 43

Spm. om at forklare, hvorfor der skulle være tale om en ”yderligere afgift i forbindelse med eksport” i forhold til en bil, der skal eksporteres, jf. svar på spm. 37, til skatteministeren

Spm. 44

Spm. om at redegøre for, om der ved eksempel 3 (”starte en ny leasingperiode”) efter genberegning af bilens værdi startes forfra ved betalingen af den forholdsmæssige registreringsafgift, jf. svar på spm. 37, til skatteministeren

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 23

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. oktober 2017 fra Kirkelige Forening for den Indre Mission i Danmark vedrørende foretræde om reduktion af momskompensationen til almennyttige foreninger og fonde, jf. SAU alm. del - bilag 17.  Svar  

Spm. 29

Hvilken effekt forventer ministeren, at regeringens sænkning af bilafgifterne får på forbruget af benzin og diesel i Danmark, og hvad betyder denne effekt for udledningen af drivhusgasser?  Svar  

Spm. 30

Kan ministeren oplyse den potentielle mindre momsbetaling ved en tilføjelse til hovedreglen i momslovens § 48, så dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kan sælge tjenesteydelser op til et loft på henholdsvis 100.000 og 220.000 kr. pr. år uden registrering og momsbetaling, sammenholdt med den eventuelle mindre udgift til dagpenge og kontanthjælp, som salg af tjenesteydelser vil medføre?  Svar  

Spm. 82

Vil ministeren oplyse, om regeringen via EU's Ministerråd påtænker at opfordre Europa-Kommissionen til at se på de nævnte udfordringer, der er på indberetningssiden for platformsøkonomien?  Svar  

Spm. 83

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre sig mod ”gule” deleøkonomiske platforme, og om regeringen vil tage særlige kontrolaktiviteter i brug i den forbindelse?  Svar  

Spm. 87

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”momskarrusselsvig/organiseret EU-købssvig mv.” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms.  Svar  

Spm. 88

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Udbetalingskontrol - Punktafgifter” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 148

Om at fremme folkesundheden.

Spm. S 149

Om at fremme folkesundheden.

Spm. S 150

Om fedtafgiften.

Spm. S 196

Om at komme den momsunddragende buskørsel til livs.

Spm. S 197

Om at bekæmpe den momsunddragende buskørsel i Danmark.