Kære læser !
Denne uges MomsMail er karakteriset ved "masser af EU-stof", bl.a. en række EU-domme og "masser afgørelser", nemlig en hel del afgørelser fra Afgørelsesdatabasen.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Brexit og moms – det skal virksomheder være forberedt på
De nye momsregler for gavekort giver udfordringer
Skattestyrelsens Kundecenters skriftlige vejledning til borgere og virksomheder
Bindende svar
Moms - bespisning af ansatte og forretningsforbindelser - egne lokaler
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
6 domme
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOBrexit og moms – det skal virksomheder være forberedt på Både danske og britiske virksomheder bør forberede sig på moms-konsekvenserne af Brexit i god tid. Ellers risikerer de at komme i karambolage med nye regler, som potentielt træder i kraft allerede den 1. november i år. |
BDODe nye momsregler for gavekort giver udfordringer Et gavekort i form af et betalingskort med et indbetalt beløb skal i momsmæssig henseende anses for et gavekort, også selvom et eventuelt restbeløb kan udbetales kontant eller overføres til et nyt kort. |
Folketingets OmbudsmandSkattestyrelsens Kundecenters skriftlige vejledning til borgere og virksomheder Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse 300 sagsforløb fra Skattestyrelsens Kundecenter. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. |
Skatterådet bekræfter, at Spørger kan anse koncernens mødelokaliteter for at være "virksomhedens lokaler" i relation til momslovens regler om fradragsret for moms af mødebespisning i virksomhedens lokaler, selv om de er beliggende i andre selskaber og på andre adresser end den, hvorfra Spørger driver sin virksomhed.
Skatterådet lægger herved vægt på Spørgers oplysninger om, at mødelokaliteterne anses som koncernens fællesfaciliteter, der frit kan bookes af alle selskaber i koncernen, at adgangen til mødelokaliteterne indgår som en del af den faste huslejebetaling, og at alene koncernens selskaber har adgang til at benytte mødelokaliteterne.
Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren - et anpartsselskab - var betalingspligtig for momsen af en række EU-erhvervelser foretaget i forbindelse med en momspligtig levering og installation af en swimmingpool foretaget af en belgisk leverandør på sagsøgerens adresse.
Sagsøgeren var ved CVR-nummer og adresse anført som adressat på to 0-momsfakturaer udstedt i relation til erhvervelsen af swimmingpoolen, ligesom den belgiske leverandør havde foretaget en række VIES-listeindberetninger om leverancer til sagsøgeren, som ikke var pålagt moms.
Retten lagde efter forklaringen fra det sagsøgende selskabs ejer og direktør til grund, at han havde stået for kontakten til leverandøren af swimmingpoolen, som ubestridt blev leveret og installeret på selskabets adresse. Retten lagde desuden til grund, at fakturaerne var adresseret til sagsøgeren, og at leverancerne var listeindberettet med henvisning til sagsøgerens CVR-nummer i VIES-systemet. På denne baggrund fandt retten, at der var en stærk formodning for, at sagsøgeren var aftager af leverancen.
Sagsøgeren havde ikke tilbagevist denne formodning, og retten fandt det herefter godtgjort, at sagsøgeren havde fået leveret og installeret en swimmingpool og derfor er betalingspligtig af momsen, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 2.
Straf - skattesvig - årsopgørelserne modtaget T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter. For indkomstårene 2007-2014 havde han undladt at selvangive indtægter på i alt 5.301.797 kr. Indtægterne fremgik af en bankkonto hvor der var mange indsætninger. T afsonede i en del af perioden for lige artet kriminalitet. Han havde derved unddraget for 2.193.276 kr. i skat i alt. T forklarede at han ikke har nogen erindring om, hvorvidt - og hvordan - han har modtaget årsopgørelserne for de enkelte indkomstår. De kontante indbetalinger og overførslerne til kontoen var ikke skattepligtig indkomst, da der enten er tale om lån eller tilbagebetaling af penge, han har lagt ud for andre. Han havde i perioden 2007-14 arbejdet to steder og bortset fra de første 7-8 måneder havde han arbejdet vederlagsfrit. Byretten fandt T skyldig i tiltalen, men fandt at den samlede unddragelse udgør 2.020.000 kr. Det fandtes ikke bevist at indbetalingerne på bankkontoen var refusion af udlæg, lån og lignende. Der blev blandt andet henset til at de af T angivne långivere hverken havde indkomst eller formue til at låne T pengene, samt at gældsbrevene først blev dannet efterfølgende og det fandtes helt usandsynligt at familiens underhold blev finansieret af lånoptag. Det fandtes bevist at årsopgørelserne var kommet frem, idet det var folkeregisteradresser på de tidspunkter, hvor årsopgørelserne er blevet dannet af told- og skatteforvaltningen og T havde medens han afsonede internetadgang og udgang hver weekend. T idømtes 1 år og 4 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 2.020.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte straffen til fængsel i 1 år og tillægsbøden til 1,5 mio. kr. Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på en for retten lavere opgørelse af den samlede skattepligtige indkomst, unddragelsernes størrelse, at T var tidligere straffet for lige artet kriminalitet, at de nye forhold til dels er begået under afsoningen af denne dom samt sagens alder, herunder at forholdene går tilbage til 2008. |
Journalnr: 18/0005498
Forældelse
Klagen skyldes, at SKAT alene delvist har imødekommet virksomhedens efterangivelse af moms samt godtgørelse af elafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-09-2019
Journalnr: 14/4608986
Fraførsel fra toldoplag
Klagen skyldes, at SKAT har opkrævet told og moms med henvisning til, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende varer fra toldoplag er blevet genudført af EU’s toldområde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-11-2018
Journalnr: 16/1456573
Varer unddraget toldsyn
Klagen skyldes, at SKAT har opkrævet told, moms og morarenter for et parti varer, der var unddraget toldtilsyn. Landsskatteretten nedsætter SKATs opkrævning til 0 kr.
Afsagt: 30-08-2019
Journalnr: 16/0137690
Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019
Journalnr: 19/0027745
Fradrag for købsmoms
Klagen vedrører nægtet fradrag for købsmoms på udgift til TV-apparat og TV-ophæng. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 09-09-2019
Journalnr: 18/0006477
Genoptagelse af momstilsvaret
Klagen vedrører næghtet genoptagelse af momstilsvaret for 3. kvartal 2014. Landsskatteretten hjemviser sagen.
Afsagt: 30-08-2019
Journalnr: 15/0510628
Momsfradrag
Klagen vedrører nedsættelse af købsmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-09-2019
Journalnr: 18/0003081
Momsgodtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har undladt at imødekomme en ansøgning om momsgodtgørelse for momsbeløbet af sagsomkostninger, der er blevet pålagt selskabet i forbindelse med en retssag i Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019
Journalnr: 18/0024652
Privat andel af køreskolebil
Klagen vedrører regulering af momsfradrag vedrørende driftsudgifter på køreskolebiler - privat andel. Landsskatteretten godkender yderligere momsfradrag.
Afsagt: 12-09-2019
Journalnr: 18/0004155
Tab på debitorer
Klagen vedrører nægtet momsfradrag for tab på debitorer idet kravet ikke er endeligt konstateret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2019
Journalnr: 18/0007228
Udeholdt omsætning
Klagen vedrører forhøjelse af momstilsvaret primært med baggrund i udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2019
Journalnr: 18/0004486
Udeholdt omsætning
Klagen vedrører ansættelse af yderligere momstilsvar af udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-08-2019
Journalnr: 17/0991711
Genoptagelse af afgiftstilsvaret
Klagen vedrører SKATs afslag på en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende betaling af yderligere tinglysningsafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-09-2019
Journalnr: 14/1544172
Registreringsafgift
Klagen vedrører SKATs har ekstraordinære genoptagelse af SKATs krav om regulering af registreringsafgift og brugtvognsmoms. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen vedrørende moms.
Afsagt: 19-09-2019
Journalnr: 17/0990587
Chokolade- og sukkervareafgift
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets betaling af chokolade- og sukkervareafgift. I forhøjelsen indgår afgift af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, som selskabet har erhvervet og videresolgt, hvoraf der ikke er betalt afgift, og hvoraf selskabet hæfter solidarisk med selskabets leverandør for betaling af afgiften. Videre har SKAT forhøjet selskabets betaling af moms herunder er det SKATs opfattelse, at selskabet hæfter solidarisk med selskabets leverandør for betaling af moms. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, og nedsætter selskabets betaling af salgsmoms, erhvervelsesmoms og købsmoms.
Afsagt: 27-09-2019
Journalnr: 18/0000980
Godtgørelse af tinglysningsafgift
Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet ikke kan få godtgjort variabel tinglysningsafgift i forbindelse med aflysning af et pantebrev i en ejendom, idet der ikke er betalt variabel tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af pantebrevet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2019
Journalnr: 16/0560918
Olieafgift - erhvervsmæssig sejlads
Klagen skyldes, at SKAT ikke anser selskabet for berettiget til at få godtgjort mineralolieafgift samt opnå afgiftsfritagelse for mineralolieafgift, CO2-afgift og NOx-afgift da SKAT finder, at selskabets olieforbrug til selskabets gravemaskine, som er placeret på selskabets skib, ikke falder under forbrug til erhvervsmæssig sejlads og derved ikke er afgiftsfritaget/godtgørelsesberettiget, jf. bl.a. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2. Hertil finder SKAT, at selskabet har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 for perioden. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 07-11-2019 dom i C-68/18 Petrotel-Lukoil
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 21, stk. 3 - ingen afgiftsudløsende begivenhed - forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer sådanne produkter - artikel 2, stk. 3 - forpligtelse til at opnå en klassificering af energiprodukter med henblik på fastsættelse af punktafgiften - afgiftssats, der finder anvendelse på disse produkter - proportionalitetsprincippet
Tidligere dokument: C-68/18 Petrotel-Lukoil - DomDen 14-11-2019 dom i C-585/17 Statsstøtte Dilly's Wellnesshotel
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - ændring af en godkendt støtteordning - artikel 108, stk. 3, TEUF - anmeldelsespligt - forbud mod gennemførelse uden godkendelse fra Europa-Kommissionen - forordning (EU) nr. 651/2014 - fritagelse - artikel 58, stk. 1 - forordningens tidsmæssige anvendelsesområde - artikel 44, stk. 3 - rækkevidde - national lovgivning, der fastsætter en beregningsformel for delvis godtgørelse af energiafgifter
Tidligere dokument: C-585/17 Statsstøtte Dilly's Wellnesshotel - DomDen 14-11-2019 indstilling i C-547/18 Dong Yang Electronics
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - merværdiafgift - tjenesteydelser - leveringssted for tjenesteydelser - begrebet »fast forretningssted« som omhandlet i artikel 44 i momsdirektiv 2006/112/EF - datterselskab (med hjemsted i en medlemsstat) af et moderselskab med hjemsted i et tredjeland
Tidligere dokument: C-547/18 Dong Yang Electronics - Dom
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 33 - fastlæggelsen af stedet for afgiftspligtige transaktioner - varer, der af leverandøren eller for hans regning forsendes eller transporteres - misbrug - forordning (EU) nr. 904/2010 - artikel 7, 13 og 28-30 - administrativt samarbejde - dobbelt påligning af afgift
Generaladvokatens indstilling:
Med forbehold af de svar, som Domstolen måtte give på det første, det andet og det tredje præjudicielle spørgsmål fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (forvaltnings- og arbejdsretten i Budapest, Ungarn), foreslår jeg, at Domstolen besvarer det fjerde og det femte præjudicielle spørgsmål som følger:
Det fjerde spørgsmål:
Artikel 33, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at denne bestemmelse kun omfatter situationer, hvor varerne forsendes eller transporteres af leverandøren eller for hans regning. Bestemmelsen tager ikke stilling til situationer, hvor leverandøren kun medvirker indirekte ved forsendelsen eller transporten af varerne.
Såfremt leverandøren på eget initiativ og efter eget valg træffer de fleste eller samtlige af de afgørende skridt, der er nødvendige for at forberede varerne til transport, træffer foranstaltninger til afhentning af varerne, sender dem af sted og opgiver besiddelsen af og kontrollen over varerne, »forsendes« varerne af leverandøren.
Såfremt leverandøren enten selv eller gennem andre fysisk foretager transporten eller ejer eller kontrollerer den juridiske enhed, der gør dette, »transporteres« varerne af leverandøren.
Varer forsendes eller transporteres »for leverandørens regning«, såfremt leverandøren frem for kunden reelt træffer beslutningen om, hvordan disse varer skal forsendes eller transporteres.
Det femte spørgsmål:
Såfremt en afgiftspligtig person, der har anmodet de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er momsregistreret, om at foretage den korrekte retlige momsmæssige klassificering af en påtænkt virksomhed (der detaljeret beskriver de ordninger, som den afgiftspligtige person foreslår sættes i værk), modtager et svar, der er retligt bindende for vedkommende og disse skattemyndigheder, og derefter driver sin virksomhed under streng iagttagelse af den fremgangsmåde, som er beskrevet i vedkommendes anmodning (hvilket det tilkommer den nationale domstol at efterprøve), er de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat i henhold til princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning afskåret fra at anse disse handlinger for misbrug af rettigheder i henhold til de kriterier, der er fastsat i Halifax-dommen (sag C-255/02), og at sanktionere denne adfærd i overensstemmelse hermed.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra a) - fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse - det offentlige postvæsen - direktiv 97/67/EF - befordringspligtig virksomhed - privat erhvervsdrivende, der leverer en tjeneste bestående i forkyndelse af dokumenter fra domstole og administrative myndigheder
Domstolens dom:
Artikel 2, nr. 13), og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet skal fortolkes således, at leverandører af postomdelingstjenester som de i hovedsagerne omhandlede, der i deres egenskab af indehavere af en national licens, som tillader dem at udbyde denne tjeneste, i henhold til bestemmelser i national ret er forpligtet til at foretage ydelser bestående i forkyndelse af dokumenter fra domstole og administrative myndigheder, skal anses for »befordringspligtige virksomheder« i disse bestemmelsers forstand, således at disse ydelser skal fritages for merværdiafgift som ydelser, der præsteres af »det offentlige postvæsen« i medfør af artikel 132, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 167 og 168 - ret til fradrag af moms - nægtelse - svig - bevisoptagelse - princippet om iagttagelse af retten til forsvar - ret til at blive hørt - aktindsigt - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - effektiv domstolsprøvelse - princippet om processuel ligestilling - kontradiktionsprincippet - national lovgivning eller praksis, hvorefter skatte- og afgiftsmyndighederne i forbindelse med en kontrol af den af en afgiftspligtig person udøvede ret til momsfradrag er bundet af de faktiske konstateringer og de juridiske kvalifikationer, som de nævnte myndigheder har foretaget inden for rammerne af relaterede administrative procedurer, som denne afgiftspligtige person ikke var part i
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-189/18 Glencore Agriculture Hungary - IndstillingRådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, princippet om iagttagelse af retten til forsvar og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de principielt ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning eller praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden i forbindelse med en kontrol af den af en afgiftspligtig person udøvede ret til fradrag af merværdiafgift (moms) er bundet af de faktiske konstateringer og de juridiske kvalifikationer, som myndigheden allerede har foretaget inden for rammerne af relaterede administrative procedurer, der er iværksat mod denne afgiftspligtige persons leverandører, og hvorpå afgørelser, der er blevet endelige, og som fastslår, at der foreligger momssvig begået af disse leverandører, er støttet, forudsat for det første, at den ikke fritager afgiftsmyndigheden fra at give den afgiftspligtige person kendskab til de beviser - herunder dem, der hidrører fra de nævnte relaterede administrative procedurer - på grundlag af hvilke den tiltænker at træffe en afgørelse, og at denne afgiftspligtige person dermed ikke berøves retten til under den procedure, som den pågældende er genstand for, effektivt at anfægte disse faktiske konstateringer og disse juridiske kvalifikationer, for det andet, at den nævnte afgiftspligtige person under denne procedure kan få adgang til samtlige de oplysninger, der er tilvejebragt i løbet af disse relaterede administrative procedurer eller enhver anden procedure, som afgiftsmyndigheden agter at støtte sin afgørelse på, og som kan være nyttige for udøvelsen af retten til forsvar, medmindre almene hensyn begrunder en begrænsning af denne adgang, og for det tredje, at den retsinstans, ved hvilken der er anlagt sag til prøvelse af denne afgørelse, kan efterprøve lovligheden af tilvejebringelsen og anvendelsen af disse oplysninger og de for udfaldet af søgsmålet afgørende konstateringer, der er foretaget i de administrative afgørelser truffet over for de nævnte leverandører.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 21, stk. 5, tredje afsnit - fritagelse for mindre elektricitetsproducenter, der er underlagt beskatning af den producerede elektricitet - fravær under den tildelte overgangsperiode af en national afgift på det endelige elektricitetsforbrug - artikel 14, stk. 1, litra a) - obligatorisk afgiftsfritagelse for energiprodukter og elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-270/18 UPM France - IndstillingArtikel 21, stk. 5, tredje afsnit, andet punktum, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter skal fortolkes således, at den fritagelse, som denne bestemmelse fastsætter for de mindre elektricitetsproducenter, for så vidt som de energiprodukter, der anvendes til fremstilling af elektricitet som en undtagelse til direktivets artikel 14, stk. 1, litra a), pålægges afgift, ikke kunne anvendes af Den Franske Republik i den overgangsperiode, som den var indrømmet indtil den 1. januar 2009 i henhold til nævnte direktivs artikel 18, stk. 10, andet afsnit, og i hvilken denne medlemsstat ikke har indført den i samme direktiv fastsatte beskatningsordning for elektricitet.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - fritagelser - artikel 135, stk. 1, litra b) og d) - transaktioner, der består i ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån - transaktioner vedrørende fordringer, dog ikke inddrivelse af fordringer - overdragelse mod vederlag til tredjemand af en processuel stilling i et fuldbyrdelsessøgsmål vedrørende inddrivelse af en fordring, som vedkommende har fået anerkendt ved en retslig afgørelse
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-692/17 Paulo Nascimento Consulting - IndstillingArtikel 135, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den deri fastsatte fritagelse for transaktioner, som består i ydelse og formidling af lån eller forvaltning af lån, ikke finder anvendelse på en transaktion, som består i, at en afgiftspligtig person til tredjemand mod vederlag overdrager alle rettigheder og forpligtelser som følge af sin stilling i et fuldbyrdelsessøgsmål vedrørende inddrivelse af en fordring, som vedkommende har fået anerkendt ved en retslig afgørelse, og hvis betaling er blevet sikret ved en ret til en konfiskeret fast ejendom, som er blevet overdraget til denne afgiftspligtige person.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 146 - fritagelse ved udførsel - begrebet »levering af varer« - artikel 131 - betingelser, der er fastsat af medlemsstaterne - proportionalitetsprincippet - princippet om afgiftsneutralitet - bevis - svig - en medlemsstats praksis, der består i, at retten til fritagelse nægtes, når køberen af de udførte varer ikke er identificeret
Domstolens dom:
1) Artikel 146, stk. 1, litra a) og b), og artikel 131 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem samt princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det i alle tilfælde antages, at der ikke foreligger levering af varer i førstnævnte bestemmelses forstand, og det følgelig nægtes at indrømme fritagelse for merværdiafgift (moms), når de pågældende varer er blevet udført fra Den Europæiske Union, og når skatte- og afgiftsmyndighederne efter udførslen har konstateret, at køberen af disse varer ikke er den person, der er angivet i den faktura, som den afgiftspligtige person har udstedt, men en anden enhed, der ikke er identificeret. Under sådanne omstændigheder skal retten til momsfritagelse, som fastsat i dette direktivs artikel 146, stk. 1, litra a) og b), nægtes, hvis den manglende identifikation af den faktiske køber gør det umuligt at godtgøre, at den pågældende transaktion udgør en levering af varer i denne bestemmelses forstand, eller hvis det er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at denne transaktion indgik som led i svig begået over for det fælles momssystem.
2) Direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at når indrømmelse af fritagelse for merværdiafgifts (moms), som fastsat i artikel 146, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2006/112 under disse omstændigheder nægtes, skal det fastslås, at den pågældende transaktion ikke udgør en afgiftspligtig transaktion, og at den følgelig ikke giver ret til at fradrage den indgående moms.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 8 og 38 - debitor for punktafgift som følge af uretmæssig indførsel af varer på en medlemsstats område - begreb - selskab med civilretligt ansvar for forhold begået af dets direktør
Domstolens dom:
Artikel 38 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF, sammenholdt med dette direktivs artikel 8, stk. 2, skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der i tilfælde af uretmæssig indførsel på en medlemsstats område af punktafgiftspligtige varer, som er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, gør en juridisk person, der er civilretligt ansvarlig for strafbare handlinger, som dennes direktør har begået, til solidarisk hæftende meddebitor for punktafgifterne.
Working Party on Tax Questions (Indirect Taxation - VAT)
Working Party on Tax Questions (Indirect Taxation - Excise duties/Energy taxation) - MORNING ONLY
Bilag 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 2 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 1 |
Bilag 28 | Henvendelse af 14. oktober 2019 fra Jonas Mølgaard Holager om brexit privatpakker og told |
Spm. 20 |