MomsMail 2017, uge 39

Kære læser !

Den forløbne uge har, som mange nok har bemærket, bragt tre domme, hvor EU-Domstolen mere eller mindre skyder et projektil af sølv gennem hjertet på den danske momsfritagelse for selvstændige grupper/cost sharing. Vi bringer de tre domme, ligesom Plesner allerede har omtalt dommene i deres nyheder.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Korrektion af fejl i momsangivelsen
Skat for bloggere
Omlægning af bilafgifterne
Finansieringsbidrag
Omlægning af registreringsafgiften
Registreringsafgift - mulighed for tilbagebetaling
EU-Domstolen ændrer dansk momspraksis for "cost sharing"
Momshåndtering af personalegoder – nye muligheder?
Salg af boligudlejningsejendom kan ske uden afregning af moms

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
4 domme

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Korrektion af fejl i momsangivelsen

Det er som bekendt menneskeligt at fejle. Opdages en fejl i en momsangivelse, er det godt at vide, hvordan man skal rette den

BDO

Skat for bloggere

Skattemæssigt anses bloggere normalt for honorarmodtagere. Momsmæssigt anses de for at drive selvstændig økonomisk virksomhed

Beierholm

Omlægning af bilafgifterne

Nedsættelse af registreringsafgiften, ændring af leasingreglerne m.v.

Beierholm

Finansieringsbidrag

Status på praksisændring vedr. finansieringsbidrag

Dansk Revision

Omlægning af registreringsafgiften

Aftale i folketinget er endelig faldet på plads

EY

Registreringsafgift - mulighed for tilbagebetaling

SKAT har offentliggjort et udkast til styresignal vedrørende genoptagelse af sager fra 1. februar 2009 og frem, hvor SKAT har fundet, at avance er flyttet fra registreringsafgiftspligtige biler til afgiftsfrit eftermonteret udstyr eller brugte byttebiler.

Plesner

EU-Domstolen ændrer dansk momspraksis for "cost sharing"

EU-Domstolen har i dag afsagt tre domme om momsfritagelsen for ydelser leveret af selvstændige grupper til gruppens medlemmer (også kendt som "cost sharing"). EU-Domstolen fastslår i dommene, at momsfritagelsen blandt andet ikke finder anvendelse på transaktioner foretaget på området for finansielle tjenesteydelser. Dommene er en væsentlig ændring af EU-Domstolens hidtidige praksis og indebærer også en ændring af dansk momspraksis.

PwC

Momshåndtering af personalegoder – nye muligheder?

Personalegoder er en særlig størrelse – både i relation til skat og moms.

PwC

Salg af boligudlejningsejendom kan ske uden afregning af moms

Skatterådet har offentliggjort et bindende svar, hvori det accepteres, at overdragelse af en momsfritaget boligudlejningsejendom kan ske som en virksomhedsoverdragelse uden tillæg af moms. Afgørelsen har interessante perspektiver.

 

Høringssvar til udkast til styresignal:

Genoptagelse - Flytning af registreringsafgiftspligtig avance fra nye køretøjer til eftermonteret udstyr eller byttebiler - udkast til styresignal
17-0207992

Styresignalet beskriver SKATs ændrede praksis vedrørende overflytning af avance, dvs. den situation, hvor nye, registreringsafgiftspligtige køretøjer sælges til under den almindelige handelspris, og avancen samtidig flyttes til afgiftsfrit eftermonteret udstyr og/eller brugte byttebiler. Overflytning af avance er beskrevet i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 5. pkt.

Styresignalet er en følge af Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.69.LSR vedrørende årene 2010, 2011 og 2012. Landsskatteretten traf afgørelse om, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om overflytning af avance. I afgørelsen fastlagde Landsskatteretten hvilke forhold der kan indgå i vurderingen af, om bevisbyrden for overflytning af avance er løftet.

Høringssvar:

  • Autobranchen Danmark
  • Advokatrådet
  • Bilbranchen
  •  

    Nye straffesager

    SKM2017.551.ØLR

    Straf – momssvig – skattesvig – sagsbehandlingstid - forældelse

    T var tiltalt for momssvig ved forsætligt for perioderne 01.01.2010-31.12.2010, 01.01.2011-31.12.2011 og 01.01.2012-31.12.2012 at have afgivet 0-angivelser selvom momstilsvaret rettelig var henholdsvis 41.248 kr., 172.625 kr. og 20.461 kr. samt skattesvig ved for indkomstårene 2010-12 at have selvangivet resultat af virksomhed med 0, selvom det skattemæssige overskud rettelig var henholdsvis 134.773 kr., 236.760 kr. og 56.499 kr. T unddrog herved for 234.334 kr. i moms og 66.058 kr. i arbejdsmarkedsbidrag i alt.

    T erkendte de faktiske omstændigheder, men påstod frifindelse på grund af manglende forsæt og forældelse.

    Byretten fandt T skyldig i moms- og skattesvig og T idømtes betinget fængsel i 30 dage samt en tillægsbøde på 150.000 kr. Retten lagde vægt på, at T ikke forinden SKATs kontrol havde rettet henvendelse til SKAT med oplysninger om sin manglende betalingsevne samt at T efter det oplyste heller intet overblik havde over gælden, eller hvornår den kunne betales. Forholdene vedrørende 1. halvår 2011 fandtes forældet. Der henvistes herved til, at der gik godt 11 måneder fra rettens slutning af sagen den 6. januar 2016, og til anklagemyndigheden indleverede anklageskrift til retten den 13. december 2016 samt det forhold, at T havde erkendt de faktiske omstændigheder og der ikke skulle ske yderligere efterforskning.

    Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede tillægsbøden til 300.000 kr. Uanset den sene indlevering af anklageskriftet fandt landsretten ikke grundlag for at anse forfølgningen af T for standset på ubestemt tid og ingen af forholdene var forældede. Frihedsstraffen blev dog stadfæstet under henvisning til den lange sagsbehandlingstid.

     

    Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

    Journalnr: 13/5377259
    Tab på debitorer
    Klagen vedrører nægtet fradrag for moms af tab på debitorer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 30-08-2017

    Journalnr: 17/0965622
    Yderligere momstilsvar
    Klagen vedrører beregning af yderligere salgsmoms af omsætning fra prostitutionsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 28-08-2017

     

    Nyt fra EU-domstolen

    Retsliste 25-09-2017 - 24-10-2017

    Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

    Den 04-10-2017 dom i C-164/16 Mercedes-Benz Financial Services UK
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 14, stk. 2, litra b) - levering af goder - motorkøretøjer - finansiel leasingkontrakt med købsoption

    Tidligere dokument: C-164/16 Mercedes-Benz Financial Services UK - Dom
    Tidligere dokument: C-164/16 Mercedes Benz Financial Services UK - Indstilling
    Tidligere dokument: C-164/16 Mercedes Benz Financial Services UK - Ny sag

    Den 04-10-2017 dom i C-273/16 Federal Express Europe
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - sjette direktiv 77/388/EØF - direktiv 2006/112/EF - momsfritagelse - artikel 86, stk. 1, litra b), og artikel 144 - fritagelse for importafgifter for varer af ringe værdi eller uden erhvervsmæssig karakter - fritagelse for tjenesteydelser i forbindelse med indførsel af varer - national lovgivning, som pålægger moms på omkostninger til transport af dokumenter og varer af ringe værdi på trods af deres karakter af accessoriske ydelser til varer, der er fritaget for moms

    Tidligere dokument: C-273/16 Federal Express Europe - Dom
    Tidligere dokument: C-273/16 Federal Express Europe - Ny sag

    Den 05-10-2017 indstilling i C-387/16 Nidera
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 183 - fradrag for indgående afgift - tilbagebetaling af for meget betalt afgift - betaling af morarenter som følge af for sen tilbagebetaling - mulighed for at nedsætte de skyldige renter af grunde, som ikke kan tilregnes den afgiftspligtige person - afgiftsneutralitet - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet - retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning

    Tidligere dokument: C-387/16 Nidera - Dom
    Tidligere dokument: C-387/16 Nidera - Indstilling
    Tidligere dokument: C-387/16 Nidera - Ny sag

    Den 12-10-2017 indstilling i C-396/16 T – 2
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2006/112/EF - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - artikel 184 - regulering af fradrag for indgående afgift - artikel 185, stk. 1 - ændring af de elementer, som er taget i betragtning ved fastsættelsen af fradraget - artikel 185, stk. 2 - helt eller delvis ubetalte transaktioner - retskraftig godkendelse af en tvangsakkord - artikel 90 og artikel 185, stk. 2, andet afsnit - afgiftsneutralitet - opkrævning i sin helhed af den moms, som skyldes på området - pligt til sammenhæng i gennemførelsen af ordninger for regulering af afgift og fradrag i tilfælde af ikke-betaling af prisen

    Tidligere dokument: C-396/16 T – 2 - Dom
    Tidligere dokument: C-396/16 T – 2 - Indstilling
    Tidligere dokument: C-396/16 T – 2 - Ny sag

    Den 12-10-2017 dom i C-262/16 Shields & Sons Partnership
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 296, stk. 2 - artikel 299 - fælles standardsatsordning for landbrugere - udelukkelse fra den fælles ordning - betingelser - begrebet »kategori af landbrugere«

    Tidligere dokument: C-262/16 Shields & Sons Partnership - Dom
    Tidligere dokument: C-262/16 Shields & Sons Partnership - Indstilling

    Den 12-10-2017 dom i C-404/16 Lombard Ingatlan Lízing
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 90, stk. 1 - direkte virkning - afgiftsgrundlag - nedsættelse i tilfælde af annullation, afbestilling eller ophævelse - nedsættelse i tilfælde af ikke-betaling eller delvis betaling - sondring - leasingkontrakt ophævet som følge af manglende betaling af afdragene

    Tidligere dokument: C-404/16 Lombard Ingatlan Lízing - Dom
    Tidligere dokument: C-404/16 Lombard - Ny sag

    Den 12-10-2017 dom i C-661/15 X
    Toldunion

    Præjudiciel forelæggelse - toldunion - EF-toldkodeks - artikel 29 - indførsel af køretøjer - toldværdiansættelse - artikel 78 - revision af angivelsen - artikel 236, stk. 2 - godtgørelse af importafgifter - frist på tre år - forordning (EØF) nr. 2454/93 - artikel 145, stk. 2 og 3 - risiko for, at der foreligger en defekt - frist på 12 måneder - gyldighed

    Tidligere dokument: C-661/15 X - Dom
    Tidligere dokument: C-661/15 X - Indstilling

    Den 19-10-2017 dom i C-101/16 Paper Consult
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag - betingelser for udøvelse - artikel 273 - nationale foranstaltninger - bekæmpelse af svig og afgiftsunddragelse - faktura udstedt af en afgiftspligtig person, der er erklæret »inaktiv« af skattemyndighederne - risiko for svig - nægtelse af retten til fradrag - proportionalitet - nægtelse af at tage hensyn til beviser for, at der ikke foreligger svig eller tab af afgiftsindtægter - begrænsning af de tidsmæssige virkninger af den dom, der skal afsiges - foreligger ikke

    Tidligere dokument: C-101/16 Paper Consult - Dom
    Tidligere dokument: C-101/16 Paper Consult - Indstilling
    Tidligere dokument: C-101/16 Paper Consult - Ny sag

    Den 19-10-2017 dom i C-303/16 Solar Electric Martinique
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - sjette momsdirektiv - direktiv 2006/112/EF - byggearbejder - franske oversøiske departementer - bestemmelser, der er gjort anvendelige af national ret - salg og installation på ejendomme - betegnelse som en enkelt ydelse - manglende kompetence

    Tidligere dokument: C-303/16 Solar Electric Martinique - Dom
    Tidligere dokument: C-303/16 Solar Electric Martinique - Indstilling

    Den 19-10-2017 dom i C-522/16 A
    Toldunion

    Præjudiciel forelæggelse - toldunion og fælles toldtarif - forordning (EØF) nr. 2913/92 - artikel 201, stk. 3, andet afsnit, og artikel 221, stk. 3 og 4 - forordning (EØF) nr. 2777/75 - forordning (EF) nr. 1484/95 - tillægsimporttold - kunstigt arrangement for at undgå skyldig tillægstold - de oplysninger, der ligger til grund for en toldangivelse, er forkerte - personer, der kan gøres ansvarlige for toldskylden - forældelsesfrist

    Tidligere dokument: C-522/16 A - Dom
    Tidligere dokument: C-522/16 A - Ny sag

    Den 19-10-2017 dom i C-556/16 Lutz
    Toldunion

    Præjudiciel forelæggelse - forordning (EØF) nr. 2658/87 - toldunion - den fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - toldpositioner - underposition 6212 20 00 (»panties«) - forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur - forklarende bemærkninger til det harmoniserede system

    Tidligere dokument: C-556/16 Lutz - Dom
    Tidligere dokument: C-556/16 Lutz - Ny sag

    Den 15-11-2017 dom i C-375/16 Butin
    Fiskale bestemmelser

    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 7. juli 2016 - Finanzamt Bergisch Gladbach mod Igor Butin

     

    Domme
    C-326/15 DNB Banka

    Sagen omhandler:

    Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra f) - fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse - afgiftsfritagelse for selvstændige grupper af personers levering af ydelser til deres medlemmer - anvendelse på området for finansielle tjenesteydelser

    Domstolens dom:

    Artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse alene vedrører selvstændige grupper af personer, hvis medlemmer udøver en virksomhed af almen interesse nævnt i dette direktivs artikel 132, og at tjenesteydelser præsteret af en gruppe, hvis medlemmer udøver en økonomisk aktivitet på området for finansielle tjenesteydelser, som ikke udgør en sådan virksomhed af almen interesse, følgelig ikke kan drage fordel af denne fritagelse.

    Tidligere dokument: C-326/15 DNB Banka - Indstilling


    C-605/15 Aviva

    Sagen omhandler:

    Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra f) - fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse - afgiftsfritagelse for selvstændige grupper af personers levering af ydelser til deres medlemmer - anvendelse på området for forsikringsydelser

    Domstolens dom:

    Artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse alene vedrører selvstændige grupper af personer, hvis medlemmer udøver en virksomhed af almen interesse nævnt i dette direktivs artikel 132, og at tjenesteydelser præsteret af en selvstændig gruppe af personer, hvis medlemmer udøver en økonomisk aktivitet på området for forsikringsydelser, som ikke udgør en sådan virksomhed af almen interesse, følgelig ikke kan drage fordel af denne fritagelse.

    Tidligere dokument: C-605/15 Aviva - Indstilling


    C-616/15 Kommissionen mod Tyskland

    Sagen omhandler:

    Traktatbrud - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra f) - afgiftsfritagelse for selvstændige grupper af personers levering af ydelser til deres medlemmer - begrænsning til selvstændige grupper, hvis medlemmer udøver et begrænset antal erhverv

    Domstolens dom:

    1) Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet den har begrænset fritagelsen for merværdiafgift til selvstændige grupper af personer, hvis medlemmer udøver et begrænset antal erhverv.

    2) Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Tidligere dokument: C-616/15 Kommissionen mod Tyskland - Indstilling


    C-441/16 SMS group

    Sagen omhandler:

    Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - ottende direktiv 79/1072/EØF - direktiv 2006/112/EF - afgiftspligtig person med bopæl i en anden medlemsstat - tilbagebetaling af moms på indførte varer - betingelser - objektive forhold, der bestyrker den afgiftspligtige persons hensigt om at anvende de indførte varer inden for rammerne af dennes økonomiske virksomhed - alvorlig risiko for, at den transaktion, som begrundede indførslen, ikke gennemføres

    Domstolens dom:

    Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, sammenholdt med artikel 170 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat nægter en afgiftspligtig person, der ikke er etableret på dens område, ret til tilbagebetaling af merværdiafgift, der er erlagt for indførsel af varer, i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor opfyldelsen af den aftale, i forbindelse med hvilken den afgiftspligtige person købte og indførte varerne, på indførselstidspunktet var blevet udsat, hvor den transaktion, til hvilken varerne skulle anvendes, i sidste ende ikke blev gennemført, og hvor den afgiftspligtige person ikke har ført bevis for varernes efterfølgende omsætning.


    Nyt fra EU

    Nyt fra Rådet

    RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i TIR-konventionens administrationsudvalg til forslaget om at ændre toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter af 1975

    RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/335/EU om bemyndigelse af Republikken Litauen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

    RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/797/EU om tilladelse til Republikken Estland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 og 168a i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

    RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Rumænien til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

    RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Republikken Polen til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

     

    Nyt fra Kommissionen

    Taxation: Commission sets out path towards fair taxation of the Digital Economy

    Questions and Answers on the Communication on a Fair and Efficient Tax System in the EU for the Digital Single Market

    Vice-President Dombrovskis on the Communication on A Fair and Efficient Tax System in the European Union for the Digital Single Market

     

    Nyt fra Folketinget

    Almindelig del

    Bilag

    Bilag 291

    Rapporten for Skatteankestyrelsens produktion for 2. kvartal 2017

    Bilag 293

    Henvendelse af 21/9-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende pressemeddelelse: "Nye bilafgifter sænker ikke CO2-udledningen"

    Spørgsmål og svar

    Spm. 648

    Ministeren bedes redegøre for de fordelingsmæssige effekter, opgjort på indkomstdecil, af emballageafgiften på de pantbelagte emballager, der indsamles gennem Dansk Retursystem A/S.  Svar