MomsMail 2019, uge 36

Kære læser !

Et hurtigt blik ned gennem indholdsfortegnelsen i denne uges MomsMail fortæller hurtigt, at KPC-dommen er kommet, og at EU-Domstolen holdt fast i Generaladvokatens indstilling.

Herudover bringer vi et par ret spændende bindende svar om kvalifikation af ydelsen ved opbevaring af paller og en fordelsklub. I sig selv er det ikke sikkert, at emnerne fænger som det første - men de faglige analyser bag er slet ikke uinteressante - tværtimod.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Bygning eller byggegrund?
Frister for genoptagelse af tidligere momsangivelser
EU-Domstolen giver skatteyderen medhold i ”KPC-sagen”
Moms på fast ejendom
Ønsker du reduktion i vandafledningsbidraget fra 2020?
Skatteministeriet taber slaget ved EU-Domstolen
Salg af grund med bygning er momsfri - EU-Domstolen underkender Skattestyrelsen
Salg af bebyggede grunde er momsfrie, uanset om køber foretager nedrivning
EU-Domstolen sætter Skattestyrelsen på plads: Moms på nedrivningsejendomme underkendt
Præsident Trump hæver tolden på kinesiske varer yderligere med 550 mia. dollars
Beretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere (nr. 22/2018)

Bindende svar
Moms - opbevaring af paller - vare eller ydelse
Moms - netbutik - fordelsklub
Gebyr opkrævet på vegne af offentlig myndighed
Levering af brændstof til skibe i udenrigsfart - momsfritagelse
Turistkort - Voucher til flere formål i momsmæssig forstand

Domme
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
3 domme

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Bygning eller byggegrund?

Skattestyrelsen har ved et forsøg på anvendelse af EU-retten og national ret skabt større forvirring om, hvorvidt der er tale om salg af en byggegrund eller en gammel bygning, når en ejendom sælges med det formål at skulle rives helt eller delvist ned. Betegnelsen af ejendommen er altafgørende...


BDO

Frister for genoptagelse af tidligere momsangivelser

Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan en momsangivelse ikke korrigeres mere end tre år tilbage i tid. Uanset om en korrektion medfører opkrævning eller tilbagebetaling, tillægges beløbet ikke renter.


Bech-Bruun

EU-Domstolen giver skatteyderen medhold i ”KPC-sagen”

EU-Domstolen har i dag afsagt dom i den præjudicielle forelæggelse i den såkaldte ”KPC-sag” (C-71/18), hvor Bech-Bruun repræsenterer den danske ejendomsudvikler.


Beierholm

Moms på fast ejendom

Dansk praksis om momspligt på bebyggede grunde er underkendt af EU-domstolen


Deloitte

Ønsker du reduktion i vandafledningsbidraget fra 2020?

Virksomheder, der på årlig basis har et vandforbrug, som er større end 500 m3, kan med fordel tilmelde sig trappemodellen for at opnå en besparelse.


Deloitte

Skatteministeriet taber slaget ved EU-Domstolen

Efter mange års diskussioner om momshåndteringen ved salg af gamle bygninger har EU-Domstolen nu sat et tydeligt punktum. Momsfrie gamle bygninger kan ikke omklassificeres til momspligtige byggegrunde. Heller ikke, selv om en køber har hensigt om nedrivning.


EY

Salg af grund med bygning er momsfri - EU-Domstolen underkender Skattestyrelsen

EU-Domstolen har netop afsagt dom i sagen mellem Skatteministeriet og KPC Herning.


Lundgrens

Salg af bebyggede grunde er momsfrie, uanset om køber foretager nedrivning

EU-Domstolen har nu sat et endeligt punktum i KPC-sagen, og konklusionen er klar: Levering af en ”bebygget” grund kan ikke anses for en (momspligtig) levering af en byggegrund, uanset at det er hensigten, at den eksisterende bygning skal rives ned, og der efterfølgende skal bygges noget nyt.Selvom købsaftalen er betinget af opnåelse af nedrivnings- og eventuelt byggetilladelse, vil der stadig være tale om salg af en bebygget grund.


Plesner

EU-Domstolen sætter Skattestyrelsen på plads: Moms på nedrivningsejendomme underkendt

EU-Domstolen har talt, og Skattestyrelsen kan ikke opretholde praksis om, at salg af en grund med en bygning skal anses for et momspligtigt salg af en byggegrund, alene fordi det er parternes hensigt, at bygningen skal nedrives for at muliggøre opførelse af nyt byggeri.


PwC

Præsident Trump hæver tolden på kinesiske varer yderligere med 550 mia. dollars

Handelsstridigheder mellem Kina og USA fører til indførelse af ny straftold samt forhøjelse af eksisterende straftold på varer med kinesisk oprindelse.


Rigsrevisionen

Beretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere (nr. 22/2018)

Beretningen handler om udviklingen af det nye inddrivelsessystem, PSRM, og tilslutningen af fordringshavere hertil.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Moms - opbevaring af paller - vare eller ydelse

SKM2019.433.SR

Spørger opbevarer standardpaller for sine kunder. Lageret er ikke opdelt, og hver kundes andel af pallerne kan ikke adskilles fysisk fra andre kundes andele. Det vil derfor være tilfældigt, hvis det er samme palle, der bliver indleveret til spørger og senere udleveret til samme kunde. Skatterådet bekræftede, at spørger kan anses for at levere en opbevaringsydelse til kunderne. Der er ikke tale om køb og salg af paller. Der blev lagt vægt på, at opbevaringen må anses for hovedydelsen, og at byttet fra en standardpalle til en anden er en biydelse til opbevaringen. Spørger udleverer standardpaller til udenlandske søsterselskabers kunder, ligesom disse udleverer standardpaller til spørgers kunder. Der sker årligt modregning mellem selskaberne. Evt. udestående differencer mellem selskaberne udlignes ved, at der sker fysisk overførsel af paller mellem selskaberne. Skatterådet bekræftede, at udleveringen af standardpaller til søsterselskabernes kunder kan anses for udlån af paller, ikke varesalg. Der blev lagt vægt på, at der er tale om standardvarer, og på, at der er tale om et samarbejde mellem selskaber, der leverer identiske ydelser.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Moms - netbutik - fordelsklub

SKM2019.432.SR

Skatterådet bekræftede, at medlemskabet af en fordelsklub er en elektronisk leveret ydelse. Der blev lagt vægt på, at betingelserne for at anse ydelsen for en elektronisk leveret ydelse ikke alene er opfyldt i forbindelse med oprettelse og fornyelse af medlemskabet, men også i forbindelse med den ydelse, som kunden efterspørger fra spørger bestående i opnåelse af rabatter, deltagelse i auktioner og modtagelse af håndplukkede købsforslag.

I forbindelse med medlemskabet af klubben opnår medlemmet et antal kreditter, som kan bruges til hel eller delvis betaling af varer. Skatterådet bekræftede, at hel eller delvis betaling af varer med optjente kreditter som følge af medlemskabet kan anses for en ubetinget rabat på varen. Værdien af kreditterne skal derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne. Varerne kan efter en konkret vurdering ikke anses for overdraget vederlagsfrit i de tilfælde, hvor varen fuldt ud betales med kreditter optjent som følge af medlemskabet. Momsgrundlaget for varerne består af betalingen for de ekstra kreditter, som kunden har købt i forbindelse med bestillingen af varerne med henblik på varekøbet. Dog med tillæg af betaling i penge eller i ekstra kreditter i de tilfælde, hvor der skal betales særskilt for fragt.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Gebyr opkrævet på vegne af offentlig myndighed

SKM2019.430.SR

I overensstemmelse med Spørgers anmodning bekræftede Skatterådet, at der ikke skal opkræves moms af de gebyrer, som X opkræver på vegne af Y-styrelsen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Levering af brændstof til skibe i udenrigsfart - momsfritagelse

SKM2019.429.SR

Sagen drejede sig om momsfritagelse i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, for levering af brændstof til skibe i udenrigsfart via en mellemhandler. Leverancer af brændstof og forsyninger til skibe, der sejler i udenrigsfart, er fritaget for moms, hvis leveringen sker i sidste omsætningsled til skibets ejer eller rederi. Det fremgår af dommen i sag C-526/13, FBK, at der er mulighed for at anse visse leverancer af brændstof for momsfritaget, selvom leverancen foregår via en mellemhandler. Hvis ejendomsretten til brændstoffet tidligst overgår til mellemhandleren på det tidspunkt, hvor brændstoffet fyldes i skibets tanke, betragtes leverancen - momsmæssigt - for at være sket fra leverandøren og til skibets ejer eller rederi, og i denne særlige situation vil leverancen af brændstof således være omfattet af momsfritagelsen. Skatterådet bekræftede, at Spørgers leverance af brændstof var omfattet af momsfritagelsen, da de faktiske forhold i sagen svarede til de særlige faktiske forhold i FBK-dommen. Leverancen var således fritaget for moms, selvom leverancen skete via en mellemhandler


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Turistkort - Voucher til flere formål i momsmæssig forstand

SKM2019.428.SR

Spørger udbyder et kort, som kortholdere kan anvende som entrébillet/transportbillet i forbindelse med tjenesteydelser udbudt af en række tjenesteydere, herunder spørger selv. Skatterådet bekræfter, at kortet ikke kan anses for en rejsehjemmel, entrébillet eller lignende, og at kortet dermed ikke kan anses for undtaget fra den momsmæssige definition på en voucher. Skatterådet bekræfter, at kortet kan anses for en voucher, og at kortet kan anses for en voucher til flere formål.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning

SKM2019.427.BR

I første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en andenbranchekode og mediantalsopgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.

Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning

SKM2019.426.BR

I første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en anden branchekode og med i antals opgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.

Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning

SKM2019.425.BR

I første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en anden branchekode og med i antals opgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.

Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 09-09-2019 - 08-10-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom T-119/07 Statsstøtte Italien mod Kommissionen Eurallumina mod Kommissionen
Dato: 17-09-2019
Fiskale bestemmelser

Fritagelse fra punktafgift på mineralolier. Sag anlagt den 16. april 2007 - Italien mod Kommissionen

Dom T-129/07 Statsstøtte Irland mod Kommissionen Aughinish Alumina mod Kommissionen
Dato: 17-09-2019
Fiskale bestemmelser

Forbrugsafgift for tung brændselsolie. Sag anlagt den 17. april 2007 - Irland mod Kommissionen

Dom C-700/17 Peters
Dato: 18-09-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra b) og c) - fritagelser - hospitalsbehandling og pleje - behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv - manglende fortrolighedsforhold mellem behandleren og patienten

Tidligere dokument: C-700/17 Peters - Dom
Tidligere dokument: C-700/17 Peters - Ny sag

Indstilling C-477/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Exportslachterij J. Gosschalk Compaxo Vlees Zevenaar m.fl.
Dato: 18-09-2019
Fiskale bestemmelser
Stævning (EUT/EFT) HTML / PDF

Indstilling C-401/18 Herst
Dato: 03-10-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - punktafgiftspligtige varer - fritagelse for levering af varer, der forsendes eller transporteres inden for Unionen - kædetransaktion - henførsel af varebevægelsen til en bestemt levering inden for en forsyningskæde - transport af punktafgiftspligtige varer i henhold til afgiftssuspensionsordningen - EU-rettens forrang - grænser for en overensstemmende fortolkning - princippet in dubio mitiu

Tidligere dokument: C-401/18 Herst - Dom
Tidligere dokument: C-401/18 Herst - Indstilling

Dom C-329/18 Altic
Dato: 03-10-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - erhvervelse af fødevarer - fradrag for indgående afgift - afslag på fradrag - eventuelt fiktiv leverandør - momssvig - krav vedrørende erhververens kendskab - forordning (EF) nr. 178/2002 - krav om fødevarers sporbarhed og om identifikation af leverandøren - forordning (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 882/2004 - registreringspligt for ledere af fødevarevirksomheder - indvirkning på retten til momsfradrag

Tidligere dokument: C-329/18 Altic - Dom
Tidligere dokument: C-329/18 Altic - Ny sag

Dom C-42/18 Cardpoint
Dato: 03-10-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) sjette direktiv 77/388/EØF - afgiftsfritagelser - artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) - transaktioner vedrørende betalinger - tjenesteydelser leveret af et selskab til en bank i forbindelse med driften af pengeudbetalingsautomater

Tidligere dokument: C-42/18 Cardpoint - Dom
Tidligere dokument: C-42/18 Cardpoint - Indstilling
Tidligere dokument: C-42/18 Cardpoint - Ny sag


Domme
C-71/18 KPC Herning

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - salg af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er en bygning - kvalifikation - artikel 12 og 135 - begrebet »byggegrund« - begrebet »bygning« - vurdering af den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed - vurdering af objektive elementer - parternes hensigt

Domstolens dom:

Artikel 12, stk. 1, litra a) og b), og artikel 12, stk. 2 og 3, samt artikel 135, stk. 1, litra j) og k), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en transaktion i form af levering af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning, ikke kan kvalificeres som levering af en »byggegrund«, når denne transaktion er økonomisk uafhængig af de øvrige ydelser og ikke sammen med disse udgør én enkelt transaktion, selv om det er parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist ned for at gøre plads til en ny bygning.

Tidligere dokument: C-71/18 KPC Herning - Indstilling


C-145/18 Regards Photographiques

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 103, stk. 2, litra a) - artikel 311, stk. 1, nr. 2) - bilag IX, del A, nr. 7) - nedsat momssats - kunstgenstande - begreb - fotografier taget af kunstneren, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer - national lovgivning, der begrænser anvendelsen af den nedsatte momssats til alene fotografier, der har kunstnerisk karakter

Domstolens dom:

1) For at kunne betragtes som kunstgenstande, der kan omfattes af den nedsatte sats for merværdiafgift (moms) i henhold til artikel 103, stk. 1, og artikel 103, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med dette direktivs artikel 311, stk. 1, nr. 2), samt bilag IX, del A, nr. 7), hertil, skal fotografierne opfylde kriterierne i dette nr. 7), for så vidt som de skal være taget af ophavsmanden, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer, således at ethvert andet kriterium, navnlig den kompetente nationale skatte- og afgiftsmyndigheds vurdering af deres kunstneriske karakter, udelukkes.

2) Artikel 103, stk. 1, og artikel 103, stk. 2, litra a), i direktiv 2006/112, sammenholdt med dette direktivs artikel 311, stk. 1, nr. 2), samt bilag IX, del A, nr. 7), hertil, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der begrænser anvendelsen af den nedsatte momssats til alene fotografier, der har kunstnerisk karakter, for så vidt som spørgsmålet om, hvorvidt sidstnævnte kunstneriske karakter foreligger, er underlagt den kompetente nationale skatte- og afgiftsmyndigheds vurdering, som ikke foretages ud fra objektive, klare og præcise kriterier fastsat i denne nationale lovgivning, der gør det muligt præcist at bestemme de fotografier, for hvilke nævnte lovgivning forbeholder anvendelsen af denne nedsatte momssats, således at en tilsidesættelse af princippet om afgiftsneutralitet undgås.

Tidligere dokument: C-145/18 Regards Photographiques - Indstilling


C-559/18 TDK-Lambda Germany

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - forordning (EØF) nr. 2658/87 - toldunion og fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - underposition 8504 40 30 - statiske omformere - tariferingskriterier - væsentlige bestemmelse

Domstolens dom:

Underposition 8504 40 30 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den affattelse, som følger af henholdsvis Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013, skal fortolkes således, at statiske omformere som de i hovedsagen omhandlede kun kan henhøre under den nævnte underposition, såfremt de i det væsentlige er bestemt til at blive anvendt med »telekommunikationsapparater, automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil« i denne underpositions forstand, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Draft COUNCIL IMPLEMENTING DECISION authorising Portugal to introduce a special measure derogating from Article 193 of Directive 2006/112/EC on the common system of value added tax Adoption

Draft COUNCIL IMPLEMENTING DECISION amending Implementing Decision 2013/676/EU authorising Romania to continue to apply a special measure derogating from Article 193 of Directive 2006/112/EC on the common system of value added tax Adoption

Draft COUNCIL IMPLEMENTING DECISION amending Implementing Decision 2013/805/EU authorising the Republic of Poland to introduce measures derogating from point (a) of Article 26(1) and Article 168 of Directive 2006/112/EC on the common system of value added tax Adoption

Customs Union Working Party

Council Regulation (EU) 2018/1977 of 11 December 2018 opening and providing for the management of autonomous Union tariff quotas for certain fishery products for the period 2019-2020

 

Nyt fra Kommissionen

VAT Gap: EU countries lost €137 billion in VAT revenues in 2017

VAT Gap: Frequently asked questions

 

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 af 2. september 2019 om ændring af visse forordninger om indførelse af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger over for visse stålprodukter omfattet af beskyttelsesforanstaltninger

 


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Lovforslag om ændring af skatteforvaltningsloven
Oprettelsesdato: 03-09-2019
Høringsfrist: 09-09-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 30

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse for 2018

Bilag 32

Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2018

Bilag 33

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Element, der indarbejdes i genfremsættelse af L 212 (2018-19, 1. samling))

Spørgsmål og svar

Spm. 5

Ifølge svaret på SAU alm. del – spørgsmål 256 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) har Toldstyrelsen gennemført fire kontrolaktioner i 2018 målrettet privat indførte post- og pakkeforsendelser fra Kina. Ministeren bedes oplyse, om der tidligere har været gennemført lignende kontrolaktioner, eller om disse er de første. Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del 437 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 7

PostNord har over for DR oplyst, at de sidste år modtog 15,8 mio. forsendelser fra Kina. Ministeren bedes via PostNord oplyse, hvor mange procent af disse privat indførte post- og pakkeforsendelser fra Kina, der havde en angivet værdi på under 80 kr.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del 439 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 8

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 256 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) fremgår det, at de tre første kontrolaktioner målrettet privat indførte post- og pakkeforsendelser fra Kina og foretaget af Toldstyrelsen i 2018 viste, at der var blevet snydt for moms for 21.000 kr. Det fremgår dog også, at ”der i tallet er udeladt enkelte forsendelser med høj værdi, der afviger væsentligt fra en typisk forsendelse fra Kina, og som ellers ville trække beløbet uforholdsmæssigt op”. Ministeren bedes oplyse, hvor mange forsendelser der ikke er regnet med, hvilken angivet værdi og hvilken reel værdi disse havde, og hvad det samlede beløb for momssnyd løber op i, hvis disse forsendelser medregnes.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del 440 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 9

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 256 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) fremgår det, at der er udeladt forsendelser med høj værdi fra opgørelsen om momssnyd, fordi disse ”ville trække beløbet uforholdsmæssigt op”. Ministeren bedes redegøre for, hvad begrundelsen er for ikke at regne disse beløb med.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del 441 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 10

Af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 256 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) fremgår det, at man har udeladt enkelte forsendelser med høj værdi, fordi disse afveg væsentligt fra en ”typisk” forsendelse fra Kina. Ministeren bedes forklare, hvad en ”typisk” forsendelse til private fra Kina er. Ministeren bedes ligeledes oplyse, hvad vurderingen af det ”typiske” er baseret på, når man nu kun har åbnet 3,5 promille af de 43.000 pakker, der ankom de fire dage, kontrollen foregik.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del 442 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 11

I den tidligere skatteministers debatindlæg ”Dansk enegang om bagatelgrænser for Kina-pakker er ikke vejen frem” fra den 29. marts 2019 fremgår det, at det ville blive for dyrt for PostNord, hvis momsbagatelgrænsen fjernes nu, bl.a. fordi PostNord skulle investere i helt nye it-systemer. Kan ministeren bekræfte, at PostNord som følge af den tidligere regerings finanslovsaftale med Dansk Folkeparti alligevel vil blive nødt til at implementere disse systemer nu, hvis det lykkes at lave en aftale med Wish om at betale moms frivilligt?Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del 443 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 12

I den tidligere skatteministers debatindlæg ”Dansk enegang om bagatelgrænser for Kina-pakker er ikke vejen frem” fra den 29. marts 2019 fremgår det, at det vil blive for dyrt for forbrugerne, hvis man fjerner momsbagatelgrænsen nu. Kan ministeren bekræfte, at PostNord kan anvende det svenske system i Danmark, og at den eneste meromkostning forbrugerne vil få, hvis Danmark fjerner momsbagatelgrænsen og gør som i Sverige, er momsen?Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del 444 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 13

I den tidligere skatteministers debatindlæg ”Dansk enegang om bagatelgrænser for Kina-pakker er ikke vejen frem” fra den 29. marts 2019 fremgår det, at problemet med manglende momsbetaling ikke er så stort. Er ministeren enig med den tidligere skatteminister i, at det ikke er et problem, at der ikke betales moms af op mod 90 pct. af de knap 16 mio. forsendelser, som danske forbrugere modtager fra Kina?Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del 445 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 18

Ministeren bedes beregne, hvad en afgift på 250 kr. pr. udledt ton CO2 fra alle fly, der letter fra danske lufthavne (inkl. CO2-ækvivalenter fra andre drivhusgasser fra flytrafik), vil give i statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd hvert år i årene 2020-2030 samt varigt. Beregningerne skal antage, at afgiften kun gælder for de første 1.500 km.  Svar  

Spm. 28

Hvornår forventer ministeren at indføre en afgift på plastik og kemi, som det fremgik af ”Gør gode tider bedre – for alle”?  Svar  

Spm. 29

Vil ministeren redegøre for, om det stadig er Skatteministeriets holdning, at en genindførelse af afgiften på PVC, ftalater og PVC-folier vil have begrænset miljømæssige konsekvenser, idet afgifterne ikke længere vurderes at have nogen nævneværdig adfærdsregulerende effekter, jf. SAU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 114 (folketingsår 2018-19, 1. samling)?  Svar  

Spm. 30

Hvornår forventer ministeren at indføre en afgift på biografbilletter, jf. ”Socialdemokratiet: Biografer skal betale for nye danske blockbustere” i Politiken den 2. oktober 2018?  Svar  

Spm. 56

Vil ministeren redegøre for provenuet samt effekten på det danske CO2-udslip af en forhøjelse af CO2-afgiften med henholdsvis 33 pct. og 50 pct. I svaret bedes pronuet opgjort før adfærd og tilbageløb, efter tilbageløb og efter adfærd og tilbageløb. Endvidere bedes væsentlige usikkerheder beskrevet.  Svar  

Spm. 57

Ministeren bedes oplyse de provenumæssige konsekvenser, såfremt alle lønsumsafgiftspligtige virksomheder ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgifter.  Svar  

Spm. 58

Ministeren bedes vurdere, om det vil være foreneligt med EU’s regler at sidestille gruppen af lønsumsafgiftspligtige virksomheder, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter), med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgiften, jf. elafgiftslovens §11, herunder om det vil være muligt at gøre dette alene i forhold til elafgiften, men ikke afgiften på brændsler. Hvis det ikke vurderes at være foreneligt, bedes ministeren anføre de konkrete EU-regler, der står i vejen for dette.  Svar  

Spm. 59

Ministeren bedes oplyse, hvad de provenumæssige konsekvenser vil være, hvis gruppen af lønsumsafgiftspligtige virksomheder omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter), får adgang til refusion af energiafgifter på lige fod med momspligtige virksomheder. Ministeren bedes angive det umiddelbare provenutab og provenutabet efter tilbageløb og adfærd. Svaret bedes opdelt i henholdsvis elafgiften og afgiften på brændsler.  Svar  

Spm. 60

Er ministeren enig i, at det er helt urimeligt, at kakaomælk er fritaget for chokoladeafgift, mens der bliver pålagt en – meget høj – afgift på plantebaseret kakaodrik? Såfremt ministeren er uenig, bedes det oplyst, hvilke argumenter der er for denne forskelsbehandling.  Svar  

Spm. 61

Er der nogen lovteknisk, EU-retslig eller anden juridisk begrundelse for, at § 1, stk. 2, nr. 3 i Chokoladeafgiftsloven, der undtager kakaomælk fra chokoladeafgift, ikke kan udvides til også at gælde andre kakaodrikke som f.eks. plantebaserede kakaodrik – i betragtning af, at både ”drik” og ”kakao” må antages at være veldefinerede begreber?  Svar  

Spm. 62

Er ministeren enig i, at provenutabet ved at afgiftsfritage plantebaserede kakaodrik fra chokoladeafgiften vil være minimalt, da afgiften er så høj, at salget af plantebaseret kakaodrik – og dermed provenuet – er minimalt? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at afgiftsfritage plantebaserede kakaodrikke fra chokoladeafgiften.  Svar  

Spm. 63

Ministeren bedes i skemaform opliste samtlige gebyrer og rentesatser, som SKAT kan pålægge borgere og virksomheder ved for sent indbetalte skatter og afgifter, så man får overblik over renter og gebyrer ved den enkelte fristoverskridelse, herunder ønskes det for rentesatser tydeligt anført, om renten er en års-rente eller en månedsrente, og endvidere oplyst, om den fulde rente pålignes, så snart betalingsdatoen overskrides, eller om det kun er den forholdsmæssige del af renten, svarende til antallet af dage betalingen forfalder for sent, der pålægges.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse