|
MomsMails
Andre services
Jobportal
Oversætter
Support og hjælp
MomsMail 2019, uge 36
Kære læser !
Et hurtigt blik ned gennem indholdsfortegnelsen i denne uges MomsMail fortæller hurtigt, at KPC-dommen er kommet, og at EU-Domstolen holdt fast i Generaladvokatens indstilling.
Herudover bringer vi et par ret spændende bindende svar om kvalifikation af ydelsen ved opbevaring af paller og en fordelsklub. I sig selv er det ikke sikkert, at emnerne fænger som det første - men de faglige analyser bag er slet ikke uinteressante - tværtimod.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Bygning eller byggegrund?
Frister for genoptagelse af tidligere momsangivelser
EU-Domstolen giver skatteyderen medhold i ”KPC-sagen”
Moms på fast ejendom
Ønsker du reduktion i vandafledningsbidraget fra 2020?
Skatteministeriet taber slaget ved EU-Domstolen
Salg af grund med bygning er momsfri - EU-Domstolen underkender Skattestyrelsen
Salg af bebyggede grunde er momsfrie, uanset om køber foretager nedrivning
EU-Domstolen sætter Skattestyrelsen på plads: Moms på nedrivningsejendomme underkendt
Præsident Trump hæver tolden på kinesiske varer yderligere med 550 mia. dollars
Beretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere (nr. 22/2018)
Bindende svar
Moms - opbevaring af paller - vare eller ydelse
Moms - netbutik - fordelsklub
Gebyr opkrævet på vegne af offentlig myndighed
Levering af brændstof til skibe i udenrigsfart - momsfritagelse
Turistkort - Voucher til flere formål i momsmæssig forstand
Domme
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
3 domme
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOSkattestyrelsen har ved et forsøg på anvendelse af EU-retten og national ret skabt større forvirring om, hvorvidt der er tale om salg af en byggegrund eller en gammel bygning, når en ejendom sælges med det formål at skulle rives helt eller delvist ned. Betegnelsen af ejendommen er altafgørende... |
BDOFrister for genoptagelse af tidligere momsangivelser Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan en momsangivelse ikke korrigeres mere end tre år tilbage i tid. Uanset om en korrektion medfører opkrævning eller tilbagebetaling, tillægges beløbet ikke renter. |
Bech-BruunEU-Domstolen giver skatteyderen medhold i ”KPC-sagen” EU-Domstolen har i dag afsagt dom i den præjudicielle forelæggelse i den såkaldte ”KPC-sag” (C-71/18), hvor Bech-Bruun repræsenterer den danske ejendomsudvikler. |
BeierholmDansk praksis om momspligt på bebyggede grunde er underkendt af EU-domstolen |
DeloitteØnsker du reduktion i vandafledningsbidraget fra 2020? Virksomheder, der på årlig basis har et vandforbrug, som er større end 500 m3, kan med fordel tilmelde sig trappemodellen for at opnå en besparelse. |
DeloitteSkatteministeriet taber slaget ved EU-Domstolen Efter mange års diskussioner om momshåndteringen ved salg af gamle bygninger har EU-Domstolen nu sat et tydeligt punktum. Momsfrie gamle bygninger kan ikke omklassificeres til momspligtige byggegrunde. Heller ikke, selv om en køber har hensigt om nedrivning. |
EYSalg af grund med bygning er momsfri - EU-Domstolen underkender Skattestyrelsen EU-Domstolen har netop afsagt dom i sagen mellem Skatteministeriet og KPC Herning. |
LundgrensSalg af bebyggede grunde er momsfrie, uanset om køber foretager nedrivning EU-Domstolen har nu sat et endeligt punktum i KPC-sagen, og konklusionen er klar: Levering af en ”bebygget” grund kan ikke anses for en (momspligtig) levering af en byggegrund, uanset at det er hensigten, at den eksisterende bygning skal rives ned, og der efterfølgende skal bygges noget nyt.Selvom købsaftalen er betinget af opnåelse af nedrivnings- og eventuelt byggetilladelse, vil der stadig være tale om salg af en bebygget grund. |
PlesnerEU-Domstolen sætter Skattestyrelsen på plads: Moms på nedrivningsejendomme underkendt EU-Domstolen har talt, og Skattestyrelsen kan ikke opretholde praksis om, at salg af en grund med en bygning skal anses for et momspligtigt salg af en byggegrund, alene fordi det er parternes hensigt, at bygningen skal nedrives for at muliggøre opførelse af nyt byggeri. |
PwCPræsident Trump hæver tolden på kinesiske varer yderligere med 550 mia. dollars Handelsstridigheder mellem Kina og USA fører til indførelse af ny straftold samt forhøjelse af eksisterende straftold på varer med kinesisk oprindelse. |
RigsrevisionenBeretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere (nr. 22/2018) Beretningen handler om udviklingen af det nye inddrivelsessystem, PSRM, og tilslutningen af fordringshavere hertil. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Moms - opbevaring af paller - vare eller ydelse
SKM2019.433.SR
Spørger opbevarer standardpaller for sine kunder. Lageret er ikke opdelt, og hver kundes andel af pallerne kan ikke adskilles fysisk fra andre kundes andele. Det vil derfor være tilfældigt, hvis det er samme palle, der bliver indleveret til spørger og senere udleveret til samme kunde. Skatterådet bekræftede, at spørger kan anses for at levere en opbevaringsydelse til kunderne. Der er ikke tale om køb og salg af paller. Der blev lagt vægt på, at opbevaringen må anses for hovedydelsen, og at byttet fra en standardpalle til en anden er en biydelse til opbevaringen. Spørger udleverer standardpaller til udenlandske søsterselskabers kunder, ligesom disse udleverer standardpaller til spørgers kunder. Der sker årligt modregning mellem selskaberne. Evt. udestående differencer mellem selskaberne udlignes ved, at der sker fysisk overførsel af paller mellem selskaberne. Skatterådet bekræftede, at udleveringen af standardpaller til søsterselskabernes kunder kan anses for udlån af paller, ikke varesalg. Der blev lagt vægt på, at der er tale om standardvarer, og på, at der er tale om et samarbejde mellem selskaber, der leverer identiske ydelser.
Bindende svar: Moms - netbutik - fordelsklub
SKM2019.432.SRSkatterådet bekræftede, at medlemskabet af en fordelsklub er en elektronisk leveret ydelse. Der blev lagt vægt på, at betingelserne for at anse ydelsen for en elektronisk leveret ydelse ikke alene er opfyldt i forbindelse med oprettelse og fornyelse af medlemskabet, men også i forbindelse med den ydelse, som kunden efterspørger fra spørger bestående i opnåelse af rabatter, deltagelse i auktioner og modtagelse af håndplukkede købsforslag.
I forbindelse med medlemskabet af klubben opnår medlemmet et antal kreditter, som kan bruges til hel eller delvis betaling af varer. Skatterådet bekræftede, at hel eller delvis betaling af varer med optjente kreditter som følge af medlemskabet kan anses for en ubetinget rabat på varen. Værdien af kreditterne skal derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne. Varerne kan efter en konkret vurdering ikke anses for overdraget vederlagsfrit i de tilfælde, hvor varen fuldt ud betales med kreditter optjent som følge af medlemskabet. Momsgrundlaget for varerne består af betalingen for de ekstra kreditter, som kunden har købt i forbindelse med bestillingen af varerne med henblik på varekøbet. Dog med tillæg af betaling i penge eller i ekstra kreditter i de tilfælde, hvor der skal betales særskilt for fragt.
Bindende svar: Gebyr opkrævet på vegne af offentlig myndighed
SKM2019.430.SRI overensstemmelse med Spørgers anmodning bekræftede Skatterådet, at der ikke skal opkræves moms af de gebyrer, som X opkræver på vegne af Y-styrelsen.
Bindende svar: Levering af brændstof til skibe i udenrigsfart - momsfritagelse
SKM2019.429.SRSagen drejede sig om momsfritagelse i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, for levering af brændstof til skibe i udenrigsfart via en mellemhandler. Leverancer af brændstof og forsyninger til skibe, der sejler i udenrigsfart, er fritaget for moms, hvis leveringen sker i sidste omsætningsled til skibets ejer eller rederi. Det fremgår af dommen i sag C-526/13, FBK, at der er mulighed for at anse visse leverancer af brændstof for momsfritaget, selvom leverancen foregår via en mellemhandler. Hvis ejendomsretten til brændstoffet tidligst overgår til mellemhandleren på det tidspunkt, hvor brændstoffet fyldes i skibets tanke, betragtes leverancen - momsmæssigt - for at være sket fra leverandøren og til skibets ejer eller rederi, og i denne særlige situation vil leverancen af brændstof således være omfattet af momsfritagelsen. Skatterådet bekræftede, at Spørgers leverance af brændstof var omfattet af momsfritagelsen, da de faktiske forhold i sagen svarede til de særlige faktiske forhold i FBK-dommen. Leverancen var således fritaget for moms, selvom leverancen skete via en mellemhandler
Bindende svar: Turistkort - Voucher til flere formål i momsmæssig forstand
SKM2019.428.SRSpørger udbyder et kort, som kortholdere kan anvende som entrébillet/transportbillet i forbindelse med tjenesteydelser udbudt af en række tjenesteydere, herunder spørger selv. Skatterådet bekræfter, at kortet ikke kan anses for en rejsehjemmel, entrébillet eller lignende, og at kortet dermed ikke kan anses for undtaget fra den momsmæssige definition på en voucher. Skatterådet bekræfter, at kortet kan anses for en voucher, og at kortet kan anses for en voucher til flere formål.
Dom: Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
SKM2019.427.BRI første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.
Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en andenbranchekode og mediantalsopgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.
Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager.
Dom: Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
SKM2019.426.BRI første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.
Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en anden branchekode og med i antals opgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.
Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager.
Dom: Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
SKM2019.425.BRI første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.
Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en anden branchekode og med i antals opgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.
Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 09-09-2019 - 08-10-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 18-09-2019 dom i C-700/17 Peters
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra b) og c) - fritagelser - hospitalsbehandling og pleje - behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv - manglende fortrolighedsforhold mellem behandleren og patienten
Tidligere dokument: C-700/17 Peters - DomTidligere dokument: C-700/17 Peters - Ny sag
Den 18-09-2019 indstilling i C-477/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Exportslachterij J. Gosschalk Compaxo Vlees Zevenaar m.fl.
Fiskale bestemmelser
Stævning (EUT/EFT) HTML / PDF
Den 03-10-2019 indstilling i C-401/18 Herst
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - punktafgiftspligtige varer - fritagelse for levering af varer, der forsendes eller transporteres inden for Unionen - kædetransaktion - henførsel af varebevægelsen til en bestemt levering inden for en forsyningskæde - transport af punktafgiftspligtige varer i henhold til afgiftssuspensionsordningen - EU-rettens forrang - grænser for en overensstemmende fortolkning - princippet in dubio mitiu
Tidligere dokument: C-401/18 Herst - DomTidligere dokument: C-401/18 Herst - Indstilling
Den 03-10-2019 dom i C-329/18 Altic
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - erhvervelse af fødevarer - fradrag for indgående afgift - afslag på fradrag - eventuelt fiktiv leverandør - momssvig - krav vedrørende erhververens kendskab - forordning (EF) nr. 178/2002 - krav om fødevarers sporbarhed og om identifikation af leverandøren - forordning (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 882/2004 - registreringspligt for ledere af fødevarevirksomheder - indvirkning på retten til momsfradrag
Tidligere dokument: C-329/18 Altic - DomTidligere dokument: C-329/18 Altic - Ny sag
Den 03-10-2019 dom i C-42/18 Cardpoint
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) sjette direktiv 77/388/EØF - afgiftsfritagelser - artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) - transaktioner vedrørende betalinger - tjenesteydelser leveret af et selskab til en bank i forbindelse med driften af pengeudbetalingsautomater
Tidligere dokument: C-42/18 Cardpoint - DomTidligere dokument: C-42/18 Cardpoint - Indstilling
Tidligere dokument: C-42/18 Cardpoint - Ny sag
Domme
C-71/18 KPC HerningSagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - salg af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er en bygning - kvalifikation - artikel 12 og 135 - begrebet »byggegrund« - begrebet »bygning« - vurdering af den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed - vurdering af objektive elementer - parternes hensigt
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-71/18 KPC Herning - IndstillingArtikel 12, stk. 1, litra a) og b), og artikel 12, stk. 2 og 3, samt artikel 135, stk. 1, litra j) og k), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en transaktion i form af levering af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning, ikke kan kvalificeres som levering af en »byggegrund«, når denne transaktion er økonomisk uafhængig af de øvrige ydelser og ikke sammen med disse udgør én enkelt transaktion, selv om det er parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist ned for at gøre plads til en ny bygning.
C-145/18 Regards Photographiques
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 103, stk. 2, litra a) - artikel 311, stk. 1, nr. 2) - bilag IX, del A, nr. 7) - nedsat momssats - kunstgenstande - begreb - fotografier taget af kunstneren, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer - national lovgivning, der begrænser anvendelsen af den nedsatte momssats til alene fotografier, der har kunstnerisk karakter
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-145/18 Regards Photographiques - Indstilling1) For at kunne betragtes som kunstgenstande, der kan omfattes af den nedsatte sats for merværdiafgift (moms) i henhold til artikel 103, stk. 1, og artikel 103, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med dette direktivs artikel 311, stk. 1, nr. 2), samt bilag IX, del A, nr. 7), hertil, skal fotografierne opfylde kriterierne i dette nr. 7), for så vidt som de skal være taget af ophavsmanden, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer, således at ethvert andet kriterium, navnlig den kompetente nationale skatte- og afgiftsmyndigheds vurdering af deres kunstneriske karakter, udelukkes.
2) Artikel 103, stk. 1, og artikel 103, stk. 2, litra a), i direktiv 2006/112, sammenholdt med dette direktivs artikel 311, stk. 1, nr. 2), samt bilag IX, del A, nr. 7), hertil, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der begrænser anvendelsen af den nedsatte momssats til alene fotografier, der har kunstnerisk karakter, for så vidt som spørgsmålet om, hvorvidt sidstnævnte kunstneriske karakter foreligger, er underlagt den kompetente nationale skatte- og afgiftsmyndigheds vurdering, som ikke foretages ud fra objektive, klare og præcise kriterier fastsat i denne nationale lovgivning, der gør det muligt præcist at bestemme de fotografier, for hvilke nævnte lovgivning forbeholder anvendelsen af denne nedsatte momssats, således at en tilsidesættelse af princippet om afgiftsneutralitet undgås.
C-559/18 TDK-Lambda Germany
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - forordning (EØF) nr. 2658/87 - toldunion og fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - underposition 8504 40 30 - statiske omformere - tariferingskriterier - væsentlige bestemmelse
Domstolens dom:
Underposition 8504 40 30 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den affattelse, som følger af henholdsvis Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013, skal fortolkes således, at statiske omformere som de i hovedsagen omhandlede kun kan henhøre under den nævnte underposition, såfremt de i det væsentlige er bestemt til at blive anvendt med »telekommunikationsapparater, automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil« i denne underpositions forstand, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
Nyt fra EU
Nyt fra Rådet
Nyt fra Kommissionen
VAT Gap: EU countries lost €137 billion in VAT revenues in 2017
VAT Gap: Frequently asked questions
Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende
Høringsportalen
Lovforslag om ændring af skatteforvaltningsloven
Oprettelsesdato: 03-09-2019
Høringsfrist: 09-09-2019
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 30 |
Bilag 32 |
Bilag 33 |
Spørgsmål og svar
Spm. 5 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 18 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 56 |
Spm. 57 |
Spm. 58 |
Spm. 59 |
Spm. 60 |
Spm. 61 |
Spm. 62 |
Spm. 63 |