|
MomsMails
Andre services
Jobportal
Oversætter
Support og hjælp
MomsMail 2018, uge 32
Kære læser !
Så er MomsMail tilbage efter en god, lang, varm og til sidst lidt våd sommerferie. Og som sædvanligt har sommeren budt på rigeligt med nyt at forholde sig til.
Sommeren har også budt på en nyhed for de, der interesserer sig for den kommunale og regionale momsrefusionsordning, nemlig KommuneMomsMail.
KommuneMomsMail på en og samme tid en nyhedstjeneste OG en vidensdatabase og retter sig mod medarbejdere i kommuner og regioner - og disses rådgivere i form af revisorer, konsulenter, advokater mv. KommuneMomsMail er et selvstændigt produkt i forhold til MomsMail og kræver eget login og abonnement - du kan prøve KommuneMomsMail og alle faciliteter gratis i en måned ved at registrere dig her.
God læselyst
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Momsnyt for husejere med ældre solceller/vindmøller
Momsspørgsmål ved etablering af varelagre i udlandet
Bulletin for International Taxation: 6 - 2018
Ny frihandelsaftale mellem EU og Japan
SKATs inddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis
Problemer med SKATs inddrivelse har ført til manglende udbetaling af børnebidrag
International VAT Monitor: 1 - 2018
International VAT Monitor: 2 - 2018
International VAT Monitor: 3 - 2018
International VAT Monitor: 4 - 2018
Leasingtager hæfter for registreringsafgiften
Ny EU-dom om momsfradrag i holdingselskaber lemper dansk praksis
Nye strammere momsregler for gavekort
Praksisændring: Ny EU-dom giver udvidet adgang til momsfradrag i holdingselskaber
Transport i forbindelse med eksport af varer – ny momspraksis
Gavekort og moms - Nye regler fra 1. januar 2019
Bindende svar
Salg af fast ejendom - Momslovens § 13, stk. 2
Moms - undervisnings- og foredragsydelser
Momsfritagelse af kosmetisk rekonstruktion af brystvorter
Moms på transaktionsgebyr for betalingsydelsen i en app
Momsfritagelse for undervisning i trampolincenter
Affaldspose ikke anset for afgiftspligtig
Afgørelser
Spørgsmål om momsfrit salg af ejerlejlighed til alment boligselskab
Domme
Hotel- og restaurationsvirksomhed - reguleringer af momstilsvar og diverse afgiftstilsvar
Bekæmpelsesmiddelafgift - lav prisfastsættelse var korrekt og i overensstemmelse med bekæmpelsesmiddelafgiftsloven
Ikke grundlag - tilsidesætte skønsmæssige forhøjelse - indkomst og momstilsvar
Registreringsafgift - udenlandsk indregistreret køretøj - bopæl
Skønsmæssige forhøjelse af indkomst og momstilsvar - manglende bogføring
Efterbetaling - fuld registreringsafgift - ombygget autocamper
Skønsmæssige forhøjelse af indkomst og momstilsvar - manglende bogføring
Lønsumsafgiftspligt for zoologiske haver - lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7 - zoologiske anlæg ikke omfattet af afgiftsfritagelsen for "aktiviteter vedrørende museumsvirksomhed"
Leasingselskab - tilbagebetaling af moms - momssvig
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
12 nye sager
3 indstillinger
10 domme
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Artikler og interessante links
BDOMomsnyt for husejere med ældre solceller/vindmøller Ejere af små solcelleanlæg eller husstandsvindmøller, der er omfattet af gruppe 6, det vil sige med nettoafregning af el på årsbasis, har mulighed for at få momspenge tilbage med tilbagevirkende kraft til 2012 |
BDOMomsspørgsmål ved etablering af varelagre i udlandet Et lager i udlandet kan enten etableres som et såkaldt Call-off Stock eller som et konsignationslager. Sidstnævnte type vil almindeligvis betyde, at den danske virksomhed skal momsregistreres i det land, hvor lageret befinder sig. |
Bulletin for International Taxation (BIT)Bulletin for International Taxation: 6 - 2018 I denne udgave:
|
DLA PiperNy frihandelsaftale mellem EU og Japan Den 17. juli 2018 underskrev EU og Japan en ny aftale om frihandel, og potentielt kan Japan blive et lukrativt marked for danske virksomheder. Dansk Industri vurderer, at den nye frihandelsaftale kan øge Danmarks eksport til Japan med op til 11 milliarder kroner. |
Folketingets OmbudsmandSKATs inddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis I foråret 2016 modtog ombudsmanden flere henvendelser fra forældre, der var utilfredse med SKATs manglende inddrivelse af børnebidrag, som ikke udlægges forskudsvis af Udbetaling Danmark. Bidrag, som bidragsyderen ikke betaler frivilligt, udbetales i disse tilfælde først, når SKAT har inddrevet bidraget hos bidragsyderen. |
Folketingets OmbudsmandProblemer med SKATs inddrivelse har ført til manglende udbetaling af børnebidrag Enlige forældre har manglet børnebidrag, fordi SKAT ikke har inddrevet pengene hos barnets anden forælder. Det fremgår af en undersøgelse, som ombudsmanden netop har offentliggjort. |
International VAT Monitor (IVM)International VAT Monitor: 1 - 2018 I denne udgave:
|
International VAT Monitor (IVM)International VAT Monitor: 2 - 2018 I denne udgave:
|
International VAT Monitor (IVM)International VAT Monitor: 3 - 2018 I denne udgave:
|
International VAT Monitor (IVM)International VAT Monitor: 4 - 2018 I denne udgave:
|
KammeradvokatenLeasingtager hæfter for registreringsafgiften Østre Landsret har givet Skatteministeriet medhold i, at en leasingtager skulle hæfte for køretøjets fulde registreringsafgift, idet landsretten fandt det godtgjort, at leasingtageren havde anvendt køretøjet med viden om, at der ikke var betalt den korrekte registreringsafgift af køretøjet. |
PlesnerNy EU-dom om momsfradrag i holdingselskaber lemper dansk praksis EU-Domstolen har den 5. juli 2018 afsagt dom om, at holdingselskabers udlejning af fast ejendom til datterselskaber skal anses for økonomisk virksomhed. Når holdingselskabet er frivilligt momsregistreret for udlejningen, har holdingselskabet ret til momsfradrag for generalomkostninger. Dommen må give anledning til en ændring af dansk praksis, idet SKAT i et styresignal fra 2015 har fastslået det modsatte; nemlig at udlejning af maskiner og fast ejendom ikke udgør økonomisk virksomhed, som giver ret til momsfradrag. |
PlesnerNye strammere momsregler for gavekort Den 1. januar 2019 træder nye momsregler om vouchers (gavekort) i kraft. De nye regler skærper kravet til, hvornår momsen skal indbetales, og de vil få betydning for størstedelen af gavekort udstedt af danske forretninger. Den nødvendige tilretning af fakturerings- og bogføringssystemer bør forberedes allerede nu. |
PwCPraksisændring: Ny EU-dom giver udvidet adgang til momsfradrag i holdingselskaber EU-domstolen har i en afgørelse anerkendt, at holdingselskaber kan opnå momsfradrag for udgifter til køb af aktier ved at have momspligtig udlejning af fast ejendom. SKAT må ændre praksis. |
PwCTransport i forbindelse med eksport af varer – ny momspraksis Ny EU-dom strammer praksis for, hvornår transportydelser skal faktureres uden moms. |
RedmarkGavekort og moms - Nye regler fra 1. januar 2019 Fra den 1. januar 2019 strammes reglerne for moms af gavekort. Momsen skal opkræves og afregnes til SKAT, når gavekortet udstedes. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Salg af fast ejendom - Momslovens § 13, stk. 2
SKM2018.386.SR
Sagen omhandler salg af fast ejendom - bortforpagtet landbrugsjord i landzone, som skifter status til en byggegrund i byzone.
Skatterådet kan bekræfte, at salg af matr. nr. XX kan ske momsfrit jf. momslovens § 13, stk. 2.
Skatterådet kan endvidere bekræfte, at spørgers optionspræmie på matr. nr. XX er momsfri.
Bindende svar: Moms - undervisnings- og foredragsydelser
SKM2018.384.SRSkatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers undervisningsydelser, skulle betragtes som momsfri undervisning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, når Spørger hyres som underviser, og der efterfølgende udstedes en faktura til undervisningsinstitutionen. Skatterådet finder derimod, at Spørgers undervisningsydelser, kan sidestilles med et arbejdsgiver-arbejdstagerforhold, og ydelsen er derfor ikke omfattet af momslovens regler, hvorfor der ikke skal betales moms.
Skatterådet kunne ikke bekræfte at de foredrag, der levers af Spørger på aftenskoler, efterskoler mv., er momsfri undervisning, når fakturaen udstedes dertil, da foredragsydelserne ikke kan sidestilles med undervisning, efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Foredragsydelserne er derfor momspligtige.
Bindende svar: Momsfritagelse af kosmetisk rekonstruktion af brystvorter
SKM2018.383.SRSkatterådet bekræftede, at Spørgers ydelser i form af kosmetisk rekonstruktion af brystvorter var fritaget for moms efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 1, idet de ydelserne ansås for at udgøre en uundværlig, inkorporeret og uadskillelig del af konkrete behandlingsforløb.
Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at kosmetisk rekonstruktion af øjenbryn og hovedbund var fritaget for moms efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 1, idet det ikke var godtgjort, at behandleren opfyldte uddannelseskravet.
Skatterådet afviste at svare på, hvorvidt momsfritagelse efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 1, forudsætter et forudgående sygdomsforløb, da en besvarelse heraf ikke indebar en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition.
Bindende svar: Moms på transaktionsgebyr for betalingsydelsen i en app
SKM2018.381.SRSkatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers betalingsydelse udgør en betalings- eller overførselstransaktion jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Spørgers betalingsydelse er en momspligtig levering af en teknisk tjenesteydelse jf. momslovens § 4.
Bindende svar: Momsfritagelse for undervisning i trampolincenter
SKM2018.379.SRSkatterådet bekræftede, at Spørger skal opkræve moms af entréindtægten, der giver adgang til centrets trampoliner, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Skatterådet bekræftede endvidere, at alle Spørgers ydelser i form af træning af hold eller enkeltpersoner er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.
Bindende svar: Affaldspose ikke anset for afgiftspligtig
SKM2018.374.SREn affaldspose på 40 liter i volumen, der måler 55x65 cm, og med snøreluk, der danner en hank, ikke anset for afgiftspligtig efter emballadeafgiftslovens § 2a. Der blev lagt vægt på kvaliteten af posen, der i forhold til sin størrelse var af tynd og lidt strækbar plastik. Det vil sig på elementer så som posens størrelse og kvalitet sammenholdt med forholdet mellem hankens og posens bæreevne. Posen fandtes på den baggrund ikke at være egnet til at transportere varer i, men derimod som værende konstrueret til kortvarigt at bære affald fra skraldespand til større affaldsbeholder. Emballageafgiftslovens § 2a tager sigte på at afgiftspålægge de typer poser, der med rimelighed kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker og lignende. Den omhandlede pose kunne antages at få en funktion som en almindelig papir- eller plasticbærepose, således at den med rimelighed kan erstattes af stofposer mv.
Afgørelse: Spørgsmål om momsfrit salg af ejerlejlighed til alment boligselskab
SKM2018.366.LSREt selskab blev anset for at levere en ny ejerlejlighed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, jf. momsbekendtgørelsens § 57 (dagældende). Der var tale om levering af én leverance og ikke to leverancer, således som anført af selskabet, herunder en eksisterende del af en bygning (ejerlejlighed) samt nyopførelse af en ejerlejlighed. Det forhold, at køber selv skulle forestå nedrivning af den eksisterende bygning, kunne ikke ændre på ovenstående.
Dom: Hotel- og restaurationsvirksomhed - reguleringer af momstilsvar og diverse afgiftstilsvar
SKM2018.410.VLRLandsretten stadfæstede byrettens domme (SKM2013.830.BR og SKM2013.838.BR) og til- trådte dermed de forhøjelser og reguleringer af virksomhedens moms- og diverse afgiftstilsvar, der fulgte af SKATs afgørelse med nogle nærmere af SKAT anerkendte korrektioner.
De i landsrettens dom nævnte tidligere domme afsagt af landsretten og Højesteret vedrørende samme virksomhed og samme momstilsvar er offentliggjort som SKM2007.263.VLR og SKM2010.450.HR.
Dom: Bekæmpelsesmiddelafgift - lav prisfastsættelse var korrekt og i overensstemmelse med bekæmpelsesmiddelafgiftsloven
SKM2018.409.BRSagen angik, om sagsøgeren ved prismærkningen og videresalget af afgiftsbelagte bekæmpelsesmidler havde afgiftsberigtiget bekæmpelsesmidlerne i overensstemmelse med den dagældende lov nr. 57 af 30. januar 2008 om afgift på bekæmpelsesmidler. Sagsøgeren, der er grossist og registreret for bekæmpelsesmiddelafgift efter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, solgte udelukkende afgiftsbelagte varer til én detailhandler, som videresolgte varerne til landmænd via forskellige detailbutikker. Sagsøgeren var ejet af den pågældende detailhandler.
SKAT havde konstateret, at sagsøgeren havde prismærket og videresolgt sammenpakkede varer, således at prismærkeværdien på sampakningen - fordelt ud på hver enkelt vare - var lavere end prismærkeværdien på den pågældende vare solgt enkeltvist. Herudover havde SKAT konstateret udsving i prismærkeværdien på varer, som sagsøgeren havde prismærket og videresolgt enkeltvist. SKAT fandt, at sagsøgeren herved havde afgiftsberigtiget varer i strid med bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 2, og forhøjede sagsøgerens afgiftstilsvar med kr. 4.977.896,- vedrørende bekæmpelsesmiddelafgift.
Sagsøgerens direktør forklarede for retten, at sagsøgeren ændrede prismærkeværdien på en given vare, når detailhandleren blev presset på prisen i markedet, og at det var detailhandleren, der kørte kampagner på prisen. Disse kampagner var ad hoc kampagner, hvor prisen svingede fra lokalområde til lokalområde.
Retten fandt, at det ikke var bevist, at sagsøgerens salg til detailhandleren med svingende prismærkeværdier kunne karakteriseres som kampagnesalg omfattet af skattemyndighedernes praksis, hvorefter en virksomhed i en periode med salgsfremstød i denne periode kunne prismærke varer til en lavere pris, end den ellers fastsatte højeste detailsalgspris. Sagsøgerens fremgangsmåde var derimod karakteriseret ved, at sagsøgeren ændrede prismærkeværdien, når detailhandleren ønskede det.
For så vidt angik de sammenpakkede varer fandt retten, at det var i strid med bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 2, stk. 1, at prismærkeværdien for en enkelt dunk (vare) var højere end for en dunk (vare) solgt i sampak, idet der herved blev givet en rabat med afgiftsmæssig virkning.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Ikke grundlag - tilsidesætte skønsmæssige forhøjelse - indkomst og momstilsvar
SKM2018.405.BRSagsøgeren drev i indkomstårene 2010 og 2011 enkeltmandsvirksomhed i form af en restaurant. Skattemyndighederne forhøjede på baggrund af en grundig gennemgang af sagsøgerens regnskabsmateriale og virksomhedens registrerede varesalg for de pågældende indkomstår skønsmæssigt sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar. Ved gennemgangen kunne skattemyndighederne konstatere, at den reelle omsætning i virksomheden oversteg den bogførte omsætning. Sagsøgeren gjorde blandt andet gældende, at skattemyndighedernes skøn kunne tilsidesættes, da SKAT ikke ved skønsudøvelsen havde taget hensyn til kundernes betaling af drikkepenge, da SKAT ikke havde foretaget en privatforbrugsberegning, og da sagsøgerens bruttoavance efter SKATs forhøjelse lå uden for normalområdet.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et klart urigtigt eller ufuldstændig grundlag. SKAT fandtes derimod at have udøvet skønnet på baggrund af en omhyggelig gennemgang, ligesom SKAT havde udøvet fornøden forsigtighed. Den omsætning, som SKATs skøn resulterede i, var - ikke mindst henset til karakteren af sagsøgers virksomhed - inden for normtallene for branchen. Der var desuden heller ikke anledning til yderligere at foretage en privatforbrugsberegning, ligesom retten i forhold til argumentationen omkring drikkepenge bemærkede, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret noget i den forbindelse. Sagsøgtes påstand om frifindelse blev derfor taget til følge
Dom: Registreringsafgift - udenlandsk indregistreret køretøj - bopæl
SKM2018.398.ØLRSagen angik, om appellantens to biler var registreringspligtige og dermed registreringsafgiftspligtige her i landet. Appellanten var registreret med bopæl i Y2-by, og bilerne var indregistreret i Y3-land. Spørgsmålet i sagen var, om appellanten måtte anses for at have haft bopæl i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2. I bekræftende fald gav sagen anledning til spørgsmålet, om hun også måtte anses for at have haft bopæl i Y3-land, hvilket i bekræftende fald gav anledning til et sidste spørgsmål om, hvorvidt hun måtte anses for have været hjemmehørende i Y3-land eller i Danmark i registreringsmæssig henseende.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at der var en stærk formodning for, at appellanten i hvert fald i en 12-måneders periode op til kontroltidspunktet havde bopæl i Danmark, og at hun i samme periode ikke reelt boede i Y3-land. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på oplysninger om passager over Øresundsbroen ved brug af brobizz samt indretningen af appellantens lejligheder i henholdsvis Danmark og Y3-land og karakteren af de effekter, som blev fundet under en ransagning af lejlighederne.
Landsretten fandt, at denne formodning ikke var afkræftet ved de afgivne forklaringer eller de fremlagte bilag, som bl.a. omfattede elregninger, der viste, at der havde været et vist elforbrug i den Y3-beliggenhed lejlighed. Det forhold, at appellantens to yngste børn et par måneder før kontroltidspunktet var begyndt i skole og institution i Y3-land, kunne efter landsrettens opfattelse ikke føre til andet resultat.
Landsretten fandt således, at køretøjerne var registreringsafgiftspligtige i Danmark, allerede fordi appellanten kun havde bopæl i Danmark.
Dom: Skønsmæssige forhøjelse af indkomst og momstilsvar - manglende bogføring
SKM2018.394.BRSagerne drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af en skatteyders personlige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 samt af hans momstilsvar for samme indkomstår.
Skatteyderen drev i de pågældende indkomstår enkeltmandsvirksomhed med salg af mad i restaurant og som take away.
Der var i sagen enighed om, at skatteyderens regnskabsmateriale var mangelfuldt, hvorfor skattemyndighederne havde været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Parternes uenighed bestod således i, hvorledes skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Skattemyndighedernes ansættelse var baseret på de konkrete dankorttransaktioner sammenholdt med det af personalet indtastede kontantsalg. Der var ved skønnets udøvelse taget hensyn til de foreliggende faktiske omstændigheder, idet forhøjelsen blev nedsat med 20 procent, som følge af skatteyderens bemærkning om, at der i nogle tilfælde var sket en fejlregistrering på virksomhedens kasseapparat.
Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse skulle tilsidesættes.
Retten lagde i den forbindelse vægt på, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at den anvendte bruttoavanceprocent var for høj for branchen, eller at den af skattemyndighederne opgjorte omsætning for 2010 og 2011 var urealistisk høj, herunder særligt henset til oplysningerne om omsætningen i virksomheden i de efterfølgende år.
Retten erklærede sig også enig med Landsskatteretten i, at det ikke var muligt at opgøre virksomhedens omsætning i 2010 og 2011 mere præcist end således, som SKAT har foretaget opgørelsen.
Den omstændighed, at skattemyndighederne ikke havde foretaget en privatforbrugsberegning, kunne i øvrigt ikke føre til et andet resultat.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Efterbetaling - fuld registreringsafgift - ombygget autocamper
SKM2018.393.BREfter anmodning fra en bilimportør, der samtidig var ombygger af personvogne til autocampere, afgiftsberigtigede SKAT i 2007 et køretøj ombygget som autocamper efter den særlige lempelsesregel i registreringsafgiftslovens dagældende § 5 a om betaling af afgift med 60 pct. af værdien af køretøjet over et vist beløb. Efterfølgende blev køretøjet solgt videre fra bilimportøren. Skatteyderen erhvervede køretøjet fra en brugtvognsforhandler i 2011. Under en kontrol i 2012 konstaterede SKAT, at køretøjets køkkenmodul ikke var fastmonteret som foreskrevet af SKAT som betingelse for afgiftsberigtigelsen som autocamper, men lå løst i bilen. Desuden var en rosette til fastmontering af benet til køkkenbordet til campingindretningen ikke fastmonteret i bunden af køretøjet.
Retten fandt det bevist, at køretøjet havde et fastmonteret køkken og en løs rosette, da det i 2007 blev godkendt som autocamper af SKAT.
Retten lagde til grund, at køkkenet - med den fastgørelsesordning, der på kontroltidspunktet var installeret i køretøjet - ikke ville kunne benyttes. Køkkenet var derfor uanvendeligt til sit formål, hvorfor køretøjet på dette tidspunkt ikke længere utvivlsomt var konstrueret og indrettet til ophold og beboelse. Betingelserne for den lempelige afgiftsberigtigelse var derfor ikke længere opfyldt på kontroltidspunktet. Den omstændighed, at rosetten ikke var fastmonteret, kunne derimod ikke i sig selv medføre, at køretøjet ikke var omfattet af lempelsesreglen.
Skatteyderen var ejer af køretøjet på kontroltidspunktet og havde således ansvaret for, at køretøjet på dette tidspunkt opfyldte kravene til udstyr og indretning. Da køretøjet blev anvendt på færdselslovens område på kontroltidspunktet, indtrådte skatteyderens pligt til at betale yderligere registreringsafgift på dette tidspunkt.
SKAT havde derfor været berettiget til at opkræve yderligere (fuld) registreringsafgift hos skatteyderen.
Dom: Skønsmæssige forhøjelse af indkomst og momstilsvar - manglende bogføring
SKM2018.390.BRSagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af en skatteyders personlige indkomst for indkomståret 2009 og af hendes momstilsvar for 2009 og 2010.
Skatteyderen var i de pågældende indkomstår tilknyttet et forsamlingshus som kogekone, hvor hun blandt andet lavede mad til diverse arrangementer. Skatteyderen havde over for SKAT forklaret, at hun efter at være blevet momsregistreret i 2011 havde ændret sin måde at drive virksomhed, idet hun ikke længere udbetalte løn til serveringspersonalet.
Skatteyderen bestred både under den administrative sag samt under retssagen, at hun havde udbetalt løn til serveringspersonalet før 2011, ligesom hun bestred, at hun var momspligtig. Skatteyderen henviste blandt andet til, at hun to gange havde spurgt SKAT, om hendes funktion som kogekone skulle momsregistreres, og at SKAT i den forbindelse begge gange havde svaret benægtende.
Retten fandt, at uanset om SKAT måtte have svaret som påstået, kunne oplysningen ikke tillægges nogen betydning for sagen, idet forudsætningerne for besvarelsen var ukendte.
Retten konstaterede herefter, at skatteyderens personlige indkomst og momstilsvar kunne fastsættes efter et skøn, idet hun ikke havde udarbejdet regnskaber eller fremlagt bilag eller andet, der kunne dokumentere virksomhedens økonomiske forhold.
Retten fandt det ikke bevist, at Landsskatterettens skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt forhold.
Et vidne havde under hovedforhandlingen forklaret, at skattemyndighederne fejlagtigt havde medtaget en indtægt på 15.000 kr., som rettelig havde været et lån fra skatteyderen til en veninde. Retten fandt ikke, at dette kunne føre til et andet resultat, idet skatteyderen i forbindelse med skønnet var blevet tilgodeset på andre områder.
Retten bemærkede endvidere, at skatteyderens forklaring om, at hun heller ikke før momsregisteringen i 2011 udbetalte løn til serveringspersonalet, var udtryk for en senere og ændret forklaring, som alene var underbygget af en række erklæringer fra et antal festholdere udarbejdet mange år senere til brug for retssagen.
Retten fandt ikke, at erklæringerne kunne tillægges afgørende betydning, og da der ikke var fremlagt aftaler, kvitteringer eller andet materiale fra 2009 og 2010, som underbyggede skatteyderens ændrede forklaring, lagde retten den oprindelige forklaring til grund.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Lønsumsafgiftspligt for zoologiske haver - lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7 - zoologiske anlæg ikke omfattet af afgiftsfritagelsen for "aktiviteter vedrørende museumsvirksomhed"
SKM2018.382.HRSagen angik, om fire zoologiske anlæg, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, og dermed lønsumsafgiftspligtige efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., var omfattet af udtrykket "aktiviteter vedrørende museumsvirksomhed" i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7, og dermed fritaget for lønsumsafgift.
De zoologiske anlæg nedlagde principalt påstand om, at de var fuldt ud fritaget for lønsumsafgift og derfor havde krav på tilbagebetaling af for meget betalt lønsumsafgift for perioden fra den 1. januar 2009 til den juni 2012. Subsidiært nedlagde de påstand om, at fastsættelsen af deres lønsumsafgiftstilsvar skulle hjemvises til SKAT, idet dele af deres aktiviteter udgjorde afgiftsfritaget museumsvirksomhed.
Heroverfor påstod Skatteministeriet for så vidt angår tre af de fire zoologiske anlæg principalt frifindelse, subsidiært hjemvisning. Over for det fjerde zoologiske anlæg påstod Skatteministeriet principalt hjemvisning, idet det for så vidt angår dette zoologiske anlæg var sandsynliggjort, at enkelte konkrete aktiviteter eventuelt kunne falde ind under begrebet museumsvirksomhed i lønsumsafgiftslovens forstand.
Højesteret bemærkede, at de fire zoologiske anlæg alle modtager støtte efter zoo-loven, modsat statsanerkendte museer, som modtager støtte efter museumsloven. Højesteret henviste i den forbindelse til bemærkningerne til zoo-loven, hvoraf det fremgår, at man ønskede at bevare en klar skelnen mellem museer og zoologiske anlæg ved at kræve, at de udstillede dyr skulle være levende.
På baggrund heraf og en gennemgang af lønsumsafgiftsloven og dens forarbejder fandt Højesteret, at der hverken efter ordlyden af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7, sammenholdt med ordlyden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, eller efter forarbejderne til fritagelsesbestemmelsen var grundlag for generelt at anse den momsfritagne virksomhed, som de zoologiske haver udøver, for museumsvirksomhed i lønsumsafgiftslovens forstand.
Højesteret fandt ud fra de foreliggende oplysninger, at appellanterne ikke havde udøvet museumsvirksomhed. Appellanterne havde heller ikke udøvet en selvstændig museumsaktivitet ved siden af aktiviteten som zoologisk anlæg. Der var derfor ikke grundlag for en hjemvisning af appellanternes lønsumsafgiftstilsvar for perioden 1. januar 2009 - 30. juni 2012.
For så vidt angår den ene appellant hjemviste Højesteret - i overensstemmelse med parternes overensstemmende påstande herom - opgørelsen af lønsumsafgiftstilsvaret til fornyet behandling hos SKAT. (Stadfæstelse af SKM2017.444.VLR).
Dom: Leasingselskab - tilbagebetaling af moms - momssvig
SKM2018.368.ØLRSagskomplekset drejede sig om to leasingselskaber, der var blevet mødt med krav om tilbagebetaling af moms trukket fra i forbindelse med køb af leasingaktiver, der indgik i en kæde af momssvig.
Momssvigen bestod af indkøb af fiktive aktiver med henblik på leasing til en virksomhed, der stod i ledtog med sælger af aktiverne. Sælger opkrævede moms ved salget af leasingaktiverne til leasingselskaberne. Momsen blev betalt og fratrukket af leasingselskaberne.
Landsretten fandt, at det ikke kan opstilles som en objektiv betingelse for fradrag, at de aktiver, som er genstand for den underliggende afgiftsbelagte transaktion, faktisk eksisterer eller har eksisteret.
Det var under sagen ubestridt, at leasingselskaberne ikke selv havde handlet svigagtigt i forbindelse med de omhandlede transaktioner. Leasingselskaberne havde foretaget kreditvurdering af leasingtager inden indgåelse af leasingaftalerne, herunder en gennemgang af offentligt tilgængeligt regnskabsmateriale. Selskaberne indhentede her ud over leveranceerklæringer fra leasingtager, hvori leasingtager bekræftede modtagelsen af aktiverne. Retten fandt på den baggrund, at begge leasingselskaber var i god tro, idet selskaberne havde truffet de foranstaltninger, der med rimelighed kunne kræves af dem for at sikre, at transaktionerne ikke var led i svig begået i tidligere eller senere omsætningsled.
Leasingselskaberne blev derfor frifundet for tilbagebetaling af den tidligere fratrukne købsmoms.
Nye straffesager
Straf - momssvig - tiltalens formulering - grov uagtsomhed T var tiltalt for momssvig. T havde for perioden 01.07.13-31.03.14 i forening med en anden som registreret direktør i et selskab, undladt at indsende momsangivelser for selskabet. I sin personlige virksomhed havde han for perioden 01.03.12-30.09.14 dels angivet momstilsvaret for lavt og dels fortiet oplysninger til SKAT. T havde derved unddraget for 1.497.376 kr. i moms i alt. T forklarede vedrørende selskabet, at han blot underskrev de ændrede vedtægter, der gjorde ham til den ene af direktørerne og daglig leder, men at han ikke i øvrigt deltog i selskabet eller fik oplysninger om selskabets økonomiske forhold, herunder momsangivelser. Vedrørende den personligt drevne virksomhed forklarede T, at han koncentrerede sig om arbejdet på værkstedet, idet han ikke er bogligt stærk og han var uden forstand på det administrative arbejde. Han havde derfor overladt dette arbejde til revisor og til sin søster, som han havde ansat til at varetage disse opgaver, og som havde den løbende kontakt til revisor. Det var T's opfattelse, at revisoren forestod indberetningen af moms til SKAT. Byretten frifandt T. Uanset T var direktør og ansvarlig for indberetningerne fandtes forsæt ikke bevist, idet han med føje antog, at andre varetog denne opgave for ham. Som tiltalen var rejst fandt retten ikke at kunne henføre forholdene under grov uagtsomhed. Landsretten fandt, at der ikke var ført bevis for, at T havde forsæt til at begå momsunddragelse. Tiltalens formulering udelukkede ikke, at retten henfører forholdet alene under momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 og 2, såfremt forholdet kan tilregnes T som groft uagtsomt, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4, 1. pkt. T idømtes en grov uagtsomhedsbøde på 500.000 kr. ved at drive selvstændig virksomhed og i det hele overlade til andre at forestå bogføring m.v. og uden på nogen måde at sikre sig, at der skete korrekt indberetning. Normalbøden blev nedsat henvist til at det er længe siden forholdene er begået og at der var perioder i sagsbehandlingstiden hvor sagen har ligget stille. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 17/0991041
Købsmoms og energiafgift
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for virksomhedens udgifter til moms og energiafgifter. Virksomhedens indtægter stammer fra udlejning af jord og virksomheden er ikke frivillig registreret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-07-2018
Journalnr: 15/2546317
Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret
Klagen skyldes, at SKAT ikke har genoptaget momsansættelsen for afgiftsperioden 1. januar– 31. december 2009. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-07-2018
Journalnr: 14/3202689
Ikke godkendte momsfradrag
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar da SKAT ikke har godkendt selskabets momsfradrag vedrørende to fakturaer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2018
Journalnr: 12/0192101
Underleverandørydelser
Klagen skyldes at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for underleverandørydelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2018
Journalnr: 16/1782265
Underleverandørydelser
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for underleverandørydelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2018
Journalnr: 16/0776967
Yderligere momstilsvar
Klagen vedrører ansættelse af yderligere momstilsvar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2018
Journalnr: 17/0989054
Ændring af momstilsvaret
Klagen skyldes til dels, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftsgrundlag for salgsmoms, dels at SKAT ikke har godkendt fradrag for købsmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2018
Journalnr: 16/1462239
Eksportgodtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-07-2018
Journalnr: 16/1462274
Eksportgodtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-07-2018
Journalnr: 16/1423877
Genberegning af registreringsafgift
Klagen skyldes, at SKAT har genoptaget klagerens importsag for en Mazda MX-5 og har foretaget en ny beregning af registreringsafgiften. SKAT har herefter tilbagebetalt 10.340 kr. i registreringsafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 17/0784640
Grøn ejerafgift
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på udbetaling af for meget indbetalt grøn ejerafgift for perioden 28. marts 2008 til 31. august 2013, da SKAT har anset kravet for forældet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-07-2018
Journalnr: 17/0625452
Nedslag i spilleafgift
Klagen skyldes, at SKAT ikke anser selskabet for berettiget til at opnå et nedslag i betaling af spilleafgift, som følge af at selskabet har udbetalt midler til en støtteforening, ligesom SKAT ikke anser en række øvrige betingelser for at være opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2018
Journalnr: 15/5215404
Registreringsafgift
Klagen skyldes, at SKAT har opkrævet klageren registreringsafgift i solidarisk hæftelse med selskab, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk.1 og stk.5, idet SKAT har anset motorkøretøjet for omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. dagældende registreringsbekendtgørelses § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1-3. Motorkøretøjet skulle forinden benyttelsen have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2018
Journalnr: 17/0990892
Yderligere registreringsafgift
SKAT har afkrævet virksomheden 37.026 kr. i yderligere registreringsafgift, da SKAT anser køretøjet for omfattet af registreringsafgiftspligten, idet køretøjet er anvendt til privat personbefordring, som er virksomheden uvedkommende, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2018
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 13-08-2018 - 11-09-2018
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 05-09-2018 indstilling i C-422/17 Skarpa Travel
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - merværdiafgift (herefter »moms«) - afdrag - afgiftspligtens indtræden - særordning for rejsebureauer - fastsættelse af fortjenstmargen - rejsebureauets faktiske omkostninger
Tidligere dokument: C-422/17 Skarpa Travel - DomTidligere dokument: C-422/17 Skarpa Travel - Indstilling
Den 05-09-2018 indstilling i C-552/17 Alpenchalets Resorts
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - momssærordning for rejsebureauer - anvendelsesområde - levering af feriebolig - øvrige leverede ydelser - sekundære ydelser og hovedydelser - nedsat momssats - anvendelse på ferieophold leveret af et rejsebureau
Tidligere dokument: C-552/17 Alpenchalets Resorts - DomTidligere dokument: C-552/17 Alpenchalets Resorts - Indstilling
Tidligere dokument: C-552/17 Alpenchalets Resorts - Ny sag
Den 06-09-2018 indstilling i C-502/17 C&D Foods Acquisition
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - holdingselskab - fradrag for indgående afgift - udgifter til ydelser, der er anvendt i forbindelse med et påtænkt salg af andele i et datterselskab
Tidligere dokument: C-502/17 C&D Foods Acquisition - DomTidligere dokument: C-502/17 C&D Foods Acquisition - Indstilling
Den 06-09-2018 indstilling i C-531/17 Vetsch Int. Transporte
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - det fælles merværdiafgiftssystem - afgiftsfritagelse ved indførsel og efterfølgende levering inden for Fællesskabet - nægtelse af afgiftsfritagelse for indførslen på grund af senere momssvig fra erhververens side med hensyn til de indførte varer - betalingspligt for momsen for den, der angiver importmomsen (som repræsentant for importøren) - »smitte« som følge af senere hensigt om at begå svig
Tidligere dokument: C-531/17 Vetsch Int. Transporte - DomTidligere dokument: C-531/17 Vetsch Int. Transporte - Indstilling
Tidligere dokument: C-531/17 Vetsch Int. Transporte - Ny sag
Den 06-09-2018 dom i C-471/17 Kreyenhop & Kluge
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - toldunion og fælles toldtarif - told- og statistiknomenklatur - tarifering af varer - stegte instant-nudler - underposition 1902 30 10
Tidligere dokument: C-471/17 Kreyenhop & Kluge - Dom
Nye sager for domstolen
C-145/17 P - Internacional de Productos Metálicos mod Kommissionen | Med det første appelanbringende gøres det gældende, at appellanterne havde søgsmålskompetence til at anlægge et annullationssøgsmål for Den Europæiske Unions Ret (herefter »Retten«) til prøvelse af forordning 2016/278 , eftersom denne forordning opfylder betingelserne i henhold til artikel 263 TEUF. Som Retten er bekendt med, er disse betingelser (i) at den anfægtede retsakt berører den/de pågældende umiddelbart og individuelt og (ii) at den anfægtede retsakt udgør en regelfastsæt... |
1. Skal artikel 78 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes således, at en klarerer i forbindelse med en efterfølgende bogføring under henvisning til artikel 147, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 kan vælge en anden og lavere transaktionspris for indførte varer for at få nedsat [...] | |
Er gennemførelsesforordning nr. 501/2013 gyldig, for så vidt den vedrører producenten/eksportøren Kelani Cycles? Er gennemførelsesforordning nr. 501/2013 gyldig, for så vidt den vedrører producenten/eksportøren Creative Cycles? Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29.5.2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der [...] | |
Skal artikel 282-292 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at under omstændigheder, som de i hovedsagen omhandlede, hvor to varer leveres ved den samme transaktion, men hvor den årlige omsætningsgrænse (aktivitetsniveauet), fastsat i artikel 287 i direktiv 2006/112/EF (og i den tilsvarende bestemmelse i national lovgivning), alene overstiges som følge af leveringen af en enkelt af disse varer, er den afgiftspligtige person (l... | |
Skal den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i Bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016, fortolkes således, at apparater som de GPS-navigeringssystemer PNI S 506, der udgør tvistens genstand, skal tariferes i KN-underposition 8526 91, underposition 8526 91 20, eller i KN-position 8528, underposition [...] | |
Det nødvendigt at afgøre, om »artikel 135, stk. 1, litra l), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om fritagelse for bortforpagtning af fast ejendom skal fortolkes således, at denne fritagelse finder anvendelse på en etårig aftale om overdragelse af driften af landbrugsejendomme, som består af vinmarker, til et selskab, hvis selskabsformål er at drive landbrug, og denne aftale automatisk fornyes med perioder af samme varighed, og hvorefter der skal betales leje ved udgangen... | |
Skal artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112/EF fortolkes således, at den er til hinder for et forbud mod at fradrage den erlagte moms, når dette forbud udelukkende baseres på den afgiftspligtige persons bevidste deltagelse i iværksættelsen af fingerede transaktioner, men det ikke er angivet, hvordan resultatet af disse transaktioner er til skade for statskassen i form af manglende betaling af momsen eller en uretmæssig anmodning om tilbagebetaling af denne afgift, sammenlignet med en situ... | |
Skal underposition 8528 51 00 og underposition 8528 59 40 i den kombinerede nomenklatur (i den affattelse, der var gældende fra den 1. januar 2007 til den 25. oktober 2013) fortolkes således, at flade lcd-skærme, der er fremstillet og beregnet til gengivelse af data fra en automatisk databehandlingsmaskine og sammensatte videosignaler fra andre kilder, uanset de øvrige objektive kendetegn og egenskaber ved den specifikke monitor, skal tariferes i underposition 8528 59 40 i KN, såfremt de på g... | |
Skal artikel 148, litra c), i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem , sammenholdt med samme bestemmelses litra a), fortolkes således, at fritagelsen for merværdiafgift under visse særlige omstændigheder finder anvendelse på levering af offshore jackup boreplatforme, dvs. er en offshore jackup boreplatform omfattet af begrebet »fartøjer« som omhandlet i denne EU-retlige bestemmelse, idet den nævnte bestemmelse ifølge direktivets kapitel 7 regulerer »Fritage... | |
Er Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/23 af 5. januar 2015, hvori varerne beskrevet i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes i underposition 7 307 93 19 i den kombinerede nomenklatur, gyldig [...] | |
C-316/18 The Chancellor, Masters and Scholars of the University of Cambridge | Skal der sondres mellem transaktioner, som er momsfritagne, og transaktioner, der ikke er momspligtige, med henblik på vurderingen af, om der kan opnås fradrag for moms erlagt i forbindelse med sådanne transaktioner? Såfremt et forvaltningshonorar kun skal betales i [...] |
Skal artikel 168, litra a), i direktiv [2006/112/EF] , henset til formålet med forordning (EF) nr. 178/2002 om at sikre fødevaresikkerheden (som bl.a. opfyldes ved at sikre, at fødevarer kan spores), fortolkes således, at den ikke er til hinder for et afslag på at fradrage den indgående afgift, i tilfælde af at den afgiftspligtige person, der indgår i fødevarekæden, i forbindelse med udvælgelsen af sin medkontrahent ikke har udvist større omhu (ud over den sædvanlige handelspraksis), som i de... |
Indstillinger
C-664/16 VadanSagen omhandler:
Anmodning om præjudiciel afgørelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 167, 168, 178, 179 og 273 - princippet om momsens neutralitet - fradragsret for indgående moms - materielle betingelser - formkrav - manglende fakturaer
Generaladvokatens indstilling:
Idet der henvises til de faktiske omstændigheder i hovedsagen skal artikel 167, 168, 178 og 226 i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at en afgiftspligtig person, som ikke har opbevaret fakturaer, der bekræfter dennes ret til at fradrage moms i forhold til levering af varer eller tjenesteydelser, ikke kan føre bevis for disse transaktioner på grundlag af en erklæring, der er udfærdiget af sagkyndige udpeget af den forelæggende ret, med henblik på at anslå værdien af byggematerialer og arbejdskraft, som er indgået i opførelsen af bygninger, under hensyntagen til den omstændighed, at der er forløbet lang tid siden det omhandlede nybyggeri var genstand for et momspligtigt salg.
C-495/17 Cartrans Spedition
Sagen omhandler:
Anmodning om præjudiciel afgørelse - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 146, stk. 1, litra e), og artikel 153 - fritagelser - transportydelser knyttet til udførsel af varer - bevis for, at varerne er blevet udført fra EU’s område - ordning indført ved toldkonventionen om international godstransport - TIR-carneter
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 146, stk. 1, litra e), og artikel 131 i Rådets direktiv 2006/112 af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale regler, som kræver fremlæggelse af specifikke dokumenter for at bevise, at varer, som en afgiftspligtig, der leverer vejtransporttjenester, har transporteret til et bestemmelsessted uden for Den Europæiske Unions område, faktisk er blevet udført. Det påhviler de kompetente myndigheder under de nationale retters tilsyn at undersøge og bedømme beviserne i enhver konkret sag. Beviserne kan omfatte henvisning til TIR-carneterne som beskrevet i konventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter, der er bilagt Rådets afgørelse 2009/477/EF af 28. maj 2009 om offentliggørelse i konsolideret form af teksten til toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975, Genève, som ændret siden da, for at fastslå, om de pågældende varer fysisk forlod Den Europæiske Unions område, og om de leverede transportydelser dermed var direkte knyttet til udførslen af varer.
C-414/17 AREX CZ
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - punktafgiftspligtige varer - fritagelse for levering af varer, der forsendes eller transporteres inden for Unionen - kædetransaktion - henførsel af varebevægelsen til en bestemt levering inden for en forsyningskæde - transport af punktafgiftspligtige varer i henhold til afgiftssuspensionsordningen
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 138, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem kan kun anvendes på levering af punktafgiftspligtige varer, hvis de øvrige erhvervelser af disse i henhold til artikel 3, stk. 1, i samme direktiv ikke er momspligtige. Direktivets artikel 138, stk. 2, litra b), indeholder ikke, ud over reglen om momsfritagelse, nogen bestemmelse om henførsel af den varebevægelse, der sker i henhold til afgiftssuspensionsordningen, til en bestemt levering, når der er tale om en grænseoverskridende forsyningskæde.
2) Når den eneste grænseoverskridende varebevægelse skal henføres til en bestemt levering i en forsyningskæde, er det afgørende, hvem der ved transporten af varen til et andet led i forsyningskæden bærer risikoen for varens hændelige undergang.
Domme
C-103/17 Messer FranceSagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - harmonisering af afgiftslovgivningerne - direktiv 92/12/EØF - artikel 3, stk. 2 - direktiv 2003/96/EF - artikel 3 og 18 - beskatning af energiprodukter og elektricitet - punktafgifter - anden indirekte afgift - betingelser - national lovgivning, hvori der er fastsat et bidrag til den offentlige elforsyning - begrebet »særligt øjemed« - overholdelsen af en minimumssats for beskatning
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-103/17 Messer France - Indstilling1) Artikel 18, stk. 10, andet afsnit, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at overholdelse af de minimumstakster, der er fastsat i dette direktiv, frem til den 1. januar 2009 var den eneste forpligtelse blandt de EU-retlige bestemmelser om beskatning af elektricitet, der påhvilede Den Franske Republik.
2) Artikel 3, stk. 2, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed skal fortolkes således, at indførelsen af en anden indirekte beskatning af elektricitet ikke forudsætter, at der er indført en harmoniseret punktafgift, og at hvad angår en afgift som den i hovedsagen omhandlede, der ikke udgør en sådan punktafgift, skal dens forenelighed med direktiv 92/12 og 2003/96 vurderes på grundlag af de i artikel 3, stk. 2, i direktiv 92/12 opstillede krav om anden indirekte beskatning i særligt øjemed.
3) Artikel 3, stk. 2, i direktiv 92/12 skal fortolkes således, at en afgift som den i hovedsagen omhandlede kan kvalificeres som »anden indirekte beskatning« som følge af sit miljømæssige formål, der har til hensigt at finansiere meromkostningerne knyttet til forpligtelsen til at købe grøn energi, med undtagelse af målsætningerne for den territoriale og sociale samhørighed, såsom den geografiske takstudligning og nedsættelsen af elpriserne for fattige husstande, og rent administrative formål, herunder finansiering af udgifterne til den administrative drift af offentlige myndigheder eller institutioner såsom Médiateur national de l’énergie og Caisse des dépôts et consignations, med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse af, at de regler for afgiftspålæggelse, der gælder for punktafgifter, er overholdt.
4) EU-retten skal fortolkes således, at de afgiftspligtige kan kræve delvis tilbagebetaling af en afgift som den i hovedsagen omhandlede for den del af afgiftsprovenuet, som er blevet allokeret til ikke-særlige formål, forudsat at de afgiftspligtige ikke har overvæltet denne afgift på deres egne kunder, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.
C-135/16 Statsstøtte Georgsmarienhütte m.fl.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - ordning til fordel for kilder til vedvarende energi og energiintensive brugere - afgørelse (EU) 2015/1585- gyldigheden, henset til artikel 107 TEUF - formaliteten - sagsøgerne i hovedsagens manglende anlæggelse af et annullationssøgsmål
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-135/16 Statsstøtte Georgsmarienhütte m.fl. - IndstillingAnmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Frankfurt am Main (forvaltningsretten i Frankfurt am Main, Tyskland) ved afgørelse af 23. februar 2016 skal afvises.
C-5/17 DPAS Limited
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - fritagelse - artikel 135, stk. 1, litra d) - transaktioner vedrørende betalinger og overførsler - begreb - anvendelsesområde - betalingsplan via betalingsservice for tandbehandlinger
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-5/17 DPAS Limited - IndstillingArtikel 135, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den deri omhandlede fritagelse for merværdiafgift for transaktioner vedrørende betalinger og overførsler ikke finder anvendelse på en tjenesteydelse som den i hovedsagen omhandlede, der består i, at den afgiftspligtige person anmoder de berørte pengeinstitutter om, dels at et pengebeløb i medfør af en betalingsservicefuldmagt overføres fra en patients bankkonto til den afgiftspligtige persons bankkonto, dels at dette beløb efter fradrag af vederlaget til denne afgiftspligtige person overføres fra den afgiftspligtige persons bankkonto til de bankkonti, der tilhører henholdsvis tandlægen og patientens forsikringsselskab.
C-140/17 Gmina Ryjewo
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 167, 168 og 184 - fradrag for indgående afgift - berigtigelse - investeringsgoder i form af fast ejendom - oprindeligt anvendt til virksomhed uden fradragsret, derefter tillige til afgiftspligtig virksomhed - offentligt organ - afgiftspligtig på tidspunktet for den afgiftspligtige transaktion
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-140/17 Gmina Ryjewo - IndstillingArtikel 167, 168 og 184 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem samt princippet om merværdiafgiftens (moms) neutralitet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at et offentligretligt organ har ret til regulering af momsfradrag for en investeringsejendom i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor på den ene side denne ejendom ved erhvervelsen i sagens natur kunne anvendes til både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige aktiviteter, men i første omgang blev anvendt til ikke-afgiftspligtige aktiviteter, og på den anden side dette offentlige organ ikke udtrykkeligt havde erklæret, at det havde til hensigt at benytte nævnte ejendom til en afgiftspligtig aktivitet, men heller ikke havde udelukket, at ejendommen kunne anvendes til et sådant formål, såfremt det følger af en prøvelse af samtlige faktiske omstændigheder, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, at organet opfylder betingelsen i artikel 168 i direktiv 2006/112, hvorefter den afgiftspligtige person skal have handlet i sin egenskab af afgiftspligtig på det tidspunkt, hvor vedkommende erhvervede det pågældende gode.
C-154/17 E LATS
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 311, stk. 1, nr. 1) - særordning for brugte genstande - begrebet »brugte genstande« - genstande, som indeholder ædle metaller eller ædle sten, og videresælges af en forretningsdrivende - forarbejdning af disse genstande efter salg - genanvendelse af ædle metaller eller ædle sten - begrebet »ædle metaller eller ædle sten«
Domstolens dom:
Artikel 311, stk. 1, nr. 1), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at begrebet »brugte genstande« ikke omfatter brugte genstande, som indeholder ædle metaller eller ædle sten, hvis disse genstande ikke længere kan opfylde deres oprindelige funktionalitet og kun har bevaret de funktionaliteter, der er iboende i disse metaller og sten, hvilket det tilkommer den nationale ret at vurdere under hensyn til alle de relevante objektive omstændigheder i hver enkelt sag.
C-16/17 TGE Gas Engineering
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - fradrag for indgående afgift - fradragsrettens indtræden og omfang
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-16/17 TGE Gas Engineering - IndstillingArtikel 167 og 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, samt neutralitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndighed anser et selskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat, og den filial, som dette selskab besidder i den førstnævnte af disse stater, for at udgøre to særskilte afgiftspligtige personer med den begrundelse, at disse enheder hver har et skatteregistreringsnummer, og af denne grund giver filialen afslag på at fradrage merværdiafgiften (moms) på de debetnotaer, der er udstedt af et konsortium (ACE), som nævnte selskab - men ikke dets filial - er deltager i.
C-475/17 Viking Motors m.fl.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 401 - nationale afgifter, der har karakter af omsætningsafgift - forbud - begrebet »omsætningsafgift« - lokal salgsafgift - momsens væsentlige kendetegn - foreligger ikke
Domstolens dom:
Artikel 401 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for opretholdelsen eller indførelsen af en afgift som den i hovedsagen omhandlede salgsafgift.
C-397/17 Profit Europe
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - forordning (EØF) nr. 2658/87 - toldunion og fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - underposition 7307 11 10, 7307 19 10 og 7307 19 90 - rørfittings af støbejern med kuglegrafit
Domstolens dom:
Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013, skal fortolkes således, at rørfittings af støbejern med kuglegrafit skal tariferes i underposition 7307 19 90 heri.
C-574/17 P Kommissionen mod Combaro
Sagen omhandler:
Appel - toldunion - forordning (EØF) nr. 2913/92 - artikel 239 - fritagelse for importafgifter - import af hørstof fra Letland mellem 1999 og 2002 - særlig situation - tilsyns- og kontrolforpligtelser - påstået korruption inden for toldmyndighederne - uægte varecertifikat - gensidig tillid
Domstolens dom:
1) Den Europæiske Unions Rets dom af 19. juli 2017, Combaro mod Kommissionen (T-752/14, EU:T:2017:529), ophæves.
2) Europa-Kommissionen frifindes.
3) Combaro SA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.
C-445/17 Pilato
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - pos. 8703, 8704 og 8705 - rustvogne
Domstolens dom:
Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012, skal fortolkes således, at rustvogne som den i hovedsagen omhandlede skal tariferes i pos. 8703 i denne kombinerede nomenklatur.
Nyt fra EU
Nyt fra Parlamentet
Nyt fra EUR_LEX
Nyt fra Den Europæiske Ombudsmand
Public consultation - The use of languages in the EU institutions, bodies, offices and agencies
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 250 |
Spørgsmål og svar
Spm. 504 |