MomsMails

Udlejning af P-pladser kan ske uden moms, hvis udlejningen sker til lejere i en nærtliggende ejendom, og udlejeren af såvel P-pladsen som ejendommen i øvrigt er den samme

Beierholm

Moms ved handel med udlandet 2020

En praktisk vejledning

Beierholm

Moms på fast ejendom 2020

Opdatering af vejledning

Dansk Revision

Ændring af momsloven

Væsentlig ændring af momsgrundlaget ved udtagning af fast ejendom

Folketingets Ombudsmand

Forkert klagevejledning i ca. 71.000 afgørelser kunne korrigeres via generel offentlig information

I perioden fra 6. maj 2015 til 20. marts 2017 oplyste SKAT i afgørelser om modregning af og lønindeholdelse for bøder mv. fra politiet fejlagtigt, at borgeren ikke kunne klage over afgørelsen. SKAT henviste i den forbindelse til straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Den forkerte klagevejledning blev meddelt i ca. 71.000 afgørelser.

PwC

Nye regler for fjernsalg - er du klar?

Sælger du varer via nettet til privatpersoner i andre EU-lande? Fra 1. januar 2021 træder der nye fjernsalgsregler i kraft. Disse nye regler for betydning for, hvordan danske virksomheder skal håndtere momsen, når de sælger varer til privatpersoner i andre EU-lande.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Kørsel i specialindrettet varebil mellem arbejdsplads i Danmark og bopæl i Tyskland - registreringsafgift og momsfradrag

SKM2020.96.SR

Skatterådet tager stilling til, om spørgers medarbejdere med bopæl i Tyskland kan køre hjem i en specialindrettet varebil fra byggepladsen til hjemmet, hvis afstanden er kortere end til arbejdsgivers adresse og de normale betingelser for en sådan kørsel i Danmark er opfyldt, selv om man derved krydser landegrænsen til Tyskland, uden at det får konsekvens for den reducerede registreringsafgift som varebil på gule plader.

Registreringsafgiftslovens § 5 omhandler berigtigelse af registreringsafgift for varebiler, herunder specialindrettede varebiler. Køretøjer der opfylder betingelserne i bestemmelsen, afgiftsberigtiges med en lavere sats end eksempelvis almindelige personbiler til privat brug.

På baggrund af spørgers anmodning er det lagt til grund, at de omhandlede køretøjer opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1 vedrørende køretøjets vægt og indretning, dvs. at køretøjet har en tilladt totalvægt på ikke over 4 ton og køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Det er ligeledes lagt til grund, at køretøjerne overholder de begrænsninger i anvendelsen, som følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 3 vedrørende befordring af personer uden for førerrummet.

På baggrund af spørgers anmodning, er det videre lagt til grund for besvarelsen, at spørgers køretøjer, omtalt som "specialindrettet varebil", er køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 11, dvs. at køretøjerne har en tilladt totalvægt mellem 2,5 og 4 ton, og er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder værkstedsvogne, og ikke er eksempelvis mandskabsvogne omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Under disse forudsætninger er det Skatterådets vurdering, at en virksomheds køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5, kan anvendes til kørsel mellem de byggepladser, hvor virksomheden udfører arbejdsopgaver, og medarbejdernes bopæl.

Det er videre Skatterådets vurdering, at der ikke efter registreringsafgiftslovens § 5 kan stilles krav om, at sådan kørsel kun må foretages her i landet.

Skatterådet kan derfor bekræfte, at spørgers medarbejdere kan køre hjem i en specialindrettet varebil fra byggepladsen til hjemmet, hvis afstanden er kortere end til arbejdsgivers adresse og de normale betingelser for en sådan kørsel i Danmark er opfyldt, selv om man derved krydser landegrænsen til Tyskland, uden at det får konsekvens for den reducerede registreringsafgift som varebil på gule plader.

Skatterådet tager videre stilling til, om spørgers medarbejdere med bopæl i Tyskland kan køre hjem i en specialindrettet varebil fra byggepladsen til hjemmet, hvis afstanden er kortere end til arbejdsgivers adresse og de normale betingelser for en sådan kørsel i Danmark er opfyldt, selv om man derved krydser landegrænsen til Tyskland, uden at det får momsmæssige konsekvenser.

Praksis for kørsel i vare- og lastvogne med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton blev ændret ved styresignal SKM2008.354.SKAT om ændring af praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen.

Ved styresignal SKM2009.177.SKAT blev praksis for kørsel i sådanne køretøjer udvidet til også at omfatte kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på over 3 ton men ikke over 4 ton.

Det fremgår af disse styresignaler, som er indarbejdet i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.6.3.3.1.2 og D.A.11.6.4.2, at kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 4 ton anses for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge på betingelse af:

at der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde at den specialindrettede bil er nødvendig for, at brugeren kan udføre sit arbejde.

Skatterådet kan derfor bekræfte, at når disse betingelser er opfyldte, kan spørgers medarbejdere køre hjem i en specialindrettet varebil fra byggepladsen til hjemmet, selv om man derved krydser landegrænsen til Tyskland, uden at det får momsmæssige konsekvenser.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0533054
Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar
Klagen vedrører forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-01-2020

Journalnr: 15/3020051
Uregistreret virksomhed
Klagen vedrører ansættelse af momstilsvaret for uregistreret virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-01-2020

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 09-03-2020 - 07-04-2020

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 11-03-2020 dom i C-94/19 San Domenico Vetraria
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fiskale bestemmelser - merværdiafgift (moms) - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 2 og 6 - anvendelsesområde - afgiftspligtige transaktioner - levering af tjenesteydelser mod vederlag - udstationering af et moderselskabs personale ved dets datterselskab - datterselskabets betaling begrænset til de afholdte udgifter

Tidligere dokument: C-94/19 San Domenico Vetraria - Dom

Den 11-03-2020 dom i C-192/19 Rensen Shipbuilding
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - pos. 8901 - skibsskrog - søgående sejlads - skibe og andre fartøjer, der er konstrueret til søgående sejlads - begreb

Tidligere dokument: C-192/19 Rensen Shipbuilding - Dom

Den 26-03-2020 indstilling i C-835/18 Terracult
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - direktiv 2006/112/EF - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - ordningen for omvendt betalingspligt - berigtigelse af urigtig faktureret afgift - tilbagebetaling af afgift, der uretmæssigt er betalt - transaktioner vedrørende en afgiftsperiode, der allerede har været genstand for en skatte- og afgiftskontrol - effektivitetsprincippet - princippet om afgiftsneutralitet - god tro - misbrug af rettigheder - skattesvig - retssikkerhed

Tidligere dokument: C-835/18 Terracult - Dom
Tidligere dokument: C-835/18 Terracult - Indstilling
Tidligere dokument: C-835/18 Terracult - Ny sag

Den 26-03-2020 dom i C-182/19 Pfizer Consumer Healthcare
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - pos. 3005 og 3824 - varmeplastre og ‑bælter til smertelindring - gennemførelsesforordning (EU) 2016/1140 - ugyldighed

Tidligere dokument: C-182/19 Pfizer Consumer Healthcare - Dom

Den 23-04-2020 dom i C-101/19 Frie varebevægelser DHU Arzneimittel
Fiskale bestemmelser

Omkostningsdelingsgrupper, herunder det gerografiske område og konkurrenceforvridning

Den 23-04-2020 dom i C-28/19 Transport Ryanair
Toldunion
Stævning (EUT/EFT) HTML / PDF

Indstillinger

C-791/18 Stichting Schoonzicht

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift - regulering af fradrag - investeringsgoder - forskel mellem påtænkt brug og første faktiske brug - direktiv 2006/112/EF- artikel 185 og 187 - anvendelse

Generaladvokatens indstilling:

En national reguleringsordning for investeringsgoder, som foreskriver, at i året for godernes ibrugtagning kan det oprindeligt foretagne fradrag reguleres på én gang, hvis det ved godernes ibrugtagning viser sig, at det oprindeligt foretagne fradrag afviger fra det fradrag, som den afgiftspligtige person er berettiget til på baggrund af den faktiske brug af investeringsgoderne, er ikke omfattet af artikel 187 ff. i Rådets direktiv 2006/118/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, men er omfattet af direktivets artikel 184-186. Disse bestemmelser er ikke til hinder for en sådan national reguleringsordning.

Domme

C-75/18 Vodafone Magyarország

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - omsætningsafgift for telekommunikationsoperatører - progressiv afgift, som i højere grad berører fysiske eller juridiske personer fra andre medlemsstater end indenlandske virksomheder - progressive afgiftstrin, der finder anvendelse på alle afgiftspligtige personer - omsætningen som neutralt sondringskriterium - afgiftspligtige personers bidragsevne - statsstøtte - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - omsætningsafgifter - begreb

Domstolens dom:

1) Artikel 49 TEUF og 54 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorved der er indført en progressiv omsætningsafgift, hvis byrde hovedsageligt bæres af virksomheder, der direkte eller indirekte kontrolleres af statsborgere fra andre medlemsstater eller af selskaber med hjemsted i en anden medlemsstat, på grund af den omstændighed, at disse virksomheder har den største omsætning på det pågældende marked.
2) Artikel 401 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for indførelsen af en afgift, hvis afgiftsgrundlag er den afgiftspligtige persons samlede omsætning, og som opkræves periodevis og ikke i hvert led af produktions- og distributionskæden, og uden at der foreligger en ret til fradrag af moms betalt i foregående led.

C-323/18 Tesco-Global Áruházak

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - omsætningsafgift inden for sektoren for detailhandel fra forretninger - progressiv afgift, som i højere grad berører fysiske eller juridiske personer fra andre medlemsstater end indenlandske virksomheder - progressive afgiftstrin, der finder anvendelse på alle afgiftspligtige personer - omsætningen som neutralt sondringskriterium - afgiftspligtige personers bidragsevne

Domstolens dom:

Artikel 49 TEUF og 54 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorved der er indført en stærkt progressiv omsætningsafgift, hvis byrde hovedsageligt bæres af virksomheder, der direkte eller indirekte kontrolleres af statsborgere fra andre medlemsstater eller af selskaber med hjemsted i en anden medlemsstat, på grund af den omstændighed, at disse virksomheder har den største omsætning på det pågældende marked.

Tidligere dokument: C-323/18 Tesco-Global Áruházak - Indstilling

C-482/18 Google Ireland

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - restriktioner - fiskale bestemmelser - afgift af reklamevirksomhed på grundlag af omsætningen - forpligtelser vedrørende registrering hos skatte- og afgiftsmyndigheden - princippet om forbud mod forskelsbehandling - bøder - proportionalitetsprincippet

Domstolens dom:

1) Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter leverandører af reklametjenesteydelser, der er etableret i en anden medlemsstat, er underlagt en registreringspligt med henblik på betaling af en reklameafgift, selv om leverandører af sådanne ydelser, der er etableret i beskatningsmedlemsstaten, er fritaget for denne pligt med den begrundelse, at de er underlagt anmeldelses- og registreringskrav, idet de skal betale enhver anden gældende afgift på nævnte medlemsstats område.
2) Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorved tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat, og som ikke har overholdt en registreringspligt med henblik på betaling af en reklameafgift, på få dage pålægges en række bøder, hvis beløb - fra og med den anden bøde - tredobles i forhold til den foregående bøde ved enhver ny konstatering af, at denne pligt ikke er opfyldt, og fører til et akkumuleret beløb på flere millioner euro, uden at den kompetente myndighed inden vedtagelsen af den afgørelse, der endeligt fastsætter det akkumulerede beløb på disse bøder, giver disse tjenesteydere den fornødne tid til at opfylde deres forpligtelser, giver dem mulighed for at fremkomme med deres bemærkninger og selv undersøger overtrædelsens grovhed, selv om beløbet på bøder, der pålægges en tjenesteyder etableret i beskatningsmedlemsstaten, som i strid med de almindelige bestemmelser i den nationale skatte- og afgiftslovgivning ikke har opfyldt en tilsvarende anmeldelses- eller registreringspligt, er betydeligt lavere og ikke forhøjes ved den vedvarende manglende opfyldelse af en sådan pligt, hverken i samme omfang eller nødvendigvis inden for samme korte frister.

Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Indstilling

C-211/18 Idealmed III

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra b) - fritagelser - hospitalsbehandling og pleje - hospitaler - levering af ydelser under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for offentligretlige organer - artikel 377 og 391 - undtagelser - mulighed for at vælge at erlægge afgift - opretholdt afgiftspålæggelse - ændring af betingelserne for udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed

Domstolens dom:

1) Artikel 132, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de kompetente myndigheder i en medlemsstat - med henblik på at afgøre, om behandling, som er af almen interesse, der leveres af et privathospital, udføres under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for offentligretlige organer som omhandlet i denne bestemmelse - kan tage hensyn til det forhold, at disse ydelser leveres inden for rammerne af overenskomster, der er indgået af denne medlemsstats offentlige myndigheder, til priser, der er fastsat i disse overenskomster, og hvortil udgifterne delvist bæres af den nævnte medlemsstats sociale sikringsmyndigheder.
2) Artikel 391 i direktiv 2006/112, sammenholdt med direktivets artikel 377, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for fritagelsen for merværdiafgift af behandling leveret af et privathospital, som er omfattet af dette direktivs artikel 132, stk. 1, litra b), på grund af en ændring af de betingelser, hvorunder den afgiftspligtige person udøver sin virksomhed, der er indtrådt efter, at den pågældende valgte den afgiftsordning, der er fastsat i den omhandlede medlemsstats nationale lovgivning, som fastsætter en forpligtelse for enhver afgiftspligtig person, der foretager et sådant valg, til at forblive underlagt den nævnte ordning i en vis periode, som endnu ikke er udløbet.

Tidligere dokument: C-211/18 Idealmed III - Indstilling

C-48/19 X (Exonération de TVA pour des consultations téléphoniques)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra c) - fritagelser - behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv - telefoniske ydelser - ydelser, der leveres af sygeplejersker og sundhedsassistenter

Domstolens dom:

1) Artikel 132, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at telefonisk rådgivning, der består i at rådgive i forskellige sundheds- og sygdomsspørgsmål, kan være omfattet af den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse, hvis rådgivningen forfølger et terapeutisk formål, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
2) Artikel 132, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke kræver, at sygeplejersker og sundhedsassistenter, der rådgiver personer om behandling, som følge af, at behandlingen gennemføres telefonisk, skal undergives krav om yderligere faglige kvalifikationer, for at den nævnte behandling kan anses for at være omfattet af den fritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse, på den betingelse, at behandlingen kan anses for at have et kvalitetsniveau, der svarer til den behandling, som leveres af andre tjenesteydere, der anvender samme kommunikationsmiddel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

C-655/18 Schenker

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EF) nr. 952/2013 - unddragelse fra toldtilsyn - tyveri af varer, der er henført under toldoplagsproceduren - artikel 242 - den ansvarlige for unddragelsen - indehaveren af en bevilling til toldoplag til oplagring af varer - sanktion for overtrædelse af toldreglerne - artikel 42 - pligt til at betale et beløb svarende til de manglende varers værdi - kumulation med en finansiel sanktion - proportionalitet

Domstolens dom:

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken indehaveren af en bevilling til toldoplag til oplagring af varer, i tilfælde af tyveri af varer, der er henført under toldoplagsproceduren, pålægges en passende finansiel sanktion for overtrædelse af toldreglerne.
2) Artikel 42, stk. 1, i forordning nr. 952/2013 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken indehaveren af en bevilling til toldoplag til oplagring af varer, i tilfælde af unddragelse fra toldtilsyn af varer, der er henført under toldoplagsproceduren, ud over en finansiel sanktion er forpligtet til at betale et beløb svarende til disse varers værdi.