Kære læser !
National har den forløbne især bragt nyt til de, der arbejder med den finansielle sektor. To styresignal og et yderligere i udkast, der alle handler om momsforholdene i - og tilbagebetaling af moms til - investeringsforeninger.
Fra EU er der som sædvanligt også en del nyt, i denne uge dog blot en enkelt indstilling fra EU-Domstolens generaladvokat.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Moms på ejendomme, der lejes ud, fordi de ikke kan sælges
Personalegoder 2019
Brexit: Hvad er status? (uge 10)
Søg momsrefusion nu!
Udkast til styresignal
Praksisændring - Begrebet "investeringsforening" i momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra f - genoptagelse - udkast til styresignal
Styresignaler
Forenklet valgfri model for behandling af krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService - styresignal
Forvaltning af investeringsforeninger - begrebet forvaltning i momsmæssig forstand - præcisering - styresignal.
Kendelser
Syn og skøn - afskæring af afhøring af "sagkyndigt" vidne
Domme
Henstand - Registreringsafgift - Ferrari
Momstilsvar - anden forening - hjemvist
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 nye sager
1 indstilling
Nyt fra Skatteforvaltningen
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOMoms på ejendomme, der lejes ud, fordi de ikke kan sælges Bygge- og ejendomsselskaber m.fl. kan opnå en rentefri momskredit, hvis de starter deres byggerier med en forudsætning om et umiddelbart salg, men efterfølgende må opgive dette og i stedet lejer lejlighederne/husene ud. |
BeierholmSkatte- og momsmæssige forhold |
PwCBrexit: Hvad er status? (uge 10) Dagen for Storbritanniens udtræden af EU, d. 29. marts 2019, nærmer sig, og de politiske forhandlinger er ved at gå i hårdknude. Finansielle virksomheder kan derfor med fordel opdatere deres plan for et ”hårdt” Brexit. Det emne sættes der fokus på i PwC’s Brexit-opdateringer, der denne uge omhandler gennemførelse af betalinger. |
RedmarkHvis din virksomhed har afholdt momsbelagte udgifter i 2018 i Storbritannien |
Med baggrund i EU-Domstolens domme i sag C-424/11, Wheels og sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, samt med henvisning til Momskomiteens guideline fra det 109th møde i Momskomiteen den 1. december 2017, ændrer Skattestyrelsen de betingelser, som er afgørende, for at et investeringsinstitut momsretligt kan anses for omfattet af begrebet "investeringsforening".
Med praksisændringen bliver det afgørende for, at et investeringsinstitut momsretligt kan anses for en investeringsforening, at investeringsinstituttet enten er omfattet af UCITS-direktivet eller fremviser lignende kendetegn som disse, og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at investeringsinstitutterne konkurrerer med UCITS-investeringsinstitutterne.
Med baggrund i EU-Domstolens dom i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X anerkender Skattestyrelsen endvidere, at også investeringsforeninger, som investerer i andre aktiver end værdipapirer og likvide finansielle aktiver, momsretligt vil kunne anses som en investeringsforening, hvortil der kan leveres momsfritagne forvaltningsydelser.
Styresignalet skærper, som udgangspunkt, hidtidig administrativ praksis, idet det forventes, at ikke alle de investeringsforeninger, som efter gældende praksis anses som investeringsforeninger, vil kunne opfylde de betingelser, som ifølge EU-Domstolen er afgørende, for at der momsretlig er tale om en investeringsforening. Isoleret set har skærpelsen alene fremadrettet virkning.
Styresignalet lemper imidlertid også hidtidig praksis, jf. at det momsretlige begreb investeringsforening i medfør af EU-Domstolens dom i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, udvides til også at omfatte investeringsinstitutter, som investerer i andet end værdipapirer og likvide finansielle aktiver. Da en anmodning om genoptagelse ikke kan isoleres til udelukkende at vedrøre det forhold, som den afgørelse, der giver adgang til genoptagelse, vedrører, vil Skattestyrelsen i forbindelse med genoptagelse også skulle tage praksisskærpelsen i betragtning, således at afgørelsen i genoptagelsessagen materielt er korrekt og i overensstemmelse med gældende ret.
Endelig indeholder styresignalet Skattestyrelsens fortolkning af EU-Domstolens betingelser, for at der momsretligt er tale om en investeringsforening. Styresignalet præciserer således betingelserne, for at pensionsinstitutter, jf. SKM2015.734.SKAT, momsretligt kan anses som en investeringsforening. Såvel ved behandling af anmodninger om genoptagelse efter nærværende styresignal, som efter det styresignal, som er offentliggjort som SKM2015.734.SKAT, vil Skattestyrelsens fortolkning af betingelserne i nærværende styresignal være afgørende.
Dette styresignal beskriver elementerne i en forenklet ordning for behandlingen af rejste krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService. Der er tale om en valgfri ordning, som Skattestyrelsen tilbyder med det formål at forenkle processen for tilbagebetaling af de rejste tilbagebetalingskrav.
Modellen indebærer, at krav på tilbagebetaling tilkommer aftagerne, da leverandøren erklærer, at afgiften er overvæltet på aftageren. Aftageren får udbetalt beløb, der ligger indenfor den 3-årige forældelsesfrist. Aftagerens tilbagebetalingskrav reduceres med de konsekvensændringer, der er forbundet med, at leverandørens ydelser til aftageren anses for momsfritaget. Anvendelse af modellen afskærer ikke aftageren fra at få prøvet spørgsmålet om anvendelse af den 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven, eller spørgsmålet om, hvorvidt, der skal ske fradrag for konsekvensændringer, herunder størrelsen af disse, ved domstolene.
Anvendes modellen ikke, vil Skattestyrelsen behandle krav på tilbagebetaling i overensstemmelse med retningslinjerne i SKM2015.733.SKAT, der fastsætter de generelle retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten.
Skattestyrelsen præciserer, hvornår en transaktion kan anses for at være forvaltning af en investeringsforening i momsmæssig forstand.
Sagerne angik, om der ville skulle betales dansk moms af to luksusbåde, som sagsøgerne havde tænkt sig at lease af en fransk bank, i medfør af bestemmelsen om "lejekøb" i momslovens § 4, stk. 3, nr. 2. Den momsretlige vurdering afhang bl.a. af en bedømmelse af, om købsprisen i henhold til en i leasingaftalerne indeholdt købsoption for sagsøgerne ved leasingperiodens ophør, som anført af skattemyndighederne lå langt under bådenes forventede markedsværdi på dette tidspunkt. Der var ikke udmeldt syn og skøn vedrørende bådenes værdi under forberedelsen af sagerne. I tidsplanen for hovedforhandlingen indsatte sagsøgerne en afhøring af en Yachtbroker, som ikke havde nogen tilknytning til faktum i sagerne, men som skulle udtale sig om værdien af bådene ud fra sin "generelle viden" om salg af brugte luksusbåde. Skatteministeriet protesterede imod afhøringen.
Retten tog protesten til følge ved kendelse. Retten henviste til, at bevisførelse ved sagkundskab sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 19, og at det anførte tema for vidneforklaringen kunne være afklaret ved syn og skøn eller indhentelse af sagkyndig erklæring. Der var herefter ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der ikke kan føres sagkyndige vidner under en hovedforhandling.
Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten i medfør af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., var berettiget til henstand med betalingen af skattemyndighedernes krav på registreringsafgift vedrørende en af sagsøgeren ejet Ferrari. Registreringsafgiften var endeligt fastslået ved Højesterets dom af 21. oktober 2015 (UfR 2016.507H, SKM2015.698.HR). Efter afsigelsen af Højesterets dom havde appellanten indledt en klagesag (og senere en retssag) om, hvorvidt han var berettiget til eksportgodtgørelse for køretøjet, og dette var baggrund for hans krav om henstand.
Byretten havde i sine præmisser slået fast, at appellantens klagesag vedrørende eksportgodtgørelse alene vedrørte, om appellanten var berettiget til at få godtgjort en del af det afgiftsbeløb, der endnu ikke var betalt. Da klagesagen således ikke vedrørte opgørelsen af skattemyndighedernes krav på registreringsafgift, der var endeligt fastslået af Højesteret, fandt byretten ikke, at der var hjemmel til at give appellanten henstand med betalingen af afgiftskravet. Dette resultat havde endvidere støtte i formålet med skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, og bestemmelsens forarbejder. Byretten frifandt derfor Skatteministeriet.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.
Retten hjemviste efter påstand fra den sagsøgende forening sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen, da Landsskatterettens afgørelse, som var indbragt for domstolene af den pågældende forening, efter sit indhold angik momstilsvaret for en anden forening end den forening, som afgørelsen var adresseret til (sagsøgeren). Skatteministeriet havde påstået sagen hjemvist til Landsskatteretten. Landsskatteretten var ikke ved sagens afgørelse opmærksom på, at der var tale om to selvstændige foreninger. Retten bemærkede, at SKATs afgørelse var baggrunden for, at Landsskatteretten ikke var opmærksom herpå, og hjemviste sagen, også af de sagsøgeren anførte grunde, hvorefter Skattestyrelsen under de foreliggende omstændigheder burde behandle sagen på ny.
Modregning - Kompetence - Sagsbehandlingsfejl Sagen angik en prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse, hvor Skatteankestyrelsen havde taget stilling, om SKAT var berettiget til at foretage modregning over for sagsøger. SKAT havde foretaget modregningen i sagsøgers personlige virksomheds momstilgodehavende til dækning af sagsøgers gæld til SKAT vedrørende B-skat. Sagsøger klagede over modregningsafgørelsen til Restanceinddrivelsesmyndigheden. Klagen var dels begrundet med, at B-skatten påhvilede sagsøger personligt, og SKAT derfor ikke kunne modregne B-skatten hos sagsøgers virksomhed. Klagen var videre begrundet med, at sagsøger ikke havde B-skatter i den angivne størrelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden sendte ikke sagsøgers indsigelse mod B-skattens størrelse videre til fordringshaveren i SKAT. Skatteankestyrelsen fandt i sin afgørelse, at indsigelser vedrørende fordringens eksistens skulle rettes til fordringshaver i SKAT, og at Skatteankestyrelsen derfor ikke kunne tage stilling hertil. Skatteankestyrelsen fandt desuden, at der ikke var noget grundlag for at antage, at de almindelige modregningsbetingelser ikke var opfyldt, da modregningen blev gennemført. Sagsøger påstod, at Skatteankestyrelsens afgørelse skulle ophæves, da Skatteministeriet ikke havde det påståede krav mod sagsøgers virksomhed. Retten udtalte, at det ikke kunne føre til en ophævelse af Skatteankestyrelsens afgørelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden havde begået en fejl ved ikke at sende sagsøgers indsigelse mod fordringens beståen videre til rette klageinstans. Retten udtalte endvidere, at Skatteankestyrelsen ikke havde kompetence til tage stilling til eksistensen af SKATs krav, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, og at retten derfor heller ikke havde kompetence dertil. Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet. |
Straf - skærpede ordensbøder - bødeudmåling - prøvesag - førstegangsovertrædelse - import - uregistreret T var tiltalt for den 28. januar 2017 at have købt og importeret 372,79 kg chokolade- og sukkervarer i Sverige beregnet til videresalg i Danmark, uden forinden vareafsendelsen blev begyndt, at have registreret sig som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, og betalt afgift af varerne. T forklarede at han selv var i Sverige den 28. januar 2017 og indkøbte og importerede til Danmark i alt 372,79 kg chokolade til sin butik. Han havde inden turen indsendt en ansøgning om at få godkendelse til at importere varer til sin butik. Han havde sat sig ind i reglerne om, at han skulle oplyse told- og skatteforvaltningen om sin import. T havde dog den opfattelse, at han havde modtaget en midlertidig tilladelse som varemodtager. Han havde fået tilsendt et brev fra told- og skatteforvaltningen som han havde opfattet som en midlertidig godkendelse, men som han først efterfølgende har erfaret blot var oplysning, om at forvaltningen var i gang med sagsbehandlingen vedrørende hans ansøgning. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 10.000 kr. T indsendte registreringsanmeldelse elektronisk den 9. februar 2017, hvoraf det fremgik, at datoen for virksomhedens påbegyndelse var den 1. februar 2017, hvorfor han på importtidspunktet hverken havde ansøgt om eller var registreret som varemodtager. Retten henviste til lovforslag fremsat den 5. oktober 2016 til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven m.v., hvorefter det foreslås som følge af et udtrykkeligt politisk ønske, at bødeniveauet for normalbøden forhøjes for overtrædelse af alle "colalovene", hvor der er hjemmel til en skærpet bøde og absolut kumulation, således at de konkrete bøder fordobles i første- og andengangs tilfælde, hvorved bøden første gang bliver 10.000 kr. og anden gang 20.000 kr. På denne baggrund og idet T har importeret varerne inden han ansøgte om tilladelse, fandtes en bøde på 10.000 kr. ved en førstegangsforseelse for passende, idet bøden skal være på et niveau hvor det ikke er attraktivt at omgå beskatningen af blandt andet varegruppen omfattet af chokoladeafgiftsloven. | |
Straf - skærpede ordensbøder - bødeudmåling - prøvesag - colasag - førstegangsovertrædelse T var tiltalt for ikke at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer i forretningslokalet, for de afgiftspligtige 60,816 kg chokolade- og sukkervarer, der var udbudt til salg i forretningen da told- og skatteforvaltningen var på kontrolbesøg den 18. januar 2017 samt for ikke have ført forskriftsmæssigt regnskab, der kunne danne grundlag for dens opgørelse af, om afgiften var betalt og hvorfra varerne var leveret, og således ikke var i stand til at konstatere om der var betalt korrekt afgift. T udeblev. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 10.000 kr. Retten henviste til lovforslag fremsat den 5. oktober 2016 til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven m.v., hvorefter det foreslås som følge af et udtrykkeligt politisk ønske, at bødeniveauet for normalbøden forhøjes for overtrædelse af alle "colalovene", hvor der er hjemmel til en skærpet bøde og absolut kumulation, således at de konkrete bøder fordobles i første- og andengangs tilfælde, hvorved bøden første gang bliver 10.000 kr. og anden gang 20.000 kr. Konkret var der ikke et grundlag for at udmåle en bøde på baggrund af unddragne afgifter, der ikke kan beregnes uden regnskabsmæssig dokumentation. En bøde 10.000 kr. ved en førstegangsforseelse var passende, idet bøden skal være på et niveau hvor det ikke er attraktivt at omgå beskatningen af blandt andet varegruppen omfattet af chokoladeafgiftsloven. | |
Straf - skærpede ordensbøder - bødeudmåling - prøvesag - colasag - førstegangsovertrædelse T var tiltalt for ikke at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer i forretningslokalet, for de afgiftspligtige 24,385 kg chokolade- og sukkervarer, der var udbudt til salg i forretningen da told- og skatteforvaltningen var på kontrolbesøg den 26. januar 2017 samt for ikke have ført forskriftsmæssigt regnskab, der kunne danne grundlag for dens opgørelse af, om afgiften var betalt og hvorfra varerne var leveret, og således ikke var i stand til at konstatere om der var betalt korrekt afgift. T udeblev. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 10.000 kr. Retten henviste til lovforslag fremsat den 5. oktober 2016 til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven m.v., hvorefter det foreslås som følge af et udtrykkeligt politisk ønske, at bødeniveauet for normalbøden forhøjes for overtrædelse af alle "colalovene", hvor der er hjemmel til en skærpet bøde og absolut kumulation, således at de konkrete bøder fordobles i første- og andengangs tilfælde, hvorved bøden første gang bliver 10.000 kr. og anden gang 20.000 kr. Konkret var der ikke et grundlag for at udmåle en bøde på baggrund af unddragne afgifter, der ikke kan beregnes uden regnskabsmæssig dokumentation. En bøde 10.000 kr. ved en førstegangsforseelse var passende, idet bøden skal være på et niveau hvor det ikke er attraktivt at omgå beskatningen af blandt andet varegruppen omfattet af chokoladeafgiftsloven. |
Journalnr: 16/1395014
Indførsel af afgiftspligtige varer
Klagen skyldes, at SKAT har afkrævet klageren øl- og spiritusafgift, emballageafgift samt moms af varer indført fra Tyskland. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-02-2019
Journalnr: 15/0892783
Metode for momsfradragsret
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar idet SKAT har opgjort virksomhedens fradrag for købsmoms efter momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-02-2019
Journalnr: 15/1376195
Moms - solcelleanlæg
Sagen vedrører opgørelse af salgsmoms for elektricitet leveret til elselskabet, samt beregning af udtagningsmoms af elektricitet, som er forbrugt i den private husstand. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 15-02-2019
Journalnr: 16/0807930
Moms - synsprøver
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets salgsmoms idet synsprøver ikke anses for leveret mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1. SKAT har endvidere undladt at give selskabet mulighed for at korrigere de udstedte fakturaer ved at udstede kreditnotaer og nye fakturaer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-02-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-03-2019 dom i C-195/18 B.S. (Malt dans la composition de la bière)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - punktafgifter på alkohol og alkoholholdige drikkevarer - direktiv 92/83/EØF - artikel 2 - begrebet »øl« - drikkevare fremstillet ud fra en urt, som er fremstillet af en blanding med et højere indhold af glukose end malt - kombineret nomenklatur - pos. 2203 (øl [fremstillet af malt]) eller 2206 (andre gærede drikkevarer)
Tidligere dokument: C-195/18 B.S. (Malt dans la composition de la bière) - DomDen 13-03-2019 dom i C-647/17 Srf konsulterna
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 53 - levering af ydelser, der består i at give adgang til arrangementer inden for undervisning - stedet for afgiftspligtige transaktioner
Tidligere dokument: C-647/17 Srf konsulterna - DomDen 14-03-2019 dom i C-449/17 A & G Fahrschul-Akademie
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra i) og j) - fritagelse til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse - skole- og universitetsundervisning - begreb - køreskoleundervisning givet af en køreskole
Tidligere dokument: C-449/17 A & G Fahrschul-Akademie - DomDen 14-03-2019 dom i C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2010/24/EU - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - artikel 13, stk. 1 - artikel 14, stk. 2 - tvangsinddrivelse af den bistandssøgende medlemsstats fordringer, der foretages af myndighederne i den bistandssøgte medlemsstat - sag vedrørende et krav om omstødelse af betalingen af disse fordringer til fordel for konkursmassen for et selskab, der har hjemsted i den bistandssøgte medlemsstat - den sagsøgte part i denne sag - fastsættelse
Tidligere dokument: C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato - DomDen 14-03-2019 indstilling i C-226/18 Krohn & Schröder
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - toldunion - import- og eksportprocedurer - toldskyld - Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 - artikel 212a - Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold - Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 om indførelse af en endelig udligningstold - fritagelser
Tidligere dokument: C-226/18 Krohn & Schröder - DomDen 19-03-2019 indstilling i C-71/18 KPC Herning
Fiskale bestemmelser
Merværdiafgift (moms) - levering af en fast ejendom med en bygning, som skal rives delvist ned og erstattes af en nyopført bygning - artikel 12 i direktiv 2006/112/EF - artikel 135, stk. 1, litra j) og k), i direktiv 2006/112 - momsfritagelse - parternes hensigt - objektiv vurdering - begrebet »bygning«
Tidligere dokument: C-71/18 KPC Herning - DomDen 27-03-2019 dom i C-201/18 Mydibel
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - harmonisering af afgiftslovgivningerne - fradrag for indgående afgift - investeringsgode i form af fast ejendom - salg og tilbageleasing (sale and lease back) - regulering af momsfradrag - princippet om momsens neutralitet - ligebehandlingsprincippet
Tidligere dokument: C-201/18 Mydibel - DomDen 28-03-2019 dom i C-275/18 Vinš
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 131 og artikel 146, stk. 1, litra a) -fritagelse for levering af varer, der forsendes eller transporteres uden for Den Europæiske Union - betingelse for fritagelse fastsat i national ret - henførelse af varer under en bestemt toldordning - bevis for henførelse under proceduren for udførsel
Tidligere dokument: C-275/18 Vinš - DomDen 08-05-2019 dom i C-253/18 Transport Rhenus Veniro
Fiskale bestemmelser
Moms. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget ved hel eller delvis ikke-betaling af købesum. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 16. februar 2018 - A-PACK CZ, s r.o. mod Odvolací finanční ředitelství
Omfatter de nedsatte satser for udlejning af pladser på campingpladser og pladser til beboelsesvogne i henhold til artikel 98, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) sammenholdt med momsdirektivets bilag III, nr. 12), også udlejning af bådpladser? | |
Skal underposition 8525 80 91 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juni 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, således som den fremgår af de forklarende bemærkninger, der i 2011 er offentliggjort i henhold til denne forordning (Kommissionens meddelelse 2011/C 137/01), fortolkes således, at varer såsom de digitale videokameraer, der er genstand for den foreliggende sag, kan tariferes i denne underposi... |
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - særordninger - kunstgenstande - nedsat momssats - fotografier taget af kunstneren, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 103, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112 af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med bilag IX, del A, nr. 7), til dette direktiv, skal fortolkes således, at den blot kræver, at fotografier skal tages af ophavsmanden, aftrykkes af denne eller under dennes tilsyn, signeres og nummereres i et antal på op til 30 eksemplarer, uanset formater og underlag, for at fotografierne kan være omfattet af den nedsatte momssats.
2) Artikel 103, stk. 2, i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at medlemsstaterne, under forudsætning af, at retssikkerheden og afgiftsneutraliteten ikke tilsidesættes, har ret til at anvende den nedsatte sats på de kategorier af genstande, der er opført i bilag IX, del A, til direktivet, og som er defineret på en objektiv og entydig måde. Medlemsstaterne kan derimod ikke underlægge disse genstande supplerende krav på grundlag af vage kriterier eller kriterier, der giver de myndigheder, der skal anvende skatte- og afgiftsbestemmelserne, en vid skønsmargen med hensyn til f.eks. en genstands kunstneriske karakter.
Working Party on Tax Questions (Indirect Taxation - VAT)
Customs Cooperation Working Party, Plenary
Working Party on Tax Questions (Indirect Taxation - VAT)
Forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end EDB som omhandlet i EU-toldkodeksen
Forslag til lov om ændring af lov om lønsumsafgift m.v. og momsloven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.)
Oprettelsesdato: 07-03-2019
Høringsfrist: 21-03-2019
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Bilag 10 | Ændringsforslag nr. 12-15 stillet af skatteministeren den 4. marts 2019 |
Bilag 4 |
Bilag 4 |
Spm. 3 |
Bilag 158 |
Spm. 249 |
Spm. 252 |
Spm. 253 |
Spm. 255 |
Spm. 256 |
Spm. 257 |
Spm. 258 |
Spm. 261 |
Spm. 262 |
Spm. 264 |
Spm. 267 |
Spm. 308 |
Spm. S 621 | Om de vedtagne nedsættelser af skatter og afgifter frem til 2025. |