MomsMail 2018, uge 01

Kære læser !

Så er vi tilbage efter juleferie og med en god og indholdsrig MomsMail. Særligt er der kommet en lille stak indstillinger fra EU-Domstolens generaladvokat, som er rigtigt spændende.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Optælling af breezers og peanuts nytårsaften
Energiafgifter i 2018
Skat, moms og personalegoder 2018
Kantinemoms
Vigtige beløbsgrænser 2017/18
Få afgiften tilbage
Godtgørelse af energiafgifter 2018
Biler - skat og moms 2018
Ny afgørelse fra Højesteret om forholdsmæssig registreringsafgift
Punktafgiftslempelser er vedtaget – kan I få godtgørelse?
Lavere punktafgifter – kan I få godtgørelse?
Bindende afgørelser om told: Nu bliver det muligt i Kina
Analyse:
Ikke fuld afgift af leasingbil
Dom om energiafgifter for Bornholms Elproduktion A/S

SKAT-meddelelser
Retningslinjer for sagstilskæring

Styresignaler
Leasing - betaling af forholdsmæssig registreringsafgift - styresignal
Aktindsigt i interne dokumenter - styresignal

Bindende svar
Formidling af turistydelser
Momspligt af ydelser fra selvstændig gruppe til tandlægevirksomheder
Eventforening - to virksomhedsaktiviteter - ikke fuldt momsfradrag

Nyt fra domstol.dk

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
4 nye sager
1 indstilling
4 domme

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Optælling af breezers og peanuts nytårsaften

Afgiften på nødder halveres fra nytår, og afgiften på te og te-ekstrakter samt tillægsafgiften på alkoholsodavand afskaffes.

BDO

Energiafgifter i 2018

De fleste energiafgifter stiger i 2018 – om end kun marginalt – men det gør den godtgørelse, som momsregistrerede virksomheder kan opnå, også. Her får du en oversigt over både afgifter og godtgørelsessatser

BDO

Skat, moms og personalegoder 2018

En opslagsbog med skattesatser, beløbsgrænser og regler.

BDO

Kantinemoms

Mange kantineregnskaber udviser underskud. Det skyldes, at medarbejdernes egenbetaling ikke dækker de faktiske udgifter til kantinedriften. Dette er ofte helt bevidst. Billig mad og drikke er et værdsat personalegode. De fleste arbejdsgivere dækker derfor gerne et kantineunderskud, fordi det...

Beierholm

Vigtige beløbsgrænser 2017/18

Ajourført oversigt med oplysninger om de vigtigste skattemæssige beløbsgrænser for 2017/18.

Beierholm

Få afgiften tilbage

Få afgiften tilbage på nødder, te og alkoholsodavand

Dansk Revision

Godtgørelse af energiafgifter 2018

De nye satser og procenter for godtgørelse af energiafgifter fra 1. januar 2018 er nu offentliggjort.

Dansk Revision

Biler - skat og moms 2018

Alt, hvad der er værd at vide om biler i forhold til skat og moms.

DELACOUR

Ny afgørelse fra Højesteret om forholdsmæssig registreringsafgift

Højesteret har i en dom afsagt den 19. december 2017 frifundet et leasingselskab i en sag vedrørende en individuelt godkendt leasingaftale, hvor SKAT havde fremsat krav om betaling af fuld registreringsafgift som følge af ændringer i aftalen.

Deloitte

Punktafgiftslempelser er vedtaget – kan I få godtgørelse?

Nu ophæves og nedsættes afgiften på en række forbrugsafgifter, herunder nødder, te og alkoholsodavand. Der er mulighed for godtgørelse for lagerbeholdninger af nødder, te og alkoholsodavand pr. 1. januar 2018. Anmodningen om godtgørelse skal være indsendt til SKAT senest den 14. januar 2018.

Deloitte

Lavere punktafgifter – kan I få godtgørelse?

Nu ophæves og nedsættes afgiften på en række forbrugsafgifter, herunder nødder, te og alkoholsodavand. Der er mulighed for godtgørelse for lagerbeholdninger af nødder, te og alkoholsodavand pr. 1. januar 2018. Anmodningen om godtgørelse skal være indsendt til SKAT senest den 14. januar 2018.

Deloitte

Bindende afgørelser om told: Nu bliver det muligt i Kina

Danske eksportører med salg til Kina og danske virksomheder med selskaber i Kina får bedre muligheder for at kende konsekvenser af kinesisk toldlovgivning, inden varer importeres til eller eksporteres fra Kina.

JUSTITIA

Analyse:

En klar, forudsigelig og gennemsigtig lovgivning på skatteområdet er afgørende for, at borgere, virksomheder og SKATs egne medarbejdere kan efterleve den til enhver tid gældende regulering og ikke utilsigtet kommer til at overtræde lovgivningen. Derfor har Justitia i en ny analyse set på omfanget og ændringer af regelgrundlaget på skatteområdet. Analysen omfatter en opgørelse for årene 2007-2017 af antallet af love, bekendtgørelser, cirkulærer og styresignaler, hyppigheden af lovændringer, antallet af domme, afgørelser og bindende svar samt en opgørelse over længden af høringsfrister i forbindelse med fremsættelse af lovforslag og udarbejdelse af styresignaler. 

Kammeradvokaten

Ikke fuld afgift af leasingbil

Højesteret fandt modsat landsretten, at der ikke var hjemmel for SKAT til at opkræve fuld registreringsafgift af et køretøj som følge af, at leasingselskabet havde foretaget ændringer af den af SKAT godkendt leasingkontrakt efter godkendelsen.

Kammeradvokaten

Dom om energiafgifter for Bornholms Elproduktion A/S

SKAT var berettiget til at opkræve i alt 14.022.278 kr. i yderligere energiafgifter for 2007-2009, fordi kraftvarmeværket ikke havde anvendt en korrekt opgørelsesmetode.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKAT-meddelelse: Retningslinjer for sagstilskæring

SKM2017.741.SKAT

SKAT har udarbejdet retningslinjer for sagstilskæring for at understøtte en korrekt, ensartet og lovlig sagsbehandling i forbindelse med indsatsprojekter.

Retningslinjerne er revideret

 

Styresignal: Leasing - betaling af forholdsmæssig registreringsafgift - styresignal

SKM2017.738.SKAT

SKAT præciserer i dette styresignal begreberne køberet og -pligt samt anvisningsret og -pligt i forbindelse med leasing af køretøjer og anvendelse af reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift. Endvidere ændres praksis for så vidt angår leasingselskabers brug af stilstandsperioder.

 

Styresignal: Aktindsigt i interne dokumenter - styresignal

SKM2017.742.SKAT

Som følge af ændringen af den organisatoriske struktur i SKAT pr. 1. januar 2018 fastlægges retningslinjer for behandling af anmodninger om aktindsigt i interne arbejdsdokumenter. Efter disse retningslinjer har parter altid ret til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, der udveksles mellem forretningsområderne i SKAT og mellem fagdirektørområder i de enkelte forretningsområder. Parten har derimod ikke ret til aktindsigt i interne dokumenter, der udveksles mellem underdirektørområder og/eller enheder i underdirektørområderne i de enkelte fagdirektørområder. Retten til aktindsigt for andre end parter omfatter ikke aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, der er udvekslet mellem forskellige forretningsområder i SKAT eller inden for et forretningsområde i SKAT.

 

Bindende svar: Formidling af turistydelser

SKM2017.733.SR

Skatterådet bekræfter, at selskabet formidler turistydelser i fremmed navn og for fremmed regning, samt at leveringsstedet skal fastlægges efter momslovens § 17.

Herudover bekræfter Skatterådet, at Spørger kun skal afregne dansk moms af sit honorar, såfremt selve turistydelsen leveres i Danmark.

 

Bindende svar: Momspligt af ydelser fra selvstændig gruppe til tandlægevirksomheder

SKM2017.732.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en selvstændig gruppe, yder service til medlemmerne i form af administrativ bistand m.v., som kan anses for at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.

Det er tillagt afgørende vægt, at Spørgers ydelser ikke opfylder betingelsen om, at prisen for ydelserne til medlemmerne skal fastsættes således, at det enkelte medlems betaling for ydelserne nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter.

 

Bindende svar: Eventforening - to virksomhedsaktiviteter - ikke fuldt momsfradrag

SKM2017.727.SR

Skatterådet bekræfter, at Spørger skal anses for en afgiftspligtig person, og at Spørger også ved fremtidige aktiviteter i udlandet er en afgiftspligtig person. Skatterådet vurderer, at Spørger udøver to aktiviteter, dels en ikke-momspligtig virksomhed i form af afholdelsen af et arrangement i Danmark, dels en momspligtig reklamevirksomhed. Som følge heraf kan Skatterådet ikke bekræfte, at deltagergebyret skal pålægges moms, mens Skatterådet kan bekræfte, at sponsorbidrag skal pålægges moms. Som konsekvens af, at Spørger udøver to aktiviteter, kan Skatterådet ikke bekræfte, at Spørger er berettiget til fuldt momsfradrag for sine omkostninger. Endelig afviser Skatterådet at tage stilling til den momsmæssige kvalificering af modtagne og mulige tilskud, da spørgsmålet ikke kan besvares med den fornødne sikkerhed, jf. at spørgsmålet bl.a. angår tilskud, hvor de nærmere betingelser for tilskuddet ikke kendes.

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2018.2.ØLR

Forældelse af skatte- og afgiftskrav skrivefejl i afgørelsesresumeet lønindeholdelse på baggrund af momsgæld

Sagen angik, hvorvidt appellantens personskatte- og momsrestance var forældet. Skatteankestyrelsen havde fundet, at momsrestancen fortsat var retskraftig, men at en del af personskatterestancen var forældet. Skatteankestyrelsen havde overladt det til SKAT at foretage den beløbsmæssige opgørelse af den retskraftige henholdsvis den forældede del af personskatterestancen i overensstemmelse med Skatteanke styrelsens nærmere anvisninger.

Spørgsmålet for landsretten var, om Skatteankestyrelsens afgørelse var korrekt for så vidt angår momsrestancen, og om SKAT havde opgjort den tilbageværende del af personskatterestancen i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen afgørelse.

Et særskilt spørgsmål i sagen var, hvordan Skatteankestyrelsens afgørelse skulle forstås, grundet en uoverensstemmelse mellem resumeet på side 1 af afgørelsen, hvor skæringsdatoen for forældelse var angivet til den 13. juli 2007, og den detaljerede begrundelse på side 29-37 i afgørelsen, hvor skæringsdatoen for forældelse var angivet til den 13. juli 2004. Landsretten fandt, at Skatteankestyrelsens afgørelse skulle forstås således, at skæringsdatoen for forældelse var den 13. juli 2004, da det var denne skæringsdato, der var fastslået af Skatteankestyrelsen i afsnittet med overskriften "Skatteankestyrelsens afgørelse". Herud over tillagde landsretten det betydning, at det var denne dato, der var nævnt flere gange i afsnittet, og at datoen stemte overens med de faktiske forhold i sagen. At skæringsdatoen var angivet til den 13. juli 2007 i opsummeringen i afgørelsen, side 1, var en åbenbar fejl og kunne ikke føre til et andet resultat.

Herefter fandt landsretten, at SKAT ved de fremlagte fogedbøger og underretninger om lønindeholdelse havde godtgjort, at forældelsen var blevet afbrudt for krav, der forfaldt til betaling efter den 13. juli 1999.

For så vidt angik momsgælden fandt landsretten, at forældelse blev afbrudt ved de foretagne udlægsforretninger samt ved SKATs afgørelser om lønindeholdelse. Landsretten fastslog i den forbindelse, at der i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 10, med henvisning til bilag 1 til loven, var hjemmel til lønindeholdelse af momsgæld. Endvidere fandt Landsretten, at forældelsen tillige blev afbrudt med appellantens ansøgning om eftergivelse af blandt andet momsgæld, idet ansøgningen måtte sidestilles med er kendelse af gælden. Endelig fandt landsretten, at eftersom appellanten havde afbrudt forældelsen ved indgivelse af stævning til byretten, der fandt sted mindre end 2 år efter den seneste fristafbrydelse, var moms gælden fortsat retskraft1g.

Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens frifindende dom.

 

Nye straffesager

SKM2017.743.BR

Straf – anden gangs overtrædelse – selskab – prøvesag – manglende kasseapparat

Selskabet var tiltalt for at have undladt at udstede forenklede fakturaer, eller benytte salgsregistreringssystem, samt at have undladt at føre et klart og overskueligt regnskab, der kunne danne grundlag for SKATs kontrol med afgiftens rigtighed. Selskabet havde tidligere fået en bøde for samme forhold.

Selskabet nægtede sig skyldig, men erkendte de faktiske omstændigheder. Selskabet forklarede, at de ikke kunne få kasseapparatet til at virke korrekt, da det ikke stemte overens med lageroptællingen, og ejeren så måtte hæfte for uoverensstemmelserne. De laver derfor regnskabet på den gammeldags måde, og det har altid virket. Hvis de skal benytte kasseapparatet, skal de derfor også lave regnskabet på den gammeldags måde ved siden af.

Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Det forhold, at der hos selskabet blev foretaget lageroptælling dagligt og lavet regnskab på baggrund heraf ændrede ikke noget herved. Selskabet idømtes en bøde på 10.000 kr.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0991178
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2017

Journalnr: 15/0813061
Anvendelse af tax-free poser
SKAT har ikke imødekommet selskabets ansøgning om fritagelse for krav om anvendelse af tax-free poser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2017

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 08-01-2018 - 06-02-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 18-01-2018 dom i C-463/16 Stadion Amsterdam
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 77/388/EØF - artikel 12, stk. 3, litra a), tredje afsnit - reduceret momssats - bilag H, kategori 7 - en enkelt sammensat ydelse bestående af to særskilte bestanddele - selektiv anvendelse af en reduceret momssats på én af disse bestanddele - rundvisning kaldet »World of Ajax« - besøg på museet for AFC Ajax

Tidligere dokument: C-463/16 Stadion Amsterdam - Dom
Tidligere dokument: C-463/16 Stadion Amsterdam - Ny sag

Den 18-01-2018 dom i C-249/15 Fri udveksling af tjenesteydelser Wind 1014 og Daell
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 TEUF - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner - motorkøretøj, som en person bosiddende i en medlemsstat leaser hos et leasingselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat - registreringsafgift, der beregnes pro rata i forhold til varigheden af køretøjets anvendelse - behovet for de nationale skattemyndigheders tilladelse forud for ibrugtagningen - begrundelse - forebyggelse af omgåelse, svig eller misbrug af afgiftsreglerne - beskyttelse af statens beskatningskompetence - proportionalitet

Tidligere dokument: C-249/15 Fri udveksling af tjenesteydelser Wind 1014 og Daell - Dom

Den 30-01-2018 indstilling i C-660/16 Kollroß Wirtl
Fiskale bestemmelser

Afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 65 - betaling af afdrag - fradrag - usikkerhed om afgiftspligtens indtræden - artikel 184-186 - regulering af fradrag - tilbagebetaling af fejlagtigt betalt moms - nationale procedurer

Tidligere dokument: C-660/16 Kollroß Wirtl - Dom
Tidligere dokument: C-660/16 Kollroß Wirtl - Indstilling
Tidligere dokument: C-660/16 Kollroß - Ny sag

Den 31-01-2018 indstilling i C-39/17 Frie varebevægelser Lubrizol France
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie varebevægelser - artikel 28 TEUF og 30 TEUF - afgift med tilsvarende virkning - artikel 110 TEUF - intern afgift - socialt solidaritetsbidrag, der skal betales af selskaber, og tillægsbidrag - afgift, hvis beregningsgrundlag er selskabers samlede årlige omsætning - inkluderingen af værdien af varer, som overføres til en anden medlemsstat, i omsætningen

Tidligere dokument: C-39/17 Frie varebevægelser Lubrizol France - Dom
Tidligere dokument: C-39/17 Frie varebevægelser Lubrizol France - Indstilling
Tidligere dokument: C-39/17 Lubrizol France - Ny sag

Den 01-02-2018 indstilling i C-30/17 Kompania Piwowarska
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatte- og afgiftsbestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - punktafgifter - direktiv 92/83/EØF - artikel 3, stk. 1 - alkohol og alkoholholdige drikkevarer - øl - aromatiseret øl - plato-grad - beregningsmåde

Tidligere dokument: C-30/17 Kompania Piwowarska - Dom
Tidligere dokument: C-30/17 Kompania Piwowarska - Indstilling
Tidligere dokument: C-30/17 Kompania Piwowarska - Ny sag

Den 08-02-2018 dom i C-380/16 Kommissionen mod Tyskland
Fiskale bestemmelser

Sag anlagt den 8. juli 2016 - Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

Tidligere dokument: C-380/16 Kommissionen mod Tyskland - Ny sag

 

Nye sager for domstolen

C-552/17 Alpenchalets Resorts

1) Er en ydelse, som i det væsentlige består i at stille en feriebolig til rådighed, og hvor ekstra ydelsesbestanddele kun skal anses for sekundære ydelser til hovedydelsen, i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols dom Van Ginkel af 12. november 1992, C-163/91 (EU:C:1992:435) omfattet af særordningen for rejsebureauer i henhold til artikel 306 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem ?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares be...

C-548/17 Finanzamt Goslar

Skal artikel 63 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem under hensyntagen til den afgiftspligtige persons opgave som afgiftsopkræver for statskassen fortolkes indskrænkende således, at det beløb, der skal indgå for ydelsen

a) er forfaldent eller

b) i det mindste skyldes uden betingelser?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er den afgiftspligtige person forpligtet til at[...]

C-562/17 Nestrade

Kan retspraksis i Petroma-dommen (sag C-271/12) præciseres således, at tilbagebetaling af moms efter anmodning fra en virksomhed, der ikke er hjemmehørende i EU, er tilladt, selv om den nationale afgiftsmyndighed allerede har givet afslag på tilbagebetaling, på det grundlag at virksomheden har undladt at besvare en anmodning om oplysninger vedrørende dens skatteidentifikationsnummer, når det tages i betragtning, at myndigheden på det relevante tidspunkt allerede var i besiddelse af denne oply...

C-596/17 Japan Tobacco International og Japan Tobacco International France

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 15 i direktivet af 21. juni 2011 da, for så vidt som den fastsætter princippet om fri prisfastsættelse på tobaksvarer, fortolkes således, at den forbyder en regel om prisfastsættelse af disse varer pr. 1 000 vareenheder eller pr. 1 000 gram, som bevirker, at det ikke er tilladt fabrikanterne af tobaksvarer at differentiere deres priser på grundlag af eventuelle forskelle i prisen på disse varers emballage?


Indstillinger
C-532/16 SEB bankas

Sagen omhandler:

Anmodning om præjudiciel afgørelse - merværdiafgift (moms) - regulering af fradrag - anvendelighed - levering uretmæssigt pålagt moms - leverandørens ændring af fakturaen

Generaladvokatens indstilling:

- Artikel 184-186 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den reguleringsordning, der er fastsat i disse bestemmelser, ikke finder anvendelse i en situation som i hovedsagen, hvor et oprindeligt fradrag for merværdiafgift slet ikke kunne foretages, fordi den omhandlede transaktion var fritaget for merværdiafgift. Princippet om afgiftsneutralitet kræver imidlertid, at medlemsstaten, i henhold til de gældende bestemmelser i national ret, tilbagesøger et beløb svarende til det uretmæssigt indrømmede fradrag for merværdiafgift.

- Når de kompetente myndigheder berigtiger afgiftsforpligtelserne for en afgiftspligtig person efter en (om)kvalificering af en levering af afgiftsmæssige grunde, som f.eks. den i hovedsagen omhandlede levering af grundstykker, skal disse myndigheder sikre en passende afvejning af forpligtelserne til at sikre afgiftsneutralitet og den ensartede anvendelse af lovgivningen i forhold til den afgiftspligtige persons berettigede forventning.


Domme
C-462/16 Boehringer Ingelheim Pharma

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 90, stk. 1 - prisnedsættelse på betingelser fastsat af medlemsstaterne - nedsættelse af afgiftsgrundlaget - principper fastlagt i dom af 24. oktober 1996, Elida Gibbs (C-317/94, EU:C:1996:400) - rabatter ydet til private sygekasser

Domstolens dom:

I lyset af de principper, som Domstolen har fastlagt i dom af 24. oktober 1996, Elida Gibbs (C-317/94, EU:C:1996:400, præmis 28 og 31), om fastsættelsen af merværdiafgiftsgrundlaget, og henset til EU-rettens ligebehandlingsprincip, skal artikel 90, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at den rabat, som en medicinalvirksomhed i medfør af en national lov yder et privat sygeforsikringsselskab, i henhold til denne bestemmelse medfører en nedsættelse af afgiftsgrundlaget til fordel for denne medicinalvirksomhed, når leveringen af farmaceutiske produkter finder sted gennem grossister til apoteker, som foretager udleveringer til personer dækket af en privat sygeforsikring, der godtgør sine forsikrede udgiften til køb af farmaceutiske produkter.

Tidligere dokument: C-462/16 Boehringer Ingelheim Pharma - Indstilling


C-500/16 Caterpillar Financial Services

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 135, stk. 1, litra a) - fritagelser - afgifter, som er opkrævet i strid med EU-retten - hindringer for tilbagebetaling af for meget opkrævet moms - artikel 4, stk. 3, TEU - ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om loyalt samarbejde - rettigheder tillagt borgerne - udløb af forældelsesfristen for afgiftsskylden - virkningerne af en dom afsagt af Domstolen - retssikkerhedsprincippet

Domstolens dom:

Ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der gør det muligt at afvise et krav om tilbagebetaling af for meget opkrævet merværdiafgift (moms), når dette krav er blevet fremsat af den afgiftspligtige person efter udløbet af en forældelsesfrist på fem år, selv om det følger af en dom fra Domstolen afsagt efter udløbet af nævnte frist, at den moms, som var genstand for nævnte krav om tilbagebetaling, ikke skulle svares.


C-529/16 Hamamatsu Photonics Deutschland

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - toldkodeks - artikel 29 - toldværdiansættelse - grænseoverskridende transaktioner mellem forbundne virksomheder - forudgående aftale vedrørende afregningspriser - aftalt afregningspris, der består af et tidligere faktureret beløb og en standardregulering, der foretages efter udløbet af opgørelsesperioden

Domstolens dom:

Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - toldkodeks - artikel 29 - toldværdiansættelse - grænseoverskridende transaktioner mellem forbundne virksomheder - forudgående aftale vedrørende afregningspriser - aftalt afregningspris, der består af et tidligere faktureret beløb og en standardregulering, der foretages efter udløbet af opgørelsesperioden


C-276/16 Prequ' Italia

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - princippet om overholdelse af retten til forsvar - ret til at blive hørt - forordning (EØF) nr. 2913/92 - EF-toldkodeks - artikel 244 - opkrævning af en toldskyld - manglende forudgående høring af adressat inden vedtagelsen af en korrigeret afgiftsansættelse - adressats ret til at opnå udsættelse af gennemførelsen af den korrigerede afgiftsansættelse - ingen automatisk udsættelse i tilfælde af indgivelse af en administrativ klage - henvisning til betingelserne i toldkodeksens artikel 244

Domstolens dom:

Enhver persons ret til at blive hørt inden vedtagelsen af en afgørelse, som kan berøre vedkommendes interesser negativt, skal fortolkes således, at retten til forsvar for en adressat for en korrigeret afgiftsansættelse, der er vedtaget af toldmyndighederne uden en forudgående høring af vedkommende, ikke er tilsidesat, hvis den nationale lovgivning, som gør det muligt for den berørte at anfægte denne retsakt inden for rammerne af en administrativ klage, begrænser sig til at fastsætte muligheden for at anmode om udsættelse af gennemførelsen af denne retsakt, indtil den eventuelt ændres, ved at henvise til artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000, uden at indgivelsen af en administrativ klage automatisk udsætter gennemførelsen af den anfægtede retsakt, såfremt toldmyndighedernes anvendelse af den nævnte forordnings artikel 244, stk. 2, ikke begrænser meddelelsen af udsættelse af gennemførelse, når der er grund til at formode, at den anfægtede afgørelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne, eller hvis der må frygtes uoprettelig skade for den pågældende.


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om hvordan de ordninger der er etableret i medfør af Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, fungerer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Ottende rapport i henhold til artikel 12 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om momsopkrævning og kontrolprocedurer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelse af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse landbrugs- og industriprodukter

RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse landbrugs- og industriprodukter

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (kodifikation)

 

Nyt fra Parlamentet

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om hvordan de ordninger der er etableret i medfør af Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, fungerer  

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet Ottende rapport i henhold til artikel 12 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om momsopkrævning og kontrolprocedurer  

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen  

UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (omarbejdning)  

 

Nyt fra EUR_LEX

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2310 af 13. december 2017 om åbning for 2018 af et toldkontingent ved import til Den Europæiske Union af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen

Rådets afgørelse (EU) 2017/2423 af 11. december 2017 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Associeringsrådet EU-Tyrkiet til ændringen af protokol 2 til afgørelse nr. 1/98 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet om handelsordningen for landbrugsprodukter

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2247 af 30. november 2017 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2244 af 30. november 2017 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2246 af 30. november 2017 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2245 af 30. november 2017 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2248 af 30. november 2017 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

Rådets afgørelse (EU) 2017/2381 af 5. december 2017 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2408 af 18. december 2017 om at give tilladelse til Republikken Letland til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2409 af 18. december 2017 om at give Sverige tilladelse til at anvende en nedsat punktafgiftssats for elektricitet, der forbruges af husholdninger og virksomheder i servicesektoren, som er beliggende i visse områder i det nordlige Sverige, i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2003/96/EF

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om momskompensation til velgørende foreninger m.v.  

Høringsportalen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afgift af spiritus m.m.
Oprettelsesdato: 18-12-2017
Høringsfrist: 15-01-2018

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om toldbehandling
Oprettelsesdato: 18-12-2017
Høringsfrist: 11-12-2017

Forslag til lov om ændring af kildeskattelo-ven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven og ting-lysningsafgiftsloven (Bedre vilkår for tildeling af medar-bejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaf-felse af registreringsafgiften for visse handelsskibe, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.)
Oprettelsesdato: 21-12-2017
Høringsfrist: 18-01-2018

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Permanent BoligJobordning, ophævelse af beskatningen af fri telefon og internet, afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænser vedrørende børneopsparing)
Oprettelsesdato: 21-12-2017
Høringsfrist: 18-01-2018

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 109 Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love. (Annullering af indeksering af en række punktafgifter, nedsættelse og efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og tillægsafgiften på alkoholsodavand, samt ændringer af forskerskatteordningen).

Bilag

Bilag 13

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 14

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 18. december 2017

Almindelig del

Bilag

Bilag 87

Henvendelse af 18/12-17 fra Kagebutikken.dk vedrørende illegal import af chokolade

Bilag 89

Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

Spørgsmål og svar

Spm. 108

Kan ministeren redegøre for de kriterier, der førte til, at forsikringsmæglere blev indplaceret i samme lønsumsafgiftsgruppe, som eksempelvis banker og pengeinstitutter, når forsikringsmæglerne ikke er en finansiel virksomhed? Og hvorfor skal forsikringsmæglererhvervet pålægges forhøjet afgift, når erhvervet ikke selv foretager finansielle transaktioner, som f.eks. banker og forsikringsselskaber?  Svar  

Spm. 109

Hvad er årsagen til, at man ikke skelner mellem f.eks. forsikringsselskaber, der jo leverer finansielle ydelse direkte til kunder på både pensions- og skadesområdet, og så forsikringsmæglervirksomheder, der skaber transparens og konkurrence ved at sikre udbud blandt leverandører af sådanne ydelser. Forsikringsmægleren er kundens repræsentant – en uvildig rådgiver, der er med til at sikre konkurrence på forsikringsmarkedet, og som de eneste er forsikringsmæglere både forpligtet til og har det som forretningsformål at skabe bedre vilkår for kunderne.  Svar  

Spm. 110

Foreligger der eller har ministeren taget initiativ til en undersøgelse, der kan vise, hvorvidt forhøjelsen af lønsumsafgiften førte til fald i beskæftigelsen i mæglerbranchen som følge af den yderligere konkurrenceforvridende situation, det har skabt, da udenlandske forsikringsmæglere ikke betaler lønsumsafgift?  Svar  

Spm. 111

Er der efter ministerens opfattelse noget til hinder for, at man kunne redefinere mæglervirksomhedernes indplacering i beregningen af lønsumsafgift?  Svar  

Spm. 153

Ministeren bedes oplyse, om det vil kræve ny lovhjemmel at anvende Netfiltreringsordningen i forbindelse med onlineselskaber, som f.eks. Facebook, Google, Airbnb m.v., hvis disse ikke lever op til dansk skattelovgivning, eller hvad det eksisterende hjemmelsgrundlag vurderes at være.  Svar  

Spm. 154

Ministeren bedes redegøre for de skattejuridiske muligheder for at sanktionere selskaber, der ikke har fast driftssted i Danmark, men foretager onlinesalg, annoncering el. lign. rettet mod danske brugere og derved generer omsætning og profit på baggrund af danske brugere og kunder, hvis disse selskaber ikke betaler den skat/moms, som de er forpligtigede til.

Spm. 156

Ministeren bedes redegøre for den australske skat på digitale produkter til australske forbrugere – GST (Goods and Service Tax), herunder hvilket provenu skatten indbringer samt, hvordan den administreres. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for muligheden for at indføre en lignende skat herhjemme.  Svar  

Spm. 159

Ministeren bedes oplyse, hvor meget momsindtægterne for staten udgjorde fra følgende 25 selskaber i 2016 (der spørges bevidst til et stort antal virksomheder, idet svaret således kan afgives, uden at enkeltvirksomheder kan identificeres):1. Spotify2. Netflix3. Google4. Viaplay5. Dropbox, inc.6. Facebook7. Twitter8. Apple9. Time Warner10. Uber11. Adobe Systems12. Linked-In13. Snapchat14. Vimeo15. Alphabet16. Viacom17. Yahoo18. Microsoft19. The Priceline Group20. E-bay21. Zelando22. Xpedia, Inc23. Airbnb24. Tripadvisor25. ASOS

Spm. 161

Ministeren bedes oplyse, i hvor høj grad det vurderes, at der sker fuld momsbetaling af de salg, der foregår på onlineplatforme, hvad enten købet foretages af virksomheder eller privatpersoner.

§ 20-spørgsmål

Spm. S 377

Om breve og pakker fra Kina.