MomsMails

Andre services

MomsMail 2022, uge 52

Kære læser !

Jeg håber du har haft en god jul og er kommet godt ind i 2023. Hermed de sidste nyheder fra 2022.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Sådan bliver virksomhedernes energiafgifter i 2023
Hent eller bestil opslagsværket ’Skat, moms og personalegoder 2023’
Fra 1. januar 2023 kan liberale erhverv få godtgjort størstedelen af elafgiften

Udkast til styresignal
Lønsumsafgift - ændring af praksis - finansiel virksomhed - opgørelsesmetode - Udkast til styresignal - genoptagelse

Domme
Rette afgiftssubjekt - udeholdt omsætning - maskeret udlodning - fradrag for sorte udgifter
Spørgsmål om en købers fradragsret for henholdsvis ret til tilbagebetaling af med urette faktureret moms
Omkostningsgodtgørelse - medholdsvurdering - skønsmæssig vurdering

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
3 domme

Nyt fra EU

Artikler og interessante links

BDO

Sådan bliver virksomhedernes energiafgifter i 2023

Virksomheder inden for de liberale erhverv kan fra det nye år få godtgjort elafgift efter samme regler som øvrige momspligtige virksomheder. Overgangen kræver dog mange steder et tjek af procedurer og aftaler.

BDO

Hent eller bestil opslagsværket ’Skat, moms og personalegoder 2023’

Hvad er personfradraget i 2023? Hvilke indberetningsforpligtelser har arbejdsgivere i forhold til personalegoder? Og hvornår skal du betale topskat?Vi har igen i år lavet vores lille og populære opslagsværk, som blandt meget andet besvarer spørgsmålene ovenfor og giver dig et overblik over alle...

PwC

Fra 1. januar 2023 kan liberale erhverv få godtgjort størstedelen af elafgiften

En særregel for liberale erhverv har indtil nu medført, at liberale erhverv alene har kunnet få godtgjort afgift på elektricitet anvendt til rumvarme,...

PwC

Skattestyrelsen kan regulere 10 år tilbage ved fejl i godtgørelse af elafgift samt pålægge bøde og renter

Vores erfaring viser, at Skattestyrelsen regulerer 10 år tilbage

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Lønsumsafgift - ændring af praksis - finansiel virksomhed - opgørelsesmetode - Udkast til styresignal - genoptagelse

22-1046512

Landsskatteretten har i SKM2022.414.LSR truffet afgørelse om, at en dansk filial af en svensk bank skulle opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 (metode 4). Efter en samlet vurdering af filialens virksomhed efter kriterierne i cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum m.v., herunder den momspligtige og momsfrie omsætning og størrelsen af filialens ret til fradrag efter momslovens § 38, stk. 1, der i årene 2012 og 2013 udgjorde henholdsvis 61,66 pct. og 66,93 pct., sammenholdt med eksemplet i cirkulærets punkt 8, fandt Landsskatteretten, at filialen ikke var omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), der gælder for finansielle virksomheder. Den omstændighed, at virksomheden over for offentligheden fremtrådte som en finansiel virksomhed, kunne i den foreliggende situation ikke føre til et andet resultat.

Finansielle virksomheder med en fradragsprocent på over 50 pct., som har opgjort lønsumsafgiftsgrundlaget efter metode 2, kan anmode Skattestyrelsen om at foretage en konkret vurdering af, om afgiftsgrundlaget skal opgøres efter metode 2 eller metode 4. Hvis resultatet af vurderingen bliver, at afgiftsgrundlaget skal opgøres efter metode 4, kan der ske genoptagelse af lønsumsafgiftstilsvaret.

Dom: Rette afgiftssubjekt - udeholdt omsætning - maskeret udlodning - fradrag for sorte udgifter

SKM2022.624.VLR

Ankesagen angik tre sager, der blev behandlet sammen.

I den ene sag fandt landsretten, at hovedaktionæren skulle hæfte for en række punktafgifter og moms af varer, der var importeret fra Y2-land.

I de to øvrige sager havde byretten tiltrådt skattemyndighedernes forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst, fordi selskabet havde udeholdt omsætning. Denne udeholdte omsætning var tilgået hovedaktionæren, som var blevet beskattet af maskeret udlodning. Landsretten fandt, at appellanterne hverken havde godtgjort eller sandsynliggjort, at der ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst kunne ske fradrag for påståede udgifter til en sort underleverandør af arbejdskraft. Det var derfor ikke grundlag for at nedsætte appellanternes skattepligtige indkomster.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Dom: Spørgsmål om en købers fradragsret for henholdsvis ret til tilbagebetaling af med urette faktureret moms

SKM2022.620.VLR

Sagsøgeren havde til sin (danske) leverandør af mobiltelefoner betalt fakturaer ved køb af varer, som af leverandøren med urette var pålagt dansk moms. Det var ubestridt, at det momsmæssige leveringssted for varerne ikke var Danmark, men Y1-land og Y2-land, hvor sagsøgeren havde afhentet varerne, og at momsen derfor var faktureret med urette. Leverandøren var efterfølgende gået konkurs, hvorfor sagsøgeren ikke kunne få momsen tilbagebetalt fra leverandøren. Leverandøren havde ikke indbetalt momsen til skattemyndighederne.

Sagen angik i første række, om sagsøgeren havde fradragsret for den med urette fakturerede danske moms. I anden række angik sagen, om sagsøgeren havde krav på tilbagebetaling af momsen fra skattemyndighederne under de foreliggende omstændigheder.

Vestre Landsret fandt, at momsen ikke var fradragsberettiget efter momslovens § 37, stk. 1, og den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 168, således som direktivbestemmelsen er blevet fortolket i EU-Domstolens faste praksis vedrørende fradragsret for moms, der er faktureret med urette.

Vestre Landsret bemærkede videre, med henvisning til en række domme fra Domstolen i sager om en aftagers ret til tilbagebetaling af en med urette faktureret moms, som i sagerne henholdsvis var og ikke var blevet indbetalt til skattemyndighederne, at der ikke er støtte i Domstolens praksis for, at det følger af effektivitetsprincippet, at en køber af en vare eller tjenesteydelse, hvis leverandør under tilsidesættelse af reglerne i momssystemdirektivet med urette har faktureret moms af leverancen, kan kræve denne moms tilbagebetalt af skattemyndighederne, når momsen ikke af leverandøren er indbetalt til statskassen.

Skatteministeriet blev herefter frifundet for sagsøgerens påstande om ret til fradrag for og i anden række krav på tilbagebetaling af den af sagsøgeren til leverandøren betalte danske moms.

Dom: Omkostningsgodtgørelse - medholdsvurdering - skønsmæssig vurdering

SKM2022.619.BR

Sagen angik, om en skatteyder havde krav på omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, med 100% som følge af, at han havde fået "overvejende medhold" i den materielle sag.

Skatteyderen havde ved klagesagens behandling for byretten nedlagt principal påstand om, at hans aktieindkomst for indkomstårene 2006 og 2007 skulle nedsættes til 0 kr. Subsidiært havde skatteyderen nedlagt påstand om, at aktieindkomsten skulle nedsættes til et af retten fastsat mindre beløb.

Ved byrettens dom af 14. januar 2014 blev Skatteministeriet frifundet.

I ankestævningen til Østre Landsret nedlagde skatteyderen samme påstande som for byretten.

I forbindelse med replikken i ankesagen nedlagde skatteyderen en mere subsidiær påstand om, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Østre Landsret tog påstanden om hjemvisning til fornyet behandling hos SKAT til følge.

Skatteyderen påstod på denne baggrund at være berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100% som følge af, at han havde fået "overvejende medhold" i den materielle sag.

Retten fandt, at vurderingen af, om en skatteyder har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, skal foretages instans for instans i relation til de punkter, som har været fremme ved sagens start ved hver instans. Skatteyderen havde ikke fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i sine påstande, sådan som de blev nedlagt ved ankesagens start. Heller ikke efter en samlet vurdering kunne skatteyderen anses for at have fået medhold i overvejende grad.

I den forbindelse udtalte retten, at Skatteankestyrelsen havde truffet sine afgørelser i overensstemmelse med retsgrundlaget og de faktiske forhold. Skatteankestyrelsen havde efter inddragelse af sagens øvrige forhold foretaget en samlet, skønsmæssig vurdering, hvorefter skatteyderen ikke kunne anses for at have fået medhold i overvejende grad.

Retten fandt desuden ikke grundlag for at antage, at Skatteankestyrelsens afgørelser var baseret på ulovlige kriterier, eller at Skatteankestyrelsen havde undladt at inddrage relevante forhold i afvejningen. Skatteankestyrelsen var overladt et skøn ved vurderingen, og retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 02-01-2023 - 31-01-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 12-01-2023 indstilling i C-677/21 Fluvius Antwerpen
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - moms - direktiv 2006/112/EU - afgiftspligtige transaktioner - afgiftspligtig person - ulovligt forbrug af elektricitet - den ansvarlige distributionssystemoperatørs afregning af den ulovligt forbrugte elektricitet - begrebet »økonomisk virksomhed« - begrebet »andet offentligretligt organ« - ubetydelig virksomhed som omhandlet i momsdirektivets artikel 13, stk. 1, tredje afsnit

Tidligere dokument: C-677/21 Fluvius Antwerpen - Indstilling

Den 26-01-2023 indstilling i C-640/21 Zes Zollner Electronic
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EU) nr. 952/2013 - forkert toldangivelse - fejl, som toldmyndigheden kvalificerer som »administrativ overtrædelse« - mulighed for klarereren for at korrigere sin fejl for at undgå sanktionen

Tidligere dokument: C-640/21 Zes Zollner Electronic - Indstilling

Domme

C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 47 - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - advokaters tavshedspligt - fritagelse fra mellemmænds indberetningspligt - anmodning om en gyldighedsvurdering

Domstolens dom:

Artikel 8ab, stk. 5, i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018, er ugyldig henset til artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som medlemsstaternes anvendelse af denne bestemmelse bevirker, at en advokat, der optræder som mellemmand som omhandlet i artikel 3, nr. 21), i dette direktiv, som ændret, når vedkommende på grund af sin tavshedspligt er fritaget fra indberetningspligten som fastsat i artikel 8ab, stk. 1, i det nævnte direktiv, som ændret, straks skal underrette enhver anden mellemmand, som ikke er advokatens klient, om de indberetningsforpligtelser, der påhviler denne mellemmand i henhold til artikel 8ab, stk. 6.

Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Indstilling

C-332/21 Quadrant Amroq Beverages

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - harmonisering af afgiftslovgivningerne - direktiv 92/83/EØF - harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer - punktafgifter - ethanol - fritagelser - artikel 27, stk. 1, litra e) - fremstilling af aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol. - anvendelsesområde - proportionalitetsprincippet og effektivitetsprincippet

Domstolens dom:

1) Artikel 27, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer
skal fortolkes således, at
såvel ethanol, der anvendes til fremstilling af aromastoffer, som efterfølgende anvendes til fremstilling af ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol., som ethanol, der allerede er blevet anvendt til fremstilling af sådanne aromastoffer, er omfattet af den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse.
2) Artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv 92/83
skal fortolkes således, at
når ethanol, der er overgået til forbrug i en medlemsstat, hvor det er fritaget for punktafgift, fordi det er blevet anvendt til at fremstille aromastoffer, som er bestemt til fremstilling af ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol., efterfølgende markedsføres i en anden medlemsstat, er sidstnævnte medlemsstat forpligtet til at behandle ethanolet på samme måde på sit område, for så vidt som den førstnævnte medlemsstat har anvendt den i bestemmelsen fastsatte fritagelse korrekt, og for så vidt som der ikke er tegn på svig, unddragelse eller misbrug.
3) Artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv 92/83
skal fortolkes således, at
bestemmelsen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter indrømmelsen af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse til en erhvervsdrivende, der på medlemsstatens område markedsfører varer, som er købt hos en sælger, der er beliggende på en anden medlemsstats område, hvor varerne er blevet fremstillet, er overgået til forbrug og er blevet fritaget for punktafgift i overensstemmelse med denne bestemmelse, gøres betinget af, at denne erhvervsdrivende har egenskab af registreret modtager, og denne sælger har egenskab af godkendt oplagshaver, medmindre det af konkrete, objektive og kontrollerbare forhold fremgår, at disse betingelser er nødvendige for at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af nævnte fritagelse samt for at hindre svig, unddragelse eller misbrug.

C-553/21 Shell Deutschland Oil

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 5, fjerde led - differentierede punktafgiftssatser baseret på, om de pågældende produkter er til erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig brug - fakultative afgiftsfritagelser og ‑lempelser - indgivelse af en ansøgning om fakultativ afgiftslempelse efter udløbet af fristen herfor, men inden udløbet af fristen for ansættelse af den pågældende afgift - retssikkerhedsprincippet - effektivitetsprincippet - proportionalitetsprincippet

Domstolens dom:

Effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet som et generelt EU-retligt princip skal fortolkes således, at disse principper i forbindelse med gennemførelsen af en bestemmelse som artikel 5, fjerde led, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, der giver medlemsstaterne mulighed for, under visse betingelser, at anvende differentierede afgiftssatser mellem erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt forbrug for energiprodukter og elektricitet som omhandlet i dette direktiv, er til hinder for en national lovgivning, hvorefter de kompetente myndigheder i en medlemsstat har pligt til automatisk og uden undtagelse at afslå en ansøgning om afgiftsfritagelse, der er indgivet inden for den i national ret fastsatte frist for ansættelse af den pågældende afgift, alene af den grund, at ansøgeren ikke har overholdt den i national ret fastsatte frist for indgivelse af en sådan ansøgning.