![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Moms af juleudgifter
Udfordringer, når virksomheder skifter fra naturgas til olie
Egen drift-undersøgelse af 30 sager i SKAT og Landsskatteretten
Højesteretsdom om adgangen til omkostningsgodtgørelse
Det er jul, men ikke cool med ekstraopkrævning af moms-, told- og afgifter: Læs om faldgrupperne i højtiden
Kan Skattestyrelsen anvende SMILE-kort som grundlag for opkrævning af øl- og tobaksafgifter?
Bindende svar
Moms, kryptokunst, valuta, kunstnermoms
Afgørelser
Dokumentation for fradrag for købsmoms ved omvendt betalingspligt
Registreringsafgift - Registreringspligt
Tilbagebetaling af vægtafgift - Forældelse af krav
Krav om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift - Genoptagelsesbestemmelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 indstillinger
2 domme
BDOFor virksomhederne betyder julen udgifter til julegaver til medarbejdere og forretningsforbindelser samt udgifter til julefrokoster og juletræsfester. Det giver ofte udfordringer med bogføringen af momsen af udgifterne. |
BDOUdfordringer, når virksomheder skifter fra naturgas til olie Virksomheder, der har ladet sig forbrugsregistrere, og derfor kan købe fx el og gas uden afgift, skal være opmærksomme, hvis de reducerer deres forbrug væsentligt og/eller skifter brændselstype fx fra naturgas til olie |
Folketingets OmbudsmandEgen drift-undersøgelse af 30 sager i SKAT og Landsskatteretten Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse 30 sager, der var blevet behandlet af både SKAT og Landsskatteretten. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. |
KammeradvokatenHøjesteretsdom om adgangen til omkostningsgodtgørelse Højesteret fandt - ligesom Landsretten - at et boligselskab var ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse i en skattesag |
PwCPwC har lavet et overblik over de hyppigste moms-, told- og afgiftsmæssige udfordringer og fejl, som begås til jul og andre højtider. |
TVC AdvokatfirmaKan Skattestyrelsen anvende SMILE-kort som grundlag for opkrævning af øl- og tobaksafgifter? I en principiel afgørelse har Landsskatteretten slået fast, at SMILE-kortet alene ikke kan danne grundlag for opkrævning af øl- og tobaksafgifter af varer importeret fra udlandet. |
Spørger udvikler digital kunst (digitale billeder), hvilke sælges som kryptokunst, også kendt som NFT'er (non-fungible-tokens). Spørger ønsker bekræftet om levering af kryptokunst mod kryptovaluta er momsfritaget som en finansiel aktivitet bestående af transaktioner vedrørende valuta, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d. I benægtende fald ønsker Spørger bekræftet om kryptokunst kan omfattes af momslovens § 30, stk. 4, jf. § 69, stk. 4, der omhandler kunstneres salg af egne kunstgenstande med et reduceret momsgrundlag.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at kryptokunst er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, idet kryptokunst ikke alene forfølger det formål at blive anvendt som betalingsmiddel og derfor ikke er omfattet af momsfritagelsen om valuta. Skatterådet kan ej heller bekræfte, at kryptokunst kan sælges med et reduceret afgiftsgrundlag, jf. momslovens § 30, stk. 4, jf. § 69, stk. 4, idet det alene er kunstgenstande, der udgør varer, der kan sælges med et reduceret grundlag. Henset til, at kryptokunsten leveres elektronisk, er der i momslovens forstand ikke tale om levering af et materielt gode, og derfor er der ikke tale om levering af vare, men en ydelse.
Sagen angik dokumentationskravene til en forhøjelse af salgsmomsen i form af EU-erhvervelsesmoms vedrørende indkøb af varer i Sverige og det korresponderende fradrag for købsmoms. Skattestyrelsen havde fastsat både salgs- og købsmomsen skønsmæssigt på baggrund af oplysninger fra listeindberetninger (VIES). Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at både salgs- og købsmomsen skønsmæssigt var ansat på baggrund af oplysninger fra listeindberetninger (VIES).
Sagen angik, om et køretøj var omfattet af registreringspligten, og hvorvidt køretøjet skulle afgiftsberigtiges. Herudover angik sagen, om det var med rette, at Motorstyrelsen havde inddraget nummerpladerne på køretøjet. Landsskatteretten fandt, at køretøjet havde været taget i brug på færdselslovens område, idet køretøjet var konstateret anvendt på færdselslovens område på kontroltidspunktet, og da klageren havde forklaret, at køretøjet var anvendt adskillige gange til kørsel fra hjemadressen i Danmark over grænsen til Tyskland. Da klageren havde etableret bopæl i Danmark, uden at klageren havde indregistreret køretøjet i Køretøjsregisteret inden 30 dage, og da klageren ikke havde fået udstedt en køretilladelse fra Motorstyrelsen inden ibrugtagningen af køretøjet på færdselslovens område, opfyldte klageren ikke betingelserne for kørsel i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 10 og § 13, stk. 2. Landsskatteretten fandt herefter, at der var indtrådt registreringspligt for køretøjet, og at der var indtrådt afgiftspligt for køretøjet. Under henvisning til sagens oplysninger, herunder klagerens forklaring om anvendelsen af køretøjet på færdselslovens område, fandt Landsskatteretten endvidere, at det var med rette, at Motorstyrelsen havde truffet afgørelse om inddragelse af køretøjets nummerplader.
Klagen vedrørte spørgsmålet om tilbagebetaling af for meget betalt vægtafgift. Landsskatteretten fandt, at genoptagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 ikke fandt anvendelse på krav om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift, der er betalt i henhold til vægtafgiftslovens § 4. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at vægtafgiftsloven ikke er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Endvidere blev lagt vægt på, at vægtafgift opkræves helårligt hos den registrerede ejer (bruger) af køretøjet, og at betaling af vægtafgift dermed ikke har de karakteristika, som kendetegner angivelse og betaling af de afgifter, der er angivet i bilag 1 til opkrævningsloven, og som dermed er omfattet af opkrævningsloven.
Landsskatteretten fandt, at klagerens oplysning om, at sagens køretøj fejlagtigt havde været registreret i Køretøjsregisteret på baggrund af, at køretøjet var anmeldt stjålet den 10. maj 2013, opfyldte betingelserne for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, idet det kunne anses som en åbenbar fejl i registreringen, at køretøjet ikke var afmeldt fra Køretøjsregisteret, efter det var meldt stjålet den 10. maj 2013, og der var tale om en særlig omstændighed, henset til at køretøjet ikke retmæssigt var blevet afmeldt. Der var derfor grundlag for at ændre registreringen af køretøjet efter skatteforvaltningslovens § 32 a. Det var med rette, at Motorstyrelsen havde anset klageren for berettiget til at få tilbagebetalt for meget betalt vægtafgift fra anmeldelsesdatoen den 19. februar 2019. Landsskatteretten fandt, at klagerens krav om tilbagebetaling af for meget betalt vægtafgift skulle behandles i henhold til forældelseslovens regler. Landsskatteretten fandt, at klageren fik kendskab til, at der ikke skulle ske opkrævning af vægtafgift for køretøjet den 10. maj 2013. Landsskatteretten fandt herefter, at kravet på tilbagebetaling af vægtafgift for perioden før den 1. september 2016 var forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Motorstyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
Landsskatteretten fandt, at et krav om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift, der var betalt i henhold til brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 a, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, ikke var omfattet af genoptagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32. Kravet var i stedet omfattet af skatteforvaltningslovens § 32 a. Landsskatteretten fandt herefter, at det var med rette, at Motorstyrelsen havde anset klageren for berettiget til at få tilbagebetalt for meget betalt privatbenyttelsesafgift fra anmeldelsesdatoen.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 22-12-2022 dom i C-332/21 Quadrant Amroq Beverages
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - harmonisering af afgiftslovgivningerne - direktiv 92/83/EØF - harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer - punktafgifter - ethanol - fritagelser - artikel 27, stk. 1, litra e) - fremstilling af aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol. - anvendelsesområde - proportionalitetsprincippet og effektivitetsprincippet
Tidligere dokument: C-332/21 Quadrant Amroq Beverages - DomDen 22-12-2022 dom i C-553/21 Shell Deutschland Oil
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 5, fjerde led - differentierede punktafgiftssatser baseret på, om de pågældende produkter er til erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig brug - fakultative afgiftsfritagelser og ‑lempelser - indgivelse af en ansøgning om fakultativ afgiftslempelse efter udløbet af fristen herfor, men inden udløbet af fristen for ansættelse af den pågældende afgift - retssikkerhedsprincippet - effektivitetsprincippet - proportionalitetsprincippet
Tidligere dokument: C-553/21 Shell Deutschland Oil - Dom
Sagen omhandler:
Traktatbrud - direktiv 95/60/EF - afgiftsmærkning af gasolier - manglende opfyldelse af en dom - artikel 260, stk. 1, TEUF - pålæggelse af et fast beløb - artikel 260, stk. 2, TEUF - overtrædelsens grovhed - aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab - protokollen om Irland/Nordirland - overtrædelsens vedvarende karakter efter overgangsperiodens udløb for så vidt angår Nordirland - konsekvenser for beregningen af det faste beløb
Generaladvokatens indstilling:
- Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 127, 131 og 185 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, ved ikke at opfylde dommen af 17. oktober 2018, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (C-503/17, ikke trykt i Sml., EU:C:2018:831).
- Det Forenede Kongerige tilpligtes i henhold til artikel 260, stk. 2, TEUF, sammenholdt med artikel 127, 131 og 185 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, at betale Europa-Kommissionen et fast beløb på 17 mio. EUR.
- Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med nærværende sag.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - moms - afgiftsfritagelse vedrørende bortforpagtning og udlejning af fast ejendom - udlejning af en specialudstyret staldbygning til opdræt af kalkuner - udstyr og maskiner, der overlades som sekundære ydelser til bortforpagtning af en landbrugsbygning - én enkelt ydelse - anvendelsesområde for undtagelsen fra afgiftsfritagelsen
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 135, stk. 1, litra l), og artikel 135, stk. 2, første afsnit, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
skal fortolkes således, at
afgiftsfritagelsen i forbindelse med bortforpagtningen af en staldbygning omfatter bortforpagtningen af udstyr og maskiner som omhandlet i dette direktivs artikel 135, stk. 2, første afsnit, litra c), der udgør bygningens specialudstyr i lyset af dens funktion som staldbygning, når dette udstyr og disse maskiner synes at være leveret som en sekundær ydelse i forhold til bortforpagtningen af bygningen.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EU) nr. 952/2013 - forkert toldangivelse - fejl, som toldmyndigheden kvalificerer som »administrativ overtrædelse« - mulighed for klarereren for at korrigere sin fejl for at undgå sanktionen
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 173, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen
skal fortolkes således, at
begrebet »andre varer« end dem, som den oprindelige toldangivelse vedrørte, som omhandlet i denne bestemmelse, ikke omfatter en overskydende mængde af de samme varer, såfremt det kan dokumenteres, at den anden varepost er identisk med den første, eftersom varerne er angivet under samme underposition i toldtariffen og kunne have været angivet på den samme angivelse, hvis ikke der var begået en materiel fejl.
2) Artikel 173, stk. 3, i forordning nr. 952/2013,
skal fortolkes således, at
bestemmelsen ikke er til hinder for, at en toldangivelse kan ændres, efter at varerne er blevet frigivet, med henblik på at medtage en overskydende mængde af varer i forhold til de oprindeligt angivne varer, for så vidt som ansøgningen om ændring er ledsaget af dokumentation, der gør det muligt at fastslå en forbindelse mellem denne overskydende mængde og de tilhørende importdokumenter, og enhver mistanke om svig kan afvises.
3) Artikel 174 i forordning nr. 952/2013
skal fortolkes således, at
bestemmelsen er til hinder for, at de kompetente toldmyndigheder kan erklære den oprindelige toldangivelse ugyldig efter frigivelsen af varerne, når en overskydende mængde varer ikke er blevet indskrevet i denne angivelse.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 47 - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - advokaters tavshedspligt - fritagelse fra mellemmænds indberetningspligt - anmodning om en gyldighedsvurdering
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - IndstillingArtikel 8ab, stk. 5, i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018, er ugyldig henset til artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som medlemsstaternes anvendelse af denne bestemmelse bevirker, at en advokat, der optræder som mellemmand som omhandlet i artikel 3, nr. 21), i dette direktiv, som ændret, når vedkommende på grund af sin tavshedspligt er fritaget fra indberetningspligten som fastsat i artikel 8ab, stk. 1, i det nævnte direktiv, som ændret, straks skal underrette enhver anden mellemmand, som ikke er advokatens klient, om de indberetningsforpligtelser, der påhviler denne mellemmand i henhold til artikel 8ab, stk. 6.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 42, litra a) - artikel 197, stk. 1, litra c) - artikel 226, nr. 11a) - artikel 141 - fritagelse - trepartstransaktion - angivelse af den endelige modtager af en levering som betalingspligtig for momsen - fakturaer - angivelsen »omvendt betalingspligt« - bindende karakter - undladelse af denne angivelse på en faktura - berigtigelse af fakturaen med tilbagevirkende kraft
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-247/21 Luxury Trust Automobil - Indstilling1) Artikel 42, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, sammenholdt med artikel 197, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112, som ændret,
skal fortolkes således, at
den endelige erhverver inden for rammerne af en trepartstransaktion ikke gyldigt er blevet udpeget som betalingspligtig for merværdiafgift (moms), når den faktura, der er udstedt af den mellemliggende erhverver, ikke indeholder angivelsen »omvendt betalingspligt«, der er omhandlet i artikel 226, nr. 11a), i direktiv 2006/112, som ændret.
2) Artikel 226, nr. 11a), i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45,
skal fortolkes således, at
undladelsen af at anføre den i denne bestemmelse krævede angivelse »omvendt betalingspligt« på en faktura ikke kan berigtiges efterfølgende ved at tilføje en angivelse, der præciserer, at denne faktura vedrører en trepartstransaktion inden for Fællesskabet, og at afgiftsskylden overføres til modtageren af leveringen.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - harmonisering af afgiftslovgivningerne - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 203 - berigtigelse af momsangivelsen - modtagere af tjenesteydelser, der ikke kan gøre fradragsretten gældende - ingen risiko for tab af skatte- og afgiftsindtægter
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-378/21 Finanzamt Österreich (TVA facturée par erreur à des consommateurs finals) - IndstillingArtikel 203 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016,
skal fortolkes således, at
en afgiftspligtig person, der har leveret en tjenesteydelse, og som på sin faktura har anført et merværdiafgiftsbeløb (moms) beregnet på grundlag af en forkert sats, ikke er betalingspligtig i henhold til denne bestemmelse for den del af momsen, der er fejlagtigt faktureret, hvis der ikke foreligger nogen risiko for tab af afgiftsindtægter, med den begrundelse, at modtagerne af denne ydelse udelukkende er slutforbrugere, der ikke har ret til at fradrage indgående moms.
CM 5758 2022 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Customs Union
proposal for a council directive amending directive 2011/16/eu on administrative cooperation in the field of taxation
dette dokument findes ikke på dansk.