MomsMails

Andre services

MomsMail 2023, uge 08

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.

Jeg er jo mere eller mindre holdt op med at kommentere på de ugentlige nyheder - men denne gang kan jeg ikke lade være, for denne uge bringer en afgørelse, hvor Skattestyrelsen og Landsskatteretten i min optik har afskaffet lønsumsafgiftspligten for kommuner og regioner. Det er faktisk en kende vovet, for netop lønsumsafgiftspligten for offentligretlige organer blev indført, fordi Danmark var på kollisionskurs med EU.

Og hvordan man så har afskaffet lønsumsafgiftspligten? Jo ved at fastslå, at en kommune ikke er en afgiftspligtig person efter momsloven, når den alene konkurrerer med private, som også er momsfrie for samme ydelse. Og da lønsumsafgiftspligt forudsætter, at den fysiske eller juridiske person er en afgiftspligtig person efter momsloven (som leverer ydelser omfattet af de relevante bestemmelser i momslovens § 13), så falder forudsætningen for lønsumsafgiftspligten til jorden med et brag.

Så ville nogen måske komme med det synspunkt, at lønsumsafgiftsfritagelsen vil udløse konkurrencefordrejning og at dette dermed alligevel ville føre kommunen/regionen ind i lønsumsafgiftspligten. Argumentet holder bare ikke, for EU-Domstolen har i C-8/01, Taksatorringen udtalt, at det er momsfritagelsen i sig selv, der skal udløse konkurrencefordrejning.

Det sidste stik kunne jo så være, at man påberåbte sig momssystemdirektivets artikel 13, stk. 2 for de kommunale ydelser i den omhandlede sag.

Bestemmelsen giver hjemmel til at anse virksomhed, der udøves af offentligretlige organer, og som er fritaget for afgift i henhold til artikel 132 for virksomhed udøvet i egenskab af offentlig myndighed med den konsekvens, at en sådan virksomhed efter artikel 13, stk. 1, 1. led ikke skal betragtes som udøvet af en afgiftspligtig person.

Og det er selvfølgeligt et temmelig afgørende argument - der er bare den detalje, at EU-Domstolen i C-102/08, SALIX har udtalt, at "Medlemsstaterne er forpligtet til at fastsætte en udtrykkelig bestemmelse for at kunne påberåbe sig beføjelsen efter artikel 4, stk. 5, fjerde afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, hvorefter en bestemt virksomhed, der udøves af offentligretlige organer, og som er afgiftsfritaget i henhold til direktivets artikel 13 eller 28, anses for virksomhed udøvet i egenskab af offentlig myndighed."

6. momsdirektivs artikel 4, stk. 5, fjerde afsnit er den bestemmelse, der i dag kendes som artikel 13, stk. 2 i momssystemdirektivet. Og da Danmark ikke har implementeret artikel 13, stk. 2 i den danske momslov, kan den heller ikke bringes i anvendelse i dansk praksis.

Som en krølle kan det tilføjes, at man faktisk i dansk praksis har haft anvendt artikel 13, stk. 2 nemlig i SKM2010.639.SR. At den så reelt er en nullitet er en helt anden snak...

Som sagt; ovenstående er en sjældenhed - jeg har ikke behov for at begynde at kommentere på de ugentlige nyheder igen. Den omtalte afgørelse er dog på et felt, jeg drister mig til at påstå, jeg ved en smule om, og så er den direkte i strid med EU's lovgivning og retspraksis, så jeg kunne simpelthen ikke lade være med at kommentere.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Publikation: Biler: Skat, moms og afgifter
Uafsluttede eksportangivelser kan medføre markante momskrav
Nyt år, nyt eksportsystem u2013 har din virksomhed fået afsluttet alle eksportangivelser?
Nyt styresignal om praksis for værdiansættelse af brugte køretøjer.

Styresignaler
Ændring af praksis vedrørende Skatteforvaltningens behandling af negative angivelser vedrørende moms på revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages efter konkursboets afslutning - styresignal

Afgørelser
Kommunes godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt i bygninger, hvori der foregår momspligtige aktiviteter
Lønsumsafgift - Filial - Udenlandsk finansiel virksomhed
Øl- og tobaksafgift for varer, som er indkøbt i Tyskland

Domme
Hæftelse for registreringsafgift - flexleasing - leasingaftalens realitet
Hæftelse for registreringsafgift - flexleasing - leasingaftalens realitet

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Publikation: Biler: Skat, moms og afgifter

I denne guide finder du praktisk viden om de skatte-, moms- og afgiftsregler, der knytter sig til biler.

Deloitte

Uafsluttede eksportangivelser kan medføre markante momskrav

Det kan være tidskrævende at gennemgå gamle sager, men danske virksomheder kan stå overfor betydelige momskrav, hvis de ikke får afsluttet gamle eksportangivelser. Toldstyrelsen vil nemlig gøre uafsluttede eksportangivelser ugyldige, og det kan koste dyrt på momsen.

PwC

Nyt år, nyt eksportsystem u2013 har din virksomhed fået afsluttet alle eksportangivelser?

Toldstyrelsen udskifter det nuværende eksportsystem (e-Export), hvilket medfører, at alle eksportangivelser, der er oprettet i e-Eksport i perioden 1. januar...

TVC Advokatfirma

Nyt styresignal om praksis for værdiansættelse af brugte køretøjer.

Motorstyrelsen har nu offentliggjort styresignal med virkning fra 1. marts 2023 vedrørende værdiansættelse for så vidt angår kilometerstand.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Ændring af praksis vedrørende Skatteforvaltningens behandling af negative angivelser vedrørende moms på revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages efter konkursboets afslutning - styresignal

SKM2023.95.SKTST

Skatteankestyrelsen har meddelt Skattestyrelsen, at den ikke vil behandle en klage over Skattestyrelsens hele eller delvise afvisning af en negativ angivelse vedrørende moms af revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der påklages efter konkursboets afslutning. Dette er begrundet i, at der ikke længere er et retssubjekt, som afgørelsen kan rettes mod.

Som følge heraf ændrer Skattestyrelsen sin praksis. Skattestyrelsen vil herefter afvise af behandle negative angivelser vedrørende moms af revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages, efter konkursboet er afsluttet, medmindre

konkursboet reasummeres ved skifteretten inden for 14 dage, regnet fra anmodningstidspunktet, og boet meddeler dette til Skattestyrelsen samtidig med indsendelsen af angivelse af negativ moms, eller det fremgår af boregnskabet, at behandling af konkursboets negative angivelse vedrørende moms af revisor- og advokatomkostninger og kuratorsalæret henskydes til tiden efter boets slutning, jf. konkurslovens § 149.

Afgørelse: Kommunes godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt i bygninger, hvori der foregår momspligtige aktiviteter

SKM2023.102.LSR

Sagen angik, i hvilket omfang en kommune var berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt i bygninger, hvori der foregik momspligtige aktiviteter. Landsskatteretten fandt, at kommunen i de ejendomme, der blev anvendt til skoler og klub, udøvede aktiviteter, som var reguleret i folkeskoleloven og dagtilbudsloven, og at kommunen derfor inden for de nævnte områder udøvede virksomhed i sin egenskab af offentlig myndighed. For så vidt angik de ejendomme, der blev anvendt til arbejdsmarkedscentre, lagde Landsskatteretten til grund, at kommunen udøvede aktiviteter, som var reguleret i serviceloven og lov om aktiv socialpolitik, og at kommunen i henhold til disse love var underlagt en række offentligretlige regler vedrørende udøvelsen af de omhandlede aktiviteter. For disse ejendomme udøvede kommunen derfor også virksomhed i sin egenskab af offentlig myndighed. Landsskatteretten fandt endvidere, at en fritagelse for momspligten for kommunens leverancer ikke kunne anses for konkurrencefordrejende, idet private virksomheders leverancer inden for de nævnte områder var momsfritaget. Kommunen handlede derfor ikke i sin egenskab af momspligtig person ved udøvelse af aktiviteterne, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, og momssystemdirektivets artikel 13, stk. 1. Det var derfor med rette, at Skattestyrelsen ved opgørelsen af godtgørelse af elafgift for de omhandlede ejendomme havde opgjort fradragsprocenten efter momslovens § 38, stk. 2. Landsskatteretten tiltrådte herefter Skattestyrelsens skøn over kommunens fradragsprocent.

Afgørelse: Lønsumsafgift - Filial - Udenlandsk finansiel virksomhed

SKM2023.98.LSR

Sagen angik, om et selskabs aktiviteter i Danmark var lønsumsafgiftspligtige. Landsskatteretten fandt, at de fra selskabet leverede ydelser til H2 s.a.s. var omfattet af pligten til at betale lønsumsafgift vedrørende lønnen til den ansatte medarbejder i filialen i Danmark, såfremt afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4 oversteg 80.000 kr. årligt. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at selskabet havde etableret en filial i Danmark, hvori selskabet havde ansat en medarbejder, der bidrog til de af selskabet leverede ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, herunder momsfritagne ydelser i form af "forvaltning af investeringsforeninger". Det blev ikke tillagt betydning, om det arbejde, som den ansatte medarbejder i filialen udførte, direkte vedrørte selskabets lønsumsafgiftspligtige leverancer til H2 s.a.s., eller om arbejdet alene indirekte understøttede selskabets lønsumsafgiftspligtige leverancer til H2 s.a.s. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar.

Afgørelse: Øl- og tobaksafgift for varer, som er indkøbt i Tyskland

SKM2023.97.LSR

Klagen drejede sig om, hvorvidt klageren skulle pålægges afgiftspligt i forbindelse med indkøb af varer i H1s grænsehandelsbutikker. Landsskatteretten lagde til grund, at der i forbindelse med nogle indkøb i Tyskland blev anvendt et X-kort, som var tilknyttet klagerens X-konto (H1s fordelsprogram). Skattestyrelsen havde fundet, at klageren selv havde foretaget alle de omhandlede indkøb og indført varerne til Danmark, og at ingen af de indkøbte varer i omhandlede perioder - henset til varemængdernes størrelse - var til klagerens eget brug. Skattestyrelsen havde derfor opkrævet afgift af de indkøbte afgiftspligtige varer hos klageren. Landsskatteretten bemærkede, at det i første omgang var Skattestyrelsen, som skulle dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at klageren havde indkøbt afgiftspligtige varer i udlandet og herefter transporteret disse her til landet i mængder, der oversteg, hvad der kunne anses for at være til klagerens eget brug. Skattestyrelsen havde i den konkrete sag alene lagt vægt på varekøbsregistreringerne på klagerens X-konto. Der forelå således ikke andre oplysninger i sagen, der støttede, at klageren havde indkøbt og indført afgiftspligtige varer, som klageren skulle svare afgift af. Landsskatteretten bemærkede, at det omhandlede X-program og det hertil knyttede X-kort ikke var indrettet på en sådan måde, at det umiddelbart alene kunne anvendes af den person, der havde oprettet X-kontoen. Det forhold, at det fremgik af X-programmets betingelser, at kortet var "personligt og ikke måtte overdrages til andre", ændrede ikke herpå, særligt fordi der ikke sås at være indført nogen form for kontrol eller lignende hos udbyderen, der skulle forhindre, at ét X-kort blev brugt af flere forskellige personer. Efter en konkret og samlet vurdering af sagens oplysninger, fandt Landsskatteretten, at der ikke var den fornødne klare formodning for, at X-kortet i den foreliggende sag udelukkende var blevet anvendt af klageren til indkøb af afgiftspligtige varer i Tyskland, som herefter er blevet indført i Danmark. Registreringerne på X-kontoen havde således ikke i sig selv en tilstrækkelig objektiv bevisværdi til, at Skattestyrelsen havde løftet bevisbyrden for, at klageren selv havde indkøbt og indført den registrerede varemængde. Det kunne derfor ikke på det grundlag pålægges klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at det ikke var klageren, der havde indkøbt og importeret alle de varer, der fremgik af registreringerne på X-kortet. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Dom: Hæftelse for registreringsafgift - flexleasing - leasingaftalens realitet

SKM2023.93.VLR

I sagen havde leasingtageren indgået en aftale med en leasingvirksomhed om, at leasingvirksomheden skulle købe et køretøj af leasingtageren, som han efterfølgende skulle lease. Det blev samtidig aftalt, at leasingtageren skulle købe køretøjet tilbage ved leasingaftalens udløb. Efter aftalen skulle leasingvirksomhedens købesum erlægges ved modregning. Ved leasingaftalens indgåelse betalte leasingtageren derfor 15.172 kr. til leasingvirksomheden, svarende til differencen mellem købesummen og den første betaling i leasingforholdet, som ifølge leasingkontrakten udgjorde i alt 75.172 kr., heraf 42.000 kr. angivet som "deponering til frikøb". Dette beløb svarede til køretøjets værdi ved leasingaftalens udløb.

Landsretten fandt, at arrangementet indebar, at leasingvirksomheden ikke skulle præstere en effektiv betaling og finansiering for at få ejerskabet til køretøjet. Leasingtageren skulle heller ikke erlægge effektiv betaling for køretøjet ved leasingperiodens udløb. Leasingtageren havde således i det hele finansieret køretøjet, og leasingvirksomheden havde ikke haft nogen økonomisk risiko.

Som følge heraf, og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, lagde landsretten til grund, at der ikke var tale om et reelt leasingforhold, idet ejendomsretten til køretøjet ikke reelt blev overdraget til leasingvirksomheden. Betingelserne for at anvende reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift var dermed ikke opfyldt, og køretøjet burde derfor have været afgiftsberigtiget med fuld registreringsafgift.

Landsretten fandt desuden, at leasingtageren var bekendt med de omstændigheder, der har ført til tilsidesættelsen af leasingaftalen, og landsretten tiltrådte herefter, at det var godtgjort, at leasingtageren havde brugt køretøjet med viden om, at der ikke blev betalt korrekt registreringsafgift af køretøjet. Leasingtageren hæftede derfor for afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens frifindende dom.

Dom: Hæftelse for registreringsafgift - flexleasing - leasingaftalens realitet

SKM2023.91.BR

Retten fandt, at arrangementet indebar, at leasingvirksomheden ikke havde nogen risiko, og ingen omkostninger til finansiering af leasingaftalen.

Som følge heraf, og idet leasingtageren på forhånd havde erlagt en ydelse for en ret og pligt til at tilbagekøbe køretøjet, lagde retten til grund, at der ikke var tale om et reelt leasingforhold, idet køretøjet ikke reelt blev overdraget til leasingvirksomheden. Betingelserne for at anvende reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift var dermed ikke opfyldt, og køretøjet burde derfor have været afgiftsberigtiget med fuld registreringsafgift.

På baggrund af sagens omstændigheder fandt retten, at leasingtageren indgik leasingaftalen med viden om, at der ikke blev betalt korrekt registreringsafgift af køretøjet. Leasingtageren hæftede derfor for afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Skatteministeriet fik på den baggrund medhold i sin frifindelsespåstand.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0098699
Management- og investment management-ydelser
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anerkendt selskabets fradrag for købsmoms af udgifter til management- og investment management-ydelser. Landsskatteretten forhøjer tilsvaret yderligere.
Afsagt: 24-01-2023

Journalnr: 22/0012951
Moms af kontingenter
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til kontingenter til to foreninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2023

Journalnr: 21/0026674
Nægtede momsfradrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvarmed nægtede fradrag for indgående afgift (købsmoms) af udgifter for varer og ydelser. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen (den påklagede del) i overvejende grad.
Afsagt: 30-01-2023

Journalnr: 18/0003476
Nægtede momsfradrag og fradrag for tab på debitorer
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar. Forhøjelsen vedrører nægtelse af virksomhedens fradrag for købsmoms for diverse udgifter samt nægtelse af fradrag for tab på debitorer. Landsskatteretten forhøjer momstilsvaret yderligere.
Afsagt: 03-02-2023

Journalnr: 21/0037659
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.
Afsagt: 03-02-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 27-02-2023 - 28-03-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 28-02-2023 dom i C-695/20 Fenix International
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 291, stk. 2, TEUF - Rådet for Den Europæiske Unions gennemførelsesbeføjelse - direktiv 2006/112/EF - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - artikel 28 og 397 - afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, der optræder som formidler i forbindelse med en ydelse - gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 - artikel 9a - elektronisk leverede ydelser leveret via et telenet, en grænseflade eller en portal - formodninger vedrørende identifikation af ydelsesleverandøren - den afgiftspligtige persons mulighed for at afkræfte disse formodninger - gyldighed«

Den 01-03-2023 dom i T-324/21 Harley-Davidson Europe og Neovia Logistics Services International mod Kommissionen
Toldunion

Toldunion - forordning (EU) nr. 952/2013 - fastsættelse af ikkepræferenceoprindelsen for visse motorcykler fremstillet af Harley-Davidson - Kommissionens gennemførelsesafgørelse, hvorved der anmodes om tilbagekaldelse af afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger vedtaget af nationale toldmyndigheder - begrebet »bearbejdning eller forarbejdning, som ikke er økonomisk berettiget« - ret til at blive hørt

Den 02-03-2023 dom i C-664/21 NEC PLUS ULTRA COSMETICS
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 138, stk. 1 - fritagelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet - levering af varer - princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet - opfyldelse af materielle krav - frist for fremlæggelse af beviser

Den 09-03-2023 dom i C-571/21 RWE Power
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 14, stk. 1, litra a) - artikel 21, stk. 3, andet og tredje punktum - elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet og til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet - fritagelse - rækkevidde - minedrift i åbent brud - elektricitet, der anvendes til brændstoftanke og transportmidler

Den 09-03-2023 dom i C-42/22 Generali Seguros
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - momsfritagelse - artikel 135, stk. 1, litra a) - fritagelse for forsikrings- og genforsikringstransaktioner - artikel 136, litra a) - fritagelse for levering af varer, der udelukkende anvendes i forbindelse med afgiftsfritaget virksomhed - begrebet »forsikringstransaktioner« - videresalg af vrag af forulykkede motorkøretøjer købt hos forsikringstagere - princip om afgiftsneutralitetPræjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - momsfritagelse - artikel 135, stk. 1, litra a) - fritagelse for forsikrings- og genforsikringstransaktioner - artikel 136, litra a) - fritagelse for levering af varer, der udelukkende anvendes i forbindelse med afgiftsfritaget virksomhed - begrebet »forsikringstransaktioner« - videresalg af vrag af forulykkede motorkøretøjer købt hos forsikringstagere - princip om afgiftsneutralitet

Den 09-03-2023 dom i C-239/22 État belge og Promo 54
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 12, stk. 1 og 2 - levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første indflytning - manglende bestemmelser i national ret, der fastlægger de nærmere betingelser for anvendelsen kriteriet om første indflytning - artikel 135, stk. 1, litra j) - fritagelser - levering, efter ombygning, af en bygning, der har været genstand for en første indflytning inden ombygningen - national administrativ praksis, der sidestiller bygninger, der har undergået betydelige ombygninger, med nye bygninger

Den 09-03-2023 dom i C-358/22 Bolloré logistics
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EØF) nr. 2913/92 - EF-toldkodeksen - artikel 195 - artikel 217, stk. 1 - artikel 221, stk. 1 - fælles toldtarif - forpligtelser for kautionisten for en toldskyldner - fremgangsmåde for underretning om toldskylden - afgifter, der svarer til denne skyld, og som ikke forskriftsmæssigt er blevet meddelt toldskyldneren - toldskyldens forfald til betaling hos den solidarisk hæftende kautionist

Den 09-03-2023 dom i C-725/21 SOMEO
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - underposition 9401 90 80 - dele til sæder til motorkøretøjer - net til fremstilling af lommer placeret på sædebagsider - beskyttelse til sæders inderside

Den 23-03-2023 dom i C-412/21 Dual Prod
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 16, stk. 1 - bevilling til at virke som afgiftsoplag af punktafgiftspligtige varer - på hinanden følgende suspensionsforanstaltninger - strafferetlig karakter - artikel 48 og 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder princippet om uskyldsformodning - princippet ne bis in idem - proportionalitet