MomsMails

Det er ikke nogen hemmelighed, at SKAT ikke altid er enig med virksomheders fortolkning af fradrag, og det er ikke anderledes når det drejer sig om reklame-, personale- og repræsentationsudgifter. For hvad er egentlig forskellen?

EY

Skattestyrelsen påbegynder automatiseret kontrol af momsdifferencer

Den konkrete kontrolindsats vedrører indberetning af EU-salg uden moms.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Overdragelse af byggegrunde stillet vederlagsfrit til rådighed for interessentskab

SKM2023.81.SR

Spørgerne ejer en landbrugsejendom, som de har erhvervet en ideel andel af hver i 2008. Spørgerne har i deres ejerperiode stillet ejendommen vederlagsfrit til rådighed for B I/S, som de var interessenter i sammen med deres far. Interessentskabet har anvendt ejendommen til henholdsvis momspligtig og momsfritaget bortforpagtning. Spørgerne påtænker at indgå en overdragelsesaftale i relation til en del af ejendommen på i alt ca. 153.000 m2.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørgerne ikke sælger ejendommen i egenskab af afgiftspligtige personer, idet Spørgerne alene har anvendt ejendommen til vederlagsfri tilrådighedsstillelse for interessentskabet.

Bindende svar: Salg af byggegrunde stillet vederlagsfrit til rådighed for interessentskab

SKM2023.73.SR

Spørgerne ejer i fællesskab en ejendom. Spørgerne har ejet Ejendommen siden 17. december 2008, hvor Spørgerne ved privat skifte har arvet ejendommen efter A. Spørgerne har i deres ejertid ikke selv anvendt Ejendommen, men den har udelukkende været stillet vederlagsfrit til rådighed for B I/S, som har anvendt ejendommen til udlejning/bortforpagtning. Det er Spørgers hensigt at sælge hele Ejendommen, når denne overgår til byzone.

Bindende svar: Salg af byggegrunde anvendt til momsfritaget virksomhed hhv. stillet vederlagsfrit til rådighed

SKM2023.72.SR

Spørger 1 og Spørger 2 ejer hver sin del af en landbrugsejendom. Spørgerne har ejet ejendommen siden 1978 og ejerskabet er delt 50/50. Spørger 1 har stillet sin del af Landbrugsejendommen vederlagsfrit til rådighed for Spørger 2. Spørger 2 har oprindeligt anvendt landbrugsejendommen til landbrugsformål i eget regi, men han har sidenhen ladet landbrugsejendommen overgå til bortforpagtning. Spørger 1 og 2 har hver især til hensigt at sælge en del af deres del af landbrugsejendommen, når denne del overgår til byzone.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger 1 ikke sælger ejendommen i egenskab af afgiftspligtig person, idet Spørger har stillet ejendommen vederlagsfrit til rådighed for Spørger 2.

Skatterådet kan endvidere bekræfte, at Spørger 2 salg af ejendommen er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 2, under forudsætning af, at Spørger 2 i sin ejerperiode indtil overdragelsen til køber, er blevet tilfaktureret momspligtige omkostninger, som Spørger ikke har kunnet fradrage af den årsag, at omkostningerne har haft en direkte og umiddelbar tilknytning til den momsfritagne udlejning.

Bindende svar: Salg af byggegrunde anvendt til momsfritaget virksomhed

SKM2023.71.SR

Spørger ejer en landbrugsejendom på 105.699 m2. Spørger har som eneejer erhvervet Ejendommen pr. 1. august 2004 og ejer Ejendommen i personligt regi. Spørger har i sin ejertid ikke selv anvendt Ejendommen. Ejendommen har udelukkende været og er fortsat stillet vederlagsfrit til rådighed for X I/S. X I/S anvender jorden til landbrugsdrift og udlejer bygningerne. Stuehuset udlejes momsfrit, mens driftsbygninger udlejes inklusive moms. Spørger har i 2021 indgået en betinget købsaftale med en Køber i henhold til hvilken, Køber kan erhverve en ubebygget del af Ejendommen.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger ikke sælger ejendommen i egenskab af afgiftspligtig person, idet Spørger ikke kan anses for at have stillet ejendommen vederlagsfrit til rådighed for interessentskabet. Der er herved henset til, at interessentskabet betaler de til ejendommen hørende ejendomsskatter, renter og afdrag mv. på ejendommen.

Skatterådet kan derimod bekræfte, at Spørgers salg af ejendommen er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 2, under forudsætning af, at Spørger i sin ejerperiode indtil overdragelsen til køber, er blevet tilfaktureret en momspligtige omkostninger, som Spørger ikke har kunnet fradrage af den årsag, at omkostningerne har haft en direkte og umiddelbar tilknytning til den momsfritagne udlejning.

Bindende svar: Moms - Salg af CO₂-kreditter - omvendt betalingspligt

SKM2023.62.SR

Spørger indgår klimaftaler om CO₂-kompensation med danske virksomheder.

Spørger ønsker bekræftet, at den momspligtige ydelse, der leveres i henhold til klimaaftale om CO₂-kompensation, er en rådgivningsydelse, der har leveringssted i Uganda, da det er opfattelsen at rådgivningsydelsen primært udnyttes i Uganda. Alternativt ønsker Spørger bekræftet, at den momspligtige leverance består af levering af CO₂-kreditter, der er omfattet af bestemmelser om omvendt betalingspligt.

I henhold til klimaaftalen indgås der en aftale om levering af en samlet mængde CO₂-kompensation for en given periode mod betaling af et beløb, der er fastsat i aftalen som prisen pr. ton CO₂. Desuden fremgår det, at Spørger leverer CO2-kreditter, når denne opfylder sin del af købsaftalen. Skatterådet kan dermed bekræfte, at den momspligtige leverance består af levering af CO₂-kreditter, der har leveringssted i Danmark og er omfattet af bestemmelserne om omvendt betalingspligt.

Afgørelse: Opkrævning af tobaksafgift

SKM2023.77.LSR

Klagen drejede sig om opkrævning af tobaksafgift. Klageren havde i perioden fra den 1. marts 2018 til den 31. august 2019 her til landet importeret i alt 6.906,8 kg afgiftspligtig, groftskåret røgtobak i form af vandpibetobak fra steder uden for EU. Klageren var registreret som autoriseret oplagshaver for røgtobak i perioden fra den 18. juli 2018 til den 31. august 2019. I perioden fra den 1. marts 2018 til den 17. juli 2018 var klageren ikke berettiget til at modtage afgiftspligtige varer, der ikke var pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger. Idet klageren ikke var registreret hos skatteforvaltningen som autoriseret oplagshaver, ansås de varer, som klageren havde modtaget i denne periode som overgået til forbrug ved indførslen, hvorfor klageren hæftede for betalingen af afgiften af disse varer, jf. tobaksafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4, og § 31, stk. 5. De varer, som klageren importerede her til landet i perioden fra den 18. juli 2018 til den 31. august 2019, hvor klageren var registreret som oplagshaver, var klageren berettiget til at modtage uden at svare tobaksafgift ved indførslen, idet varerne ansås som oplagt under afgiftssuspensionsordningen. Retten bemærkede, at afgiften af disse varer først forfaldt ved overgangen til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, stk. 1. Uagtet tobaksafgiftens forfaldstidspunkt fulgte det af tobaksafgiftslovens § 2, at klageren senest 1 måned efter modtagelse af de omhandlede varer her i landet skulle sørge for, at disse varer blev forsynet med stempelmærker, og at der ved udleveringen af stempelmærkerne blev betalt et beløb svarende til stempelmærkeværdien. Retten fandt derfor, at det var med rette, at Skattestyrelsen meddelte klageren, at de omhandlede varer skulle forsynes med behørige stempelmærker senest 1 måned efter modtagelsen her i landet. Klageren var i den forbindelse forpligtet til at betale et beløb svarende til stempelmærkeværdien for de udleverede stempelmærker. Angående tobaksafgiften af de omhandlede varer bemærkede retten, at der ikke nødvendigvis var en tidsmæssig sammenhæng mellem udlevering af stempelmærker og de afgiftspligtige varers overgang til forbrug. Afgiften af afgiftspligtig røgtobak kunne derfor godt forfalde senere end tidspunktet for udleveringen af stempelmærker. Det fulgte af tobaksafgiftslovens § 8, hvornår varer ansås som overgået til forbrug. Retten fandt derfor, at det ikke var med rette, at Skattestyrelsen havde opkrævet tobaksafgift af de importerede varer, uden at have undersøgt, om varerne var overgået til forbrug. Landsskatteretten hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på at undersøge og tage stilling til, om de omhandlede varer var overgået til forbrug.

Afgørelse: Momsfradrag for bespisning i forbindelse med produktion af tv

SKM2023.75.LSR

Sagen angik en klage over Skatterådets besvarelse af et spørgsmål vedrørende fradrag for moms i forbindelse med bespisning af ansatte og statister ved tv-produktion. Landsskatteretten fandt, at spørgeren på det forelagte grundlag ikke havde godtgjort, at spørgeren var omfattet af den begunstigende administrative praksis, jf. SKATs styresignaler offentliggjort som SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, hvorefter der kan anerkendes fradrag efter momslovens §§ 37 og 38 for afgift af indkøb, som vedrører bespisning af personale og forretningsforbindelser i egen kantine i forbindelse med afholdelse af møder i virksomheden og bespisning af ansatte i forbindelse med uvarslet beordret overarbejde. Der blev herved henset til, at bespisning af ansatte og statister skete på midlertidige lokationer i forbindelse med tv-produktion og ikke i spørgerens egen kantine i forbindelse med afholdelse af møder i virksomheden eller i forbindelse med uvarslet beordret overarbejde. Spørgsmålet om spørgerens fradragsret skulle derfor afgøres ud fra en fortolkning af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten fandt, at momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, efter sin ordlyd og forarbejder måtte forstås sådan, at fradragsret er afskåret for afgift af indkøb af kost til personale og indehaver, og at det i denne sammenhæng er uden betydning, om bespisningen er begrundet i virksomhedens erhvervsmæssige behov. Ud fra bestemmelsens formål fandt Landsskatteretten endvidere, at statister mv., som ikke modtog kontantløn, men alene blev vederlagt i form af bespisning, var omfattet af begrebet "personale" i bestemmelsen. Der var derfor hverken ret til fradrag for den del af kosten, som blev leveret til ansatte, som modtog løn, eller til statister mv., som ikke modtog løn, men alene kost, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets besvarelse af det stillede spørgsmål.

Dom: Afvisning af syn og skøn - overflødig bevisførelse

SKM2023.64.BR

Retten afviste skatteyderens begæring om syn og skøn under henvisning til, at virksomheden havde været drevet uden iagttagelse af skatte- og afgiftslovgivningen samt bogføringsloven. Der var derfor ikke tale om en normalsituation.

Retten fandt på den baggrund, at syn og skøn eller en sagkyndig erklæring om, hvad der kan anses for sædvanlige bruttoavancer og overskudsgrader i normalt drevne asiatiske restauranter i København, ikke er egnet som bevis for, at det foretagne skøn i den foreliggende sag er åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag.

Nye straffesager

SKM2023.69.VLR	Straf - skattesvig - urigtig meddelelse til folkeregister om flytning - skrot - udokumenterede driftsudgifter T var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2013 og 2014 ved at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet T i strid med sandheden indgav meddelelse til folkeregisteret om flytning til Thailand, hvorefter skattepligt til Danmark blev ophævet for indkomstårene 2013 og 2014, hvorved det offentlige blev unddraget for 687.059 kr. i skat. T forklarede at han var ansat i to skrotanpartsselskaber. Han gav tilladelse til at de kunne bruge hans private bankkonti, fordi det ene selskabs konti i banken var blevet opsagt. Han opgav ikke indsættelserne til skattemyndighederne. T var i Danmark, når han kørte skrot for anpartsselskaberne og købte altid skrot kontant. Han var flyttet endeligt fra ekskonen i Danmark i august 2013 og havde fået en dansk c/o adresse, men han boede der ikke. Han havde ægtefælle og bolig i Thailand og drev i 2013 og 2014 to barer i Thailand. Han betalte ikke skat i Thailand af sine indkomster i Danmark. Byretten fandt T skyldig i skattesvig. Efter en samlet vurdering fandt retten, at T i indkomstårene 2013 og 2014 fortsat havde sådan en tilknytning til Danmark, som medførte skattepligt her til landet, idet hans ophold i Danmark ikke kunne ses for at have karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Retten fandt herefter, at T havde haft forsæt til at unddrage sig betaling af skat ved at meddele flytning til Thailand. Retten lagde til grund, at T erhvervede ret til indtægterne fra salg af skrot, som blev indsat på hans konto, som led i erhvervsmæssig virksomhed, ligesom øvrige indsættelser og overførsler fra øvrige selskaber tilhørte T. T fandtes ikke at have dokumenteret yderligere driftsudgifter end de af told- og skatteforvaltningen fastsatte skønsmæssige fradrag. Han havde ikke udarbejdet regnskab for den foretagne handel med skrot. Henset til hans forklaring om at der kun var sket kontant betaling ved køb af skrot, blev udgiften anset for indeholdt i den skønsmæssige forhøjelse af de dokumenterede driftsudgifter. T blev idømt en tillægsstraf med fængsel i 6 måneder, der blev gjort delvis betinget, hvoraf 3 måneder skulle afsones, samt en tillægsbøde på 675.000 kr. T var tidligere dømt for ligeartet kriminalitet ved dom af 10. april 2008 med fængsel i 1 år og 3 måneder samt en tillægsbøde på 2.800.000 kr. Desuden var T ved dom af 28. juni 2018 for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§ 245, 266 og 119, stk. 1, idømt en delvis betinget dom af fængsel i 10 måneder samt ved domme af 9. juni 2015, 30. juni 2020 og 20. juli 2020 dømt for overtrædelse af færdselsloven. T ankede dommen og påstod formildelse til en ren betinget dom i Landsretten og halvering af tillægsbøden. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af frihedsstraffen. Landsretten stadfæstede byretsdommen
SKM2023.67.BR	Straf, momssvig, skattesvig, forhøjet, tillægsbøde T var tiltalt for i alt 18 forhold, heraf 1 forhold af momssvig for perioden 4. kvartal 2009 til 30. juni 2017 som hovedanpartshaver og direktør i et anpartsselskab med forsæt til at unddrage moms at have foranlediget, at selskabet ved anvendelse af fiktive fakturaer afgav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet angav et momstilsvar for lavt med 4.541.400 kr. T var endvidere tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2009-2011, 2013, 2016-17, hvor han havde anvendt Tast Selv, idet han havde selvangivet sin aktieindkomst for lavt med henholdsvis 300.000 kr., 635.600 kr., 1.319.200 kr., 2.014.400 kr., 2.806.400 kr. og 1.603.640 kr. T var tillige tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2012, 2014 og 2015, hvor han havde undladt rettidigt at meddele told- og skatteforvaltningen om at hans skattepligtige aktieindkomst var ansat for lavt med henholdsvis 328.716 kr.,3.911.200 kr. og 4.608.800 kr. Endvidere var T tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2010-2017 ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden at have foranlediget at selskabet selvangav selskabets indkomst for lavt med i alt 18.165.600 kr. T havde derved unddraget for 4.541.500 kr. i moms, 7.531.035 kr. i skat og 4.263.312 kr. i selskabsskat. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf samt om en tillægsbøde forhøjet til 19.600.000 kr. T nægtede sig skyldig i forhold 1 vedrørende momsunddragelse og erkendte sig skyldig i tilrettede forhold vedrørende de øvrige forhold, der angår skatteunddragelse i forhold 2-10 og unddragelse af selskabsskat i forhold 11-18. Ts forklaring blev lydoptaget. T vidste at der blev fradraget moms for fakturaer der var fiktive. T erklærede sig efter delvis korrektion af beløbene skyldig i skattesvig. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Byretten fandt ikke, at det diskulperede, at det for T kunne fremstå som en mulighed, at køberselskabet på de fiktive fakturaer betalte moms for den fiktive regning, og at denne mulighed kunne medføre, at statskassen ikke led noget tab samlet set, ved at momsfradrag for selskabet blev udlignet af en ikke påkrævet momsbetaling fra selskabet på de fiktive fakturaer. T idømtes 2 års fængsel, herunder 1½ år betinget samt en tillægsbøde på 19.600.000 kr. Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på de store beløb og på at forholdene er professionelt udført og er foretaget af flere i forening gennem mange år. Endvidere lagde retten vægt på, at køberselskabet på de fiktive fakturaer var anstifter af forholdet. T har været behjælpelig med sagens behandling og har foretaget tilbagebetaling, således at der ikke er rejst krav om erstatning. Sagen kom frem i sommeren 2018 og blev oversendt til anklagemyndigheden i juli 2021. Byretten fandt ikke grundlag for at fradrage i tillægsbøden efter straffelovens § 50, stk. 2, hvor betingelserne i straffelovens § 289, stk. 3, fandtes opfyldt, således at bøden forhøjedes med 20 %.
SKM2023.66.BR	Straf- prøvesag - dokumentation for prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner - delvis frifindelse - beviskrav - transfer pricing Et anpartsselskab (T) var tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven ved for indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 ikke rettidigt inden for den af Skattestyrelsen fastsatte frist på 60 dage, der udløb den 8. januar 2018, at have indsendt fyldestgørende dokumentation for selskabets kontrollerede transaktioner. T forklarede, at koncernen arbejder godt sammen med skattemyndighederne og giver altid de oplysninger som ønskes, og det er også sket i dette tilfælde. Koncernen bistås i dette arbejde med de største revisionsselskaber. Byretten lagde til grund, at T har afgivet alle de af Skattestyrelsen ønskede oplysninger om transfer pricing for årene 2012-2016, og at det for sagen omtvistede delikt er, hvorvidt de ønskede oplysninger er afgivet indenfor den givne frist den 8. januar 2018. Byretten fandt ikke, at der var sket egentlig bevisførelse for, hvilke konkrete oplysninger T ikke har afgivet rettidigt, idet der dog var enighed om, at T ingen oplysninger har afgivet rettidigt om årene 2013 og 2015. Byretten fandt derfor T skyldig i tiltalen med hensyn til indkomstårene 2013 og 2015 og frifandt for indkomstårene 2012,2014 og 2016. Bøden blev fastsat til 250.000 kr.
SKM2023.60.ØLR	Salær i en administrativ straffesag - salærstørrelse I en administrativ straffesag vedtog T en bøde for overtrædelse af skattekontrolloven. Bøden var nedsat i forhold til Skattestyrelsens oprindelige udkast. Byretten tilkendte T's beskikkede forsvarer 12.670 kr. i salær med tillæg af moms og afgjorde, at salæret skulle betales endeligt af T, uagtet, at bøden er nedsat i forhold til Skattestyrelsens oprindelige udkast, jf. U2014.344V. Skattestyrelsen kærede salærafgørelsen, med påstand om at salæret til den beskikkede forsvarer nedsættes, således at det tildelte salær afspejler det konkrete og rimelige arbejde for den beskikkede forsvarer i skattestraffesagen mod T. Landsretten fandt at salæret passende kunne fastsættes til 9.000 kr. med tillæg af moms. Salæret til den beskikkede forsvarer under sagens strafferetlige behandling ved skattemyndighederne fastsættes efter landsretternes vejledende takster for salær til forsvarere i straffesager i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom. Der kan gives salær for tidsforbrug, der med rimelighed har været anvendt til sagens behandling. På denne baggrund og efter de foreliggende oplysninger, herunder forsvarerens timeopgørelse nedsattes salærets størrelse.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0095633
Forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul, da virksomheden anses for drevet af ægtefællen.
Afsagt: 18-01-2023

Journalnr: 17/0818784
Momsfradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-01-2023

Journalnr: 18/0006090
Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret fra virksomhed med køb og salg af biler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-01-2023

Journalnr: 17/0989810
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig ændring af både salgsmoms og købsmoms. Landsskatteretten nedsætter begge forhøjelser til nul.
Afsagt: 18-01-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 13-02-2023 - 14-03-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 16-02-2023 dom i C-519/21 DGRFP Cluj
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - opførelse af et boligkompleks foretaget af en sammenslutning uden status som juridisk person - sammenslutningsaftale - visse medlemmers salg af lejligheder i det nævnte boligkompleks - bestemmelse af den afgiftspligtige person - princip om afgiftsneutralitet - ret til fradrag af moms

Tidligere dokument: C-519/21 DGRFP Cluj - Dom

Den 28-02-2023 dom i C-695/20 Fenix International
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 291, stk. 2, TEUF - Rådet for Den Europæiske Unions gennemførelsesbeføjelse - direktiv 2006/112/EF - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - artikel 28 og 397 - afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, der optræder som formidler i forbindelse med en ydelse - gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 - artikel 9a - elektronisk leverede ydelser leveret via et telenet, en grænseflade eller en portal - formodninger vedrørende identifikation af ydelsesleverandøren - den afgiftspligtige persons mulighed for at afkræfte disse formodninger - gyldighed«

Den 02-03-2023 dom i C-664/21 NEC PLUS ULTRA COSMETICS
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 138, stk. 1 - fritagelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet - levering af varer - princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet - opfyldelse af materielle krav - frist for fremlæggelse af beviser

Den 09-03-2023 dom i C-571/21 RWE Power
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 14, stk. 1, litra a) - artikel 21, stk. 3, andet og tredje punktum - elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet og til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet - fritagelse - rækkevidde - minedrift i åbent brud - elektricitet, der anvendes til brændstoftanke og transportmidler

Den 09-03-2023 dom i C-42/22 Generali Seguros
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - momsfritagelse - artikel 135, stk. 1, litra a) - fritagelse for forsikrings- og genforsikringstransaktioner - artikel 136, litra a) - fritagelse for levering af varer, der udelukkende anvendes i forbindelse med afgiftsfritaget virksomhed - begrebet »forsikringstransaktioner« - videresalg af vrag af forulykkede motorkøretøjer købt hos forsikringstagere - princip om afgiftsneutralitetPræjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - momsfritagelse - artikel 135, stk. 1, litra a) - fritagelse for forsikrings- og genforsikringstransaktioner - artikel 136, litra a) - fritagelse for levering af varer, der udelukkende anvendes i forbindelse med afgiftsfritaget virksomhed - begrebet »forsikringstransaktioner« - videresalg af vrag af forulykkede motorkøretøjer købt hos forsikringstagere - princip om afgiftsneutralitet

Den 09-03-2023 dom i C-239/22 État belge og Promo 54
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 12, stk. 1 og 2 - levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første indflytning - manglende bestemmelser i national ret, der fastlægger de nærmere betingelser for anvendelsen kriteriet om første indflytning - artikel 135, stk. 1, litra j) - fritagelser - levering, efter ombygning, af en bygning, der har været genstand for en første indflytning inden ombygningen - national administrativ praksis, der sidestiller bygninger, der har undergået betydelige ombygninger, med nye bygninger

Den 09-03-2023 dom i C-358/22 Bolloré logistics
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EØF) nr. 2913/92 - EF-toldkodeksen - artikel 195 - artikel 217, stk. 1 - artikel 221, stk. 1 - fælles toldtarif - forpligtelser for kautionisten for en toldskyldner - fremgangsmåde for underretning om toldskylden - afgifter, der svarer til denne skyld, og som ikke forskriftsmæssigt er blevet meddelt toldskyldneren - toldskyldens forfald til betaling hos den solidarisk hæftende kautionist

Den 09-03-2023 dom i C-725/21 SOMEO
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - underposition 9401 90 80 - dele til sæder til motorkøretøjer - net til fremstilling af lommer placeret på sædebagsider - beskyttelse til sæders inderside

Domme

C-482/21 Euler Hermes

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 90 - afgiftsgrundlag - nedsættelse - forsikringsgiver, der betaler en erstatning til forsikringstagere for ubetalte fordringer inklusive moms - national lovgivning, der nægter denne forsikringsgiver nedsættelse af afgiftsgrundlaget som retssuccessor - princippet om afgiftsneutralitet - effektivitetsprincippet

Domstolens dom:

Artikel 90, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, og princippet om afgiftsneutralitet
skal fortolkes således, at
de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter nedsættelsen af afgiftsgrundlaget i tilfælde af ikke-betaling, der er fastsat i denne bestemmelse, ikke finder anvendelse på et forsikringsselskab, der inden for rammerne af en forsikringsaftale om kommercielle fordringer som erstatning for en fordrings ikke-betaling har betalt en forsikringstager en del af afgiftsgrundlaget for den omhandlede afgiftspligtige transaktion inklusive moms, til trods for at denne del af fordringen og alle de dermed forbundne rettigheder er blevet overdraget til dette forsikringsselskab i henhold til forsikringsaftalen.

C-635/21 LB GmbH (Air loungers)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - pos. 9401 - rækkevidde - oppustelige liggesofaer (air loungers)

Domstolens dom:

Pos. 9401 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif i den affattelse, der følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016, skal fortolkes således, at den ikke omfatter en slags oppustelig liggesofa, der består af en indre slange af plastfolie og et ydre tekstilhylster af vævet tekstilmateriale.

C-788/21 Global Gravity

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - tarifering af varer - kombineret nomenklatur - underposition 7616 99 90 og 8609 00 90 - Tubular Transport Running-system (TubeLock) - begrebet »container«

Domstolens dom:

Underposition 8609 00 90 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif i den affattelse, som følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013,
skal fortolkes således, at
denne underposition ikke omfatter en anordning til transport af rør, der består af et vist antal sæt rørholdere af aluminium, mellem hvilke de rør, som skal transporteres, lægges vinkelret, idet disse sæt rørholdere forbindes med hinanden ved hjælp af to støttestænger af stål udstyret med øjer, idet andre rør herefter kan lægges herpå i henhold til den samme fremgangsmåde, indtil ladningen omfatter det antal rør, der skal transporteres, og idet ladningen herefter afsluttes ved, at der sættes kæder af stål på de støttestænger, som er i hvert af ladningens fire hjørner (gennem de nævnte øjer), for at lette flytningen af den samlede anordning, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.