MomsMails

Det har været en træls sommer for bilforhandlerne. Først kom der nye regler for beregning af moms af demobiler, og bagefter tilsidesatte Østre Landsret den praksis, som forhandlerne i mange år havde brugt for sådanne biler.

BDO

Udsigt til dyrere fitness

Går du til holdtræning i dit fitnesscenter – fx på et spinning-, yoga- eller et zumbahold – kan du se frem til, at det bliver dyrere. Skatteministeriet vil nemlig, at der skal lægges moms på kontingentet.

Dansk Revision

Covid-19: Tilbagebetaling af momslån og lønsumslån til små og mellemstore virksomheder

Tilbagebetalingsfristen for de momslån, der forfalder til betaling den 1. november 2021 og den 1. februar 2022, er fortsat udskudt til den 1. april 2022. Dermed er tilbagebetalingsfristerne for ca. 61.000 lån for samlet knap 21 milliarder kroner udskudt med mellem to og fem måneder. Samtidigt nedsættes loftet for indeståender på skattekontoen fra 100 milliarder kroner til 350 millioner kroner fra og med den 1. februar 2022. Lovforslaget er netop trådt i kraft 22. oktober 2021.

EY

Ændret praksis – øget momsfradrag når bilforhandlere leaser biler

Bilforhandlere, der ikke hidtil har taget momsfradrag for leasingydelser for biler anvendt til ærindekørsel, kan søge om genoptagelse.

EY

Vær opmærksom på de nye regler om udtagningsmoms

Betaler din virksomhed moms, når virksomhedens aktiver anvendes af medarbejderne til private formål?

TVC Advokatfirma

Opkrævning af fuld registreringsafgift tilsidesat

Landsskatteretten har igen måtte ændre en afgørelse om opkrævning af fuld registreringsafgift for leasingbiler. Denne gang vedrørte sagen 34 biler og en opkrævning af registreringsafgift på ca. 9,5 mio. kr.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Genoptagelse - ændring af praksis for fradragsret for moms af leasingydelser på demonstrations- og udlejningspersonbiler anvendt til ærindekørsel - udkast til styresignal

18-0634332

Landsskatteretten har i SKM2018.25.LSR truffet afgørelse om, at en autoforhandler kan få fuldt fradrag for moms af leasingydelser på demonstrations- og udlejningspersonbiler, jf. momslovens § 42, stk. 6, også selv om der er foretaget ærindekørsel i bilerne, så længe ærindekørslen ikke er sket til virksomheden uvedkommende formål. Dette er en ændring af praksis, da ærindekørsel i virksomheden, fx kørsel mellem afdelinger og afhentning af reservedele, hidtil har været anset for ikke fradragsberettigede formål omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

I styresignalet beskrives ændringen af praksis vedrørende autoforhandleres fradrag for moms af leasingydelser vedrørende demonstrations- og udlejningspersonbiler, som anvendes til ærindekørsel i virksomheden, fx kørsel mellem afdelinger og afhentning af reservedele.

Styresignal: Ophævelse af visse styresignaler offentliggjort i perioden 2009 til 2021 - Styresignal

SKM2021.548.SKTST

Styresignalet ophæver en række styresignaler, som er offentliggjort i perioden 2009 til og med 2021. Styresignalerne ophæves, da de enten er indarbejdet i Den juridiske vejledning eller vedrører ikke længere gældende lovgivning m.v.

Afgørelse: Tarifering - Ændring af varekode - Træplanker - Toldsuspension

SKM2021.558.LSR

SKAT ændrede KN-positionskoden på en varesending af træplanker i forskellige længder og tykkelser. Selskabet havde tariferet plankerne under KN-positionskode 4412 9940 10 med en toldsats på 10%. SKAT var af den holdning, at plankerne skulle tariferes under KN-positionskode 4412 9940 90 også med en toldsats på 10%, men i denne varekode kunne selskabet ikke søge om toldsuspension.

Selskabet havde angivet en varesending af træplanker, og varerne blev samme dag udtaget til fysisk kontrol af SKAT. Ved kontrollen fandt SKAT, at varekoden skulle ændres fra KN-position 4412 9940 10 til 4412 9940 90. Førstnævnte varekode gav mulighed for toldsuspension, men sidstnævnte varekode gav imidlertid ikke mulighed for toldsuspension. Efter aftale med speditøren blev varekoden ændret, og SKAT traf herefter straksafgørelse på mail til selskabet. Efterfølgende erklærede selskabet, at de ikke var enige i SKATs tarifering.

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde opfyldt sine forvaltningsretlige forpligtelser efter bestemmelserne i EU-Toldkodeksens artikel 22, stk. 6, idet selskabet ikke var blevet tilstrækkeligt oplyst om baggrunden for, hvorfor SKAT ændrede tariferingen af varen, ligesom selskabet heller ikke var blevet behørigt oplyst om mulighederne for enten at erklære sig enig straks i resultatet af kontrollen eller at anmode om en skriftlig meddelelse med høringsfrist i overensstemmelse med Gennemførelsesforordningens artikel 9, stk. 2.

Landsskatteretten anså dette for at være så konkrete væsentlige mangler i afgørelsen, at denne måtte anses for at være ugyldig.

Afgørelse: Tarifering - Ændring af varekode - Sikkerhedssko - Efteropkrævning af told

SKM2021.557.LSR

Sagen vedrører et selskab, der importerede og solgte fodtøj til arbejdsbrug fra globale producenter af sikkerhedsfodtøj til professionelle brugere. SKAT udtog én af selskabets varesendinger til dokumentkontrol og fandt, at den KN-positionskode, som selskabet havde anvendt, ikke var korrekt. Herefter ændrede SKAT KN-positionskoden, hvilket medførte, at varerne blev pålagt en højere toldsats.

Selskabet havde tariferet sikkerhedssko under KN-positionskode 6403 40 0000, som sko med overdel af læder og med en toldsats på 8%. SKAT var af den holdning, at skoene skulle tariferes under KN-positionskode 6404 19 9000 som sko med overdel af tekstilmaterialer og med en toldsats på 16,9%. Til identificering af varen foretog SKAT en fysisk kontrol af varesendingen, hvor SKAT tog billeder af den aktuelle sko. Billederne blev forelagt selskabet på mail, hvori SKAT også tilkendegav, at varekoden skulle ændres til KN-position 6404 19 9000 og bad selskabet om at erklære, hvorvidt de var enige i ændringen. Selskabet svarede på mail til SKAT, at de var enige i at anvende den ændrede KN-positionskode, og herefter fremsendte SKAT en straksafgørelse til selskabet. Selskabet erklærede efterfølgende, at der var tale om en fejlagtig afgørelse, idet selskabet ved en fejl havde afgivet forkerte oplysninger.

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde opfyldt sine forvaltningsretlige forpligtelser efter bestemmelserne i EU-toldkodeks artikel 22, stk. 6, idet selskabet i sagsforløbet blev behørigt oplyst og informeret om de grunde, som SKAT agtede at basere deres afgørelse på, ligesom de blev foreholdt retten til modtagelse af skriftlig meddelelse med høringsfrist i overensstemmelse med Gennemførelsesforordningens artikel 9, stk. 2. Retten fandt yderligere, at det var med rette, at SKAT havde tariferet skoene i KN-position 6404199000 som fodtøj med ydersål af gummi og overdel af tekstilmaterialer.

Landsskatteretten stadfæstede på denne baggrund SKATs afgørelse.

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar af mineralolieafgift

SKM2021.552.LSR

Et selskab, der drev vognmandsvirksomhed, fik leveret brændstof fra et olieselskab. Selskabet opgjorde og afregnede afgift efter forbrugsmetoden, jf. mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 2. Selskabet havde siden 2010 været registreret som autoriseret oplagshaver efter mineralolieafgiftslovens § 3, stk. 3, hvorefter selskabet havde fået leveret produkter, der ikke var afgiftsberigtiget. Med virkning fra 1. juni 2011 ændrede olieselskabet det leverede produkt, hvorefter selskabet skulle afregne afgiften med en lavere sats end tidligere. Derfor havde selskabet fejlagtigt beregnet afgiften for perioden 1. juli 2011 - 31. december 2013 med en for høj sats. Olieselskabet havde ikke informeret selskabet direkte om ændringen, men ændringer i afgiftssatsen havde fremgået af priscirkulæret, der lå på olieselskabets hjemmeside. Afgiftssatserne havde ikke fremgået af fakturaerne fra olieselskabet, men produktnavnet på fakturaerne var blevet ændret. Den 19. december 2016 modtog SKAT selskabets efterangivelse af mineralolieafgift for perioden 1. juli 2011 - 31. december 2013, hvorefter selskabet skulle have tilbagebetalt mineralolieafgift med 374.497 kr.

Landsskatteretten anførte, at selskabet havde haft anledning til at undersøge, om selskabet skulle opgøre afgiftstilsvaret med en anden afgiftssats i forbindelse med, at olieselskabet havde ændret produktnavnet på fakturaerne. Selskabet havde således ikke været afskåret fra at indse fejlen og træffe de nødvendige forholdsregler herimod. Videre anførte Landsskatteretten, at selskabet som autoriseret oplagshaver efter mineralolieafgiftslovens § 3, stk. 3, havde pligt til på månedlig basis at føre et regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelse og kontrol med afregningen af afgiften, jf. mineralolieafgiftslovens § 6, stk. 2, og § 14, stk. 2. Derfor måtte det også kunne forventes, at selskabet løbende kontrollerede, at de korrekte afgiftssatser blev anvendt med henblik på at sikre, at regnskabet altid var korrekt. Herefter, og da beløbets størrelse ikke kunne føre til et andet resultat, fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Afgørelse: Forhøjelse af afgiftstilsvar for dækningsafgift - Chokoladeafgift

SKM2021.551.LSR

Efter en samlet vurdering af syv vaffelprodukter og tre halva-produkter fandt Landsskatteretten, at alle produkterne var omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1. Der skulle derfor svares afgift af varernes nettovægt, jf. chokoladeafgiftslovens § 2, og ikke kun dækningsafgift af vægten af de afgiftspligtige bestanddele i henhold til lovens § 22, stk. 4.

Afgørelse: Genoptagelse af afgiftstilsvar - Godtgørelse af moms på byggemodningsudgifter

SKM2021.555.LSR

Et selskab solgte medio 2016 en byggegrund og blev i den forbindelse momsregistreret. Inden 1. januar 2011, hvor levering af fast ejendom blev momspligtig, havde selskabet i 2008 og 2009 afholdt momsbelagte udgifter til byggemodning af grunden. Den 7. februar 2017 anmodede selskabet om genoptagelse af afgiftstilsvaret med henblik på at få godtgjort momsen på de i 2008 og 2009 afholdte byggemodningsudgifter. SKAT afviste anmodningen med henvisning til, at godtgørelse vedrørende grunde, der ikke var solgt 5 år efter den 1. januar 2011 efter overgangsreglen i lov nr. 520 af 12. juni 2009 § 3, stk. 3, kunne gives ved udgangen af 2015, og at godtgørelsen efter momsbekendtgørelsens § 134, stk. 7, skulle gives ved fradrag som indgående afgift (købsmoms) på momsangivelsen for den sidste afgiftsperiode i 2015.

Landsskatteretten fandt, at overgangsbestemmelserne ikke tilsidesatte de almindelige regler i skatteforvaltningsloven kapitel 11 om frister for fastsættelse og ændring af afgiftstilsvaret. Selskabets anmodning om genoptagelse den 7. februar 2017 blev i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, indgivet inden tre år efter udløbet af angivelsesfristen for den sidste afgiftsperiode i 2015. For denne afgiftsperiode var der imidlertid ikke fastsat et afgiftstilsvar for selskabet, idet selskabet ikke forud for salget af byggegrunden i 2016 foretog momspligtige leverancer og som følge heraf ikke opkrævede og angav moms. Da der således ikke var fastsat et afgiftstilsvar for perioden, som kunne ændres, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, imødekom Landsskatteretten ikke selskabets anmodning. Med denne begrundelse stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Dom: Momspligtig erhvervelse af en ny båd via et grænseoverskridende leasingarrangement

SKM2021.554.BR

Sagen angik, om sagsøgeren, som var en privatperson, skulle betale dansk erhvervelsesmoms af en ny båd på over 7,5 meter, som sagsøgeren havde leaset ved et hollandsk leasingselskab, i medfør af momslovens § 11, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6, nr. 2 (dagældende stk. 4, nr. 2), jf. § 65, stk. 2 (dagældende stk. 3).

Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder og under hensyn til leasingarrangementets samlede karakter, at sagsøgeren måtte anses for at have erhvervet båden i momsmæssig henseende og derfor skulle betale dansk erhvervelsesmoms, idet leasingselskabet reelt alene havde fungeret som et uselvstændigt mellemled. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren ikke bare havde rådet faktisk over båden, men at sagsøgeren også - i modsætning til leasingselskabet - havde haft en ejers økonomiske risiko i leasingperiodens løbetid, og at leasingselskabet trods det formelle ejerforhold havde været afskåret fra i leasingperioden at råde retligt over båden som en ejer, herunder ved salg eller yderligere pantsætning.

Sagen blev behandlet sammen med sagerne BS-3190/2019-KOL og BS-13485/2019-KOL, hvor retten nåede til samme resultat.

Dom: Momspligtig erhvervelse af en ny båd via et grænseoverskridende leasingarrangement

SKM2021.553.BR

Sagen blev behandlet sammen med sagerne BS-13485/2019-KOL og BS-28754/2019-KOL, hvor retten nåede til samme resultat.

Nye straffesager

SKM2021.550.ØLR

Straf - skattesvig - hovedaktionær - fri bil - fri bolig - 3. parts indberettede oplysninger - sandsynlighedsforsæ

T var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2007-2015 ved ikke at have selvangivet/oplyst eller indberettet værdi af fri bolig, fri bil og diverse andre goder fra sin virksomhed. T var direktør i tre selskaber, eneste administrative medarbejder i selskabet, bortset fra en freelance bogholder, og selskabskapitalen stammede oprindelig fra T. T havde derved unddraget for 2.537.207 kr. i alt i skat.

T forklarede, at han var enig i den talmæssige opgørelse. T gjorde gældende at forholdene skal betragtes som uagtsomme, at en del af værdien af den frie bil er indberettet for 2009, om end for sent, at bilen har været på værksted i to måneder i 2008 og i fire måneder i 2009 samt at han henholdsvis i 2007 og 2014-15 har været frakendt førerretten. T troede, at værdien af boligen kunne opgøres som lejeværdien af en tilsvarende bolig og der skal ske fradrag, idet en del af boligen har været anvendt til erhverv. Han har ikke kontrolleret skatteansættelserne og han har ikke foretaget indberetning. T påberåbte sig straffrihed med henvisning til skattekontrollovens regler om straffrihed for 3. parts indberettede oplysninger.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen, men frifandtes vedrørende fri bil for indkomståret 2013. Retten lagde til grund, at det forhold, at selskabskapitalen i en årrække har været registreret til Ts mor, ikke har været reelt, og at T har været den reelle kapitalejer. T har været bekendt med, at der skulle betales et betydeligt beløb for værdien af fri bil. Idet T har været den reelle kapitalejer, direktør og eneste administrative medarbejder i firmaet, og det ikke er sandsynliggjort, at der har foreligget en klar instruks til den ad hoc ansatte bogholder, har det stået T klart, at der var overvejende sandsynlighed for at beløbet vedrørende fri bil og fri bolig ikke blev indberettet og der derved ville unddrages skat. Boligen fandtes ikke indrettet til erhverv. Den manglende indberetning af værdi af fri bil for indkomstårene 2014 og 2015 samt vederlagsfrie fordele for indkomståret 2013 kan ikke straffes efter skattekontrolloven, jf. dennes § 1a, men da T var den reelle kapitalejer, direktør og eneste fastansatte administrative medarbejder fandtes T at kunne straffes efter kildeskatteloven. T idømtes 1½ års fængsel samt en tillægsbøde på 2.000.000 kr. Tillægsbøden nedsattes grundet lang sagsbehandlingstid.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring, at tillægsbøden fastsættes til 2.500.000 kr.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0001197
Moms af afgift af kioskvarer
Klagen vedrører det af SKAT ansatte moms- og afgiftstilsvar for manglende afgiftsberigtigelse af afgiftspligtige varer, som SKAT under et kontrolbesøg konstaterede var til stede på adressen. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 17-09-2021

Journalnr: 16/1707410
Momsfradrag for varelager og godtgørelse af el- og vandafgift
Klagen vedrører fradrag for købsmoms vedrørende varelager og påstand om ugyldighed som følge af forkert henvisning til retsregler vedrørende delvis godtgørelse af el- og vandafgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2021

Journalnr: 15/2740987
Momsfradrag
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for udgifter grundet manglende dokumentation. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2021

Journalnr: 17/0992121
Momsfradrag før frivillig momsregistering
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag for købsmoms af udgifter afholdt forud for selskabets frivillige momsregistrering, jf. momslovens § 51, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2021

Journalnr: 17/0990761
Registreringsafgiftslovens § 3 b
Klagen skyldes, at SKAT har opkrævet fuld registreringsafgift for for 34 køretøjer, som er indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 b. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 20-09-2021

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 01-11-2021 - 30-11-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 11-11-2021 dom i C-398/20 ELVOSPOL
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 90 - nedsættelse af afgiftsgrundlaget for moms - ikke-betaling eller delvis betaling af prisen som følge af debitors insolvens - betingelser, der er fastsat i en national lovgivning for berigtigelse af udgående moms - betingelse om, at den fordring, der helt eller delvis ikke er betalt, ikke må være opstået i løbet af den periode på seks måneder, der gik forud for afsigelsen af konkursdekret vedrørende skyldnerselskabet - manglende overensstemmelse

Tidligere dokument: C-398/20 ELVOSPOL - Dom

Den 11-11-2021 dom i C-281/20 Ferimet
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 168 - ret til fradrag - artikel 199 - ordning for omvendt betalingspligt - princip om afgiftsneutralitet - materielle betingelser for fradragsretten - leverandørens egenskab af afgiftspligtig person - bevisbyrde - svig - misbrug - faktura, der angiver en fiktiv leverandør

Tidligere dokument: C-281/20 Ferimet - Dom

Den 18-11-2021 dom i C-358/20 Promexor Trade
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - harmonisering af skatte- og afgiftslovgivningerne - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag af moms - inddragelse af en afgiftspligtig persons momsregistrering - nægtelse af fradragsretten - formelle betingelser

Tidligere dokument: C-358/20 Promexor Trade - Dom

Den 25-11-2021 dom i C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - artikel 1, stk. 1, artikel 5 og artikel 20, stk. 2 - anmodning om oplysninger - afgørelse om påbud om at meddele oplysninger - nægtelse af at efterkomme påbuddet - sanktion - de ønskede oplysningers »forventede relevans« - manglende individuel identifikation ved navn af de berørte skattepligtige personer - begrebet »identiteten af den person, der undersøges eller efterforskes« - begrundelse for anmodningen om oplysninger - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til effektive retsmidler til prøvelse af afgørelsen om påbud om at meddele oplysninger - artikel 52, stk. 1 - begrænsning - overholdelse af rettighedens væsentligste indhold

Tidligere dokument: C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables) - Dom
Tidligere dokument: C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables) - Indstilling

Domme

C-324/20 X-Beteiligungsgesellschaft (TVA – Paiements successifs)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2006/112/EF - merværdiafgift (moms) - tjenesteydelser - artikel 63 - momsens forfald - artikel 64, stk. 1 - begrebet »ydelse, der giver anledning til flere på hinanden følgende betalinger« - engangsydelse, for hvilken vederlaget betales i rater - artikel 90, stk. 1 - nedsættelse af afgiftsgrundlaget - begrebet »ikke-betaling af prisen«

Domstolens dom:

1) Artikel 64, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at levering af engangsydelser mod ratebetalinger ikke er omfattet af anvendelsesområdet for denne bestemmelse.
2) Artikel 90, stk. 1, i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at i det tilfælde, hvor der er indgået en aftale om ratebetaling, skal det forhold, at en del af vederlaget ikke er blevet betalet inden det tidspunkt, hvor denne rate forfalder til betaling, ikke anses for at udgøre ikke-betaling af prisen som omhandlet i denne bestemmelse, og der er af denne grund heller ikke anledning til en nedsættelse af afgiftsgrundlaget.

Tidligere dokument: C-324/20 X-Beteiligungsgesellschaft (TVA – Paiements successifs) - Indstilling

C-221/20 A (Taxation en commun des petites brasseries) B (Taxation en commun des petites brasseries)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - direktiv 92/83/EØF - punktafgifter - øl - artikel 4, stk. 2 - mulighed for at anvende reducerede punktafgiftssatser på øl, der er brygget af små uafhængige bryggerier - behandling af to eller flere små bryggerier som ét enkelt lille uafhængigt bryggeri - gennemførelsespligt

Domstolens dom:

Artikel 4, stk. 2, andet punktum, i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer skal fortolkes således, at en medlemsstat, der gennemfører den i dette direktivs artikel 4, stk. 1, fastsatte mulighed for at anvende reducerede punktafgiftssatser på øl, der er brygget af små uafhængige bryggerier, dog ikke er forpligtet til at behandle to eller flere små bryggerier, som samarbejder, og hvis samlede årlige produktion ikke overstiger 200 000 hl, som ét enkelt lille uafhængigt bryggeri.

C-197/20 KAHL Roeper

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - underposition 1521 90 91 og 1521 90 99 - fortolkning af de forklarende bemærkninger til underposition 1521 90 99 - bivoks, der er blevet smeltet og på ny bragt til at størkne inden dens indførsel

Domstolens dom:

Den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, i de affattelser, der følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1101/2014 af 16. oktober 2014 og af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1754 af 6. oktober 2015, skal fortolkes således, at bivoks, der er blevet smeltet, og som mekanisk har fået udskilt en del af fremmedlegemerne under smeltningen, og som derefter er blevet bragt til at størkne for at danne blokke eller plader, henhører under denne nomenklaturs underposition 1521 90 99, som omfatter »anden« voks, og ikke under denne nomenklaturs underposition 1521 90 91, som omfatter »rå« voks.