MomsMails

Andre services

MomsMail 2016, uge 50

Kære læser !

Så står vi endnu en gang på tærsklen til jul og nytår - og endnu en gang slutter vi året af med et "brag" af en MomsMail - der er mange, rigtigt mange, nyheder i denne uge - og fra både ind- og udland.

Jeg vil benytte chancen til at sige tak for et godt 2016. Vi slutter endnu en gang et år af med at have flere læsere end samme tid sidste år. Det tager vi som et udtryk for, at vi laver et ordentligt stykke arbejde - men vi er også klar over, at vi skal være på tæerne og hele tiden udvikle vores produkter.

Jeg vil slutte med at ønske alle en glædelig jul og et rigtigt godt nytår.

Vi lander i din mailboks igen den 2. januar 2017.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Styresignaler
Genoptagelse - praksisændring som følge af SKM2016.504.HR om, at grillbetræk ikke skal anses for at være presenninger i pvc-afgiftslovens forstand - styresignal

Domme
Told – videotuner – præjudiciel forelæggelse
Afvisning på grund af manglende indgivelse af ekstrakt
Fradrag for
Afvisning af klage – påklaget afgørelse ikke medsendt klagen til Skatteankestyrelsen
Momsloven - afgiftspligtig person - selvstændig økonomisk virksomhed
Erhvervelsesmoms - fradrag for købsmoms - uselvstændige mellemled - EU-Domstolens praksis om momssvig
Tinglysningsafgift - ejerlejligheder udlejet til beboelse

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste for uge 51
1 indstilling
4 domme

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nye satser

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Julegaven til 1.200 kr. kan reelt koste dig 2.260 kr.

Hører du til dem, der køber julegaver over nettet, skal du være opmærksom på, at der i visse tilfælde skal betales både told og moms, hvis du får gaverne leveret fra udlandet. Og det kan hurtig blive dyrt.

BDO

Moms af udgifter til julegaver og julefrokoster

Det har momsmæssig betydning, om julefrokosten holdes i firmaets egne lokaler eller ude i byen. Og når det gælder gaver til kunder og forretningsforbindelser, er gavens art og størrelse afgørende for, om der er momsfradrag.

BDO

Landsskatteretten giver autoforhandlerne fuldt medhold i prøvesager om flytning af avance fra biler til udstyr

Landsskatteretten giver autoforhandlerne fuldt medhold i de prøvesager, der nu er kommet. Og SKAT har ikke fået mulighed for at omgøre sin sagsbehandling med en hjemvisningskendelse.

Beierholm

Lønsumsafgiften rammer ikke erhvervs- og produktionsskoler og universiteter

Folketinget har vedtaget en lovændring, der medfører, at bl.a. universiteter og erhvervs- og produktionsskoler med virkning fra 1. januar 2017 ikke er omfattet af lønsumsafgiftsloven og derfor ikke kommer til at betale lønsumsafgift.

Beierholm

Forlystelser m.fl. kan nu få godtgørelse af elafgift

Med virkning fra 1. januar 2017 kan forlystelsesvirksomheder m.fl. få godtgjort elafgift.

Dansk Revision

Forlystelser bliver berettiget til godtgørelse af elafgift

Folketinget har den 29. november vedtaget, at forlystelser fra den 1. januar 2017 bliver omfattet af de almindelige regler om godtgørelse af elafgift og dermed berettiget til godtgørelse af elafgift af forbrug til proces.

DLA Piper

Nyt fra Energi & Forsyning december 2016

Bliv opdateret på seneste nyt inden for energi og forsyning i vores seneste nyhedsbrev.

EY

Hvordan er det nu med fradrag for undtagelsesvis kørsel mellem arbejde og hjem?

"25-gangsreglen" betyder, at en medarbejder undtagelsesvis kan anvende en firmabil til kørsel mellem arbejde og hjem, uden at det får skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Spørgsmålet er, om "25-gangsreglen" har nogen betydning i forhold til den moms- og afgiftsmæssige behandling af bilen?

EY

Landsskatteretten understreger, at bebyggede grunde, hvor sælger ikke deltager i nedrivningen, kan sælges uden moms

Landsskatteretten bekræfter i en nylig afgørelse, at salget af bebyggede grunde, hvor sælger ikke står for nedrivningen, som udgangspunkt kan ske uden moms. Afgørelsen understreger, at salg af en grund med eksisterende bygninger ifølge Landsskatteretten ikke skal karakteriseres som salg af en byggegrund, selv om køber har planlagt at nedrive bygningerne.

EY

HUSK: Ny håndtering af importmoms i Norge efter nytår

Hvis din virksomhed er importør af varer i Norge, så husk, at Norge har ændret reglerne for angivelse af moms, herunder håndtering af importmoms. Det sker med virkning fra 1. januar 2017.

EY

Det bliver dyrere at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning vedrørende told

SKAT har sendt et udkast til ændring af toldbehandlingsbekendtgørelsen til høring, hvor der lægges op til, at de promillesatser, som virksomheder skal betale for at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for opstået og potentiel toldskyld, skal stige den 1. januar 2017.

EY

Styresignal om moms ved lejlighedsvis biludlejning og samkørsel

I forbindelse med fremkomsten af forskellige former for deleøkonomi har SKAT den 16. november 2016 udsendt et styresignal, som bl.a. beskriver de momsmæssige forhold ved lejlighedsvis biludlejning og samkørsel.

EY

Mulighed for momsfritagelse, selv om de formelle betingelser ikke er opfyldt

EU-Domstolen har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en tysk erhvervsdrivende var berettiget til at sælge sit køretøj momsfrit til et andet EU-land. Sælgeren havde opfyldt alle betingelserne for momsfrit salg - dog med undtagelse af at angive køberens momsnummer i køberens hjemland.

EY

Valg mellem E- og V-formlen kan ændres bagudrettet

Landsskatteretten har i en nyere afgørelse slået fast, at valget mellem den såkaldte E- og V-formel til fordeling af brændsler mellem henholdsvis el og varme ved kraftvarmeproduktion kan ændres bagudrettet. Landsskatteretten har hermed underkendt SKATs hidtidige praksis på området.

EY

Faconformede presenninger er ikke længere afgiftspligtige

Nyt styresignal i høring, der giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse tilbage fra 1. januar 2009, hvis der er betalt afgift af faconformede presenninger.

EY

Teknologi til kapitalforvaltningsløsninger er ikke fritaget for moms

Skatterådet er i et bindende svar kommet med et nyt bidrag til forståelsen af omfanget af momsfritagelsen for levering af forvaltning til investeringsforeninger.

EY

Fællesregistreringer og pligter i forbindelse med EU-handel

SKAT har udsendt en orientering om administrative forenklinger for fællesregistreringer og de medvirkende virksomheders EU-handel.

Global Trade and Customs Journal

TEN IV: Foreword

Authors: Edwin Vermulst, Partner VVGB Advocaten.

Global Trade and Customs Journal

Anti-Circumvention in the Multilateral System: Plus ça Change

World Trade Organization (WTO) Members have long struggled to distinguish between acceptable responses to the imposition of anti-dumping duties and inappropriate efforts to ‘circumvent’ such duties.

Global Trade and Customs Journal

Anti-Circumvention of Anti-Dumping Measures: Law and Practice of Argentina

The article intends to summarize the Argentinean approach to anti circumvention processes. As these kinds of investigations are scarce and procedures are vague, we tried to review existing precedents to reach to some conclusions on the main variables considered to determine the presence of a circumventing behaviour. I analysed the main conclusions of two cases: radial ball bearings from China and parts of bicycle frames and forks, also originated in China; both involving the import of parts of the product subject to dumping duties in order to be assembled in Argentina.

Global Trade and Customs Journal

Anti-Circumvention of Anti-Dumping Measures: Law and Practice of Ten World Trade Organization Members - Australia

Laws dealing with practices that ‘get around’ tariffs imposed by World Trade Organization (WTO) Members on dumped or subsidized goods are well established in some Members but have only recently been introduced in Australia. The compliance of these laws with WTO norms is open to debate. The economic rationale for penalizing some kinds of commercial practice as circumvention may be similarly contested.

Global Trade and Customs Journal

Circumvention of Anti-Dumping Measures: Law and Practice of Brazil

This article aims to explain the background and history behind the current anti-circumvention (AC) law and proceeding in Brazil, to define the legal circumstances that characterize a circumvention practice and to inform the requirements necessary to present an application for the initiation of an AC review and the provisions in such a proceeding.

Global Trade and Customs Journal

Circumvention of Anti-Dumping Measures: Law and Practice of the European Union

This contribution provides an overview of EU anti-circumvention law and practice as developed over the past 25 years. It shows that the EU has been an intensive user of its anti-dumping legislation, but that by far the most cases have involved clear-cut transhipment situations. It is submitted that clear and detailed multilaterally agreed anti-circumvention rules are preferred over the current variety of national rules and interpretations.

Global Trade and Customs Journal

Circumvention of Anti-Dumping Measures: Law and Practice of India

This article presents an overview of the substantive and procedural aspects of the anti-circumvention rules introduced in the Indian anti-dumping law in 2011. Invoked for the first time this year since their introduction, the Indian anti-circumvention provisions while covering the traditional forms of circumvention, in the author’s view, are multi-interpretable and give the investigating authority significant discretion in their application.

Global Trade and Customs Journal

Anti-Circumvention of Anti-Dumping Measures: Mexico

This article addresses the origin of the Anti-Circumvention provisions in Mexico. In addition it explains the current provisions under Mexican law and if they incorporate the most common practices of Circumvention. It is explained the practice of the Mexican Investigating Authority of the application of such provisions through the analysis of the investigations that ended with a final determination. Finally, explains the current Anti- Circumvention procedure in Mexico.

Global Trade and Customs Journal

Circumvention of Anti-Dumping Measures: Law and Practice of South Africa

As a member of the World Trade Organization (WTO), South Africa has honoured its international trade obligations through the enactment of domestic legislation which govern the requirements and procedures for the setting or changing of anti-dumping duties.

Global Trade and Customs Journal

Circumvention of Anti-Dumping Measures: Law and Practice of Turkey

Anti-circumvention is one of the most controversial areas in the Anti-Dumping Agreement Negotiations of the World Trade Organization (WTO). It seems that it is very difficult for members to reach an agreement on what constitutes circumvention and establishing rules and procedures for anticircumvention investigations.

Global Trade and Customs Journal

Anti-Circumvention of Anti-Dumping Measures: Law and Practice of the United States

Circumvention is a mechanism used by companies to avoid applicable anti-dumping duties on merchandise they seek to ship (David W. Leebron, An Overview of the Uruguay Round Results, 34 COLUM. J. TRANSNAT’L L. 11, 20 (1995)).

Global Trade and Customs Journal

Anti-Circumvention: A Comparison

No basic multilateral definition of ‘circumvention’ is embedded within Article VI, nor in any subsequent Anti-Dumping Code or Agreement. This lack of a multilateral framework is striking, given the prominence this issue has assumed in the world of anti-dumping.

Global Trade and Customs Journal

Replacing the Non-Market Economy Methodology: Is the European Union's Alternative Approach Justified Under the World Trade Organization Anti-Dumping Agreement?

The European Commission has announced that it would issue a proposal to amend the European Union (EU) anti-dumping regulation to tackle the forthcoming expiry of the provision in China’s Protocol of Accession to the World Trade Organization (WTO) which allows WTO Members to derogate from the WTO rules on dumping determinations against imports from China.

Global Trade and Customs Journal

An Appeal for Targeted Regulatory Protection of Human Rights in the European Union's External Trade Relations in Light of Front Polisario

Shrimp, cotton, cocoa. The US Department of Labor’s list of goods believed to be produced by child or forced labour is long. It also acts as a chilling reminder that everyday products on the European market may have been produced under conditions representing severe human rights violations. In the United States, section 307 of the Tariff Act 1930 acts as a tool for customs to block the importation of certain goods produced under proved child or forced labour conditions. No equivalent exists in the European Union (EU). Yet, in light of the currently-pending appeal case of Front Polisario, the General Court and Advocate General Wathelet could have opened the door to requiring the Council of the EU to assess and ensure that the production of goods for export which enter the Union under a preferential trade arrangement comply with certain fundamental human rights. This note discusses the viability of that obligation and proposes making fundamental human rights indirectly enforceable abroad through a European equivalent of section 307.

Global Trade and Customs Journal

The US Prohibition on Imports Made with Forced Labour: The New Law Is a 'Force' to Be Reckoned With

Since 1930, 19 U.S.C. 1307 prohibited importation of goods made wholly or partly by convict forced, or indentured labour under penal sanctions, and US Customs and Border Protection (CBP) was charged with enforcing this law. Up until February 2016, when the Trade Facilitation and Trade Enforcement Act of 2015 (TFTEA) was enacted, there was a major limitation on CBP’s enforcement due section 1307’s exception of goods not produced in the US sufficiently to meet US consumptive demand. TFTEA eliminated the ‘consumptive demand exception’. This article explores the history of section 1307 and examines the impact on 1307 practice after TFTEA.

Plesner

Omkostningsgodtgørelse i skattesager genindføres for selskaber fra 1. januar 2017

Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om genindførelse af selskabers ret til omkostningsgodtgørelse i skatte- og afgiftssager. Loven træder i kraft den 1. januar 2017. Fremover vil selskaber og fonde dermed som udgangspunkt have ret til at få godtgjort samtlige udgifter i forbindelse med skatte- og afgiftssager, hvis sagen vindes (i overvejende grad), og halvdelen af udgifterne, hvis sagen tabes.

PwC

Personalegoder 2017

Personalegoder 2017 giver dig overblik over de nyeste regler, krav og muligheder inden for moms og beskatning af personalegoder.

PwC

Salg af fast ejendom efter udlejning – moms?

SKAT har på det seneste strammet skruen for, hvornår det er muligt at sælge uden moms efter en kortere eller længere udlejningsperiode. Ud fra SKATs praksis samt udkast til styresignal, synes det reelt kun muligt, hvis ejendommen er mere end 5 år gammel. Også selvom ejendommen alene er opført med henblik på udlejning.

PwC

Nyt lovforslag er vedtaget:

Forlystelser kan fra 1. januar 2017 få godtgjort elafgift

PwC

Momsregistreret i Polen?

Vær opmærksom på ændringer ved årsskiftet

PwC

Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter

Velkommen til første udgave af Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter – stedet, hvor vi har samlet viden og erfaring inden for primært pengeinstitutters og realkreditinstitutters funktionsområde, årsrapporter, skatter og afgifter.

Rigsrevisionen

Beretning om SKATs kontrol med udbetaling af negativ moms (nr. 7/2016)

Beretningen handler om SKATs kontrol med udbetaling af negativ moms.

SKAT udbetalte i 2015 negativ moms for i alt 235 mia. kr. Det svarer til knap 25 % af statens samlede indtægter fra skatter og afgifter. Skatteministeriet har det overordnede ansvar for, at forvaltningen i SKAT fungerer tilfredsstillende, herunder også området negativ moms. SKAT udøver forvaltningen af lovgivningen om skatter i forhold til borgere og virksomheder og har således den juridiske kompetence til at kontrollere virksomheders momsforhold og træffe afgørelse om udbetaling.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har sikret en tilfredsstillende kontrol af negativ moms inden udbetaling. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Er SKATs tilrettelæggelse af kontrollen af negativ moms inden udbetaling tilfredsstillende?
Er SKATs kontrol af negativ moms inden udbetaling tilfredsstillende?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2016.

Rigsrevisionen

Beretning om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet (nr. 6/2016)

Beretningen handler om Skatteankestyrelsens sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstider og produktivitet.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet med etableringen af Skatteankestyrelsen har sikret en mere effektiv klagebehandling. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Har Skatteankestyrelsen sikret en tilfredsstillende udvikling i sagsbehandlingstider og produktivitet?
Har Skatteankestyrelsen tilrettelagt sagsbehandlingen kompetent?
Har Skatteministeriet i tilstrækkelig grad understøttet Skatteankestyrelsens opgavevaretagelse?

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i januar 2016 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Genoptagelse - praksisændring som følge af SKM2016.504.HR om, at grillbetræk ikke skal anses for at være presenninger i pvc-afgiftslovens forstand - styresignal

SKM2016.595.SKAT

I styresignalet beskrives en ændring af praksis vedrørende afgiftspligten for presenninger efter pvc-afgiftsloven som følge af Højesterets dom i SKM2016.504.HR. Styresignalet fastsætter frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, som skal ledsage en anmodning om genoptagelse.

Kendelse: Told – videotuner – præjudiciel forelæggelse

SKM2016.610.ØLR

Landsretten fandt, at der består en sådan tvivl om fortolkning af ordet "videotuner" i dagældende toldtarifposition 8528 71, at spørgsmålet skal forelægges for EU-Domstolen.Landsretten fandt derimod ikke, at fortolkningen af toldkodeksens artikel 220, 236 og 239 om bl.a. fritagelse for told giver anledning til rimelig tvivl, hvorfor der ikke for så vidt angår disse bestemmelser fandtes grundlag for forelæggelse for EU-Domstolen.

Dom: Afvisning på grund af manglende indgivelse af ekstrakt

SKM2016.609.ØLR

Landsretten havde i en ankesag fastsat frist for ekstrakt til den 6. september 2016.Da landsretten ikke den 7. september 2016 havde modtaget ekstrakt i sagen, og da der ikke var oplyst omstændigheder, som omhandles af retsplejelovens § 386, stk. 5, afviste landsretten ankesagen i medfør af retsplejelovens § 386, jf. § 385, stk. 1.

Dom: Fradrag for "forhandleravance" i eksportgodtgørelse af registreringsafgift ikke i strid med EU-retten.

SKM2016.608.HR

Ifølge registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, godtgøres registreringsafgiften af et brugt motorkøretøj, såfremt motorkøretøjet afmeldes fra Køretøjsregistret og udføres af landet. Godtgørelsen fastsættes med udgangspunkt i det beløb, som det ville have kostet at afgiftsberigtige et tilsvarende (brugt) motorkøretøj i Danmark ("restafgiften"). I beløbet foretages dog et fradrag på 15 pct. af beløbet, jf. lovens § 7 b, stk. 3.Ifølge forarbejderne til reglen antages 15 pct.-fradraget at svare til den gennemsnitlige forhandleravance på brugte motorkøretøjer, dvs. forskellen mellem en forhandlers købspris og salgspris. Fradraget tilsigter at udligne forskellen mellem købsprisen og salgsprisen, så det ikke bliver mere attraktivt at eksportere brugte motorkøretøjer frem for at afsætte dem her i landet.Skatteministeriets modpart, der eksporterer brugte motorkøretøjer, gjorde gældende, at fradragsreglen er i strid med EU-retten. Modparten bestred således ikke, at opkrævningen af registreringsafgift havde været lovlig, men gjorde derimod gældende, at staten er forpligtet til at godtgøre den fulde "restafgift", når et afgiftsberigtiget motorkøretøj eksporteres.Ifølge Højesteret gælder der ikke et almindeligt EU-retligt princip om, at der skal ydes refusion (godtgørelse) af en lovligt opkrævet afgift, hvis det afgiftsbelagte motorkøretøj eksporteres. Højesteret fastslog, at 15 pct.-fradraget derfor uanset om fradraget betyder, at "restafgiften" ikke godtgøres fuldt ud - ikke strider imod EU-retten.Højesteret kom dermed frem til det samme resultat som landsretten, men med en anden begrundelse.

Dom: Afvisning af klage – påklaget afgørelse ikke medsendt klagen til Skatteankestyrelsen

SKM2016.605.BR

Skatteankestyrelsen havde afvist sagsøgerens klage, da klagen ikke var vedlagt den påklagede afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og 7.Det var ikke klart, hvilken afgørelse sagsøgeren ønskede at påklage til Skatteankestyrelsen, og sagsøgeren havde ikke bevist, at denne afgørelse var sendt til styrelsen. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afvisning som ugyldig.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Momsloven - afgiftspligtig person - selvstændig økonomisk virksomhed

SKM2016.596.BR

Sagen vedrørte, hvorvidt sagsøgeren var en afgiftspligtig person i momslovens forstand, jf. momslovens § 3, stk. 1, hvorefter afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.Sagsøgeren havde oprettet en virksomhed til brug for sagsøgerens børns aktiviteter med motorsport.Retten fandt efter en konkret vurdering, at sagsøgeren ikke var en afgiftspligtig person i momslovens forstand. Retten lagde bl.a. vægt på, at virksomheden havde givet underskud fra 2000 til 2010, at det samlede underskud var på ca. 3 mio. kr. og at det først og fremmest var sagsøgerens og børnenes sportslige ambitioner og ønsker, der var afgørende for den fortsatte drift af virksomheden.Retten fandt det ikke dokumenteret, at den stedlige skattemyndighed i 2000 havde tilkendegivet, at de fremtidige aktiviteter i virksomheden udgjorde en selvstændig økonomisk virksomhed. Derudover fandt retten, at reglerne for momsfradrag er klare og forudsigelige, og at det EU-retlige retssikkerhedsprincip ikke er til hinder for, at SKAT som led i den almindelige kontrol tager stilling til, om en virksomheds aktiviteter helt eller delvist opfylder kravene for at opnå momsfradrag.På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Erhvervelsesmoms - fradrag for købsmoms - uselvstændige mellemled - EU-Domstolens praksis om momssvig

SKM2016.591.ØLR

Sagen drejede sig om den momsmæssige behandling af H1s køb af mobiltelefoner i 2011 gennem en handelskæde. Mobiltelefonerne blev købt fra leverandører i andre EU-lande af det danske selskab G1. G1 solgte telefonerne til et andet dansk selskab, G2, som videresolgte telefonerne til H1. I første halvdel af 2011 betalte H1 købesummen for telefonerne til G2, som derefter betalte købesummen videre direkte til de udenlandske leverandører, dvs. uden om G1. I anden halvdel af 2011 betalte H1 direkte til de udenlandske leverandører, dvs. uden om både G2 og G1.Sagen angik for det første, om H1 skulle betale erhvervelsesmoms af køb af mobiltelefoner, som H1 havde betalt for direkte til de udenlandske leverandører. Landsretten fandt, at G1 og G2 ikke havde erhvervet retten til som ejere at råde over telefonerne, jf. momslovens § 11, stk. 2, men alene havde fungeret som uselvstændige mellemled ved købet af telefonerne. H1 måtte derfor i momsmæssig henseende anses for at have erhvervet telefonerne direkte fra de udenlandske leverandører, jf. momslovens § 11, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og det var derfor med rette, at H1 var blevet opkrævet erhvervelsesmoms af købet af telefonerne.Sagen angik for det andet, om H1 havde fradragsret for køb af de mobiltelefoner, som H1 havde betalt for til G2. Landsretten fandt, at G1 (ligesom ved de øvrige handler) alene havde fungeret som uselvstændigt mellemled ved bestilling og fakturering af telefonerne, og at G2 derfor måtte anses for at have erhvervet telefonerne direkte fra de udenlandske leverandører med den deraf følgende pligt til at betale erhvervelsesmoms af købene, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Landsretten fandt det godtgjort, at H1 vidste, at G2 erhvervede mobiltelefonerne uden at afregne erhvervelsesmoms. Det var derfor berettiget, at skattemyndighederne havde nægtet H1 fradrag for købsmoms af telefonerne, jf. EU-Domstolens praksis om nægtelse af fradrag ved momssvig.Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom.

Dom: Tinglysningsafgift - ejerlejligheder udlejet til beboelse

SKM2016.589.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt der ved anmeldelse til tinglysning af erhvervelsen af 5 ejerlejligheder, der blev erhvervet med henblik på udlejning til beboelse, skulle svares afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, eller efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, der vedrører ejerskifte af enfamilieshuse, flerfamilieshuse og fritidshuse.Det følger af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., at afgiftsgrundlaget udgøres af ejerskiftesummen, dog mindst den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi. Efter § 4, stk. 4, udgør afgiftsgrundlaget ejerskiftesummen.I den konkrete sag var de 5 ejerlejligheder solgt for beløb, som var mindre end den offentlige ejendomsvurdering.Sagsøgeren gjorde derfor gældende, at afgift skulle svares efter § 4, stk. 4, der bl.a. omfatter enfamiliehuse. Efter § 4, stk. 5, defineres enfamiliehuse som en ejendom, der er indrettet med henblik på beboelse af en familie, herunder en parcelejendom eller ejerlejlighed.Heroverfor gjorde ministeriet gældende, at erhvervsejendomme, herunder ejendomme til udlejning til beboelse, falder udenfor § 4, stk. 4.Byretten (3 dommere) udtalte, at de 5 ejerlejligheder alle er egentlige beboelseslejligheder, dvs. boligenheder med eget køkken, og derfor efter deres indretning at anse for enfamilieshuse, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 5.Efter ordlyden af § 4, stk. 4, sammenholdt med forarbejderne fandt retten imidlertid, at beregning af afgiften efter denne bestemmelse tillige forudsætter, at ejeren benytter enfamilieshuset til beboelse og ikke til erhvervsmæssig udlejning. Da sagsøgeren havde erhvervet lejlighederne med henblik på et erhvervsmæssigt brug, skulle beregningen af tinglysningsafgiften således ske i overensstemmelse med udgangspunktet i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, idet denne oversteg ejerskiftesummen.Ministeriet blev derfor frifundet.

Høringssvar til udkast til styresignal:

Genoptagelse - praksisændring som følge af Højesterets dom af 2. september 2016 om, at grillbetræk ikke skal anses for at være presenninger i pvc-afgiftslovens forstand
16-1424854

I styresignalet beskrives en ændring af praksis vedrørende afgiftspligten for presenninger efter pvc-afgiftsloven. Praksisændringen skyldes Højesterets dom af 2. september 2016. Styresignalet fastsætter frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, som skal ledsage en anmodning om genoptagelse.

Høringssvar:

Advokatrådet

Dansk Byggeri

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2016.602.BR

Modregning sagsbehandlingsfejl
Sagen handlede om, hvorvidt SKAT var berettiget til at modregne et krav på kæremålsomkostninger i skatteyderens krav på overskydende skat.Sagsøger anlagde i 2010 en sag mod Skatteministeriet med påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at der ikke gyldigt kunne foretages modregning med et krav, der tilkom Økonomistyrelsen. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, da det viste sig, at modregningen allerede var ophævet, og at beløbet i stedet var blevet overført til modregning i sagsøgers momsrestance. Sagsøger havde i sagen også nedlagt påstand om godtgørelse for tort, som Skatteministeriet blev frifundet for.Retten traf i sagen afgørelse om, at hver part skulle bære egne omkostninger. Sagsøger valgte at kære spørgsmålet om sagsomkostninger til landsretten, der tiltrådte byrettens afgørelse. Landsretten bestemte i den forbindelse, at sagsøger skulle betale kr. 1.500,- til Skatteministeriet i kæremålsomkostninger.Sagsøger betalte ikke kæremålsomkostningerne til Skatteministeriet. SKAT modregnede derfor de tilkendte kæremålsomkostninger i sagsøgers krav på overskydende skat for indkomståret 2012.Sagsøger klagede til Skatteankestyrelsen, som stadfæstede SKATs afgørelse om modregning. Sagsøger anlagde herefter sag mod Skatteministeriet med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at modregningen var uberettiget, da sagsøger var af den opfattelse, at han ikke havde fået tilbagebetalt det beløb, som var genstand for tvist i den første sag fra 2010. Subsidiært nedlagde sagsøger påstand om, at Skatteankestyrelsen skulle tilpligtes at genoptage sagen.Byretten fandt, at sagsøger allerede tilbage i 2010 fik tilbagebetalt det beløb, der var genstand for tvist i den første sag. SKAT var derfor berettiget til at modregne de tilkendte kæremålsomkostninger i sagsøgers krav på overskydende skat for indkomståret 2012. Byretten fandt endvidere, at sagsøger ikke havde godtgjort, at der var begået sagsbehandlingsfejl af Skatteankestyrelsen.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Nye straffesager

SKM2016.592.BR

Straf – registreringsafgiftsbekendtgørelsen – manglende mærkning af varebil
T var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsen, idet han den 15. januar 2016 på Fyn ikke havde mærket siderne på sin varebil, der har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons og er registreret udelukkende til erhvervsmæssig brug med T's selskab som registreret ejer og bruger - med oplysninger om virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens cvr-nummer.T udeblev fra retsmødet.Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 5.000 kr.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 19-12-2016 - 17-01-2017

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 21-12-2016 indstilling i C-699/15 Brockenhurst College
Fiskale bestemmelser

Moms – fritagelse i henhold til momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i) – tjenesteydelser, der er i nær tilknytning til undervisning – en undervisningsinstitutions restaurations- og teaterydelser til betalende tredjemænd i forbindelse med uddannelsen

Tidligere dokument: C-699/15 Brockenhurst College - Dom
Tidligere dokument: C-699/15 Brockenhurst College - Indstilling
Tidligere dokument: C-699/15 Brockenhurst College - Ny sag

Den 21-12-2016 indstilling i C-633/15 London Borough of Ealing
Fiskale bestemmelser

Moms – fritagelser – levering af tjenesteydelser med nær tilknytning til udøvelsen af sport – udelukkelse af fritagelse i tilfælde af risiko for alvorlig konkurrencefordrejning til skade for de momspligtige erhvervsvirksomheder«

Tidligere dokument: C-633/15 London Borough of Ealing - Dom
Tidligere dokument: C-633/15 London Borough of Ealing - Indstilling

Den 21-12-2016 dom i C-547/15 Interservice
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse – EF-toldkodeks – forordning (EØF) nr. 2913/92 – artikel 96, stk. 2 – forpligtelse til at frembyde varerne i intakt stand til toldbehandling på bestemmelsestoldstedet under iagttagelse af foranstaltningerne til varernes identificering – berørte personer – underentreprenør på transporten

Tidligere dokument: C-547/15 Interservice - Dom
Tidligere dokument: C-547/15 Interservice - Indstilling
Tidligere dokument: C-547/15 Interservice - Ny sag

Indstillinger

C-33/16 A

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 148, litra d) – udførelse af ydelser – begreb – fritagelse – ydelser udført for at dække direkte behov for fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø – ydelser med omladning af gods udført af underentreprenører for et mellemleds regning

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 148, litra d), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, skal fortolkes således, at begrebet ydelser udført for at dække et direkte behov i forbindelse med de i dette direktiv artikel 148, litra a), omhandlede fartøjer, eller deres ladning, omfatter ydelser med omladning af gods fra kaj til fartøj og fra fartøj til kaj.
Momsdirektivets artikel 148, litra d), skal fortolkes således, at fritagelsen for afgift i henhold til denne bestemmelse omfatter ydelser med omladning af gods fra kaj til fartøj og fra fartøj til kaj, når disse ydelser leveres af en underentreprenør, der handler for en erhvervsdrivendes regning, som ikke selv er knyttet til rederen, men til en speditør, en transportør, en mellemhandler eller ihændehaveren af det omhandlede gods.

C-571/15 Wallenborn Transports

Sagen omhandler:

Beskatning – moms – international varehandel – stedet for de afgiftspligtige transaktioner – varetransport via en frihavn beliggende i en medlemsstat – den pågældende medlemsstats lovgivning, hvorefter frihavne ikke henhører under nationalt område – toldskyldens opståen og momsens forfald i tilfælde af unddragelse fra toldtilsyn

Generaladvokatens indstilling:

1. Artikel 61, første afsnit, og artikel 71, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved direktiv 2007/75/EF, skal fortolkes således, at:
henvisningen til »de i [samme direktivs] artikel 156 […] omhandlede ordninger eller procedurer« omfatter frizoner, for så vidt som disse udgør mulige zoner for indførsel af varer til Unionens område, og
b) opståelsen af en toldskyld i henhold til EF-toldkodeksens artikel 203, stk. 1, som følge af, at varer anbragt i en frizone er blevet unddraget toldtilsyn, giver anledning til, at pligten til at betale importmoms indtræder og importmomsen forfalder, såfremt det med rimelighed kan formodes, at de pågældende varer har kunnet optages i det økonomiske kredsløb i Unionen, hvilket det tilkommer den nationale ret at afgøre.
2. Når der er opstået en toldskyld i henhold til EF-toldkodeksens artikel 203, og det på baggrund af de i sagen foreliggende omstændigheder er blevet fastslået, at momsen ikke er forfalden, er der ikke grundlag for at anvende EF-toldkodeksens artikel 204 med henblik på at retfærdiggøre indtrædelsen af denne afgift.

Domme

C-378/15 Mercedes Benz Italia

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – direktiv 77/388/EØF – artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, litra d) – anvendelsesområde – anvendelse af en pro rata-sats for fradraget på den merværdiafgift, som er blevet pålagt erhvervelsen af samtlige goder og tjenesteydelser, der anvendes af en afgiftspligtig person – bitransaktioner – anvendelse af omsætningen som indicium

Domstolens dom:

Artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, litra d), og artikel 19 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning og praksis som de i hovedsagen omhandlede, der pålægger en afgiftspligtig person:
– at anvende en omsætningsbaseret pro rata-sats for fradraget på samtlige goder og tjenesteydelser, som denne har erhvervet, uden at fastsætte en beregningsmetode, der er baseret på, hvilke enkelte erhvervede goder og tjenesteydelser der er tale om, og den faktiske anvendelse heraf, og som på objektiv måde afspejler den faktiske andel af omkostningerne, der kan henføres til hver afgiftspligtig eller afgiftsfritaget virksomhed, og
– at henvise til sammensætningen af vedkommendes omsætning for at fastlægge, hvilke transaktioner der kan kvalificeres som »bitransaktioner«, for så vidt som vurderingen heraf tillige tager hensyn til forholdet mellem disse transaktioner og den afgiftspligtige persons afgiftspligtige aktiviteter samt i givet fald til den anvendelse af merværdiafgiftspligtige goder og tjenesteydelser, som disse aktiviteter indebærer.

Tidligere dokument: C-378/15 Mercedes Benz Italia - Indstilling

C-700/15 LEK

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – kombineret nomenklatur – klassificering af varer – kosttilskud henhørende under pos. 2106 – en aktiv ingrediens som den væsentlige bestanddel – eventuel tarifering i den kombinerede nomenklaturs kapitel 30 – markedsføring og salg af produkterne som lægemidler

Domstolens dom:

1) Pos. 3004 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1006/2011 af 27. september 2011, skal fortolkes således, at varer henhørende under begrebet »lægemidler« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/62/EF af 8. juni 2011, ikke automatisk skal tariferes i denne position.
2) Den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 1006/2011, skal fortolkes således, at varer som de i hovedsagen omhandlede, der har positive virkninger på helbredet generelt, og hvis væsentlige bestanddel er en aktiv ingrediens, der er indeholdt i kosttilskud, som tariferes i pos. 2106 i denne nomenklatur, henhører under denne position, skønt de af fabrikanten præsenteres som lægemidler, og de markedsføres og sælges som sådan.

T-548/14 Spanien mod Kommissionen

Sagen omhandler:

Toldunion – indførsel af varer på basis af tun fra Ecuador – efteropkrævning af importafgifter – anmodning om undladelse af opkrævning af importafgifter – artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 236 i forordning (EØF) nr. 2913/92 – meddelelse til importørerne offentliggjort i Tidende – god tro – anmodning om fritagelse for importafgifter – artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92

Domstolens dom:

1) Artikel 2 i Kommissionens afgørelse C(2014) 3007 final af 15. maj 2014, hvorved det fastslås, at fritagelse for importafgifter i et konkret tilfælde er berettiget for så vidt angår et bestemt beløb og ikke er berettiget for så vidt angår et andet beløb (REM 03/2013), annulleres.
2) Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

T-466/14 Spanien mod Kommissionen

Sagen omhandler:

Toldunion – indførsel af varer på basis af tun fra El Salvador – efteropkrævning af importafgifter – anmodning om undladelse af opkrævning af importafgifter – artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 236 i forordning (EØF) nr. 2913/92 – retten til en god forvaltning i henhold til artikel 872a i forordning (EØF) nr. 2454/93 – fejl fra de kompetente myndigheder, som ikke med rimelighed kunne opdages

Domstolens dom: