|
MomsMails
Andre services
Jobportal
Oversætter
Support og hjælp
MomsMail 2018, uge 26
Kære læser !
Så er vi nået til sæsonens næstsidste MomsMail, hvor jeg vil benytte chancen til at ønske vores mange læsere fra SKAT til lykke med de 7 nye styrelser.
Fagligt er der masser af nyt fra både ind- og udland at gribe fat i, bl.a. tre domme fra EU-domstolen.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Refusion af moms ved køb i taxfree butikker
Forsorgshjem - tilskud og...
Energi & Forsyning - Juni 2018
Forsinket præcisering af afsnittet om koncerninterne overdragelser af biler i SKATs juridiske vejledning
Sidste nyt fra energi- og forsyningsområdet, juni 2018
SKAT-meddelelser
Retssagsvejledning
Udkast til styresignal
Udkast - Forenklet valgfri model for behandling af krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService
Forvaltning af investeringsforeninger - begrebet forvaltning i momsmæssig forstand - præcisering - udkast til styresignal.
Styresignaler
Moms i forbindelse med privatpersoners import af varer via andre EU-lande - styresignal
Afgørelser
Sikkerhedsstillelse som betingelse for registrering af selskab
Kendelser
Isoleret bevisoptagelse (vidneafhøringer) under verserende sag ved Skatteankestyrelsen afvist
Domme
Punktafgiftspligtige varer - eget forbrug - skiftende forklaringer - pant
Direkte følge - ekstraordinær genoptagelse - bank - lønsumsafgiftstilsvar
Momsfritagelse for spil om penge - offentliggørelse af praksisændring - forventningsprincip
Erstatning -inddraget nummerplader - forældet
Ordinær genoptagelse - fradrag for købsmoms - ansvar for A-skat og AM-bidrag
Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
5 nye sager
1 indstilling
3 domme
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDORefusion af moms ved køb i taxfree butikker Mange tror, at der ikke er moms på varer, der købes i en taxfree butik, men det er der normalt. Handler du et sådant sted, kan du dog – hvis butikken er beliggende udenfor EU – under visse betingelser få godtgjort momsen |
BeierholmForsorgshjem skulle medregne tilskud til sociale ydelser ved beregning af delvis fradragsprocent |
EYEnergi & Forsyning - Juni 2018 I denne udgave kan du blandt andet læse om forrentning i varmesektoren, digitalisering og automatisering af regnskabsafslutningsprocessen og afvikling af overdækninger.
|
Folketingets OmbudsmandDen juridiske vejledning om koncerninterne overdragelser af biler. SKATs sagsnr. 18-0557998 |
PwCSidste nyt fra energi- og forsyningsområdet, juni 2018 Regulering af forsyningssektoren udvikler sig som aldrig før. I elsektoren er indtægtsrammebekendtgørelsen blevet opdateret og Energitilsynet har udsendt foreløbige indtægtsrammer for 2018. I fjernvarmesektoren er en helt ny regulering på trapperne. Energistyrelsen er på vej med tre nye vejledninger, som skal bane vejen for en regulering bestående af indtægtsrammer, benchmarking og forrentning af investeringer. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKAT-meddelelse: Retssagsvejledning
SKM2018.346.DEP
Denne vejledning beskriver de overordnede principper for behandlingen af retssager om skatte- og afgiftsregler, hvori Skatteministeriet optræder som part, og hvor et skatte-, vurderings- eller motorankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten efter lovgivningen er sidste administrative klageinstans. Derudover beskrives nu tillige Skatteforvaltningens sager om bl.a. inddrivelse.
Vejledningen beskriver endvidere en række af Kammeradvokatens opgaver i forbindelse med varetagelsen af sagsførelsen for Skatteministeriet. Vejledningen træder i stedet for ministeriets retssagsvejledning af 30. juni 2017 (offentliggjort som SKM2017.436.DEP) og indeholder i forhold til denne bl.a. konsekvensændringer som følge af den nye struktur for told- og skatteforvaltningen fra den 1. juli 2018.
Udkast til styresignal: Udkast - Forenklet valgfri model for behandling af krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService
17-0976554Dette styresignal beskriver elementerne i en forenklet ordning for behandlingen af rejste krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionsService.
Udkast til styresignal: Forvaltning af investeringsforeninger - begrebet forvaltning i momsmæssig forstand - præcisering - udkast til styresignal.
17-0936957
SKAT præciserer, hvornår en transaktion kan anses for at være forvaltning af en investeringsforening i momsmæssig forstand.
Styresignal: Moms i forbindelse med privatpersoners import af varer via andre EU-lande - styresignal
SKM2018.302.SKATI styresignalet præciseres de momsmæssige regler for import af varer fra lande uden for EU til privatpersoner m.fl., når varerne importeres via et andet EU-land end Danmark.
Afgørelse: Sikkerhedsstillelse som betingelse for registrering af selskab
SKM2018.340.LSRLandsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde stillet krav om sikkerhed som betingelse for registrering af selskabet, men hjemviste sagen til SKAT vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af sikkerhedsstillelsen.
Kendelse: Isoleret bevisoptagelse (vidneafhøringer) under verserende sag ved Skatteankestyrelsen afvist
SKM2018.332.BRSagen angik, om der kunne ske isoleret bevisoptagelse i medfør af retsplejelovens § 343 i form af afhøringer af en part og tre vidner til brug for en sag, der verserede ved Skatteankestyrelsen.
Skatteyderen gjorde med henvisning til Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid gældende, at det var nødvendigt at sikre bevis, idet forholdene lå 7 år tilbage i tid, og idet det ene af de tre vidner stod foran en udstationering til Kina. Herudover blev det gjort gældende, at afhøringerne ville være procesbesparende, idet de ville sikre det materielt rigtige resultat hurtigst muligt.
Retten afslog anmodningen om isoleret bevisoptagelse.
Retten henviste i den forbindelse til, at der gælder en særlig procesform for sagers behandling ved Skatteankestyrelsen, og at der ikke er hjemmel i skatteforvaltningsloven til at indhente vidneforklaringer optaget efter retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse i sådanne sager.
Dom: Punktafgiftspligtige varer - eget forbrug - skiftende forklaringer - pant
SKM2018.342.BRSagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren skulle betale afgift af en række forskellige punktafgiftspligtige varer, som sagsøgeren havde medbragt fra Tyskland til Danmark.
Sagsøgeren og de øvrige passagerer havde oprindeligt forklaret til SKAT, at varerne skulle benyttes i forbindelse med en fest i en forening. For byretten forklarede sagsøgeren og medpassagerne, at de hver havde indkøbt en del af varerne, og at varerne alene var betalt af sagsøgeren, fordi der bl.a. var et kortgebyr i butikkerne.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at hele indkøbet var til eget forbrug. Den indbragte afgørelse var dog truffet ud fra en forudsætning om, at ingen af de indkøbte varer var til eget forbrug, hvilket retten fandt kunne tilsidesættes ud fra de afgivne forklaringer og forekomsten af enkeltpakker af chokolade. Sagen blev således hjemvist for så vidt angår afgiftskravet.
Vedrørende spørgsmålet om pant udtalte retten, at Skatteministeriet ikke er rette sagsøgte, hvorfor ministeriet blev frifundet.
Dom: Direkte følge - ekstraordinær genoptagelse - bank - lønsumsafgiftstilsvar
SKM2018.326.VLRSagen angik, om en bank havde krav på ekstraordinær genoptagelse af sit lønsumsafgiftstilsvar for perioden 1. januar 1997 31. juli 2005 i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2. Efter denne regel, der svarer til reglen i lovens § 27, stk. 1, nr. 2, om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser, kan et afgiftstilsvar uanset fristerne i lovens § 31 fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis ændringen er en "direkte følge" af en ændring af et afgiftstilsvar vedrørende den afgiftspligtige for samme eller en anden afgiftsperiode. Banken havde rejst et tilbagebetalingskrav på ca. 11 mio. kr. vedrørende den nævnte periode.
Sagen udsprang af EU-Domstolens dom af 6. marts 2008 i sag C-98/07, Nordania Finans A/S og BG Factoring A/S. Dommen og SKATs efterfølgende meddelelse af 31. januar 2009 (SKM2009.43.SKAT) om ændring af momspraksis betød, at banken i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, om ekstraordinær genoptagelse i tilfælde af praksisunderkendende afgørelser fik ret til ekstraordinær genoptagelse og nedsættelse af sit momstilsvar tilbage til 1. januar 1997.
Banken fik derfor tilbagebetalt moms for årene 1997-2007. Årsagen var, at principperne i dommen og SKAT-meddelelsen indebar en forøgelse med tilbagevirkende kraft af bankens beregnede momsfradragsprocenter opgjort efter momslovens § 38, stk. 1, for sine momsbelagte indkøb af varer og ydelser. Dette hang sammen med, at banken fik ret til at medregne omsætningen fra salg af leasingaktiver i den af banken udøvede momspligtige leasingvirksomhed til den momspligtige omsætning ved opgørelsen af bankens fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1.
Banken gjorde gældende, at den i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2, også havde krav på ekstraordinær genoptagelse og nedsættelse af sit lønsumsafgiftstilsvar tilbage til 1997, da en sådan nedsættelse ifølge banken var en direkte følge af ændringen af momstilsvaret. Banken henviste herved til, at banken havde anvendt en momsmæssigt opgjort omsætningsfordeling efter momslovens § 38, stk. 1, ved det af banken udøvede skøn over fordelingen af bankens lønsum til medarbejdere, som var beskæftiget med både lønsumsafgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige aktiviteter.
Skatteministeriet bestred, at det skulle være en direkte følge af nedsættelsen af bankens momstilsvar, at den skønsmæssige fordeling af bankens lønsum på lønsumsafgiftspligtige og ikke-lønsumsafgiftspligtige
aktiviteter i henhold til den dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelse dermed skulle ændres for samme periode, og at lønsumsafgiftstilsvaret derfor også skulle nedsættes.
Landsretten bemærkede, at det ifølge de i medfør af lønsumsafgiftsloven udstedte bekendtgørelser, der vedrørte den i sagen omhandlede periode, er udgangspunktet, at hvis en skønsmæssig fordeling af virksomhedens lønsum er foretaget på rimelig måde, vil en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i det pågældende indkomstår, blive lagt til grund.
Videre bemærkede landsretten, at SKAT efter de foreliggende oplysninger havde anvendt det beskrevne udgangspunkt over for banken i den omhandlede periode. SKAT havde efter det oplyste heller ikke for andre perioder stillet krav til banken om at føre sektorregnskab i henhold til de i medfør af lønsumsafgiftsloven udstedte bekendtgørelser. Landsretten bemærkede videre, at SKAT imidlertid i henhold til de nævnte bekendtgørelser havde hjemmel til at tilsidesætte en virksomheds omsætningsbaserede fordeling af lønsum, hvis det var åbenbart, at denne fordeling ikke var retvisende i forhold til det faktisk anvendte tidsforbrug, jf. herved også Vestre Landsrets dom af 24. juni 2016 (TfS 2016.651 (SKM2016.565.VLR).
Skattemyndighedernes hjemmel til at tilsidesætte en virksomheds omsætningsbaserede fordeling af lønsum gælder også i forbindelse med en anmodning om ekstraordinær fastsættelse (ændring) af lønsumsafgiftstilsvar som den i sagen foreliggende, hvor virksomhedens delvise momsfradragsprocent er blevet ændret. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Vestre Landsret ved dommen af 24. juni 2016 efter en prøvelse af det skøn vedrørende bankens fordeling af lønsum, som SKAT havde udøvet for perioden 1. juni 2006 til 30. april 2009, på det da foreliggende grundlag fandt, at SKATs skøn ikke var mere retvisende end bankens skøn, der var opgjort på grundlag af omsætningsfordelingen i henhold til momslovens § 38, stk. 1, og at der derfor ikke var grundlag for at tilsidesætte bankens opgørelse af lønsumsgrundlaget.
På denne baggrund, herunder forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2, ordlyden af lønsumsafgiftslovens § 1 samt de i henhold til lønsumsafgiftsloven udstedte bekendtgørelser, fandt landsretten, at der ikke var en sådan nær sammenhæng mellem de ændringer af bankens lønsumsafgiftstilsvar, som banken anmodede om, og de ændringer af bankens momsfradrag, som SKAT foretog på baggrund af bankens anmodning af 18. august 2008, at eventuelle ændringer i bankens lønsumsafgiftstilsvar måtte anses for en direkte følge af ændringerne foretaget af SKAT, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2. (Stadfæstelse af SKM2017.517.BR).
Dom: Momsfritagelse for spil om penge - offentliggørelse af praksisændring - forventningsprincip
SKM2018.322.BRHovedspørgsmålet var, om den entré til et kasino, som det sagsøgende kasino opkrævede betaling for hos sine gæster, var en momspligtig ydelse eller omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, vedrørende spil om penge. Retten fandt, at det følger af lovens ordlyd og forarbejder, at spilleaktiviteterne på et kasino er fritaget for moms, mens eventuelle entreindtægter er momspligtige.
Retten afviste kasinoets synspunkt om, at entréen og spilleaktiviteterne skulle anses som en sammensat leverance, hvor entréen var sekundær i forhold til spilleaktiviteterne med den følge, at entréen i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om sammensatte transaktioner skulle behandles momsmæssigt som de momsfritagne spilleaktiviteter. Retten fandt således, at entréen og spilleaktiviteterne måtte betragtes som to særskilte og uafhængige ydelser.
Endvidere fandt retten, at kasinoet ikke kunne støtte ret på en tidligere gældende administrativ praksis, hvorefter entréindtægter under visse omstændigheder blev anset for fritaget for moms. Retten henviste herved til, at denne praksis var blevet ændret med en kendelse fra Landsskatteretten i 2008, og at denne praksisændring var blevet behørigt offentliggjort ved en efterfølgende ændring af Momsvejledningen. Retten afviste således kasinoets synspunkt om, at praksisændringen skulle være blevet offentliggjort enten ved udstedelse af et styresignal, eller ved at det i forbindelse med de ændrede afsnit i Momsvejledningen udtrykkeligt blev anført, at der var tale om en praksisændring.
I forhold til spørgsmålet, om kasinoet kunne støtte på den tidligere gældende administrativ praksis, bemærkede retten i øvrigt, at den retstilstand, som kasinoet ønskede at opnå efter denne praksis, ville være i strid med momsloven.
Endelig fandt retten, at kasinoet ikke kunne støtte ret på en vejledende udtalelse fra SKAT til kasinoet om, at kasinoets entréindtægter var momsfritaget. Retten henviste herved til, at en retstilstand som beskrevet i udtalelsen ville være i strid med momsloven.
Dom: Erstatning -inddraget nummerplader - forældet
SKM2018.300.BRSagen angik om sagsøgeren havde et erstatningskrav mod SKAT som følge af, at SKAT med urette havde inddraget nummerpladerne til sagsøgerens tysk indregistrerede køretøj, og om der var tale om et retskraftigt krav. Nummerpladerne var blevet inddraget som følge af en afgørelse fra SKAT om, at sagsøgeren skulle betale registreringsafgift af køretøjet, da sagsøgeren blev anset for at have bopæl på en campingplads i Danmark og ikke på en af sagsøgeren oplyst adresse i Tyskland. Samme afgørelse fra SKAT angik desuden sagsøgerens ret til befordringsfradrag. SKAT havde med samme begrundelse, dvs. at sagsøgeren havde bopæl i Danmark, reduceret sagsøgerens selvangivne befordringsfradrag.
Sagsøgeren påklagede herefter afgørelsen, men kun for så vidt angik spørgsmålet om befordringsfradrag. Skatteankenævnet stadfæstede afgørelsen om befordringsfradraget, idet det blev lagt til grund, at sagsøgeren havde bopæl i Danmark. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der på baggrund af nye oplysninger fra sagsøgeren lagde til grund, at sagsøgeren havde bopæl i Tyskland, og at han ca. 35 arbejdsdage om året kørte fra sin campingvogn i Danmark og ikke fra sin bopæl i Tyskland, når han skulle arbejde. Som følge af Landsskatterettens afgørelse besluttede SKAT, at der alligevel ikke skulle opkræves registreringsafgift af køretøjet i Danmark, og SKAT "tilbageførte" afgiften, som sagsøgeren aldrig havde betalt.
Over for sagsøgerens erstatningspåstand var der nedlagt principal påstand om afvisning som følge af sagsøgerens manglende udnyttelse af den administrativ klageadgang angående den pålagte registreringsafgift, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, idet det blev anført, at den rejste erstatningssag var udtryk for en omgåelse af betingelserne for domstolsprøvelse ifølge skatteforvaltningslovens § 48. Subsidiært var der nedlagt påstand om frifindelse af SKAT med henvisning til, at et eventuelt erstatningskrav var forældet. Retten udtog disse spørgsmål til særskilt afgørelse.
Retten fandt, at skattemyndighederne ved deres beslutning om, at sagsøgeren ikke kunne anses for at have bopæl i Danmark i registreringsmæssig henseende og at tilbagelevere nummerpladerne, selv havde omgjort deres oprindelige beslutning om at kræve registreringsafgift betalt af sagsøgeren, som sagsøgeren i sin tid havde valgt ikke at indbringe for Landsskatteretten. Derfor fandt retten ikke, at den rejste erstatningssag angik en prøvelse af SKATs afgørelse om pålæggelse af registreringsafgift. Under de foreliggende omstændigheder fandt retten således ikke, at sagsanlægget kunne anses som et forsøg på at omgå kravet om udnyttelse af administrativ rekurs. Afvisningspåstanden blev derfor ikke taget til følge.
Retten fandt, at den skadegørende handling indtraf, da køretøjets nummerplader blev afmonteret, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4. Klagesagen angående befordringsfradrag blev ikke anset for et forældelsesafbrydende skridt. Et eventuelt krav var således forældet, idet erstatningssagen blev anlagt senere end 3 år fra den skadegørende handling, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. SKAT blev derfor frifundet.
Dom: Ordinær genoptagelse - fradrag for købsmoms - ansvar for A-skat og AM-bidrag
SKM2018.314.BRSKAT havde i en afgørelse nægtet skatteyderen fradrag for købsmoms og samtidig gjort skatteyderen ansvarlig for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for samme periode, idet SKAT ikke fandt, at der var realitet bag de underleverandører, som skatteyderen hævdede havde udført momspligtigt arbejde for ham.
SKATs afgørelse blev ikke påklaget, og afgørelsen var derfor endelig.
Skatteyderen anmodede imidlertid efter udløbet af klagefristen om ordinær genoptagelse af SKATs afgørelse, idet skatteyderen mente, at afgørelsen hvilede på et forkert grundlag. Til støtte herfor fremlagde skatteyderen nye oplysninger i form af en underleverandørkontrakt og nogle salgsfakturaer.
Det var ubestridt, at underleverandørkontrakten og salgsfakturaerne udgjorde nye faktiske oplysninger, og spørgsmålet var derfor, om disse nye faktiske oplysninger kunne begrunde en ændring af SKATs afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.
Retten fandt, at hverken disse nye oplysninger eller sagsøgerens forklaring for retten kunne begrunde en ændring af SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for købsmoms og ansvar, som påstået af skatteyderen. Retten lagde særlig vægt på SKATs oplysninger om usædvanlige forhold i relation til de underleverandører, som skatteyderen hævdede at have indgået aftaler med.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder
SKM2018.308.BREn skatteyder solgte sin ejendom i 2008, men fortsatte med at betale ejendomsværdiskat af ejendommen frem til 2014. De nye ejere af ejendommen betalte også ejendomsværdiskat i de pågældende år.
Skatteyderen fik genoptaget sine skatteansættelser for 2012-2014 og begærede ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af skatteansættelserne for de resterende år.
Der var under sagen enighed om, at skatteansættelserne for 2008-2011 var materielt forkerte, idet skatteyderen ikke skulle have betalt ejendomsværdiskat for 2009-2011 og kun delvist for 2008.
Skatteyderen gjorde blandt andet gældende, at SKAT som tinglysningsafgiftsmyndighed var bekendt med ejerskiftet, og at der forelå en klar myndighedsfejl fra SKATs side.
Retten fandt, at den forkerte skatteopkrævning ikke skyldes fejl hos SKAT og udtalte, at den opkrævede ejendomsværdiskat tydeligt fremgik af skatteyderens årsopgørelse, som det påhvilede skatteyderen af kontrollere rigtigheden af.
Retten fandt på denne baggrund, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten frifandt derfor Skatteministeriet.
Nye straffesager
Straf - ikke bindende påtalebegrænsning - momssvig T var tiltalt for som indehaver af en virksomhed med forsæt til momsunddragelse at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift for perioden 25.10.10-31.12.10. T havde derved unddraget for 5.685.364 kr. i moms. T var den 7. juni 2013 blevet dømt for ikke at have opbevaret regnskabsmaterialet i det samme selskab, som momsunddragelsen er sket i. T var hverken sigtet eller tiltalt for overtrædelse af momslovens bestemmelser i forbindelse med den pågældende sag. Kurator havde i en meddelelse i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4, den 4. juni 2012, til politiet tilkendegivet, at der burde indledes efterforskning i selskabet for mulige overtrædelser af bogføringsloven og momsen. SKATs tiltalebegæring i momssvigssagen er dateret 7. oktober 2014. Politiet sigtede T for momsunddragelse den 20. oktober 2016. Ved SKATs brev af den 12. august 2013 meddelte SKAT ham, at han var sigtet for momsunddragelse og indkaldte ham til et møde. T erkendte de faktiske forhold. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes fængsel i 1 år og 6 måneder betinget samt en tillægsbøde på 5.685.364 kr. Byretten lagde vægt på sagens alder og oplysningerne om T's personlige forhold. Byretten fandt ikke, at der foreligger en bindende påtalebegrænsning. T kunne ikke have en berettiget forventning om, at momsovertrædelserne ikke ville blive forfulgt, når henses til, at momsunddragelse ikke var en del af sagen fra 2013, og T heller ikke var blevet sigtet herfor. | |
Straf - skattesvig - aktieavance - veksel T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter, idet han i sin selvangivelse af 18. juni 2008 for indkomståret 2007 undlod at selvangive en fortjeneste på 14.441.718 kr. ved aktiesalg. Aktierne i et af T ejet selskab blev af T solgt dels kontant for 15.8 mio. SEK dels ved en veksel på 8 mio. SEK, som forfaldt til betaling 3 år senere. De 15.8 mio. SEK blev overført til en fond og i 2015 udloddede T fondens midler til sig selv, hvorefter fonden blev opløst. T unddrog herved for 6.196.358 kr. i skat. T havde underskrevet kontrakt af den 8. august 2007, hvorefter en mellemmand skulle sælge T's aktier i selskabet. T forklarede at hans aftale med mellemmanden vedrørte betaling af 10 års løn i forbindelse med hans fortsatte tilknytning til virksomheden efter mellemmandens salg af virksomheden til tredjemand. T bestred ikke, at han fik udleveret vekslen, men der er ikke sket betaling relateret hertil. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde ved bevisvurderingen vægt på den skriftlige aftale om aktiesalg, at T kontrollerede fonden, samt at T i sin egenskab af at have drevet selvstændig virksomhed og været direktør i en større koncern med flere udenlandske selskaber, har haft indsigt i de skattemæssige forhold. At det ikke har været muligt at dokumentere T's erhvervelse af aktierne i selskabet eller i øvrigt at skabe et fuldstændigt overblik over selskabskonstruktionen og ejerforhold, kan ikke føre til tilsidesættelse af den skriftlige aftale om aktiesalg. T idømtes 1 år og 9 måneders fængsel, heraf de 6 måneder ubetinget samt en tillægsbøde på 6.150.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte fængselsstraffen til 1 år og 6 måneder, hvoraf 1 år gøres betinget samt nedsatte tillægsbøden til 4.8 mio. kr. Landsretten lagde efter den fremlagte mailkorrespondance og de forskellige udgaver af veksler til grund, at der i 2008 endnu var korrespondance om formuleringen om en veksel, og det er uklart, om en sådan faktisk blev udstedt. Der er ingen oplysninger i sagen om, at der er sket betaling i henhold til vekslen. Landsretten fandt det på denne baggrund, at det ikke var bevist, at T var skyldig i skattesvig ved ikke i 2007 at have oplyst om vekslen i sin selvangivelse. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 17/0991407
Rejsegods
Klagen skyldes, at SKAT har afkrævet klageren told og afgifter i forbindelse med indførsel af cigaretter ved klagerens indrejse i Danmark den 14. oktober 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2018
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 02-07-2018 - 31-07-2018
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 05-07-2018 indstilling i C-305/17 Frie varebevægelser FENS
Fiskale bestemmelser
Frie varebevægelser - told ved udførsel - afgifter med tilsvarende virkning som told - interne afgifter - afgift for nettjenester i forbindelse med transmission af elektricitet
Tidligere dokument: C-305/17 Frie varebevægelser FENS - DomTidligere dokument: C-305/17 Frie varebevægelser FENS - Indstilling
Den 05-07-2018 dom i C-544/16 Marcandi
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1), litra c) - udstedelse af »kreditter«, der gør det muligt at afgive bud i forbindelse med on line-auktioner - tjenesteydelse mod vederlag - forudgående transaktion - artikel 73 - beskatningsgrundlag
Tidligere dokument: C-544/16 Marcandi - IndstillingTidligere dokument: C-544/16 Marcandi - Dom
Tidligere dokument: C-544/16 Marcandi - Ny sag
Den 05-07-2018 dom i C-320/17 Marle Participations
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, 9 og 168 - økonomisk virksomhed - et holdingselskabs direkte eller indirekte indgriben i administrationen af sine datterselskaber - et holdingselskabs udlejning af en ejendom til sit datterselskab - fradrag af indgående afgift - moms, som et holdingselskab har betalt af de udgifter, der er afholdt til at erhverve kapitalandele i andre virksomheder
Tidligere dokument: C-320/17 Marle Participations - DomTidligere dokument: C-320/17 Marle Participations - Ny sag
Den 11-07-2018 dom i C-154/17 E LATS
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 311, stk. 1, nr. 1) - særordning for brugte genstande - begrebet »brugte genstande« - genstande, som indeholder ædle metaller eller ædle sten, og videresælges af en forretningsdrivende - forarbejdning af disse genstande efter salg - genanvendelse af ædle metaller eller ædle sten - begrebet »ædle metaller eller ædle sten«
Tidligere dokument: C-154/17 E LATS - DomDen 12-07-2018 indstilling i C-495/17 Cartrans Spedition
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 146, stk. 1, litra e), og artikel 153 - fritagelser - transportydelser knyttet til udførsel af varer - bevis for, at varerne er blevet udført fra EU’s område - ordning indført ved toldkonventionen om international godstransport - TIR-carneter
Tidligere dokument: C-495/17 Cartrans Spedition - DomTidligere dokument: C-495/17 Cartrans Spedition - Indstilling
Tidligere dokument: C-495/17 Cartrans Spedition - Ny sag
Den 12-07-2018 dom i C-397/17 Profit Europe
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - forordning (EØF) nr. 2658/87 - toldunion og fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - underposition 7307 11 10, 7307 19 10 og 7307 19 90 - rørfittings af støbejern med kuglegrafit
Tidligere dokument: C-397/17 Profit Europe - DomTidligere dokument: C-397/17 Profit Europe - Ny sag
Den 25-07-2018 dom i C-103/17 Messer France
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - harmonisering af afgiftslovgivningerne - direktiv 92/12/EØF - artikel 3, stk. 2 - direktiv 2003/96/EF - artikel 3 og 18 - beskatning af energiprodukter og elektricitet - punktafgifter - anden indirekte afgift - betingelser - national lovgivning, hvori der er fastsat et bidrag til den offentlige elforsyning - begrebet »særligt øjemed« - overholdelsen af en minimumssats for beskatning
Tidligere dokument: C-103/17 Messer France - DomTidligere dokument: C-103/17 Messer France - Indstilling
Den 25-07-2018 dom i C-135/16 Statsstøtte Georgsmarienhütte m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - ordning til fordel for kilder til vedvarende energi og energiintensive brugere - afgørelse (EU) 2015/1585- gyldigheden, henset til artikel 107 TEUF - formaliteten - sagsøgerne i hovedsagens manglende anlæggelse af et annullationssøgsmål
Tidligere dokument: C-135/16 Statsstøtte Georgsmarienhütte m.fl. - DomTidligere dokument: C-135/16 Statsstøtte Georgsmarienhütte m.fl. - Indstilling
Tidligere dokument: C-135/16 Georgsmarienhütte m.fl. - Ny sag
Den 25-07-2018 dom i C-5/17 DPAS Limited
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - fritagelse - artikel 135, stk. 1, litra d) - transaktioner vedrørende betalinger og overførsler - begreb - anvendelsesområde - betalingsplan via betalingsservice for tandbehandlinger
Tidligere dokument: C-5/17 DPAS Limited - DomTidligere dokument: C-5/17 DPAS Limited - Indstilling
Tidligere dokument: C-5/17 DPAS Limited - Ny sag
Den 25-07-2018 dom i C-140/17 Gmina Ryjewo
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 167, 168 og 184 - fradrag for indgående afgift - berigtigelse - investeringsgoder i form af fast ejendom - oprindeligt anvendt til virksomhed uden fradragsret, derefter tillige til afgiftspligtig virksomhed - offentligt organ - afgiftspligtig på tidspunktet for den afgiftspligtige transaktion
Tidligere dokument: C-140/17 Gmina Ryjewo - DomTidligere dokument: C-140/17 Gmina Ryjewo - Indstilling
Tidligere dokument: C-140/17 Gmina Ryjewo - Ny sag
Den 25-07-2018 indstilling i C-414/17 AREX CZ
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - punktafgiftspligtige varer - fritagelse for levering af varer, der forsendes eller transporteres inden for Unionen - kædetransaktion - henførsel af varebevægelsen til en bestemt levering inden for en forsyningskæde - transport af punktafgiftspligtige varer i henhold til afgiftssuspensionsordningen
Tidligere dokument: C-414/17 AREX CZ - DomTidligere dokument: C-414/17 AREX CZ - Indstilling
Tidligere dokument: C-414/17 AREX CZ - Ny sag
Den 25-07-2018 dom i C-445/17 Pilato
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - pos. 8703, 8704 og 8705 - rustvogne
Tidligere dokument: C-445/17 Pilato - DomTidligere dokument: C-445/17 Pilato - Ny sag
Den 25-07-2018 dom i C-574/17 P Kommissionen mod Combaro
Toldunion
Appel - toldunion - forordning (EØF) nr. 2913/92 - artikel 239 - fritagelse for importafgifter - import af hørstof fra Letland mellem 1999 og 2002 - særlig situation - tilsyns- og kontrolforpligtelser - påstået korruption inden for toldmyndighederne - uægte varecertifikat - gensidig tillid
Tidligere dokument: C-574/17 P Kommissionen mod Combaro - Dom
Nye sager for domstolen
Skal artikel 49 TEUF, 54 TEUF, 107 TEUF og 108 TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en foranstaltning i en medlemsstat, hvorved medlemsstatens lovgivning (lov om en særafgift på telekommunikation) medfører, at den faktiske afgiftsbyrde pålægges udenlandsk ejede afgiftspligtige personer? Er den nævnte virkning indirekte diskriminerende? Er artikel 107 TEUF og 108 TEUF til hinder for en medlemsstats lovgivning, som fastlægger en afgiftspligt, der omfatter en progressiv afgiftss... | |
Skal EU-retten fortolkes således, at skatte- og afgiftsmyndigheden ikke under en efterfølgende kontrol kan udelukke muligheden for, at den afgiftspligtige person vælger afgiftsfritagelse for små virksomheder? | |
Skal momsdirektivets bestemmelser samt det grundlæggende princip om overholdelse af retten til forsvar og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat og en national praksis, der hviler herpå, i henhold til hvilke de resultater i forbindelse med kontrollen af parterne i retsforholdet (kontrakten, transaktionen), som den afgiftsmæssige forpligtelse vedrører, som afgiftsmyndigheden foretager ved en gennemførelsespro... | |
Skal artikel 2 i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, sammenholdt med bilag 1 til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif fortolkes således, at et produkt, hvor der til fremstilling af stamurten er anvendt maltekstrakt, glukosesirup, citronsyre og vand, også kan være en øl fremstillet af malt henhørende under KN-kode 2203 i den kombinerede nomen... | |
Må retten til en fritagelse for merværdiafgift på udførsel af varer (artikel 146 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem) (»momsdirektivet«) gøres betinget af, at varerne først skal henføres under en særlig toldprocedure (§ 66 Zákona č. 235/2004 Sb., o dani z přidané hodnoty) (§ 66 i lov nr. 235/2004 om merværdiafgift)? Er sådan en national lovgivning tilstrækkelig begrundet i henhold til direkt... |
Indstillinger
C-384/17 Transport Link Logistik N&NSagen omhandler:
Anmodning om præjudiciel afgørelse - vejtransport - afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer - direktiv 1999/62/EF - artikel 9a - krav om forholdsmæssighed af sanktioner - overensstemmende fortolkning - direkte virkning - konsekvenser for nationale domstole og administrative myndigheder - beføjelse til at pålægge en mildere sanktion inden et lovgivningsmæssigt indgreb
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 9a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, for så vidt som den kræver, at sanktioner skal forholdsmæssige, har direkte virkning.
Det tilkommer hver medlemsstat at beslutte, i overensstemmelse med princippet om institutionel og processuel autonomi, hvilket nationalt organ det skal overlades at anvende det nævnte krav om forholdsmæssighed. Imidlertid er det i fravær af en sådan beslutning de nationale retters forpligtelse at sikre den retsbeskyttelse, som borgere kan udlede af EU-retten, og at sikre den fulde virkning af disse regler, herunder, at de sanktioner, som pålægges i individuelle sager, ikke strider mod kravet om forholdsmæssighed i artikel 9a i direktiv 1999/62.
Domme
C-459/17 SGI ValérianeSagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - ret til at fradrage indgående afgift - materielle betingelser for fradragsretten - faktisk levering af goderne
Domstolens dom:
Artikel 17 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991, skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne merværdiafgift er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført.
C-90/17 Turbogás
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 21, stk. 5, tredje afsnit - enhed, der fremstiller elektricitet til eget forbrug - mindre elektricitetsproducenter - artikel 14, stk. 1, litra a) - energiprodukter, der anvendes til produktion af elektricitet - bindende fritagelse
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-90/17 Turbogás - IndstillingArtikel 21, stk. 5, tredje afsnit, og artikel 14, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at en enhed som den i hovedsagen omhandlede, der fremstiller elektricitet til eget forbrug, uanset dens størrelse, og uanset hvilken virksomhed den hovedsageligt udøver, skal betragtes som en »distributør« som omhandlet i den førstnævnte af disse bestemmelser, hvis forbrug af elektricitet med henblik på produktion af elektricitet imidlertid er omfattet af den bindende fritagelse, der er fastsat i nævnte artikel 14, stk. 1, litra a).
C-364/17 Varna Holideis
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - levering af fast ejendom før Republikken Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union - salgsaftalens ugyldighed konstateret efter tiltrædelsen - forpligtelse til regulering af det oprindeligt foretagne fradrag - fortolkning - Domstolens kompetence
Domstolens dom:
Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål indgivet af Administrativen sad - Varna (forvaltningsdomstolen i Varna, Bulgarien).
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
Celebrating the Customs Union: the world's largest trading bloc turns 50
Customs Union: The world's largest trading block turns 50
Nyt fra Parlamentet
Foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift
Nyt fra EUR_LEX
Lovtidende
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tobaksafgifter 
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om toldbehandling
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 237 A Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Bilag
Bilag 27 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 224 | Skatteankestyrelsens rapportering til Skatteudvalget - 1. kvartal 2018, fra skatteministeren |
Bilag 225 |
Bilag 228 |
Bilag 229 |
Bilag 230 |
Bilag 231 |
Bilag 232 |
Bilag 233 |
Bilag 234 |
Bilag 237 |
Spørgsmål og svar
Spm. 341 |
Spm. 475 |
Spm. 477 |
Spm. 478 |