MomsMail 2017, uge 10

Kære læser !

Vi har haft småtravlt den forløbne uge - det er strømmet ud med nye dokumenter fra SKAT - bl.a. tre nye udkast til styresignal.

På EU-fronten har Domstolen beriget os med tre domme og fra de øvrige organer er der også en længere liste af dokumenter.

Sidst men ikke mindst er der som sædvanligt også en god håndfuld artikler.

Så det er bare at sige: God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Tilgift giver ofte momsmæssige udfordringer
SKAT udskyder ny momspraksis for firmatelefoner mv.
Få styr på omkostningsgodtgørelse i skattesager
Få 50% af dine omkostninger refunderet imens sagen verserer
Momshåndtering af salgsfremmende tiltag – loyalitetsprogrammer, rabatordninger, gavekort mm.
Praksisændring på vej – SKAT ændrer holdning til holdingselskaber

Udkast til styresignal
Ændring af SKM2015.119.SKAT - Realkreditinstitutter, der deltager i en fællesregistrering - Delvis fradragsret og opgørelse af den momsfrie omsætning - udkast til styresignal
Genoptagelse vedrørende efterfølgende ændring af opgørelsesmetode (V-formel eller E-formel) for fordeling af brændsler mellem el- og varmefremstilling på kraftvarmeværker som følge af SKM2016.530.LSR – udkast til styresignal
Økonomisk virksomhed ved erhvervelse og besiddelse af kapitalandele - indgriben - Praksisændring - Genoptagelse - udkast til styresignal

Styresignaler
Ophør af administrativ toldordning for luftfragt, der transporteres ad landevej - styresignal
Liste over anerkendte flyselskaber

Bindende svar
Skibe og fast udstyr - momsfritagelse
Momslovens § 13, stk. 1 nr. 2 - social forsorg og bistand -

Domme
Vægtafgift – midlertidig registrering – registreringsattest – dokumentation
Registreringsafgift – autocamper - værdiansættelse
Registreringsafgiftsloven – varebil – utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport – egnethed til personophold
Kuldioxidafgiftslovens § 9 – tung proces
Toldkodeks – hæftelse for told og importmoms - varer indfortoldet i Danmark til fri omsætning og frit forbrug i EU
Godtgørelse af elektricitetsafgift og kuldioxidafgift - fejlbehæftede faktura - uberettiget fradrag
Told - kontanter - låneforhold
Forældelse af skatte og afgiftskrav – forståelse af administrativ afgørelse indeholdende skrivefejl
Manglende kasseapparat – fast driftssted – praksisændring
Forvaltningsmyndigheders brevudsendelse - Forsendelsesrisiko

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
3 domme

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Tilgift giver ofte momsmæssige udfordringer

Ved tilgift forstås noget ekstra. Hvis det ekstra reelt er en gave, giver det momsmæssigt besvær.

BDO

SKAT udskyder ny momspraksis for firmatelefoner mv.

Den varslede ændring af reglerne for den momsmæssige behandling af mobiltelefoner og tablets træder formentlig først i kraft senere på året.

Deloitte

Få styr på omkostningsgodtgørelse i skattesager

Såfremt en virksomhed får medhold i, at en skattemyndigheds afgørelse er forkert, kan de fra den 1. januar 2017 få godtgjort samtlige udgifter.

Deloitte

Få 50% af dine omkostninger refunderet imens sagen verserer

Selskaber kan igen få omkostningsgodtgørelse

PwC

Momshåndtering af salgsfremmende tiltag – loyalitetsprogrammer, rabatordninger, gavekort mm.

Mængden af og variationen i forskellige salgsfremmende tiltag i detailbranchen er kraftigt stigende. Det medfører momsmæssige udfordringer.

PwC

Praksisændring på vej – SKAT ændrer holdning til holdingselskaber

SKAT har netop udsendt et udkast til styresignal, hvor man – endnu engang – har til hensigt at korrigere praksis om momsfradrag i holdingselskaber.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKAT-meddelelse: Liste over anerkendte flyselskaber

SKM2017.130.SKAT

Listen med godkendte flyselskaber er opdateret for 2017, og i alt 14 selskaber, er godkendt for 2017. SKAT har anerkendt, at i alt 14 flyselskaber for 2017 mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik. Luftfartsselskaber, der ønsker SKATs anerkendelse af, at de kan anses som luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, skal en gang årligt sende meddelelse til SKAT om, at de opfylder betingelserne.

 

Udkast til styresignal: Ændring af SKM2015.119.SKAT - Realkreditinstitutter, der deltager i en fællesregistrering - Delvis fradragsret og opgørelse af den momsfrie omsætning - udkast til styresignal

16-0777223

Retningslinjerne for opgørelsen af delvis fradragsret i realkreditinstitutter bliver ændret fra 1. januar 2018. Ændringen betyder, at den særligt forenklede ordning i pkt. 3.2.1.3.1 i SKM2015.119.SKAT om realkreditinstitutters delvise fradragsret fra 1. januar 2018 alene kan anvendes af realkreditinstitutter, der ikke deltager i en fællesregistrering.

 

Udkast til styresignal: Genoptagelse vedrørende efterfølgende ændring af opgørelsesmetode (V-formel eller E-formel) for fordeling af brændsler mellem el- og varmefremstilling på kraftvarmeværker som følge af SKM2016.530.LSR – udkast til styresignal

16-1430689

Styresignalet beskriver en ændring af praksis for kraftvarmeværker vedrørende efterfølgende ændring (ændring) af metode (V-formel eller E-formel) på baggrund af Landsskatterettens afgørelse SKM2016.530.LSR

 

Udkast til styresignal: Økonomisk virksomhed ved erhvervelse og besiddelse af kapitalandele - indgriben - Praksisændring - Genoptagelse - udkast til styresignal

17-0084918

SKAT ændrer praksis for, hvornår erhvervelse og besiddelse af kapitalandele må anses for økonomisk virksomhed i medfør af momslovens § 3.

Det er SKATs opfattelse, at betingelsen om indgriben opfyldes, når ejeren af kapitalinteresserne gennem sit ejerskab direkte eller indirekte påvirker beslutninger i relation til driften af det selskab, hvori kapitalinteresserne besiddes, samt at denne indgriben medfører/resulterer i, at ejeren af kapitalinteresserne foretager leverancer omfattet af momsloven til det selskab, hvori kapitalinteresserne besiddes.

SKAT ændrer herved praksis i relation til fortolkningen af begrebet "indgriben", som fastlagt ved SKM2015.711.SKAT.

 

Styresignal: Ophør af administrativ toldordning for luftfragt, der transporteres ad landevej - styresignal

SKM2017.148.SKAT

EU-Kommissionen fastsatte i 2004 en administrativ ordning, hvorefter luftfartsselskaber, der forsender luftfragt ad landevej mellem to lufthavne, kunne anvende varebetegnelsen "konsolideret" i standardforsendelsesangivelser, forudsat at visse betingelser var opfyldt.EU-Kommissionen har meddelt, at der som følge af EU-toldkodeksens ikrafttræden ikke længere er hjemmel til at opretholde denne administrative ordning.Den administrative ordning, der er beskrevet i Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit F.A.20.7.9.4, ophæves med øjeblikkelig virkning.

 

Bindende svar: Skibe og fast udstyr - momsfritagelse

SKM2017.150.SR

Skatterådet bekræfter, at levering af fast udstyr i form af vareleverancer til skibe med en brutto­tonnage på 5 tons eller en bruttoregistertonnage på 5 tons er momsfrita­get efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, når leveringen sker til ejeren af skibet, uanset hvem der er udpeget som skibets technical manager. (Spørgsmål 1 og 3).Skatterådet bekræfter, at vareleverancen til ejeren af skibet vil være fritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, uanset om ejeren er etableret i Danmark, EU eller et land uden for EU, når leveringsstedet er i Danmark. (Spørgsmål 2 og 4).Skatterådet kan ikke bekræfte, at levering af fast udstyr i form af vareleverancer til skibe og levering af ydelsesleverancer i form af ombygning, reparation og vedligeholdelse af skibe og deres faste udstyr er momsfrita­get efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, når leveringen sker til den, der er udpeget som technical manager, men som ikke er ejer af skibet. (Spørgsmål 5 og 11).Skatterådet bekræfter, at levering af ydelsesleverancer i form af ombygning, reparation og vedligeholdelse af skibe med en brutto­tonnage på 5 tons eller en bruttoregistertonnage på 5 tons og af deres faste udstyr er momsfrita­get efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, når leveringen sker til ejeren af skibet, uanset hvem der er udpeget som skibets technical manager. (Spørgsmål 7 og 9).Skatterådet kan ikke bekræfte, at det for levering af ydelsesleverancer til ejeren af skibet, er uden betydning for momsfritagelsen efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, om ejeren er etableret i Danmark, EU eller et land uden for EU, da forholdet er afgørende for, om der er leveringssted i Danmark efter momslovens § 16, stk. 1. (Spørgsmål 8 og 10).Skatterådet kan ikke bekræfte, at vareleverancer i form af fast udstyr, der sker til trading houses, kan ske uden moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. (Spørgsmål 14).Skatterådet bekræfter, at momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, fortsat finder anvendelse for en vareleverance med leveringssted i Danmark, selvom varerne først lægges på et lager i et givent land, når der er tale om levering til et specifikt skib, der opfylder kriterierne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. (Spørgsmål 15).Skatterådet bekræfter, at levering af reservedele til brug for reparation og vedligeholdelse af skibe og/eller deres faste udstyr under visse forudsætninger vil være omfattet af fritagelsen i momsloven § 34, stk. 1, nr. 7, selv om skibet er under testsejlads. (Spørgsmål 18).Skatterådet tager også stilling til spørgsmål om anvendelse af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, i relation til procedurekoder og afslutning af eksportudførelse inden for toldlovgivningen og afviser at besvare et spørgsmål om fakturering, (Spørgsmål 13,16 og 17). Spørgsmål 6 og 12 bortfalder.

 

Bindende svar: Momslovens § 13, stk. 1 nr. 2 - social forsorg og bistand -"fritvalgsordningen"

SKM2017.131.SR

Sagens 13 spørgsmål omhandler momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1 nr. 2 - social forsorg og bistand - særligt i relation til levering af ældremad efter den såkaldte "fritvalgsordning".I det omfang afregningen for en ydelse - leveret efter "fritvalgsordningen" - kan anses for at være sket mellem spørger og kommunen i den konkrete sag kan Skatterådet bekræfte, at ydelsen er momspligtig jf. momslovens § 13, stk.1, nr. 2, 2. pkt.I det konkrete tilfælde kan Skatterådet endvidere bekræfte, at spørger leverer momspligtige madleverancer til en kommune, selvom spørger på vegne af kommunen fysisk modtager indbetaling fra borgerne vedrørende madleverancerne.Skatterådet kan tillige bekræfte, at spørger i de konkrete tilfælde ikke leverer finansielle ydelser i forbindelse med modtagelse af betaling fra borgeren.Skatterådet kan endeligt bekræfte, at det i det konkrete tilfælde, er uden betydning for momspligten, at afregning mellem spørger og kommunen sker til en lavere eller højere pris end den pris kommunen efterfølgende opkræver borgeren.Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at momsgrundlaget fra spørger til kommunen er den fulde pris med tillæg af moms.Skatterådet kan i det konkrete tilfælde bekræfte, at spørger under omstændigheder, hvor spørger påtager sig debitorforpligtigelsen direkte overfor borgeren, leverer en momsfritagen ydelse omfattet af momslovens 13, stk.1, nr. 2, 1. pkt. Skatterådet bekræfter endvidere, at sådanne ydelser ikke er omfattet af lønsumsafgiftspligten.

 

Dom: Vægtafgift - midlertidig registrering - registreringsattest - dokumentation

SKM2017.181.BR

Sagsøgeren anmeldte en bil til registrering den 16. september 2008 og fik samtidig udleveret nummerplader samt en kvittering for anmeldelsen. Grundet en systemfejl blev anmeldelsen aldrig færdigbehandlet, og sagsøgeren modtog derfor hverken en egentlig registreringsattest eller løbende opkrævninger for vægtafgift.SKAT blev først bekendt med den manglende færdigbehandling af registreringen i 2014 i forbindelse med, at bilen havde været impliceret i et færdselsuheld. SKAT færdigbehandlede på den foranledning registreringen og registrerede bilen i sagsøgerens navn i overensstemmelse med anmeldelsen. Herudover opkrævede SKAT vægtafgift for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014.Sagsøgeren gjorde i første række gældende, at han ikke hæftede for vægtafgiftskravet, da registreringsanmeldelsen aldrig var blevet færdigbehandlet, og da bilen derfor ikke havde været registreret. I anden række gjorde sagsøgeren gældende, at ejerskabet til bilen var overgået til hans bror, og at han derfor ikke hæftede for vægtafgiftskravet, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 4. I tredje række gjorde sagsøgeren gældende, at SKAT havde fortabt vægtafgiftskravet ved passivitet.Retten fandt, at en registreringsanmeldelse har virkning som en foreløbig registrering, og at denne er gældende indtil den egentlige registrering har fundet sted. Sagsøgeren var anført som ejer af bilen i registreringsanmeldelsen, og det var derfor også ham, der hæftede for vægtafgiftskravet, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1.Retten fandt imidlertid, at sagsøgeren i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret, at ejerskabet til bilen var overgået til broderen. Retten lagde vægt på, at der var afgivet samstemmende forklaringer, at broderen var blevet taget i at have kørt for stærkt i bilen, og at sagsøgeren havde fået frakendt sit kørekort og boede i Sverige på tidspunktet for købet af bilen.Retten tog herefter sagsøgerens påstand til følge.

 

Dom: Registreringsafgift – autocamper - værdiansættelse

SKM2017.167.BR

Sagen drejede sig om værdifastsættelse af en brugt Land Rover Discovery. SKAT havde - bl.a. baseret på annoncemateriale - skønsmæssigt fastsat værdien til kr. 371.300,-. Motorankenævnet nedsatte værdien af køretøjet til kr. 360.000,-, og Landsskatteretten stadfæstede Motorankenævnets afgørelse.Under byretssagen blev der indhentet en skønserklæring, som angav værdien af køretøjet til kr. 295.900,-.Retten udtalte, at Motorankenævnet er et sagkyndigt nævn med særlig sagkundskab, og at det derfor kræver et sikkert grundlag for at tilsidesætte det af nævnet udøvede skøn.Retten fandt, at det gennemførte syn og skøn var mangelfuldt på en række punkter. Retten fandt derfor, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at myndighedernes skøn var forkert eller i øvrigt behæftet med sådanne fejl eller mangler, at det skulle tilsidesættes.Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

 

Dom: Registreringsafgiftsloven – varebil – utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport – egnethed til personophold

SKM2017.164.BR

Sagsøgerens varebil var afgiftsberigtiget efter den nedsatte sats for registreringsafgift i medfør af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, hvilket forudsætter, at køretøjet "utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport". Sagen angik, om bilen (fortsat) opfyldte denne betingelse, da sagsøgeren blev standset i køretøjet ved to kontroller.Der blev under kontrollerne taget billeder af bilens varerum, hvor det fremstod som om, at den forreste del af varerummet var indrettet således, at det var egnet til overnatning. Skattemyndighederne fandt på den baggrund, at varebilen var egnet til personophold, og herefter opfyldte køretøjet ikke længere betingelsen om at være utvivlsomt indrettet til godstransport. Sagsøgeren blev derfor opkrævet kr. 193.082 i registreringsafgift, jf. lovens § 5, stk. 12, jf. § 4.Retten fandt efter en konkret bevisbedømmelse, at det ikke var godtgjort, at varerummet var indrettet på en sådan måde, at det var egnet til eller muliggjorde en benyttelse til andet end godstransport. Retten lagde vægt på, at SKAT hverken havde afprøvet styrken på den plade, som man efter SKATs opfattelse kunne ligge og sove på, eller om det i øvrigt rent faktisk var muligt at anvende rummet til personophold.

 

Dom: Kuldioxidafgiftslovens § 9 – tung proces

SKM2017.158.BR

En virksomhed udvandt forskellige metaller ved afbrænding af kabelskrottet, transformatorerne og kondensatorerne. Udvindingen skete ved, at skrottet blev antændt, hvorefter det brændte videre af sig selv. Afbrændingen medførte temperaturer, der var høje nok til at smelte bly, men ikke høje nok til at smelte de øvrige metaller i skrottet.Retten lagde til grund, at virksomheden havde foretaget såvel afbrændinger, hvor der var sket smeltning af bly, som afbrændinger, hvor der ikke var sket smeltning af metaller. Retten lagde endvidere til grund, at virksomheden ikke havde foretaget nogen opgørelse af energiforbruget til de afbrændinger, hvor der var sket smeltning af bly, henholdsvis de afbrændinger, hvor der ikke var sket smeltning af metal.Retten fandt ikke, at den del af afbrændingerne, hvor der ikke var sket smeltning af metal, var omfattet af punkt 30 i bilag 1 til kuldioxidafgiftsloven. Da virksomheden ikke havde godtgjort hvor stor en del af dets samlede energiforbrug, der var anvendt direkte til smeltning af metaller, fandt retten ikke, at virksomheden var berettiget til tilbagebetaling af kuldioxidafgift.Retten frifandt på denne baggrund Skatteministeriet.

 

Dom: Toldkodeks - hæftelse for told og importmoms - varer indfortoldet i Danmark til fri omsætning og frit forbrug i EU

SKM2017.157.BR

Sagen angik, om sagsøgeren hæftede for betaling af told og importmoms af varer omfattet af 63 indfortoldninger af importafgiftspligtige (dvs. told- og momspligtige) tekstilvarer fra Kina, som blev foretaget af sagsøgeren i perioden 2. marts 2011 - 25. marts 2011 i SKATs elektroniske toldsystem.Varerne blev importeret af et tysk selskab fra Kina til Hamburg og herfra videretransporteret til Padborg med sagsøgeren som angivet varemodtager i henhold til T1-forsendelsesdokumenter (ekstern fællesskabsforsendelser), hvorfra varerne angiveligt skulle videresendes til aftagere i Sydeuropa. Sagsøgeren lukkede de pågældende T1-forsendelser ved at lade varerne indfortolde til fri omsætning i EU's' told område og til frit forbrug, da de kom til Danmark. Som følge af sagsøgerens indfortoldninger skulle der betales både told og moms af varerne, hvilket var ubestridt. Sagsøgeren gjorde dog gældende, at selskabet ikke hæftede for tolden, da der var et fuldmagtsforhold ved indfortoldningerne, og at sagsøgeren i øvrigt ikke hæftede for importmomsen, da man ikke var importør af varerne, men alene speditør.Af fortoldningsdokumenterne fremgik i rubrik 14, at sagsøgeren var angivet som klarerer/repræsentant. Det fremgik videre, at der som repræsentationsstatus var anført "2", hvilket står for direkte repræsentation. I rubrik 8 for "varemodtager" var angivet et andet selskabs CVR-nummer. Det pågældende selskab havde aldrig accepteret at skulle stå som modtager af de omhandlede varer. Dette selskab havde derfor afvist at skulle betale told og moms af varerne.Retten gav Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at det andet selskab på noget tidspunkt havde givet en fuldmagt - hverken udtrykkeligt eller stiltiende - til de foretagne indfortoldninger. Sagsøgeren skulle derfor anses for at have handlet i eget navn og for egen regning, jf. toldkodeksens artikel 5, stk. 4, og dermed klarerer, jf. artikel 4, nr. 18. Derfor hæftede sagsøgeren for tolden som klarerer.Sagsøgeren hæftede endvidere for importmomsen af varerne.

 

Dom: Godtgørelse af elektricitetsafgift og kuldioxidafgift - fejlbehæftede faktura - uberettiget fradrag

SKM2017.155.ØLR

Appellanten krævede godtgørelse af elektricitetsafgift og kuldioxidafgift samt fradrag for moms fra SKAT på i alt ca. kr. 5,6 mio. af nogle leverancer af el til appellanten fra et elselskab. Appellanten havde aldrig betalt regningen fra elselskabet med de fakturerede afgiftsbeløb vedrørende de pågældende leverancer, der var fremsendt flere år efter, at det faktiske elforbrug havde fundet sted. Appellanten bestred fra starten regningen fra elselskabet, og havde under en retssag mod elselskabet fået medhold i, at appellanten efter kontraktforholdet mellem parterne ikke var forpligtet til at betale for el-leverancerne, idet appellanten havde været i god tro om, at en elmåler hos appellanten havde målt et for lavt elforbrug. Desuagtet havde appellanten anvendt fakturaen fra elselskabet over for SKAT til at angive og opnå refusion for elektricitetsafgift, kuldioxidafgift og moms. SKAT foretog senere en efteropkrævning af de med urette refunderede afgifter og nægtede selskabet at tilbageføre momsen, som appellanten - ifølge appellanten selv ved en "fejl" - senere havde efterangivet over for SKAT.Landsretten tiltrådte, at der ikke var adgang til afgifts- og momsrefusion for appellanten efter henholdsvis godtgørelsesreglerne i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, samt momslovens § 37, stk. 1, eftersom afgiftsbeløbene ikke var betalt og appellanten heller ikke var forpligtet til at betale disse. Appellanten havde således ikke båret nogen afgiftsbyrde, som der kunne ske afgiftsgodtgørelse henholdsvis fradrag for. (Stadfæstelse af SKM2015.257.BR).

 

Dom: Told - kontanter - låneforhold

SKM2017.154.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var skattepligtig af € 66.000,-, som han den 10. oktober 2010 medbragte i kontanter i sin håndbagage på en flyrejse fra Tunesien til Frankfurt lufthavn. Sagsøgeren deklarerede ved sin ankomst kontantbeløbet over for de tyske toldmyndigheder og oplyste, at beløbet var hans, og at det stammede fra hans familie i Tunesien. De tyske toldmyndigheder gav SKAT besked om kontantbeløbet, og SKAT forhøjede herefter sagsøgerens indkomst tilsvarende.Sagsøgeren gjorde gældende, at kontantbeløbet stammede fra et lån på € 70.000,-, som han havde optaget hos sin søster i Tunesien umiddelbart forinden rejsen til Frankfurt. Til støtte herfor havde han fremlagt en låneaftale dateret 8. oktober 2010. Han oplyste, at han havde afbetalt i alt kr. 38.000,- på lånet.Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde lånt € 66.000 af sin søster. Retten lagde vægt på, at sagsøgerens forklaring om et lån ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Den fremlagte låneaftale havde et sådan indhold, at den ikke sandsynliggjorde gældsforholdets beståen. Retten bemærkede endvidere, at sagsøgeren ikke i sine selvangivelser for indkomstårene 2010 og frem havde fratrukket renter vedrørende lånet eller i øvrigt angivet lånet som gæld. Desuden havde sagsøger ikke dokumenteret de påståede afbetalinger på lånet.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Forældelse af skatte og afgiftskrav – forståelse af administrativ afgørelse indeholdende skrivefejl

SKM2017.151.BR

Sagen angik, hvorvidt sagsøgerens betydelige personskatte- og momsrestance var forældet. De ældste krav gik tilbage til indkomståret 1994. Skatteankestyrelsen havde i sin afgørelse foretaget en detaljeret gennemgang af alle de af SKAT foretagne potentielle forældelsesafbrydende sagsskridt, som skatteyderen havde fremsat en lang række indsigelser over, og Skatteankestyrelsen havde på den baggrund fundet, at momsrestancen fortsat var retskraftig, og at en del af personskatterestancen var forældet. Skatteankestyrelsen havde overladt det til SKAT at foretage den beløbsmæssige opgørelse af den retskraftige henholdsvis den forældede del af personskatterestancen i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens nærmere anvisninger.Spørgsmålet i retssagen var på den baggrund, om Skatteankestyrelsens afgørelse var korrekt for så vidt angår momsrestancen, og om SKAT havde opgjort den tilbageværende del af personskatterestancen i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens afgørelse. Der var enighed mellem sagens parter om, at Skatteankestyrelsens oprindelige afgørelse indeholdt en uoverensstemmelse mellem resumeet på side 1 af afgørelsen og den detaljerede begrundelse på side 29-37 i afgørelsen, og et særskilt spørgsmål i sagen var derfor, hvordan Skatteankestyrelsens afgørelse skulle forstås, og om Skatteankestyrelsen, som sket, havde været berettiget til at berigtige deres afgørelse efter retssagens anlæggelse.Retten udtalte, at der intet grundlag var for at forstå Skatteankestyrelsens afgørelse af 3. juli 2014 sådan, at forældelsesfristen for skat og AM-bidrag er den 13. juli 2007. I præmisserne er det indgående beskrevet og begrundet, at forældelsesfristen er 13. juli 2004, hvilket årstallet på side 1 i afgørelsen også den 18. marts 2015 er berigtiget til. Da der alene er tale om en berigtigelse uden andre indholdsmæssige ændringer i øvrigt, kan Skatteankestyrelsen ikke anses at have truffet en ny afgørelse den 18. marts 2015.I øvrigt tiltrådte retten af de grunde, der var anført af Skatteministeriet, at restancerne var opgjort som sket, ligesom det af de grunde, og af de grunde, der var anført af Skatteankestyrelsen i afgørelsen af 3. juli 2014 (som berigtiget den 18. marts 2015) og Skatteministeriet, at kravene ikke var forældede i videre omfang end fastsat af Skatteankestyrelsen. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Manglende kasseapparat – fast driftssted – praksisændring

SKM2017.145.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT kunne pålægge en virksomhed at anvende kasseapparat eller udstede forenklede fakturaer, uden at der var konstatereret uregelmæssigheder.Retten fandt, at SKAT var berettiget til at ændre praksis således, at også andre virksomheder end pølsevogne, fiskebiler og lignende, der efter praksis ikke er omfattet af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7, og som derfor skal udstede forenklede fakturaer eller anvende kasseapparat, fremover skal benytte kasseapparater og udstede kassebon, når det er teknisk muligt, og når virksomheden drives kontinuerligt eller jævnligt fra forskellige stadepladser.Retten fandt endvidere, at det måtte bero på en konkret fortolkning af momsbekendtgørelsens regler, om SKATs afgørelse om at meddele sagsøgte pålæg som sket havde været berettiget. Efter en samlet vurdering lagde retten til grund, at sagsøgtes virksomhed efter praksisændringen ikke var omfattet af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7, hvorfor det meddelte påbud om, at sagsøgtes virksomhed enten skal udskrive forenklede fakturaer eller anvende kasseapparat var gyldigt.Skatteministeriets påstand blev på denne baggrund taget til følge.

 

Dom: Forvaltningsmyndigheders brevudsendelse - Forsendelsesrisiko

SKM2017.141.ØLR

Landsskatteretten havde afvist at behandle en klagesag. Afvisningen var begrundet med, at klageren ikke inden den af Landsskatteretten fastsatte frist havde indgivet en klage, som opfyldte kravene hertil i skatteforvaltningsloven. Klagefristen var oplyst i et brev, som var sendt med almindelig post.Østre Landsret udtalte, at det er Landsskatteretten, der har bevisbyrden for, at brevet var kommet frem. Der var i sagen fremlagt kopi af brevet og af Landsskatterettens elektroniske journal, hvoraf afsendelsen fremgik, ligesom der var oplyst om postrutinerne hos Landsskatteretten. På denne baggrund fandt Østre Landsret det godtgjort, at brevet var blevet afsendt til klageren.Landsskatteretten havde oplyst, at brevet ikke var kommet retur, hvilket Østre Landsret lagde til grund. Klageren havde herefter ikke alene ved sin forklaring, der ikke var understøttet af konkrete oplysninger om uregelmæssigheder i postgangen på det pågældende tidspunkt eller andre omstændigheder, sandsynliggjort, at brevet ikke var kommet frem.I overensstemmelse med sædvanlig praksis på forvaltningsrettens område, der ikke kunne anses for ændret ved U2013.165H, var der herefter ført det tilstrækkelige bevis for, at Landsskatterettens brev var kommet frem til klageren.Uanset af Landsskatteretten er et domstolslignende nævn, kunne det af klageren anførte om praksis inden for retsplejen ikke føre til et andet resultat.Østre Landsret omgjorde på denne baggrund byrettens dom (SKM2015.108.BR) og frifandt Skatteministeriet.

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2017.171.LSR

Modregning i beslaglagte midler til dækning af skattegæld
Politiet havde foretaget beslaglæggelse hos en skatteyder af nogle beløb i forbindelse med en straffesag, der senere blev opgivet. Det antoges, at SKAT kunne foretage modregning for skyldig skat i dette beløb, idet modregningsbetingelserne måtte anses for opfyldt.

SKM2017.163.LSR

Klage over inddrivelsesrenter
Et korrekt beregnet rentebeløb af en skattegæld, hvor hovedstolen var blevet afdraget og betalt i henhold til aftale med SKAT, kunne ikke anses for bortfaldet, selv om SKAT havde udstedt en restanceattest om at gælden var afviklet, idet attesten ved en fejl ikke havde medregnet rentebeløbet. Attesten kunne alene anses for en uformel ikke bindende forhåndstilkendegivelse.

 

Nye straffesager

SKM2017.149.ØLR

Straf – skattesvig – skyldnersvig – skattekontrollovens § 15
T var tiltalt for skatte- og skyldnersvig. T havde ikke indgivet selvangivelse for 2006-08. T havde for 2006 og 2007 taget uberettigede fradrag på sin mellemregningskonto hos selskabet, hvorved hans gæld til selskabet blev henholdsvis 7.772.390,62 kr. og 20 mio. kr. mindre. Der var tale om uberettiget kreditering, idet T's indskød en reelt værdiløs fordring i selskabet for 2006 og fradraget for 2007 var baseret på, at T indskød sine kapitalandel i det andet selskab, hvilket han reelt ikke gjorde og hvilket i øvrigt maksimalt ville have repræsenteret en værdi på 6,5 mio. kr. For 2008 havde T ikke selvangivet honorar fra selskabet på 6 mio. kr. ved kreditering af mellemregningskonto. T var endvidere tiltalt for skyldnersvig over for en række banker, der havde sikkerhed i en ejendom, som han havde solgt uden deres accept og tilegnet sig provenuet af på 1.757.528,79 euro. T var også tiltalt for overtrædelse af bogføringsloven ved ikke at have opbevaret selskabernes bilag og andet regnskabsmateriale for årene 2005-2010 på betryggende vis. T havde derved unddraget for 14.258.665 kr. i skat i alt.T forklarede, at han ikke kendte til overdragelsen af en fordring med henblik på godskrivningen af de 7.772.390.62 kr. på hans mellemregningskonto med selskabet. Fordringen mod det andet selskab var ikke værdiløs, idet det ejede 2 ubebyggede grunde, som var betydeligt mere værd end den værdi, de var optaget til i selskabets årsrapport for 2006. T kendte ikke til godskrivningen på 20 mio. kr. på mellemregningskonto vedrørende 2007. Vedrørende honoraret for 2008 forklarede han, at han dels havde betalt regninger for selskaberne, brugt penge på egne fornødenheder mv., dels at han modtog honoraret i form af en godskrivning af mellemregningskontoen. Til skyldnersvigstiltalen forklarede T at han fortrød, at han havde overdraget anparterne i det andet selskab til selskabet og derfor tog han selskabet tilbage. T forklarede, at alle selskaberne som nævnt i anklageskriftet var hans selskaber.Byretten fandt T skyldig i den subsidiære tiltale. Den anså det ikke for godtgjort, at T havde modtaget sine selvangivelser for 2006-08. Retten fandt T's forklaring utroværdig. Ved strafudmålingen lagdes der vægt på de betydelige beløb T har unddraget statskassen og bankerne. T idømtes 3½ års fængsel heraf 3 år betinget, en tillægsbøde på 9.309.030 kr., rettighedsfrakendelse i 5 år samt konfiskation af 1.757.558,79 euro hos T.Landsretten stadfæstede byretsdommen, men fandt henset til T's alder og tiden, der er gået siden lovovertrædelserne, i sin helhed at fængselsstraffen kunne gøres betinget. Landsretten hævede tillægsbøden til 13.249.635 kr. og T frifandtes for påstanden om rettighedsfrakendelse.

SKM2017.136.ØLR

Straf – momssvig – nul angivelser
T var tiltalt for som direktør, ejer og reel leder af et selskab at have afgivet urigtige momsangivelser, idet selskabet havde angivet et momstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 på 0 kr., hvor det rettelig skulle være 110.777 kr. Selskabet unddrog herved for 110.777 kr. i moms.T forklarede at det var ham der havde lavet nul angivelserne. Han havde efterfølgende foretaget efterangivelser, og afgivelsen af urigtigt momstilsvar skyldtes, at han havde et tilgodehavende hos SKAT vedrørende et andet selskab.Byretten fandt T skyldig i momssvig. T's forklaring tilsidesattes som utroværdig. T idømtes en bøde på 160.000 kr. Forældelsen ansås for afbrudt af SKATs sigtelser.Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2017.135.VLR

Straf – momssvig – skrot – skattesvig – uregistreret virksomhed
T var tiltalt for moms- og skattesvig. T havde drevet uregistreret skrotvirksomhed i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012 og i den forbindelse undladt at angive udgående moms for handel med skrot på 89.982 kr. Endvidere havde han undladt at reagere på for lave skatteansættelser for 2010-12, idet han ikke havde selvangivet overskud ved skrothandlen. T havde derved unddraget for 89.982 kr. i moms, 136.796 kr. i skat og 8.300 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.T's forklaring blev lydoptaget.Byretten fandt T skyldig i moms- og skattesvig. T, der tidligere har været momsregistreret, har efter antallet af afleveringer, mængden af skrot og omfanget af den modtagne betaling vidst, at skrotvirksomheden var forpligtet til at afregne moms. Retten fandt det godtgjort, at T var den egentlige virksomhedsindehaver. Efter omfanget af indtjeningen har det stået T klart, at han var forpligtet til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten. T idømtes en bøde på 410.000 kr.Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2017.132.BR

Straf – kildeskat – prøvesag – indkomstregisterlov – undladt rettidig lønindberetning
T var tiltalt for som direktør for et selskab, at have undladt rettidigt at opfylde sin forpligtelse til at indberette løn med videre for sine 3 ansatte for juni måned, trods SKATs gentagne vejledning herom.T tilstod. Det er korrekt, at han ikke har indberettet lønnen. Han havde 3 ansatte, men der var hurtig udskiftning.Byretten fandt T skyldig og idømte T en bøde på 5.000 kr. Retten lagde vægt på indholdet af forarbejderne i forbindelse med ændringen af skattekontrolloven i 2012, hvorefter bødeniveauet angives til en bøde på 5.000 kr. for virksomheder med 1-4 ansatte.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 13-03-2017 - 11-04-2017

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 16-03-2017 dom i C-211/16 Bimotor
Fiskale bestemmelser

Er fællesskabsbestemmelserne om moms (Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977, som ændret ved direktiv 2002/38/EF og direktiv 2006/112/EF) til hinder for en national bestemmelse – såsom artikel 34, stk. 1, i lov nr. 388 af 23. december 2000 – hvorefter tilbagebetaling eller modregning af momstilgodehavender for hvert enkelt skatteår ikke er tilladt i deres fulde omfang, men alene op til en fastlagt øvre grænse?

Den 16-03-2017 dom i C-493/15 Identi
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – artikel 4, stk. 3, TEU – sjette direktiv – statsstøtte – proceduren til eftergivelse af gæld, der finder anvendelse på konkursramte fysiske personer (»esdebitazione«) – ineksegibel momsskyld

Tidligere dokument: C-493/15 Identi - Dom

Den 16-03-2017 dom i C-47/16 Veloserviss
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse – toldunion – EF-toldkodeks – artikel 220, stk. 2, litra b) – efteropkrævning af importafgifter – berettiget forventning – betingelser for anvendelse – fejl, som toldmyndighederne har begået – importørens forpligtelse til at handle i god tro og at kontrollere omstændighederne ved udstedelse af oprindelsescertifikat formular A – bevismidler – rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

Tidligere dokument: C-47/16 Veloserviss - Dom
Tidligere dokument: C-47/16 Veloserviss - Ny sag

Den 22-03-2017 dom i C-435/15 GROFA
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse – den fælles toldtarif – toldpositioner – tarifering af varer – videokameraer – kombineret nomenklatur – underposition 8525 80 30, 8525 80 91 og 8525 80 99 – forklarende bemærkninger – fortolkning – gennemførelsesforordning (EU) nr. 1249/2011 og (EU) nr. 876/2014 – fortolkning – gyldighed

Tidligere dokument: C-435/15 GROFA - Dom
Tidligere dokument: C-435/15 GROFA - Ny sag

Den 22-03-2017 dom i C-666/15 X og GoPro Coöperatief
Toldunion

Skal Kommissionens forklarende bemærkninger til underposition 8525 80 30 og underpositionerne 8525 80 91 og 8525 80 99 i den kombinerede nomenklatur fortolkes således, at der også er tale om en videosekvens af »en varighed på 30 minutter eller derover«, når videobillederne kan optages i mere end 30 minutter i »video record«-mode, selv om videobillederne lagres i særskilte filer, som hver har en varighed af under 30 minutter, og betragteren under afspilningen særskilt må åbne hver fil med en varighed af under 30 minutter, men det på en pc ved hjælp af en [...]

Den 30-03-2017 indstilling i C-661/15 X
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse – EF-toldkodeks – indførsel af køretøjer – artikel 29 – toldværdiansættelse – artikel 78 – revision af angivelsen – artikel 236, stk. 2 – godtgørelse af importafgifter – frist på tre år – forordning (EØF) n° 2454/93 – artikel 145, stk. 2 og 3 – betalinger, der er foretaget af sælger til fordel for køber i henhold til en kontraktlig forpligtelse til at yde garanti, tages i betragtning ved toldværdiansættelsen – defekte varer – frist på tolv måneder – gyldighed

Tidligere dokument: C-661/15 X - Dom
Tidligere dokument: C-661/15 X - Indstilling

Den 30-03-2017 indstilling i C-46/16 LS Customs Service
Toldunion

Anmodning om præjudiciel afgørelse – præjudicielt søgsmål – toldunion – varer, som under den eksterne forsendelsesprocedure i EU’s toldområde unddrages toldtilsyn – fastsættelse af toldværdien – betingelser for at anvende transaktionsværdimetoden – salg med henblik på eksport til et tredjeland – fastsættelse af toldværdien på grundlag af tilgængelige oplysninger i EU – undersøgelses- og begrundelsespligter for medlemsstaternes toldmyndigheder

Tidligere dokument: C-46/16 LS Customs Service - Dom
Tidligere dokument: C-46/16 LS Customs Service - Indstilling
Tidligere dokument: C-46/16 LC Customs Services - Ny sag

Den 05-04-2017 indstilling i C-616/15 Kommissionen mod Tyskland
Fiskale bestemmelser

Traktatbrud – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112/EF – momsfritagelse af ydelser leveret af selvstændige grupper af personer til deres medlemmer – begrænsning til selvstændige grupper, hvis medlemmer alene udøver et begrænset antal erhverv

Tidligere dokument: C-616/15 Kommissionen mod Tyskland - Dom
Tidligere dokument: C-616/15 Kommissionen mod Tyskland - Indstilling

Den 06-04-2017 indstilling i C-132/16 Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse – præjudicielt søgsmål – momsret – fradrag af indgående afgift – vederlagsfrie tjenesteydelser til fordel for den kommunale infrastruktur – forbindelsen til den afgiftspligtige persons økonomiske aktivitet – økonomisk henføring versus foranledningssammenhæng – bogføring af udgifterne som generalomkostninger.

Tidligere dokument: C-132/16 Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments - Dom
Tidligere dokument: C-132/16 Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments - Indstilling
Tidligere dokument: C-132/16 Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments - Ny sag

 

Domme
C-390/15 RPO

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – nr. 6) i bilag III – gyldighed – retspleje – ændring af et forslag til Rådets direktiv efter, at Parlamentet har afgivet udtalelse – manglende fornyet høring af Parlamentet – artikel 98, stk. 2 – gyldighed – udelukket at anvende en nedsat momssats på elektronisk levering af digitale bøger – ligebehandlingsprincippet – to situationers sammenlignelighed – elektronisk levering af digitale bøger og levering af bøger på alle fysiske medier

Domstolens dom:

Gennemgangen af de præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af nr. 6) i bilag III til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2009/47/EF af 5. maj 2009, eller af artikel 98, stk. 2, i dette direktiv, sammenholdt med nr. 6) i direktivets bilag III.

Tidligere dokument: C-390/15 RPO - Indstilling


C-573/15 Oxycure Belgium

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – moms – direktiv 2006/112/EF – artikel 98, stk. 2. – bilag III, nr. 3) og 4) – princip om afgiftsneutralitet – lægebehandling ved hjælp af ilt – reduceret momssats – iltflasker – normalsats for moms – iltkoncentratorer

Domstolens dom:

Artikel 98, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med direktivets bilag III, nr. 3) og 4), henset til princippet om afgiftsneutralitet, er ikke til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter normalsatsen for merværdiafgift finder anvendelse på levering eller udlejning af iltkoncentratorer, mens lovgivningen foreskriver en nedsat momssats på levering af iltflasker.

Tidligere dokument: C-573/15 Oxycure Belgium - Indstilling


C-173/15 GE Healthcare

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – toldunion – EF-toldkodeksen – artikel 32, stk. 1, litra c) – fastsættelse af toldværdien – royalties eller licensafgifter vedrørende varer, der skal værdiansættes – begreb – forordning (EØF) nr. 2454/93 – artikel 160 – »betingelse for salg« af de varer, der skal værdiansættes – betaling af royalties eller licensafgifter til fordel for et selskab, der er forbundet med såvel sælgeren som køberen af varerne – artikel 158, stk. 3 – justerings- og fordelingsforanstaltninger

Domstolens dom:

1) Artikel 32, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006, skal fortolkes således dels, at bestemmelsen ikke kræver, at beløbet for royalties eller licensafgifter fastsættes på tidspunktet for indgåelsen af licensaftalen eller på tidspunktet for toldskyldens opståen, for at disse royalties eller licensafgifter kan anses for at vedrøre de varer, der skal værdiansættes, dels, at disse royalties eller licensafgifter i henhold til denne bestemmelse kan »vedrøre de varer, der skal værdiansættes«, selv om disse royalties eller licensafgifter kun delvist vedrører disse varer.

2) Artikel 32, stk. 1, litra c), i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, og artikel 160 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1875/2006 af 18. december 2006, skal fortolkes således, at royalties eller licensafgifter udgør en »betingelse for salg« af de varer, der skal værdiansættes, når betalingen af disse royalties eller licensafgifter inden for den samme koncern kræves af en virksomhed, der er forbundet med såvel sælgeren som køberen, og de erlægges til fordel for denne virksomhed.

3) Artikel 32, stk. 1, litra c), i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, og artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 1875/2006, skal fortolkes således, at de justerings- og fordelingsforanstaltninger, der omhandles i disse bestemmelser, kan gennemføres, når toldværdien af de omhandlede varer ikke er blevet fastsat i henhold til artikel 29 i forordning nr. 2913/92, som ændret, men i henhold til den subsidiære metode, der foreskrives i denne forordnings artikel 31.

Tidligere dokument: C-173/15 GE Healthcare - Indstilling


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

BERIGTIGELSE til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 af 17. december 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (Den Europæiske Unions Tidende L 69 af 15. marts 2016)

BERIGTIGELSE til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (Den Europæiske Unions Tidende L 343 af 29. december 2015)

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Republikken Estland til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

 

Nyt fra Parlamentet

HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til dette lands tiltrædelse af Den Europæiske Union  

HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til dette lands tiltrædelse af Den Europæiske Union  

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 137 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.).

Bilag

Bilag 4

Ændringsforslag fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvor mange sager der skal behandles, hvis man skifter fra den positive afgrænsning til den negative afgrænsning af, for hvilke fordringstyper der kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse og udpantning (udlæg), til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om ophævelserne af særregler i anden lovgivning vil have betydning for antallet af sager, der skal behandles, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om der er planer om at øge antallet af medarbejdere, der skal foretage betalingsevnevurderinger, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at redegøre for sagsbehandlingstiderne for betalingsevnevurderinger, som de er nu, samt give et bud på, hvordan sagsbehandlingstiderne vil udvikle sig som et resultat af denne lovgivning, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om ændringerne i dækningsrækkefølgen vil have betydning for antallet af sager, der skal behandles, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvor stort et beløb ministeren er klar til at afskrive på restancerne m.v., til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om at redegøre for, at det af lovforslaget fremgår, at lovforslaget ikke vurderes til at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, især med tanke på dels den sagsbehandlingsopgave, der ligger ift. betalingsevnevurderinger og ift. at ministeren skal fastsætte nærmere regler om retskraftvurderinger i forbindelse med oprydningen efter EFI/DMI, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om der vil være nogle ændringer i den effektive rente på gæld til det offentlige som et resultat af lovforslaget, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 143

Kopi til orientering af brev af 24/2-17 fra KL, Danske Regioner og Trafikselskaberne i Danmark vedrørende beskatning af el anvendt i elektriske busser

Bilag 144

Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) d. 21. marts 2017, fra finansministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 80

Spm. om at oplyse antal tilknyttede årsværk m.v. om SKATs kontrolprojekt ”Udbetalingskontrol” om korrekt udbetaling af negativ moms, til skatteministe...  Svar  

Spm. 269

Spm. om at angive provenukonsekvenserne af at nedsætte elvarmeafgiften til 55,3 kr. pr. GJ (2017-niveau) svarende til niveauet for energiafgiften på f...  Svar  

Spm. 272

Spm. om at bekræfte, at når en leaset personbil efter typisk 3-4 år eksporteres af en bilforhandler, foretages en refusion af for meget betalt registr...  Svar  

Spm. 273

Spm. om, hvor meget staten har for hver af de seneste tre år refunderet i registreringsafgift til bilforhandlere, der har eksporteret biler, som de ha...  Svar  

Spm. 274

Spm. om at oplyse statens indtægter fra moms, registreringsafgift og ejerafgift m.v. i perioden 2016-2019 m.v., til skatteministeren  Svar  

Spm. 275

Spm. om at bekræfte, at hvis bilimportører indberetter flere listepriser på den samme bil, og at biler typisk leases ud til en lav listepris, så bereg...  Svar  

Spm. 276

Spm. om, hvor meget staten i 2016 har returneret i overkompenseret registreringsafgift til eksporterede biler, til skatteministeren  Svar  

Spm. 277

Spm. om, hvor meget staten i 2016 har modtaget i registreringsafgift fra biler, der er forhandlet som leasing sammenlignet med, hvad staten ville modt...  Svar  

Spm. 278

Spm. om, hvad staten vil få i samlet gennemsnitligt provenu fra registreringsafgiften på henholdsvis en Mercedes E220cdi Sedan aut. og en Audi SQ5 ber...  Svar  

Spm. 279

Spm. om, hvor meget forventes der samlet indbetalt i nettoregistreringsafgift fra biler, der er forhandlet som leasing i 2016, sammenlignet med, hvad ...  Svar  

Spm. 280

Spm. om, hvilket provenu modtager staten i registreringsafgift på salg af typiske elbiler, til skatteministeren  Svar  

Spm. 281

Spm. om de gældende regler for refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte biler rt lovbestemt eller fastlagt af Skatteministeriet, til skat...  Svar  

Spm. 282

Spm. om, hvor stor en andel af markedet for rengøring i private hjem, der estimeres at være ”sort”, til skatteministeren  Svar  

Spm. 283

Spm. om, hvor stort et provenutab staten årligt har på baggrund af manglende skattebetaling for rengøring til private hjem, til skatteministeren  Svar  

Spm. 284

Spm. om, hvilke initiativer ministeren tager for at modgå manglende skattebetaling ved rengøring til private hjem, til skatteministeren  Svar  

Spm. 285

Spm. om, hvornår automatisk skatteindbetaling kan tilbydes til deleøkonomiske online-platforme, til skatteministeren  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 837

Ønsker regeringen at sænke elafgifterne uden at finansiere det ved at sætte andre skatter eller afgifter op, sådan som det fremgår af klippet med Vens...

Spm. S 838

Har regeringen truffet politisk beslutning om at sænke elafgiften, inden man har set den færdige afgifts- og tilskudsanalyse, sådan som det fremgår af...