MomsMails

Andre services

MomsMail 2014, uge 15

Kære læser !

En uge med en længere række af bindende svar og domme, herunder også både indstillinger og domme fra EU-Domstolen.

Lidt uden for fagområdet bringer vi også Europa Parlamentets forordning om ændring af lovgivningen for revisorer. Mange af vores læsere - og jeg selv er ikke undtaget - vil nok have særligt interesse i forordningens artikel 5, der omhandler "forbudte ikkerevisionsydelser".

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Depechen 2014/08
Elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester
SKATs Aktivitetsplan 2014
International VAT Monitor: 2 - 2014
Momskompensation – selvejende institutioner, foreninger, fonde, museer mv.
Detailhandlere m.fl. skal opkræve moms af kredit- og betalingsgebyrer

Bindende svar
Afvisning - bindende svar
Moms - "gammel ejendom" - optionsaftale
Lønsumsafgift - rådighedsløn - tjenestemænd
Forudbetaling - Leveringstidspunkt - Momspligtens indtræden

Domme
Registreringsafgift - personbil - tyske nummerplader - tilknytning til Danmark
Uregistreret murervirksomhed - engelske selskaber - skønsmæssig ansættelse - lønmodtager / selvstændig erhvervsdrivende - ekstraordinær ansættelse
Brugtmomsordningen - biler - køb fra forsikringsselskaber
Erstatningsansvar - inddragelse nummerplader - firmabil - forældelse
Skønsmæssig ansættelse - rette indkomstmodtager - indsætninger på bankkonto - skat og moms

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
2 indstillinger
2 domme

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
HM Revenue & Customs, England
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140407' AND [SkatteraadChanged] <= '20140413') OR ([LSRChanged] >= '20140407' AND [LSRChanged] <= '20140413') OR ([ByretChanged] >= '20140407' AND [ByretChanged] <= '20140413') OR ([LandsretChanged] >= '20140407' AND [LandsretChanged] <= '20140413') OR ([HojesteretChanged] >= '20140407' AND [HojesteretChanged] <= '20140413')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Depechen 2014/08

I denne udgave:

Erstatning til aktionærer i Roskilde Bank
Regeringen vil hæve personskatterne
Momsfritagelse af velgørende arrangementer
Importørvirksomheder kan forvente efterregninger fra SKAT

EY

SKATs Aktivitetsplan 2014

SKAT har offentliggjort sin aktivitetsplan for 2014 med henblik på at reducere ”skattegabet”, som her er betegnet som forskellen mellem det potentielle skatte- og afgiftsprovenu og det faktisk realiserede provenu. Vi giver et overblik over de områder i SKATs plan, der er mest relevante for virksomheder og deres ejere.

International VAT Monitor (IVM)

International VAT Monitor: 2 - 2014

I denne udgave:

VAT on Books
Hospital and Medical Care by Commercial Hospitals under EU VAT
Transfers of Businesses and Farm Land under Australian GST
The State of VAT Harmonization in the SADC
VAT in the East African Community
VAT and the Financial Services Sector in Nigeria
Overview of General Turnover Taxes and Tax Rates
VAT NEWS
VAT CASE NOTES
ECJ VAT CASES

RSM plus

Momskompensation – selvejende institutioner, foreninger, fonde, museer mv.

Den særlige "momskompensationsordning" gælder for selvejende institutioner, almenvelgørende foreninger m.fl. Ordningen giver mulighed for at få kompenseret momsen af øgede omkostninger. Reglerne for momskompensation blev ændret væsentligt ved årsskiftet og får allerede virkning, når institutioner og andre, som er omfattet af ordningen, skal indsende ansøgningen om momskompensation for kalenderåret 2013.

RSM plus

Detailhandlere m.fl. skal opkræve moms af kredit- og betalingsgebyrer

Skatterådet har i februar 2014 fastslået, at der i tilfælde, hvor kunden anvender sit kreditkort eller lignende til betaling for en momspligtig leverance, skal opkræves moms af kredit- og betalingsgebyrer - Og SKAT vil nu have moms af gebyrerne med tilbagevirkende kraft.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Afvisning - bindende svar

SKM2014.248.SR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 21 og § 24

Skatterådet afviser at besvare de stillede spørgsmål. Spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret, så en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning. Skatterådet finder derfor, at de stillede spørgsmål ikke falder indenfor rammerne af bindende svar instituttet.

Bindende svar: Moms - "gammel ejendom" - optionsaftale

SKM2014.247.SR

Vedrører: Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9 og 11

Skatterådet kan bekræfte, at salg af en fast ejendom, hvorpå der er beliggende et parcelhus, er fritaget for moms. Parcelhuset er i god stand, og planlægges ikke nedrevet ved eventuel udvikling af det til ejendommen hørende grundstykke. Skatterådet kan bekræfte, at betalingen for en optionsaftale vedrørende ejendommen, ligeledes er fritaget for moms. Endelig kan Skatterådet bekræfte, at betalingen for en forlængelse af den pågældende optionsaftale også er fritaget for moms.

Bindende svar: Lønsumsafgift - rådighedsløn - tjenestemænd

SKM2014.245.SR

Vedrører: Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 1. Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 3, stk. 1

Skatterådet bekræfter, at der ikke skal betales lønsumsafgift af rådighedsløn til tjenestemænd. Det gælder uanset om medarbejderen i rådighedsperioden ansættes i en anden virksomhed. Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke skal betales lønsumsafgift af løn til fritstillede medarbejdere. Det gælder uanset om medarbejderen i fritstillingsperioden ansættes i en anden virksomhed.

Bindende svar: Forudbetaling - Leveringstidspunkt - Momspligtens indtræden

SKM2014.256.SR

Vedrører: Momsloven § 4, stk. 1 og § 23, stk. 3.

Skatterådet kan bekræfte, at den forudbetaling kunden foretager, under de konkrete omstændigheder kan anses for, at være en forudbetaling for en specificeret levering af varer, der er omfattet af momslovens § 23, stk. 3.

Dom: Registreringsafgift - personbil - tyske nummerplader - tilknytning til Danmark

SKM2014.262.BR

Vedrører: Registreringsloven § 1, stk. 1. Registreringsbekendtgørelsen § 7, stk. 1

Sagen vedrørte, hvorvidt sagsøgerens køretøj, en BMW, var registreringspligtig til Danmark.

Sagsøgeren havde siden den 10. februar 2010 været registreret som ejer og bruger af det i sagen omhandlede køretøj, der var indregistreret i Tyskland.

Sagsøgeren gjorde gældende, at hun i perioden havde været bosiddende i Tyskland, og at bilen derfor med rette var registreret der.

Til brug for SKATs behandling af sagen, havde de tyske myndigheder oplyst, at de ikke anså sagsøgeren for at have haft bopæl i Tyskland.

Køretøjet var dagligt blevet observeret i nærheden af sagsøgerens ejerlejlighed i Danmark, hvor sagsøgeren ifølge en anmeldelse havde bevaret sin bopæl i den omhandlede periode.

Retten lagde vægt på, at sagsøgeren ikke havde fremlagt nærmere oplysninger om boliglejemålene i Tyskland, og at oplysningerne fra de tyske myndigheder ikke tydede på, at sagsøgeren havde haft bopæl i Tyskland. På denne baggrund, og efter vidneforklaringer fra sagsøgerens danske naboer, lagde retten til grund, at sagsøgeren og hendes ægtefælle på tidspunktet for erhvervelsen af den i sagen omhandlede BMW havde opholdt sig i Danmark i et sådan omfang, at sagsøgeren i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 måtte anses for at have bopæl her i landet. Sagsøgeren var herefter registreringsafgiftspligtig til Danmark.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Uregistreret murervirksomhed - engelske selskaber - skønsmæssig ansættelse - lønmodtager / selvstændig erhvervsdrivende - ekstraordinær ansættelse

SKM2014.260.ØLR

Vedrører: Skattekontrolloven § 1 og § 3.Momsloven § 55. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, § 32, stk. 1, nr. 3 samt stk. 2

Appellanten havde i en årrække sammen med en anden person drevet murervirksomhed i selskabsregi. Selskabet gik konkurs, men umiddelbart herefter blev der oprettet to engelske selskaber og danske filialer af disse selskaber. Den ene af disse filialers konto blev i vidt omfang anvendt til at oppebære midler fra murervirksomheden, der blev udført efter konkursen. SKAT fandt, at murervirksomheden efter konkursen reelt var blevet videreført i en interessentskabslignende form med appellanten som medinteressent. Appellanten gjorde også for landsretten gældende, at hans tilknytning til virksomheden var beskeden, og at han kun i mindre omfang havde udført lønarbejde for virksomheden.

Landsretten lagde - ligesom byretten - til grund, at appellanten havde deltaget i driften af den uregistrerede virksomhed som en form for interessent. Landsretten fandt videre, at appellanten ikke havde ført det fornødne bevis for, at han alene skulle anses som ejer af en mindre del af virksomheden end de skønnede 50 %, som SKAT havde lagt til grund. Landsretten fandt endelig, at betingelserne for at foretage ekstraordinær ansættelse var til stede, og at ansættelsesfristerne var overholdt.

På dette grundlag blev byrettens dom stadfæstet.

Dom: Brugtmomsordningen - biler - køb fra forsikringsselskaber

SKM2014.259.VLR

Vedrører: Momsloven § 13, stk. 1 nr. 10 og § 69, stk. 1, nr. 3

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, en autogenbrugsvirksomhed, opfylder betingelserne for at kunne anvende brugtmomsreglerne i momslovens kapitel 17 ved sit (videre)salg af reservedele, som sagsøgeren i forbindelse med miljøbehandling og skrotning af biler udtager fra totalskadede eller udtjente biler, som sagsøgeren erhverver fra henholdsvis forsikringsselskaber og privatpersoner. Ved SKATs og Landsskatterettens behandling af sagen var spørgsmålet i første omgang, om de udtagne reservedele udgør "brugte varer" i momslovens forstand, jf. momslovens § 69, stk. 1 og 3, og den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 311, stk. 1, nr. 1, om "brugte genstande".

For landsretten gjorde Skatteministeriet som et nyt anbringende gældende, at sagsøgeren - uanset om reservedelene kan anses for "brugte varer" - ikke kan anvende brugtmomsreglerne for så vidt angår reservedele udtaget fra biler købt af forsikringsselskaber, idet forsikringsselskabernes salg af totalskadede biler, som de har overtaget fra forsikringstagere i forbindelse med udbetaling af erstatning, jf. princippet i forsikringsaftalelovens § 73, stk. 1, og U2005.3473H samt FED2009.137V, ikke er omfattet af momsfritagelsen for forsikringsvirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 (momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra), jf. momslovens § 69, stk. 1, nr. 3, og den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 314, litra b, jf. artikel 136. Skatteministeriet nedlagde særskilt påstand i overensstemmelse hermed. Spørgsmålet blev udskilt til særskilt behandling af landsretten.

Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt har opfyldt betingelsen i momslovens § 69, stk. 1, nr. 3, for afgiftsberigtigelse af reservedele udtaget af motorkøretøjer, som selskabet har købt af forsikringsselskaber, eftersom salget fra forsikringsselskaberne til sagsøgeren og andre autogenbrugsvirksomheder ikke er omfattet af momsfritagelsen for forsikringsvirksomhed i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.

Landsretten anførte, at begrebet "forsikringsvirksomhed" i momsloven og begrebet "forsikringstransaktioner" i momssystemdirektivet skal fortolkes på samme måde. Med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-349/96, Card Protection Plan, præmis 17, fastslog landsretten endvidere, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, ikke omfatter forsikringsselskabernes salg af trafikskadede motorkøretøjer, som de har overtaget i forbindelse med udbetaling af erstatning, da disse salg ikke er en del af selve forsikringsvirksomheden, og da bilerne ikke har været anvendt i forsikringsvirksomheden. Der er derimod som udgangspunkt tale om et momspligtigt varesalg efter momslovens almindelige regler, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Dom: Erstatningsansvar - inddragelse nummerplader - firmabil - forældelse

SKM2014.258.BR

Vedrører: Forældelsesloven § 3

SKAT havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med inddragelsen af nummerpladerne på en af sagsøgeren leaset personbil. Sagsøgerens erstatningskrav blev dog ikke taget til følge, da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde lidt et tab, der oversteg den skønsmæssigt fastsatte erstatning, som han allerede var blevet tildelt. Et større tab kunne heller ikke anses som en adækvat følge af inddragelsen.

Dom: Skønsmæssig ansættelse - rette indkomstmodtager - indsætninger på bankkonto - skat og moms

SKM2014.254.ØLR

Vedrører: Statsskatteloven § 4. Skattekontrolloven § 1 og § 3. Momsloven § 55

Appellanten, som drev bogførings- og revisionsvirksomhed, var forhøjet med en række beløb, der i 2005 og 2006 var indsat på hans bankkonti, som udeholdt omsætning.

Landsretten fandt på baggrund af en række konkrete omstændigheder, at appellanten havde godtgjort, at der ikke var erhvervet ret til beløbene, som var indsat i 2005 med fradrag af et skønsmæssigt beløb på kr. 8.000,-.

For så vidt angik beløbene for 2006 fandt landsretten med undtagelse af et beløb på kr. 1.505,- ikke, at appellanten ved bevisførelsen, herunder de afgivne vidneforklaringer, som ikke var tilstrækkelig understøttet af objektive kendsgerninger, havde godtgjort, at de resterende beløb ikke udgjorde skattepligtig indkomst i virksomheden og dertil knyttet pligtig momsbetaling.

Landsretten ændrede dermed byrettens dom delvist.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2014.244.LSR Dækningsrækkefølge i forbindelse med omposteringer af lønindeholdte beløb

Vedrører: Kildeskatteloven § 73. Inddrivelsesloven § 4

Skatteankestyrelsen fandt ikke grundlag for at afvige fra udgangspunktet om, at det er modregneren der vælger, hvilken fordring en betaling (her modregning/ompostering) skal dække.

SKM2014.243.LSR Rykkergebyr og gebyr for fremsendelse af lønindeholdelse

Vedrører: Inddrivelsesloven § 17

Landsskatteretten afviste en klage over et rykkergebyr og stadfæstelse et gebyr, der var pålagt ved en afgørelse om lønindeholdelse.

Indholdsfortegnelse

Nye straffesager

SKM2014.267.ØLR Straffesag - momssvig - skyldnersvig - salg leasede maskiner - salg maskiner indeholdende udlæg	Vedrører: Momsloven § 81. Straffeloven § 283, § 289 og § 278 T var tiltalt for momssvig, skyldnersvig og underslæb. T havde blandt andet indsendt en negativ momsangivelse på grundlag af egen udarbejdet faktura for fiktiv handel med maskiner mellem holdingselskab og driftsselskab. Endvidere havde T solgt aktiver, som SKAT havde udlæg i. T havde derved unddraget for 664.797 kr. i moms. T forklarede, at da han oprettede fakturaen eksisterede de pågældende maskiner ikke. Faktureringen skete i umiddelbar tilknytning til, at SKAT havde indgivet konkursbegæring mod selskabet og bevirkede, at denne begæring blev trukket tilbage, da fakturaen udløste en købsmoms, der oversteg selskabets tilsvar til SKAT. Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig og skyldnersvig. Byretten idømte T 10 måneders ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 650.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen fra 10 til 12 måneder, hvoraf de 9 måneder blev gjort betingede med vilkår om samfundstjeneste. Det blev herved henset til forholdenes karakter og størrelsen af de involverede værdier og der dømtes tillige for underslæb.
SKM2014.266.ØLR Straffesag - skatte- og momssvig - stråmand for virksomhed - narkogæld	Vedrører: Momsloven § 81. Straffeloven § 3, § 20, § 89, § 289 og § 290. Kildeskatteloven § 74. Arbejdsmarkedsfondaloven § 18 (dagældende) T var tiltalt for momssvig, skattesvig af særlig grov karakter, hæleri m.m. T havde derved unddraget for 406.036 kr. i moms, 921.873 kr. i A-skat samt 133.691 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T forklarede, at han blev presset til at oprette en virksomhed og en erhvervskonto, af to, som han havde en narkogæld til. Han betragtede sig som en "vaskemaskine". Han havde ikke kendskab til virksomheden og arrangementet, og hans eneste rolle var at hente pengene og overlevere dem. T var dengang stofmisbruger. Byretten frifandt T under hensyn til T's begrænsede kendskab til virksomheden og arrangementet. Bevisbyrden for forsæt kunne ikke løftes. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men dømte for hæleri. Straffen blev fastsat til 1 års fængsel, heraf 8 mdr. betinget.
SKM2014.265.ØLR Straffesag - registreringsafgift - autocamper - del af camperudstyr fjernet	Vedrører: Registreringsafgiftsloven § 27 T var tiltalt for ved grov uagtsomhed at have anvendt en autocamper med lav afgift, selvom camperudstyret var bortfjernet. Der var kun en fastmonteret vandhane og vask tilbage af udstyret. T havde derved unddraget for 175.430 kr. i registreringsafgift. T forklarede at han kun havde pillet udstyret ud nogle gange, når han f.eks. skulle på containerpladsen, men havde sat det i igen bagefter. Han har ikke opfattet, at han ændrede autocamperens konstruktion ved at tage løsdele ud. Han bekræftede at have modtaget toldattest i f.b.m. købet, men husker ikke om han har læst den. Han er ikke så god til at sætte sig ind i regler. Byretten fandt T skyldig i grov uagtsom overtrædelse af registreringsafgiftsloven. Den generelle særlige opfordring, som gælder for biler med lempet afgiftssats, var bestyrket ved T's modtagelse af toldattest i forbindelse med købet. Straffen fastsattes til en bøde på 80.000 kr. Der blev herved lagt vægt på unddragelsens størrelse og varigheden af perioden, hvori overtrædelserne har fundet sted. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til 10.000 kr.
SKM2014.257.ØLR Straffesag - momssvig - fiktive købsfakturaer - kædesvig - rettighedsfrakendelse	Vedrører: Momsloven § 81. Straffeloven § 289 T1 var tiltalt for som direktør for et kontorhotel med 600-800 selskaber at have angivet momsen for lavt med i alt ca. 7,2 mio. kr. T1 deltog i og havde kontrol over forskellige selskaber. Der var sket fakturering af blandt andet satellitkort, arbejdskraftudleje, iPods m.m. T1 forklarede at han intet havde med udstedelse af fakturaerne at gøre. Han vidste ikke hvem der havde lavet regnskab og hvem der havde foretaget indberetningerne. Byretten fandt T1 skyldig i forsætlig momsunddragelse på et beløb, der lå mellem 5 og 7 mio. kr. Beløbet kunne ikke nærmere fastlægges, idet oversigt over modregninger og indbetalinger fra anden side ikke var dokumenteret. Straffen blev fastsat til 2 års fængsel samt en tillægsbøde på 5 mio. kr. og rettighedsfrakendelse indtil videre. Byretten lagde vægt på at fakturaerne blev fundet hos T1. T1 var blevet antaget til at stå for momsafregning og foretog alt det fornødne i f.b.m. momsregistreringen. T1 havde talt med SKATs medarbejder vedrørende momsangivelser og det fandtes bevist at han også stod for udfærdigelse af og indsendelse af momsangivelser vedrørende det selskab hvor T1 formelt var frameldt som direktør. For landsretten forklarede T1 at han ikke havde haft ansvaret for de foretagne dispositioner. Der burde tages højde for udstedte kreditnotaer, og at nogle fakturaer ikke er momsbelagte m.m. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede tillægsbøden til 7,2 mio. kr. og rettighedsfrakendelsen fastsattes til 5 år. Byrettens dom mod T2 blev stadfæstet, dog blev tillægsbøden korrigeret til 190.000 kr. T3 blev frifundet.
SKM2014.255.ØLR Straffesag - direktør og hovedanpartshaver - momssvig - A-skat m.v. - uregistreret virksomhed - rengøringsopgaver	Vedrører: Straffeloven § 289. Momsloven § 81. Kildeskatteloven § 74. Arbejdsmarkedsfondsloven § 18 (dagældende) T var tiltalt for momssvig og svig m.h.t. A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Han havde derved unddraget for 838.104 kr. i moms, 1.210.301 kr. i A-skat og 176.365 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T var direktør i et konkursramt rengøringsanpartsselskab og havde enerådighed over firmaets konti, samt var eneejer af anparterne. Selskabet var ikke momsregistreret, men udstedte fakturaer med moms for mere end 3 mio. kr. incl. moms og momsbeløbene blev ikke afregnet til SKAT. T forklarede at han kun midlertidigt var direktør for selskabet, fordi en anden midlertidigt var forhindret samt at selskabet benyttede sig af "underentreprenører" hvis fakturaer T aldrig havde set. Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig og skattesvig med hensyn til kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. T´s forklaring tilsidesattes. Retten fandt det bevist at selskabet benyttede sig af almindelig arbejdskraft til at udføre rengøringsopgaverne. Straffen fastsattes til 1 års fængsel med tillægsbøde 850.000 kr. samt betaling af erstatning til SKAT 1.194.020 kr. med tillæg af procesrente. Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring, at forvandlingsstraffen fastsattes til fængsel i 60 dage.
SKM2014.253.ØLR Straffesag - momssvig - uregistreret virksomhed - andre straffelovsovertrædelser	Vedrører: Momsloven § 81. Straffeloven § 289, § 285, § 278 og § 280 T var tiltalt for momssvig, mandatsvig og underslæb. Han havde drevet uregistreret ejendomsmæglervirksomhed og uberettiget tilegnet sig penge i diverse jagtkonsortier. Han havde derved unddraget for 1.353.419 kr. i moms. T forklarede at selskabet ikke var hans. Det tilhørte hans samlever og hun drev virksomheden. Han formidler salg og kontakt til kunder samt markedsfører virksomheden. De havde ikke nået at lave regnskab. De troede at indtægter og udgifter matchede hinanden meget godt. De skrev moms på fakturaerne, men afregnede ikke overfor SKAT, fordi de troede det ville gå i nul. Var enig i SKATs opgørelse af indtægter, men ikke udgifterne. T havde tidligere drevet mange andre virksomheder. T påstod forældelse. Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig, mandatsvig og underslæb. Der blev blandt andet henset til at momstilsvaret var opgjort på baggrund af de af revisor udfærdigede årsrapporter, udarbejdet på baggrund af ransagningsmateriale som T havde skrevet under. T idømtes 1 ½ års ubetinget fængsel. Retten fandt uanset lang sagsbehandlingstid hos politi og anklagemyndighed ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Sagen var ikke forældet. Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring, under henvisning til den lange tid der var gået siden forholdene blev begået samt T´s alder, at 1 år og 3 mdr. blev gjort betinget.
SKM2014.252.ØLR Straffesag - skatte- og momssvig - uregistreret virksomhed - fakturaer med moms - tømrer	Vedrører: Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 13. Arbejdsmarkedsfondsloven § 18 (dagældende) T var tiltalt for moms- og skattesvig. Han havde en tømrervirksomhed ved siden af sit job som brandmand. Virksomheden var uregistreret og han havde udstedt fakturaer i virksomheden med deklareret moms. Han havde ikke selvangivet overskud af virksomheden. Han havde derved unddraget for 61.725 kr. i moms, 190.930 kr. i skat og 29.435 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T forklarede at han godt vidste, at virksomheden skulle registreres, men fik det ikke gjort p.g.a. alvorlige ægteskabelige problemer. Hans kollegaer havde fortalt ham, at han kunne vente med at registrere virksomheden og efterangive beløb, men ikke hvor lang tid han kunne vente med at registrere virksomheden. Han havde indsat sin fødselsdato samt de første tal i sit cpr.nr. som virksomhedens CVR-nr. på fakturaerne. Han havde kontaktet SKAT efter at hans kollega havde fortalt om et kontrolbesøg, hvor der blev fundet en af T's fakturaer. Byretten fandt T skyldig i forsætlig skatte- og momssvig samt overtrædelse af dagældende arbejdsmarkedsbidragslov. T havde haft fuldt kendskab til de faktiske omstændigheder, der stod på over en længere periode, og har måttet indse, at statskassen herved blev unddraget moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag. T idømtes 40 dages ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 282.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen.
SKM2014.249.ØLR Straffesag - skatte- og momssvig - udeholdt omsætning - rengøringsvirksomhed	Vedrører: Straffeloven § 289 og § 89. Skattekontrolloven § 13. Momsloven § 81. Arbejdsmarkedsfondsloven § 18 (dagældende) T var tiltalt for moms- og skattesvig for 2007. Han havde et personligt drevet rengøringsfirma. Firmaet var momsregistreret i en del af perioden. Firmaet havde en omsætning på over 2 mio. kr., men han havde kun selvangivet et overskud på 183.000 kr. og havde angivet momsen for lavt. SKAT havde skønnet firmaets lønudgifter og driftsomkostninger i øvrigt. Han havde derved unddraget for 862.990 kr. i skat, 443.657 kr. i moms og 133.682 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T forklarede at han havde overladt det regnskabsmæssige m.m. til en revisor. Han havde hver anden eller tredje måned afleveret bilagene til ham. Alt var afleveret til revisoren som han stolede på. Byretten fandt T skyldig i forsætlig skatte- og momssvig. Unddragelsernes samlede omfang blev dog skønsmæssigt reduceret til 1 mio. kr. T's forklaring fandtes utroværdig. T idømtes ubetinget fængsel i 8 måneder samt en tillægsbøde på 1 mio. kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Indholdsfortegnelse

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 14-04-2014 - 13-05-2014

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 30-04-2014 indstilling i C-152/13 Holger Forstmann Transporte
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) – fortolkning af artikel 24, stk. 2, første led, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet – produkter, der ikke pålægges afgifter – energiprodukter, som befinder sig i standardtanke i kommercielle motorkøretøjer med henblik på anvendelse som brændstof for disse køretøjer – fortolkning af begrebet »standardtanke« – supplerende brændstoftanke indbygget af forhandlere eller karrosserifabrikker med henblik på at forøge køretøjernes rækkevidde

Tidligere dokument: C-152/13 Holger Forstmann Transporte - Ny sag
Tidligere dokument: C-152/13 Holger Forstmann Transporte - Dom

Den 30-04-2014 dom i C-209/13 Det Forenede Kongerige mod Rådet
Fiskale bestemmelser

Annullationssøgsmål – annullation af Rådets afgørelse 2013/52/EU om bemyndigelse til forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner – tilsidesættelse af artikel 327 TEUF og 322 TEUF

Tidligere dokument: C-209/13 Det Forenede Kongerige mod Rådet - Ny sag
Tidligere dokument: C-209/13 Det Forenede Kongerige mod Rådet - Dom

Den 30-04-2014 dom i C-267/13 Nutricia
Toldunion

Præjudiciel – Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) – kombineret nomenklatur – toldpositioner – lægemidler som omhandlet i pos. 3004 – begreb – ernæringspræparater, som udelukkende er bestemt til under lægeligt tilsyn at indgives ved hjælp af en mavesonde til personer, der er under lægelig behandling for en sygdom – drikkevarer som omhandlet i position 2202 KN – begreb – flydende næringsmidler, der er bestemt til at indgives ved hjælp af en mavesonde og ikke til at drikke

Tidligere dokument: C-267/13 Nutricia - Ny sag
Tidligere dokument: C-267/13 Nutricia - Dom

Den 08-05-2014 indstilling i C-7/13 Skandia America Corporation
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Förvaltningsrätten i Stockholm (Sverige) – fortolkning af artikel 9, stk. 1, artikel 11 og 196 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – momsgruppe – et selskab med hjemsted i et tredjeland, der har en filial i en medlemsstat, som indgår i en momsgruppe i medlemsstaten – afgiftspligt eller ej for de tjenesteydelser, som hovedselskabet har leveret til filialen – fakturering for de af hovedselskabet til filialen leverede tjenesteydelser ved interne fakturaer med henblik på en korrekt fordeling af omkostningerne mellem de to enheder

Tidligere dokument: C-7/13 Skandia America Corporation - Ny sag
Tidligere dokument: C-7/13 Skandia America Corporation - Indstilling
Tidligere dokument: C-7/13 Skandia America Corp. (USA), filial Sverige - Dom

Den 14-05-2014 indstilling i C-219/13 K
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Korkein hallinto-oikeus (Finland) – fortolkning af artikel 98, stk. 2, og bilag III, nr. 6, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – national ordning, hvorefter der anvendes en nedsat momssats på trykte bøger, mens den almindelige momssats anvendes på bøger på andre fysiske medier, såsom CD, CD-rom eller USB-nøgle

Tidligere dokument: C-219/13 K - Ny sag
Tidligere dokument: C-219/13 K - Indstilling
Tidligere dokument: C-219/13 K - Dom

Den 15-05-2014 dom i C-337/13 Almos Agrárkülkereskedelmi
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Kúria (Ungarn) – fortolkning af artikel 90, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – spørgsmål om foreneligheden med direktivet af en national lovgivning, som ikke foreskriver mulighed for berigtigelse af afgiftsgrundlaget i tilfælde af, at en kontrakt ikke gennemføres

Tidligere dokument: C-337/13 Almos Agrárkülkereskedelmi - Ny sag
Tidligere dokument: C-337/13 Almos Agrárkülkereskedelmi - Dom

Den 15-05-2014 indstilling i C-605/12 Welmory
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Naczelny Sad Administracyjny (Polen) – fortolkning af artikel 44 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – begrebet »fast forretningssted« – tjenesteydelser, der leveres af et selskab A, der har hjemsted i en medlemsstat, til et selskab B, der har hjemsted i en anden medlemsstat – selskab B benyttelse af selskabs A’s infrastruktur med henblik på disse tjenesteydelser – hensyntagen til det sted, hvor selskab A har hjemsted

Tidligere dokument: C-605/12 Welmory Sp - Ny sag
Tidligere dokument: C-605/12 Welmory - Indstilling
Tidligere dokument: C-605/12 Welmory - Dom

Den 15-05-2014 dom i C-480/12 X
Toldunion

Præjudiciel – Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) – fortolkning af artikel 203 og 204 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, af artikel 356, stk. 1, og artikel 859, nr. 2), litra c), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks, og af artikel 7 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – overskridelse af den af afgangstoldstedet fastsatte frist for at frembyde varerne for bestemmelsestoldstedet, som medfører en betinget opståelse af toldskyld og ikke til, at toldskylden automatisk opstår – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige transaktioner – begrebet indførsel

Tidligere dokument: C-480/12 X - Indstilling
Tidligere dokument: C-480/12 X - Dom

Den 15-05-2014 dom i C-297/13 Data I mod O
Toldunion

Præjudiciel – Finanzgericht München (Tyskland) – fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 af 6. august 2001, forordning (EF) nr. 1832/2002 af 1. august 2002, forordning (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003, og forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004, og navnlig bilag XVI, bestemmelse 4, litra a) og b) – tarifering af dele og tilbehør (motorer, generatorer, lasere, kabler og varmeforseglere) til brug for programmeringssystemer i pos. 8473 – eventuel forrang for denne position i forhold til de øvrige positioner i kapitel 84 og 85

Tidligere dokument: C-297/13 Data I mod O - Ny sag
Tidligere dokument: C-297/13 Data I mod O - Dom

Nye sager for domstolen

C-161/14 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige	(1) Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til momsdirektivets artikel 98, sammenholdt med bilag III hertil, ved at anvende en nedsat momssats på leveringer af tjenesteydelser i form af installering af »energibesparende materialer« og på de leveringer af »energibesparende materialer«, der foretages af en person, som installerer disse materialer i boliger, for så vidt som disse leveringer ik...
C-159/14 Koela-N	Skal artikel 14, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 1 fortolkes således, at retten til som ejer at råde over et materielt gode også omfatter retten til at instruere en fragtfører om at levere varen til en tredje person, som er forskellig fra den person, der er anført på regningen, og at alene denne tredje persons modtagelse af varen således udgør et bevis for tidligere leverancer af materielle goder? Skal artikel 14, stk. 1, i ...
C-175/14 Prankl	Skal artikel 7, stk. 1 og 2, og artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed i den affattelse, der følger af Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992, fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der også i transitmedlemsstaten skal betales punktafgifter (tobaksafgift) på punktafgiftspligtige varer (cigaretter), som er ove...
C-174/14 Saudaçor	1. Kan en national ret udfylde begrebet offentligretligt organ som omhandlet i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF 1 af 28. november 2006 ved henvisning til det normative begreb »offentligretligt organ« i artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF 2 af 31. marts 2004? 2. Er en enhed, der er stiftet som et aktieselskab udelukkende med offentlig kapital, hvoraf Região Autónoma dos Açores ejer en ande...

Indstillinger

C-92/13 Gemeente ‘s-Hertogenbosch

Sagen omhandler:

Præjudiciel – Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) – fortolkning af artikel 5, stk. 7, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – begrebet levering mod vederlag – en kommunes første brug af en grund som tilhører den – brugen af denne bygning for 94% vedkommende til handlen som offentlig myndighed og for 6% vedkommende til virksomhed som afgiftspligtig

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 5, stk. 7, litra a), i Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at den finder anvendelse på en situation, hvor en kommune tager en bygning i brug, som den har ladet opføre på egen grund, og som den for 94% vedkommende vil anvende til sin virksomhed som offentlig myndighed og for 6% vedkommende til sin virksomhed som afgiftspligtig, hvoraf 1% vedrører fritagne transaktioner, der ikke giver ret til fradrag.

C-21/13 Simon, Evers & Co

Sagen omhandler:

Præjudiciel – Finanzgericht Hamburg (Tyskland) gyldigheden under hensyn til artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, af Rådets forordning (EF) nr. 499/2009 af 11. juni 2009 om udvidelse af den endelige antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indførtes ved forordning (EF) nr. 1174/2005, til at omfatte importen af samme vare afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej – bevis for omgåelse alene støttet på den signifikante stigning i udførsler fra Thailand efter indførelsen af den told, der rammer udførslerne fra Kina

Generaladvokatens indstilling:

Undersøgelsen af Rådets forordning (EF) nr. 499/2009 af 11. juni 2009 om udvidelse af den endelige antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indførtes ved forordning (EF) nr. 1174/2005, til at omfatte importen af samme vare afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej, i lyset af de i forelæggelseskendelsen angivne grunde intet frembragt, der kan rejse tvivl om forordningens gyldighed.

Domme

C-583/12 Sintax Trading

Sagen omhandler:

Præjudiciel – Riigikohus (Estland) – fortolkning af artikel 13, stk. 1, artikel 17 og første, anden og tredje betragtning til Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder – foranstaltninger med henblik på at forhindre markedsføring af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer – procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket – toldmyndighedernes kompetence til at fastslå krænkelse af en intellektuel ejendomsret – toldmyndighedernes ret til ex officio at indlede proceduren til konstatering af, at der er sket krænkelse af en intellektuel ejendomsret, uden at det er påkrævet, at rettighedens indehaver har indledt nævnte procedure

Domstolens dom:

Artikel 13, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at toldmyndighederne selv indleder og gennemfører den procedure, der er omhandlet i bestemmelsen, uden at dette sker på foranledning af rettighedsindehaveren af den intellektuelle ejendomsret, forudsat at de afgørelser, som disse myndigheder træffer på området, kan gøres til genstand for søgsmål, der sikrer overholdelsen af de rettigheder, som borgerne har i medfør af EU-retten, herunder særlig forordning nr. 1383/2003.

Tidligere dokument: C-583/12 Sintax Trading - Indstilling

C-74/13 GSV

Sagen omhandler:

Præjudiciel – Debreceni Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) – fortolkning af 14. betragtning til og artikel 1, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 138/2011 af 16. februar 2011 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina – fritagelse for antidumpingafgifter på import af glasfibre, der ikke er omfattet af beskrivelsen i underpositionen Taric 7019 59 00 10, således som den fremgår af de offentliggjorte retsforskrifter på importørens sprog – vare, der ifølge andre sprogversioner kan tariferes i den nævnte underposition

Domstolens dom:

1) Den integrerede tarif for De Europæiske Fællesskaber indført ved artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif skal fortolkes således, at denne position kan omfatte varer, som de af den forelæggende ret beskrevne, der navnlig udgøres af stof af glasfibre med huller, hvis cellestørrelse er 4 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m², og som er bestemt til byggesektoren.
2) Den omstændighed, at varen i den i hovedsagen omhandlede tolddeklaration, selv om den opfylder egenskaberne fastsat for kode 7019 59 00 10 i den integrerede tarif for De Europæiske Fællesskaber, som er gentaget i forordningerne, der pålægger varen antidumpingtold, ikke svarer til den betegnelse, som den er givet i denne kode og ved disse forordninger, således som de er offentliggjort på sproget i klarererens oprindelsesmedlemsstat, og som denne alene har lagt til grund for sin deklarering, kan ikke medføre en annullation af den tarifering i nævnte kode, som toldmyndighederne har foretaget med støtte i samme kodes og nævnte forordningers øvrige sprogversioner.