MomsMails

Andre services

MomsMail 2014, uge 13

Kære læser !

Denne uges MomsMail er en buket af forskelligt nyt. Bl.a. fastslår Skatterådet, at en tredjelandsvirksomhed har fast forretningssted i Danmark i relation til betaling af erhvervelsesmoms af leasingydelser. Herudover har Landsskatteretten den forløbne uge fastslået, at kunstig befrugtning er momsfrit uanset kvindens seksualitet og samlivsforhold og gør dermed op med Skatterådets bindende svar i sagen.

Hvis du undrer dig over, at vi ikke har bragt kendelser fra Afgørelsesdatabasen længe, så er der en simpel forklaring: Der er ikke blevet offentliggjort nye kendelser længe. Mon ikke snart, der kommer en ordentlig bunke.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Depechen 2014/07
SKAT målretter indsatsen mod tariferingsfejl
SKATs aktivitetsplan 2014 – toldområdet
Optikere begrænses i retten til delvist momsfradrag
FACIT marts 2014

Bindende svar
Moms - Leveringssted - fast forretningssted - betalingspligt - køb af leasingydelser

Kendelser
Tilbagebetaling af tidligere udbetalt omkostningsgodtgørelse
Momsfritagelse for behandlinger mod barnløshed - bindende svar
Salg af udstyr omfattet af reglerne om reguleringsforpligtelse for investeringsgoder

Domme
Proces - moms - skønsmæssig ansættelse - ekstraordinær genoptagelse - fristregel

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste for uge 14
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
HM Revenue & Customs, England
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140324' AND [SkatteraadChanged] <= '20140330') OR ([LSRChanged] >= '20140324' AND [LSRChanged] <= '20140330') OR ([ByretChanged] >= '20140324' AND [ByretChanged] <= '20140330') OR ([LandsretChanged] >= '20140324' AND [LandsretChanged] <= '20140330') OR ([HojesteretChanged] >= '20140324' AND [HojesteretChanged] <= '20140330')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Depechen 2014/07

I denne udgave:

Skattefradrag for dyre MBA-kurser
Ny lempelse af arbejdsudlejereglerne
Tjek årsopgørelsen grundigt
Godtgørelse af elafgift med tilbagevirkende kraft

DELACOUR

SKAT målretter indsatsen mod tariferingsfejl

SKAT har netop offentliggjort, at de i det kommende år vil målrette indsatsen mod fejltarifering. Specielt virksomheder der importerer varer, som kan være pålagt antidumpingtold, vil blive udtaget til kontrol.

DELACOUR

SKATs aktivitetsplan 2014 – toldområdet

SKATs har netop offentliggjort deres aktivitetsplan for 2014. Det kan for mange virksomheder være en god ide selv at være på forkant, inden SKAT kommer på kontrolbesøg.

PwC

Optikere begrænses i retten til delvist momsfradrag

Skatterådet afviser, at en optiker kan få delvist momsfradrag for udgifter til et synsprøveapparat, da det anses for udelukkende at vedrøre det momsfrie salg af synsprøver. Læs mere her.

Revisorgruppen Danmark

FACIT marts 2014

Den som længe lever ...

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Moms - Leveringssted - fast forretningssted - betalingspligt - køb af leasingydelser

SKM2014.221.SR

Vedrører: Momsloven § 4, stk. 1, § 16, stk. 1 og § 46, stk. 1, nr. 3

Skatterådet kan ikke bekræfte, at selskabet ikke er betalingspligtig for momsen ved leasing af transportmidler fra et selskab etableret i et andet EU-land. Ydelserne anses for leveret til spørgers faste forretningssted her i landet. Ydelserne har derfor momsmæssigt leveringssted her, jf. momslovens § 16, stk. 1.

Kendelse: Tilbagebetaling af tidligere udbetalt omkostningsgodtgørelse

SKM2014.215.LSR

Vedrører: Forældelsesloven § 2, § 3 samt § 21, stk. 2 og 3

I en sag om omkostningsgodtgørelse rettede SKAT henvendelse til Responsumudvalget med anmodning om vurdering af et udfaktureret honorar. Et krav på tilbagebetaling, som følge af udvalgets udtalelse, kunne tidligst anses som forældet 1 år efter tidspunktet for Responsumudvalgets udtalelse.

Kendelse: Momsfritagelse for behandlinger mod barnløshed - bindende svar

SKM2014.213.LSR

Vedrører: Kunstig befrugtningsloven § 1, stk. 1. Momsloven § 4 og §13, stk. 1, nr. 1. Momssystemdirektivet artikel 132, stk. 1, litra b og c

Behandling af barnløse par/kvinder med kunstig befrugtning, jf. lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling m.v., var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Kendelse: Salg af udstyr omfattet af reglerne om reguleringsforpligtelse for investeringsgoder

SKM2014.204.LSR

Vedrører: Momsloven § 43 og § 44- Momsbekendtgørelsen § 18. Momssystemdirektivet artikel 189

Salg af fitnessudstyr var omfattet af reglerne om reguleringsforpligtelse for investeringsgoder. Reguleringsforpligtelsen var ikke overdraget til køber, og der skulle derfor svares moms ved salget.

Dom: Proces - moms - skønsmæssig ansættelse - ekstraordinær genoptagelse - fristregel

SKM2014.214.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2

Indstævnte havde en personligt drevet vvs-virksomhed. SKAT forhøjede afgiftstilsvaret (salgsmoms) vedrørende 2005 som følge af, at virksomheden havde angivet en lavere salgsmoms end den, der fulgte af de nettoomsætningstal, som virksomheden havde indberettet i forbindelse med selvangivelsen. Virksomheden angav moms kvartalsvis, og SKAT havde modtaget den sidste momsangivelse for 2005 den 9. marts 2006. Selvangivelsen var modtaget hos SKAT den 6. juli 2006.

Virksomheden blev udtaget til kontrol som led i SKATs løbende kontrolvirksomhed, og der blev aftalt et kontrolbesøg til afholdelse den 28. august 2009. Indstævnte udeblev fra kontrolbesøget, hvorefter SKAT samme dag varslede en ændring af afgiftstilsvaret. Grundet en efterfølgende henvendelse fra indstævnte meddelte SKAT indstævnte frist til den 1. oktober 2009 til at fremlægge regnskabsmateriale mv. SKAT modtog ikke materialet og traf den 26. oktober 2009 afgørelse i sagen.

Det var for landsretten ubestridt, at SKAT havde været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Landsretten fandt, at SKAT tidligst ved indstævntes udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg den 28. august 2009 fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedens momsindberetninger og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen af samme dag var derfor rettidig, ligesom afgørelsen af 26. oktober 2009 var rettidig.

Skatteministeriet blev herefter frifundet. Omgørelse af byrettens dom i SKM2013.315.BR .

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2014.217.ØLR Konkurs - nægtelse fremme af begæring - fordring - betryggende sikkerhed

Vedrører: Konkursloven § 20, stk. 1

Sagen handlede om, hvorvidt betingelserne for afsigelse af konkursdekret mod en personlig skyldner, der drev landbrugsvirksomhed, var opfyldt, herunder spørgsmålet om, hvorvidt konkursfordringen nød betryggende sikkerhed i skyldners faste ejendom, jf. konkurslovens § 20, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2.

Forud for konkursbegæringens indgivelse havde SKAT foretaget to udlæg i skyldners faste ejendom. Der var tinglyst pant og udlæg i ejendommen for i alt kr. 6.456.453, og SKATs udlæg havde henholdsvis 19. og 22. prioritet (sidste prioritet) i prioritetsrækken af de tinglyste rettigheder. Den offentlige ejendomsvurdering var kr. 7.350.000. Den sidste krone af de af SKAT foretagne udlæg lå således inden for ca. 88 % af den offentlige ejendomsvurdering.

Skifteretten lagde fejlagtigt til grund, at den offentlige ejendomsvurdering var kr. 9.212.700, hvorfor skifteretten fandt, at SKAT havde betryggende sikkerhed for sit krav gennem de foretagne udlæg. Skifteretten fandt herefter ud fra en samlet vurdering, at konkursbegæringen skulle nægtes fremme, jf. konkurslovens § 20, stk. 1, nr. 1. SKAT kærede denne kendelse.

Østre Landsret fandt, at SKAT ikke havde betryggende sikkerhed for sin fordring. Landsretten afsagde herefter kendelse om hjemvisning af konkurssagen til fornyet behandling ved skifteretten til fremme af SKATs konkursbegæring.

SKM2014.218.BR Inddrivelse - størrelse af gæld - hjemvisning

Vedrører: Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 10 og § 13

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage lønindeholdelse hos sagsøgeren.

Retten udtalte, at der ikke kan foretages lønindeholdelse for krav, som ikke består, og at der i sagen var fremlagt forskellige opgørelser, der ikke var lige gennemskuelige.

Retten fandt herefter, at sagen skulle hjemvises til fortsat behandling ved SKAT med henblik på udarbejdelse af en opgørelse fra SKAT, indeholdende en nøjagtig opgørelse år for år af kravenes størrelse med evt. tilskrevne renter og opgørelse år for år, hvad der er afdraget, lønindeholdt og modregnet, og at en eventuel lønindeholdelse herefter kunne ske på baggrund heraf.

Indholdsfortegnelse

Nye straffesager

SKM2014.210.ØLR Straffesag - indførsel af guldsmykker - manglende angivelse - lufthavn

Vedrører: Toldloven § 73

T1 og T2 var tiltalt for i forening ved forsæt at have indført 4.888,21 g guldsmykker til en toldværdi af 1.377.442 kr. i lufthavnen uden at angive smykkerne for SKAT, hvorved de unddrog for 387.405 kr. i told og afgifter. Guldet blev transporteret i en taske og en papkasse. I tasken var der guld som var angivet i papirerne. I papkassen lå der en brun pakke med 4.888,21 g guldsmykker som ikke var angivet. T1 og T2 er brødre og T1 ejer guldsmedforretning i Danmark.

T1 forklarede at han brugte et speditørfirma i f.b.m. indførslen af guldvarerne. Han var klar over hvor meget guld T2 havde med sig. Han ringede til speditøren, inden T2 landede i lufthavnen. Han vidste T2 var syg og var bekymret for ham. De 2.750 g guld kom der en faktura på pr. fax. T1 havde ventet på at sælgeren skulle sende kvittering på resten. Han havde ikke tænkt på at ringe til toldvæsnet, selvom han var bekendt med, at der alene var papirer på 2.750 g guld.

T2 forklarede at der var i alt 7.250 g guld i tasken, men p.g.a. en systemfejl hos sælgeren havde han kun fået en kvittering på 2.750 g. Han troede det hele lå i den ene kuffert, men fandt ud af, at han havde lagt det i en taske og en kuffert. Han havde været nødt til at rejse hjem hurtigt, fordi han var syg og havde derfor ikke kunnet vente på at få kvitteringen. Da han kom ud af flyveren, ringede han til speditøren og fik referencenummeret.

Byretten fandt T1 og T2 skyldig i forsætlig overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 23, stk. 2. Straffen fastsattes for begge til fængsel i 3 mdr. samt in solidum at betale 387.405 kr. til SKAT.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Indholdsfortegnelse

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 31-03-2014 - 29-04-2014

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 03-04-2014 indstilling i C-3/13 Baltic Agro
Handelspolitik

Præjudiciel – Tartu Ringkonnakohus (Estland) – fortolkning af artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 661/2008 af 8. juli 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96, og Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks – betingelser for fritagelse for antidumpingtold – importerende selskab der ikke er den første uafhængige kunde – selskab der gennem et mellemhandlerselskab har importeret ammoniumnitrat købt hos en producent med hjemsted i et tredjeland – mulighed for at erklære en angivelse af den urigtige varemodtager ugyldig efter varens frigivelse og berigtigelse af benævnelsen af rette modtager i det tilfælde, hvor den korrekte benævnelse af modtageren har givet anledning til fritagelse for antidumpingtold

Tidligere dokument: C-3/13 Baltic Agro - Ny sag
Tidligere dokument: C-3/13 Baltic Agro - Indstilling
Tidligere dokument: C-3/13 Baltic Agro - Dom

Den 03-04-2014 dom i C-60/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
Handelspolitik

Traktatbrudssøgsmål – tilsidesættelse af artikel 4, stk. 3, EU, artikel 8 i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter, og af artikel 2, 6, 9, 10 og11 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter – afvisning af at stille egne indtægter hidrørende fra visse ulovlige toldtilladelser til rådighed for Fællesskaberne

Den 09-04-2014 dom i C-583/12 Sintax Trading
Toldunion

Præjudiciel – Riigikohus (Estland) – fortolkning af artikel 13, stk. 1, artikel 17 og første, anden og tredje betragtning til Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder – foranstaltninger med henblik på at forhindre markedsføring af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer – procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket – toldmyndighedernes kompetence til at fastslå krænkelse af en intellektuel ejendomsret – toldmyndighedernes ret til ex officio at indlede proceduren til konstatering af, at der er sket krænkelse af en intellektuel ejendomsret, uden at det er påkrævet, at rettighedens indehaver har indledt nævnte procedure

Tidligere dokument: C-583/12 Sintax Trading - Ny sag
Tidligere dokument: C-583/12 Sintax Trading - Indstilling
Tidligere dokument: C-583/12 Sintax Trading - Dom

Den 09-04-2014 dom i C-74/13 GSV
Handelspolitik

Præjudiciel – Debreceni Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) – fortolkning af 14. betragtning til og artikel 1, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 138/2011 af 16. februar 2011 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina – fritagelse for antidumpingafgifter på import af glasfibre, der ikke er omfattet af beskrivelsen i underpositionen Taric 7019 59 00 10, således som den fremgår af de offentliggjorte retsforskrifter på importørens sprog – vare, der ifølge andre sprogversioner kan tariferes i den nævnte underposition

Tidligere dokument: C-74/13 GSV - Ny sag
Tidligere dokument: C-74/13 GSV - Dom

Den 10-04-2014 indstilling i C-92/13 Gemeente ‘s-Hertogenbosch
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) – fortolkning af artikel 5, stk. 7, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – begrebet levering mod vederlag – en kommunes første brug af en grund som tilhører den – brugen af denne bygning for 94% vedkommende til handlen som offentlig myndighed og for 6% vedkommende til virksomhed som afgiftspligtig

Tidligere dokument: C-92/13 Gemeente ‘s-Hertogenbosch - Ny sag
Tidligere dokument: C-92/13 Gemeente ‘s-Hertogenbosch - Indstilling
Tidligere dokument: C-92/13 Gemeente ‘s-Hertogenbosch - Dom

Den 10-04-2014 dom i C-115/13 Kommissionen mod Ungarn
Fiskale bestemmelser

Traktatbrudssøgsmål – tilsidesættelse af artikel 19-21 i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, sammenholdt med samme direktivs artikel 22, stk. 7, samt artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer – fastsættelse af punktafgiften – en af nulsats omfattet fremstilling af ethanol i et destilleri – punktafgiftsfritagelse for privatpersoners fremstilling af ethanol

Den 10-04-2014 indstilling i C-21/13 Simon, Evers & Co
Handelspolitik

Præjudiciel – Finanzgericht Hamburg (Tyskland) gyldigheden under hensyn til artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, af Rådets forordning (EF) nr. 499/2009 af 11. juni 2009 om udvidelse af den endelige antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indførtes ved forordning (EF) nr. 1174/2005, til at omfatte importen af samme vare afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej – bevis for omgåelse alene støttet på den signifikante stigning i udførsler fra Thailand efter indførelsen af den told, der rammer udførslerne fra Kina

Tidligere dokument: C-21/13 Simon, Evers & Co - Indstilling
Tidligere dokument: C-21/13 Simon, Evers & Co - Dom

Den 30-04-2014 indstilling i C-152/13 Holger Forstmann Transporte
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) – fortolkning af artikel 24, stk. 2, første led, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet – produkter, der ikke pålægges afgifter – energiprodukter, som befinder sig i standardtanke i kommercielle motorkøretøjer med henblik på anvendelse som brændstof for disse køretøjer – fortolkning af begrebet »standardtanke« – supplerende brændstoftanke indbygget af forhandlere eller karrosserifabrikker med henblik på at forøge køretøjernes rækkevidde

Tidligere dokument: C-152/13 Holger Forstmann Transporte - Ny sag
Tidligere dokument: C-152/13 Holger Forstmann Transporte - Dom

Den 30-04-2014 dom i C-209/13 Det Forenede Kongerige mod Rådet
Fiskale bestemmelser

Annullationssøgsmål – annullation af Rådets afgørelse 2013/52/EU om bemyndigelse til forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner – tilsidesættelse af artikel 327 TEUF og 322 TEUF

Tidligere dokument: C-209/13 Det Forenede Kongerige mod Rådet - Ny sag
Tidligere dokument: C-209/13 Det Forenede Kongerige mod Rådet - Dom

Den 30-04-2014 dom i C-267/13 Nutricia
Toldunion

Præjudiciel – Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) – kombineret nomenklatur – toldpositioner – lægemidler som omhandlet i pos. 3004 – begreb – ernæringspræparater, som udelukkende er bestemt til under lægeligt tilsyn at indgives ved hjælp af en mavesonde til personer, der er under lægelig behandling for en sygdom – drikkevarer som omhandlet i position 2202 KN – begreb – flydende næringsmidler, der er bestemt til at indgives ved hjælp af en mavesonde og ikke til at drikke

Tidligere dokument: C-267/13 Nutricia - Ny sag
Tidligere dokument: C-267/13 Nutricia - Dom

Nye sager for domstolen

C-131/14 Cervati

Skal forordning nr. 1047/2001 og nr. 2988/95 fortolkes således, at adfærden udvist af den erhvervsdrivende i Fællesskabet A (Malvi s.a.s.), som uden at råde over en importlicens – eller som har opbrugt sin egen kvote af kontingentet – erhverver bestemte partier af varer fra en anden erhvervsdrivende i Fællesskabet B (Tonini Roberto & C s.a.s.), der selv har erhvervet varerne fra en leverandør uden for Fællesskabet (Bananaservice srl), idet varerne er blevet overdraget ufortoldet til en an...

C-139/14 Mineralquelle Zurzach

Skal en ikke-alkoholholdig drikkevare, der i overvejende grad består af vand, men indeholder 12% frugtsaft, og som ud over sukker indeholder en vitaminblanding, der i væsentlig grad overstiger det vitaminindhold, som stammer fra naturlige frugtsafter i saftandelen, tariferes i underposition 2202 1000 i den kombinerede nomenklatur?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Er der ved en sådan drikkevare tale om frugtsaft fortyndet med vand, der henhører under Taric-kode 2202...

C-143/14 TMK Europe

Er Rådets forordning (EF) nr. 2320/97 af 17. november 1997 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Ungarn, Polen, Rusland, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet, om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1189/93 og om afslutning af proceduren vedrørende import af den pågældende vare med oprindelse i Kroatien ugyldig, fordi Kommissionen under tilsidesættelse af kravene vedrørende konstatering af skade i henhold til artikel 3, ...

Indstillinger

C-3/13 Baltic Agro

Sagen omhandler:

Præjudiciel – Tartu Ringkonnakohus (Estland) – fortolkning af artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 661/2008 af 8. juli 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96, og Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks – betingelser for fritagelse for antidumpingtold – importerende selskab der ikke er den første uafhængige kunde – selskab der gennem et mellemhandlerselskab har importeret ammoniumnitrat købt hos en producent med hjemsted i et tredjeland – mulighed for at erklære en angivelse af den urigtige varemodtager ugyldig efter varens frigivelse og berigtigelse af benævnelsen af rette modtager i det tilfælde, hvor den korrekte benævnelse af modtageren har givet anledning til fritagelse for antidumpingtold

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 3 i Rådets forordning nr. 661/2008 af 8. juli 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 skal fortolkes således, at den fritagelse for antidumpingtold, som det ifølge bestemmelsen er muligt at indrømme de eksporterende producenter, der er nævnt i Kommissionens afgørelse 2008/577 af 4. juli 2008 om godtagelse af de tilsagn, der er afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland og Ukraine, kun finder anvendelse på varer, der faktureres og afsendes direkte af de eksporterende producenter til den første uafhængige kunde i Den Europæiske Union, såfremt denne ikke har videresolgt den vare, der skal angives, før angivelsen.
2) Gennemgangen af den forelæggende rets fjerde spørgsmål har intet frembragt, der henset til artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 28, stk. 1, TEUF og artikel 31 TEUF kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 66 i Rådets forordning (EØF) af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006 sammenholdt med artikel 251 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 312/2009 af 16. april 2009

Domme

C-151/13 Le Rayon d'Or

Sagen omhandler:

Præjudiciel – Cour administrative d'appel de Versailles (Frankrig) – fortolkning af artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som er gentaget i artikel 73 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – momsens anvendelsesområde – tilskud som er direkte forbundet med prisen på plejeydelser – indbefattelse af »faste plejetillæg« der udbetales af sygeforsikringen til institutioner, der tilbyder indkvartering til plejekrævende ældre

Domstolens dom:

Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, og artikel 73 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en forud fastsat betaling såsom det i hovedsagen omhandlede »faste plejebeløb« udgør modværdien for de plejeydelser, som en boinstitution for plejekrævende ældre mod vederlag leverer til sine beboere, og dermed er omfattet af merværdiafgiftens anvendelsesområde.